Nerses IV Shnorhali

Nerses IV Shnorhali
Ներսես Դ Շնորհալի

Portræt af Nerses IV Shnorhali,
art. begyndelsen af ​​det 20. århundrede
Fødselsdato omkring 1100
Fødselssted Tsovk slot
Dødsdato 13 august 1173( 1173-08-13 )
Et dødssted Romkla , Kilikien
Beskæftigelse digter
Genre digte, digt
Værkernes sprog armensk
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Nerses IV Shnorali (Velsignet) , også Nerses IV Klaetsi (Klaensky), Yergetsoh ( Arm.  Ներսես Շնորհալի ; omkring 1100 Tsovk -borg, Tsopk - regionen  - 13. august, 1 , 117 ) [2] Arm . , Catholicos (1166-1173) af den armenske apostoliske kirke . En af de mest betydningsfulde armenske digtere [3] , V. Bryusov sammenlignede sit arbejde med Verlaine [4] . Hellige armenske apostoliske og romersk-katolske kirker.

Biografi

Født i familien til den suveræne prins af Tsovk-slottet , Apirat Pahlavuni . Oldebarn [1] af den berømte kirkeforfatter Gregory Magistros , yngre bror [1] og efterfølger af Catholicos Gregory III Pahlavuni . Han fik en grundig uddannelse på skolen ved klostret Karmir [4] , biskop Stepanos Manuk. Siden 1150 boede han hovedsagelig i Romkla

I 1170 var der i byen Romkla, katolikosernes sæde, en strid mellem Nerses og kejser Manuels kommissær, teologen Feorian; den anden strid fandt sted i 1172. Nerses' Troserklæring, som indeholder formlen for den chalcedonske trosbekendelse, der er acceptabel for den armenske kirke, blev skrevet før den første strid og repræsenterer en slags program, på grundlag af hvilket en aftale kunne indgås. Kejser Manuel og patriark Luke af Konstantinopel fandt, efter at have diskuteret troserklæringen, at den kunne tjene som grundlag for begyndelsen på foreningen af ​​de armenske og byzantinske kirker.

Nerses sendte en besked til kejseren, hvori han specificerede, at foreningen ikke skulle finde sted efter herrens og tjenerens eksempel, men som en ligemand med en lige, på grundlag af den hellige skrift og den hellige tradition. Overalt hvor der findes teologiske og rituelle afvigelser, uanset om det er blandt armenierne eller byzantinerne, skal de rettes.

Kejseren og patriarken Michael III reagerede på dette budskab fra Nerses Shnorhali i 1172 og antydede, at armenierne accepterede en række betingelser for forening: at bekende, at der i Kristus ikke kun er én person, men to naturer, som Nerses fortolkede, uden at fordømme. på samme tid de tidligere fortolkninger af deres kirke, da de "to naturer" af hans kirke ikke benægtede, men forklarede, at de ikke modsiger Chalcedon-katedralens oros, men også to viljer og to påvirkninger, til at anerkende Chalcedon og alle efterfølgende konciler i den byzantinske kirke ikke så lokale, som Nerses troede, men økumeniske.

Skuffet svarede Nerses til Feorian, kejserens og patriarkens udsending, at han ikke selv havde ret til at løse så alvorlige spørgsmål, og at han ville besvare dem efter indkaldelsen af ​​den armenske kirkes råd. Biskopper af Armenien , Kilikien med tilstødende lande, Aluank deltog i dette råd . Rådet fordømte på den ene side igen monofysitisme , på den anden side bekræftede det igen Kyrillos af Alexandrias lære om den ene natur af Gud, det inkarnerede Ord. Men allerede før Konstantinopel hørte om koncilets beslutning, døde kejser Manuel i 1180, og hans tilhængere viste ingen tegn på interesse for at forene sig med den armenske kirke.

Kreativitet

... Men jeg appellerer også til dig,
Østens søster, Ani !
Jeg beder dig
føje din stemme til min lidelse!
Og du var en brud Og du
kendte de solrige dage, Du var
altid ønsket
For kære, fjerne - de blev alle
tiltrukket af dig ... Kongehuset til den
magtfulde Bagratuni

(Oversat af Valery Bryusov )

Nerses Shnorhali er kendt som digter, musikteoretiker, komponist, filosof, teolog og kronikør. Han skrev i en vanskelig historisk periode, hvor det armenske folk blev tvunget til at emigrere til Syrien og Kilikien og kæmpede for deres uafhængighed fra de byzantinske og lokale herskere [3] . I poesi udviklede han sekulær litteratur, armenske metrik og digtets genre [2] . Det betragtes som et væsentligt fænomen af ​​armensk poesi i det XII århundrede [4] . Han ejer mange værker, både åndelige og historiske, skrevet i poetisk form; af sidstnævnte er især det allegoriske digt "Elegy for Capture of Edessa" skrevet i 1145 og "Fortælling i Homers stil om Haykan-folket " [4] skrevet i 1121 berømte. I sidstnævnte præsenteres Armeniens historie poetisk. Af de åndelige værker er digtet "Jesus Sønnen" fra 1152 bevaret, som indeholder et resumé af hele Bibelen og et forkortet sammendrag af de fire evangelier. Digtet "Elegy for Capture of Edessa" [5] betragtes som Shnorhalis mesterværk . Det afspejler armeniernes nationale og åndelige problemer [3] . Skrev omkring 300 gåder [2] , hvoraf nogle blev udgivet i 1513 i Venedig.

