Osmium | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
← Rhenium | Iridium → | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Udseende af et simpelt stof | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sølvhvidt skinnende hårdt metal med en blålig nuance | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Osmiumkrystaller med en renhed på 99,99%, dyrket ved kemisk transport | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Navn, symbol, nummer | Osmium / Osmium (Os), 76 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse ( molær masse ) |
190.23(3) [2] a. e. m. ( g / mol ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [Xe] 4f 14 5d 6 6s 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomradius | 135 kl | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kemiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kovalent radius | 126 kl | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ion radius | (+6e) 69 (+4e) 88 kl | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet | 2.2 (Pauling-skala) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrodepotentiale | +0,850 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstande | 8, 6, 4, 3, 2, 0, -2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergi (første elektron) |
819,8(8,50) kJ / mol ( eV ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Termodynamiske egenskaber af et simpelt stof | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tæthed ( i.a. ) | 22.587/22.61 [3] [4] g/cm³ | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Smeltetemperatur | 3306K ( 3033 °C) [4] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogetemperatur | 5285 K (5012 °C) [4] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oud. fusionsvarme | 31,7 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oud. fordampningsvarme | 738 kJ/mol | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molær varmekapacitet | 24,7 [5] J/(K mol) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 8,43 cm³ / mol | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystalgitteret af et simpelt stof | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gitterstruktur | sekskantet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gitterparametre | a = 2,734 c = 4,317 [6] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
c / a -forhold | 1.579 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | (300 K) (87,6) W/(m K) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
CAS nummer | 7440-04-2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
længst levede isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
76 | Osmium |
Os190,23 | |
4f 14 5d 6 6s 2 |
Osmium ( lat. Osmium ) er et kemisk grundstof med atomnummer 76 i det periodiske system for kemiske grundstoffer af D. I. Mendeleev , betegnet med symbolet Os . Under standardforhold er det et skinnende sølvhvidt metal med en blålig nuance . Overgangsmetal , refererer til platinmetallerne . Sammen med iridium har det den højeste tæthed blandt alle simple stoffer. Ifølge teoretiske beregninger er dens tæthed endnu højere end iridiums [7] .
Navnet osmium kommer fra andet græsk. ὀσμή "lugt", da de kemiske reaktioner ved opløsning af den alkaliske legering af osmiridium (uopløselig rest af platin i aqua regia ) i vand eller syre ledsages af frigivelsen af en ubehagelig, vedvarende lugt af osmiumtetroxid OsO 4 , som irriterer halsen , svarende til lugten af klor eller rådden radise [8] .
Osmium blev opdaget i 1803 af den engelske kemiker Smithson Tennant i samarbejde med William H. Wollaston [9] i resterne efter opløsning af platin i aqua regia . Lignende undersøgelser blev udført af de franske kemikere Collet-Descoti , Antoine de Fourcroix og Vauquelin , som også kom til konklusionen om indholdet af et ukendt grundstof i den uopløselige rest af platinmalm. Det hypotetiske grundstof fik navnet Pten ( græsk πτηνός - bevinget), men Tennants forsøg viste, at det var en blanding af to grundstoffer - iridium og osmium.
Opdagelsen af de nye grundstoffer blev dokumenteret i et brev fra Tennant til Royal Society of London dateret 21. juni 1804 [9] [10] .
Osmium er et grå-blåligt, hårdt, men skørt metal med en meget høj vægtfylde .
Bevarer sin glans selv ved høje temperaturer. På grund af dets hårdhed, skørhed, lave damptryk (det laveste blandt alle platinmetaller ), samt et meget højt smeltepunkt , er osmium svært at bearbejde. Osmium anses for at være det tætteste af alle simple stoffer, og det overgår lidt iridium i denne parameter [11] . De mest pålidelige tæthedsværdier for disse metaller kan beregnes ud fra parametrene for deres krystalgitre : 22.562 ± 0.009 g/cm³ for iridium og 22.587 ± 0.009 g/cm³ for osmium [3] . Ifølge data for 2013 er tætheden af osmium endnu højere - den er 22,61 g/cm 3 [4] . Når man sammenligner forskellige isotoper af disse grundstoffer, viser 192 Os sig at være den tætteste . Den usædvanligt høje tæthed af osmium forklares af lanthanidkontraktion [3] samt et sekskantet tætpakket krystalgitter .
Osmium smelter ved 3306 K (3033 °C) [4] og koger ved 5285 K (5012 °C) [4] . Overgangstemperaturen til den superledende tilstand er 0,66 K; hårdhed ifølge Vickers - 3-4 GPa, ifølge Mohs skala - 7 [12] ; modul for normal elasticitet , 56,7 GPa; forskydningsmodul - 22 GPa [5] . Osmium er en paramagnet (magnetisk modtagelighed er 9,9⋅10 −6 [5] ).
Ved tryk i størrelsesordenen 770 GPa begynder elektroner i de indre orbitaler at interagere i metallisk osmium, men materialets struktur ændres ikke [13] [14] .
Oxidationstilstand | Eksempel på forbindelse |
---|---|
−2 | Na 2 [Os (CO) 4 ] |
−1 | Na 2 [Os 4 (CO) 13 ] |
0 | Os 3 (CO) 12 |
+1 | OsI |
+2 | OSI 2 |
+3 | OsBr 3 |
+4 | OsO2 , OsCl4 _ _ |
+5 | OSF 5 |
+6 | OSF 6 |
+7 | OsOF 5 , OsF 7 |
+8 | OsO4 , Os ( NCH3 ) 4 |
Osmiumpulver, når det opvarmes, reagerer med oxygen, halogener, svovldamp, selen, tellur, fosfor, salpetersyre og svovlsyre. Kompakt osmium interagerer ikke med hverken syrer eller baser, men danner vandopløselige osmater med alkalismelter. Reagerer langsomt med salpetersyre og aqua regia , reagerer med perchlorsyre, danner opløseligt perchlorat, reagerer med smeltede alkalier i nærvær af oxidationsmidler (kaliumnitrat eller chlorat), med smeltet natriumperoxid .
I forbindelser udviser den oxidationstilstande fra -2 til +8, hvoraf de mest almindelige er +2, +3, +4 og +8 [15] .
Osmium er et af de få metaller, der danner polynukleære (eller klynge ) forbindelser. Osmium polynukleær carbonyl Os 3 (CO) 12 bruges til at modellere og studere de kemiske reaktioner af kulbrinter på metalcentre [16] [17] [18] . Carbonylgrupper i Os 3 (CO) 12 kan erstattes af andre ligander [19] , herunder dem der indeholder klyngekerner af andre overgangsmetaller [20] .
Indholdet af osmium i jordskorpen er cirka 5·10 −6 vægtprocent [21] .
I den native tilstand forekommer osmium i form af faste opløsninger med iridium, der indeholder fra 10% til 50% osmium. Osmium findes i komplekse malme , der også indeholder platin og palladium (sulfid kobber-nikkel og kobber-molybdæn malme), i platinmineraler og affald fra forarbejdning af guldholdige malme [21] . De vigtigste mineraler i osmium er naturlige legeringer af osmium og iridium ( nevyanskite og sysertskite ), der tilhører klassen af faste opløsninger [21] . Nevyanskit danner tætte (17-22 g/cm 3 ) hvide eller lysegrå lamelformede sekskantede krystaller med en hårdhed på 6-7 på Mohs-skalaen [21] . Osmiumindholdet i nevyanskite kan nå 21-49,3 % [21] .
Sysertskite findes ofte sammen med nevyanskite. Det er grå krystaller med sekskantet struktur med en hårdhed på 6 punkter ifølge Mohs og en tæthed på 17,8-22,5 g/cm 3 [21] . Ud over osmium og iridium kan dette mineral nogle gange indeholde ruthenium [21] .
Nogle gange opstår disse mineraler alene, men oftere er osmium iridium en del af naturligt platin .
De vigtigste aflejringer af osmisk iridium er koncentreret i Rusland ( Sibirien , Ural ), USA ( Alaska , Californien ), Columbia , Canada , Sydafrika , Tasmanien , Australien . Kasakhstan er den eneste eksportør af rent osmium [22] .
Forekomsterne af Bushveld-komplekset i Republikken Sydafrika har de største reserver [23] .
Osmium forekommer også som forbindelser med svovl og arsen ( erlichmanit , osmiumlaurit , osarsit ). Indholdet af osmium i malme overstiger som udgangspunkt ikke 1⋅10 −5 .
Sammen med andre ædelmetaller findes den som en del af jernmeteoritter .
Kendte isotoper af osmium med massetal fra 161 til 197 (antal protoner 76, neutroner fra 85 til 121) og 9 nukleare isomerer . I naturen forekommer osmium i form af syv isotoper, hvoraf 6 er stabile: 184 Os ( isotopforekomst 0,018%), 187 Os (1,64%), 188 Os (13,3%), 189 Os (16,1%), 190 Os . (26,4%) og 192 O'er (41,1%) [5] . En anden isotop ( 186 Os, isotopisk overflod 1,59%) har en enorm halveringstid , (2,0 ± 1,1)⋅10 15 år, hvilket er meget længere end universets alder .
Isotopen osmium-187 er resultatet af henfaldet af rheniumisotop 187 Re med en halveringstid på 4,56⋅10 10 år. Forholdet mellem den isotopiske sammensætning af 187 Os/ 188 Os og 187 Re/ 188 Os gør det muligt at bestemme alderen på sten og meteoritter ( rhenium-osmium metoden ). Også kendt er iridium-osmium-metoden til radioisotopdatering, som blev brugt til at analysere kvarts fra grænselaget, der adskiller kridttiden og tertiærperioden .
Adskillelsen af osmiumisotoper er en ret vanskelig opgave. Derfor er nogle isotoper ret dyre. Den første og eneste eksportør af ren osmium-187 er Kasakhstan , som siden januar 2004 officielt har tilbudt dette stof til en pris på $10.000 pr. 1 gram [24] . Osmium-187 har ikke en bred praktisk anvendelse. Ifølge nogle rapporter var formålet med operationer med denne isotop "hvidvaskning" af ulovlig kapital [25] [26] .
Osmium isoleres fra det berigede råmateriale af platinmetaller ved at kalcinere dette koncentrat i luft ved temperaturer på 800-900 °C. I dette tilfælde sublimeres dampe af meget flygtigt osmiumtetroxid OsO 4 kvantitativt , som derefter absorberes af en opløsning af NaOH .
Ved at fordampe opløsningen isoleres et salt - natriumperosmat , som derefter reduceres med brint ved +120 ° C til osmium:
Osmium opnås i form af en svamp.
Spiller ikke en biologisk rolle [28] . I luften oxideres det til ekstremt giftigt osmiumtetroxid OsO 4 , og forårsager derfor irritation af øjnene, øvre luftveje, lungebetændelse, nyrernes betændelse [29] .
![]() |
|
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|
_ | Osmiumforbindelser|
---|---|
Kaliumhexakloroosmat (IV) (K 2 [OsCl 6 ]) Tricarbonylosmiumdichlorid ( Os (CO ) 3Cl2 ) Osmium(II)iodid (OsI 2 ) Nonacarbonylosmium (Os 2 (CO) 9 ) Osmium(II)oxid (OsO) Osmium(III)oxid (Os 2 O 3 ) Osmium(IV)oxid (OsO 2 ) Osmium (VIII)oxid (OsO4 ) Kaliumosmat (K 2 OsO 4 ) Pentacarbonylosmium (Os(CO) 5 ) Osmium(II) sulfat (OsSO 4 ) Osmium(II) sulfit (OsSO 3 ) Osmium(II)sulfid (OsS) Osmium(IV)sulfid (OsS 2 ) Osmium(VIII)sulfid (OsS 4 ) Kaliumtetrahydroxodioxoosmat (VI) (K 2 [OsO 2 (OH) 4 ]) Osmium(IV)fluorid (OsF 4 ) Osmium(VI)fluorid (OsF 6 ) Osmium(VIII)fluorid (OsF 8 ) Osmium(II)chlorid (OsCl 2 ) Osmium(III)chlorid (OsCl 3 ) Osmium(IV)chlorid (OsCl 4 ) |
Periodisk system af kemiske elementer af D. I. Mendeleev | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Elektrokemisk aktivitet serie af metaller | |
---|---|
Eu , Sm , Li , Cs , Rb , K , Ra , Ba , Sr , Ca , Na , Ac , La , Ce , Pr , Nd , Pm , Gd , Tb , Mg , Y , Dy , Am , Ho , Er , Tm , Lu , Sc , Pu , |