Husk ikke ligefrem! Din himmel, brød til
os - vi kvæler kage og loftet - er ikke påkrævet.
Der er intet til at ødelægge blodet, at rive tøj på brystet.
Endte, ved, kærlighed, hvis det var midt imellem.
"For Ukraines uafhængighed" er et digt af den russiske og amerikanske digter Joseph Brodsky , skrevet senest i 1992 som svar på Ukraines uafhængighedserklæring i december 1991 [1] .
Brodsky læste dette digt offentligt den 30. oktober 1992 i Jewish Center i Palo Alto , Californien , i nærværelse af næsten tusind mennesker, indledt med ordene: "Noget risikabelt, men jeg vil læse det alligevel." Ifølge øjenvidner var dette den første opførelse af digtet. En optagelse af denne læsning blev offentliggjort i 2015 [1] .
Brodsky læste den også den 28. februar 1994 på Queens College i New York [1] .
I midten af 1990'erne begyndte digtets tekst at blive offentliggjort i uofficielle afskrifter lavet af videoer af dets læsning af Brodsky, men Brodsky inkluderede det ikke i sine samlinger. I 1996 blev digtet udgivet af Kiev-aviserne Stolitsa [1] og Golos Gromadyanin [2] ; offentliggørelsen forårsagede en "byge af misbrug" [2] .
I Rusland blev det først offentliggjort i avisen " Limonka " [2] .
I 2008 blev forfatterens tekst udgivet af digterinde Natalya Gorbanevskaya med en kommentar af Valentina Polukhina , en litteraturkritiker og specialist i Brodskys værk, der sagde, at Brodsky første gang opførte dette digt den 28. februar 1994 på Queens College [1] .
Interessen for digtet voksede i 2014 efter annekteringen af Krim og starten på krigen i Donbass og i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine . Samtidig ses digtet som et politisk udsagn uden for dets litterære og biografiske kontekst [3] .
I lang tid blev der udtrykt tvivl om forfatterskabet til Brodsky - teksten blev betragtet som en falsk "under Brodsky" [1] .
Som bevis på ægthed blev en lydoptagelse fra aftenen på Queens College citeret, bekræftelser fra autoritative forskere af Brodskys arbejde (såsom Lev Losev , Victor Kulle og Valentina Polukhina ) og forsikringer fra Brodskys venner, der personligt hørte oplæsningen af digtet fra forfatteren (herunder Thomas Venclova ) [2] .
Endelig blev tvivl om forfatterskabet fjernet i 2015 ved offentliggørelsen af en videooptagelse af Brodskys tale i det jødiske center i Palo Alto [1] .
Historiker og Ukraine-specialist Olga Bertelsen mener, at Brodsky skriver på en "verbalt krænkende og ydmygende måde" og bruger "en selvhævdende og ret aggressiv imperialistisk tone" [4] .
Forfatteren Ekaterina Margolis , efter den ukrainske forfatter Oksana Zabuzhko , ser i Brodskys invektiv et karakteristisk mandligt kompleks af afvist kærlighed, og placerer dette digt i en kontekst af anti- feminisme og patriarkat , som efter hendes mening er traditionelt for russisk kultur [5 ] .
Forfatter og oversætter Keith Gessen mener, at digtet primært skyldes ægte smerte for den russiske kulturs skæbne [6] .
Litteraturkritikeren og publicisten Vladimir Bondarenko kalder digtet for et af Brodskys bedste, karakteriserer det som profetisk, "ekstremt oprigtigt, ekstremt følelsesladet", "tragisk, vredt farvel" og hævder, at det er "skrevet som på vegne af hele det russiske folk" og udtrykker digterens hjertesorg, som "påtager sig det højeste ansvar på vegne af alle russere for at bebrejde ukrainerne deres tilbagetrækning fra det eneste kejserlige rum" [2] .
Forskeren af Brodskys værk , Victor Kulle , mener, at i dette digt af Brodsky "er der ikke engang tæt på" fornærmelse af ukrainere, men der er "ærgrelse ... med absolut idiotiske anklager, der strømmer fra ukrainere i en endeløs strøm" [2 ] .
Den litauiske digter og ven af Brodsky Thomas Venclova betragter digtet som "en mislykket joke, et hooligantrick, som Brodsky nogle gange tillod sig selv" [3] .
| Joseph Brodsky | ||
|---|---|---|
| Poesibøger |
| |
| Digte og digte | ||
| Digtcykler | ||
| Essays og taler |
| |
| Oversættelser | Rosencrantz og Guildenstern er døde | |
| Museer |
| |