Der er to værker af Nerses i prosa: et conciliært brev til det armenske folk , skrevet ved tiltrædelsen af ​​den patriarkalske trone i 1166, og en redegørelse for den armenske kirkes tro, udarbejdet af Nerses på anmodning af den byzantinske kejser Manuel I. Komnenos [6] [7] .

Hans arbejde påvirkede efterfølgende forfattere Grogir Tga , Stepanos Orbelyan , Arakel Bagishetsi og andre [3] .

Samlingen af ​​poetiske værker af Nerses blev udgivet i Venedig i 1830, "Elegy on the Capture of Edessa" blev udgivet mange gange separat, blandt andet i Tiflis i 1829; dens latinske oversættelse i Venedig i 1833; første halvdel af elegien (1358 vers ud af 2114), med en fransk oversættelse, blev udgivet af E. Dulaurier i hans "Recueil des Croisades" (bd. I, s. 226-268). Poetiske værker blev udgivet i oversættelser af V. Bryusov og N. Grebnev .

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Nerses Shnorhali  // Armenian Soviet Encyclopedia. — Eh. , 1982. - T. 8 . - S. 254 .
  2. ↑ 1 2 3 4 Kort litterær encyklopædi / Kap. udg. A. A. Surkov. - M. , 1968. - T. 5. - S. 242-243.
  3. ↑ 1 2 3 4 Stephen Cushman, Clare Cavanagh, Jahan Ramazani, Paul Rouzer. The Princeton Encyclopedia of Poetry and Poetics: Fjerde udgave. - 4. - Princeton University Press, 2012. - S. 83.Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] En anden indflydelsesrig tidlig digter er Nerses Shnorhali (Nerses, Full of Grace, ca. 1101-1173). Shnorhali levede og skrev i en prøvende historisk periode, hvor det fordrevne armenske folk blev tvunget til at flytte til Syrien og Kilikien og måtte kæmpe for autonomi fra byzantinske og regionale herskere. En gennemgribende præference for poesi var opstået, som fik forfattere og oversættere til at gengive en bred vifte af fortællinger – historiske, didaktiske, videnskabelige og litterære – til vers på samme måde som Homer, David, Salomon og Jeremias, og også ofte konverterede prosatekster ind i poesi. Shnorhali skrev i dette miljø og komponerede i en bred vifte af genrer. Uddannet som præst og senere salvede katolikker (1166), var Shnorhali engageret i nationale og kirkelige bekymringer, eksemplificeret i hans historiske epos Voghb Yedesio (Lament for Edessa, ca. 1145), det første af sin art på armensk lit. Eposet fortæller om ødelæggelsen af ​​Edessa (1144) og massakren på dens kristne befolkning af Emir Zangis tropper. Det introducerede flere innovationer, inkl. *personificering og femstavelses jambiske meter, som blev standarden for efterfølgende digtere. Værket var med til at forstærke "klagesangen som en dominerende poetisk form, der inspirerede Grigor IV Tgha's (ca. 1133-93) Voghb Yerusaghemi (Lament for Jerusalem, 1189); Stepnos Orbelians (ca. 1250-1305) Voghb i dimats katoghikein (Lament for Jerusalem, 1189). På vegne af katedralen), og Arakel Baghishetsis (ca. 1380-1454) Voghb Mayrakaghakin Stampolu (Klagsang over hovedstaden Konstantinopel, 1453), blandt andre.
  4. ↑ 1 2 3 4 Verdenslitteraturens historie . - M. : Nauka, 1984. - T. 2. - S. 299-308.Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Med lyriske salmer, fyldt med høj dygtighed, berigede Shnorhali den armenske spirituelle poesi på mange måder. V. Bryusov mente, at en parallel til Shnorhali-salmerne "skulle søges i det 19. århundrede. Verlaine, i sin bog "Sagesse".
  5. ↑ Nerses Shnorhali  // Armenian Soviet Encyclopedia. — Eh. , 1982. - T. 8 . - S. 255 .
  6. ↑ Historiske monumenter af den armenske kirkes doktrin, der går tilbage til det XII århundrede. Oversættelse fra armensk af Alexander Khudobashev, Skt. Petersborg, 1847
  7. ↑ "Erklæring om den armenske kirkes tro" i 2 dele

Litteratur

Se også

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier