Michael Strogoff

Michael Strogoff
fr.  Michel Strogoff

Forside til første udgave af Jules Fehr
Genre eventyrroman , historisk roman
Forfatter Jules Verne
Originalsprog fransk
skrivedato 1874 - 1875
Dato for første udgivelse 1876
Forlag Pierre Jules Etzel
Cyklus Ekstraordinære rejser
Tidligere Kansler
Følge Hector Servadac. Rejser og eventyr i den cirkumsolare verden
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

" Michael Strogoff " ( fr.  Michel Strogoff , der er en variant af oversættelsen " Courier of the Tsar " [1] ) er en eventyrroman af Jules Verne , skrevet i 1874-1875 . Udgivet som en feuilleton på siderne af Magasin d'éducation et de récréation fra januar til december 1876. Den 25. november samme år blev den sammen med historien " Drama in Mexico " udgivet som en separat udgave [2] af P.-J. Etzel med seks illustrationer af Jules Fehr.

Romanen har ikke noget historisk grundlag. Nogle forskere mener, at Jules Verne under navnet Feofar Khan beskrev Kenesary Khan , som virkelig rejste et oprør mod de russiske myndigheder i 1840'erne. Kenesary Kasymovs opstand dækkede imidlertid Kasakhstans territorium. I romanen indtager oprørerne hele Sibirien fra Ural til Irkutsk .

Plot

Mikhail Petrovich Strogoff er en kurer i tsar Alexander II 's tjeneste (den russiske kejser er ikke præcis angivet i romanen). Da tataren Khan Feofar, den magtfulde hersker over Centralasien (muligvis også af Kasakhstan og Sibirien), rejser et oprør i det østlige Sibirien, tager Strogoff på vegne af kongen til Irkutsk . Strogoffs opgave er at advare guvernøren i Irkutsk, zarens bror, om den sammensværgelse, der forberedes mod ham, og forræderiet mod Ivan Ogaryov. Undervejs møder han Nadezhda Vasilyevna (Nadya) Fedorova, Harry Blount, journalist for en engelsk avis, og Alcide Jolivet, journalist for en fransk avis. Blount og Jolivet rejser ad næsten samme vej som Mikhail, idet de konstant skilles og møder hinanden undervejs. Snart bliver Mikhail og Nadia fanget af en afdeling af tatarer ledet af Ivan Ogaryov. De er anklaget for spionage. Ifølge Khan Feofars dom bliver Mikhail blindet i overensstemmelse med tatariske love ved at trække en rødglødende sabel hen over øjnene (til sidst viser det sig, at Mikhails syn stadig var bevaret takket være en heldig chance). Snart lykkes det Nadia og Mikhail at flygte, og med hjælp fra en af ​​de sibiriske bønder kommer de til Irkutsk, hvor det lykkes dem at advare guvernøren. Russiske tropper besejrer Feofar Khan. Mikhail dræber i en kamp forræderen Ivan Ogaryov. Afslutningsvis bliver Mikhail og Nadia gift.

Oprettelseshistorie

Selvom romanen beskriver begivenheder, der er samtidige til dens forfatterskab, er de meget løse fantasier ved ret fjerne lejligheder (i 1875 brød et oprør mod de russiske myndigheder faktisk ud i Khujand , men det er mere end langt fra Sibirien). Bogen er tættest på den " ruritanske " undergenre af eventyrromanen, der udkom noget senere, hvor handlingen ikke overføres til Østeuropa, men til Trans-Ural Rusland.

Jules Verne beskriver den tatariske invasion af Sibirien, men med tatarer mener han ikke kazan eller sibiriske tatarer, men de centralasiatiske folkeslag ( usbekere , tadsjikere ). Romanens relevans var, at det russiske imperium på det tidspunkt førte en aktiv udenrigspolitik over for Centralasien, og ifølge forfatteren var invasionen et svar på Ruslands ekspansion. Under skrivningen af ​​romanen, i 1876, likviderede Rusland Kokand Khanate og tog Khiva Khanate under protektoratet.

Jules Vernes udgiver Pierre-Jules Etzel var foruroliget over mulige problemer på grund af det faktum, at udgivelsen af ​​romanen faldt sammen med et afgørende øjeblik i de russisk-franske statsforhold. Han tyede til en række konsultationer med repræsentanter for Rusland, herunder forfatteren I. S. Turgenev . Som svar på forlagets bemærkninger skrev Jules Verne: “ Der er meget værdi i dine noter. Jeg vil sætte alt i orden, men efter at jeg har modtaget kommentarer fra Turgenev . Etzel viste den maskinskrevne tekst til Turgenev. Turgenev fremsatte en række kommentarer og rettelser, især i beskrivelsen af ​​den tatariske invasion, som Jules Verne efterfølgende reviderede. Etzel var dog ikke tilfreds med dette og krævede, at Jules Verne udelukkede alle de detaljer, der på en eller anden måde kunne forbinde karaktererne med det nuværende øjeblik i Ruslands historie. Men i modsætning til mange andre romaner af Jules Verne blev romanen oversat og udgivet i Rusland med en forsinkelse på mere end 20 år [3] .

Tilpasninger

Spillefilm

Tv-shows

Animation

Musik

Noter

  1. ↑ Kongens kurer. - Leningrad forlag , 2011. - 288 s. — ISBN 978-5-9942-0895-3 .
  2. ↑ Evgeny Brandis. Kort kronik om Jules Vernes liv og arbejde // Jules Verne. Samlede værker i tolv bind. - M . : Statens skønlitterære forlag, 1954-1957. - T. 12 .
  3. ↑ A. Moskvin. Fantasier i det historisk-geografiske rum // J. Verne. Complete Works. - Serie I. ("Ukendt Jules Verne") I 26 bind T. 19. Michael Strogoff. Hjemkomst. Romaner. - M .: Ladomir, 1997. - S. 445-455.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tekster af værker
Tematiske steder
I bibliografiske kataloger