Litterært Institut opkaldt efter A. M. Gorky

Litterært Institut opkaldt efter A. M. Gorky
Litterært Institut
international titel Maxim Gorky Litteraturinstitut
Hovedorganisation Den Russiske Føderations kulturministerium [1]
Stiftelsesår 1933
Type føderal statsbudget uddannelsesinstitution for videregående uddannelse
Rektor Varlamov, Alexey Nikolaevich
Beliggenhed  Rusland ,Moskva
Juridisk adresse Moskva , Tverskoy Boulevard , 25
Internet side litinstitut.ru
Priser Orden for Venskab af Folk
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Litterært Institut opkaldt efter A. M. Gorky (Literært Institut, LI opkaldt efter A. M. Gorky) er en føderal (i sovjettiden - hele Unionen) højere uddannelsesinstitution til uddannelse af litterære arbejdere. Beliggende i Moskva, i godset på Tverskoy Boulevard. Grundlagt i 1933, fik det sit nuværende navn i 1936. Indtil 1992 tilhørte det ifølge afdelingstilknytning Union of Writers of the USSR, fra 1992 til 2014 var det under jurisdiktionen af ​​Ministeriet for Uddannelse og Videnskab , siden 2014 - Ministeriet for Kultur i Den Russiske Føderation [2] .

Historie

Sovjettiden

Ideen om at skabe en uddannelsesinstitution til uddannelse af professionelle forfattere i Sovjetunionen blev opdateret i 1932: USSR's centrale eksekutivkomité ønskede at falde sammen med initiativet på 40-årsdagen for Maxim Gorkys kreative aktivitet , der var beskæftiget med gennemførelsen af ​​myndighedernes dekret i praksis. I vinteren 1933 udarbejdede forfatteren læseplanen for det fremtidige institut og sendte den personligt til Joseph Stalin til godkendelse [3] .

Den 6. februar 1933 offentliggjorde avisen Vechernyaya Moskva et udkast til forordning om det litterære institut opkaldt efter Maxim Gorky. Ifølge dokumentet skulle instituttet bestå af tre afdelinger: kreativ (skrivning), universitet til uddannelse af litteraturkritikere og litteraturkritikere og forskning med postgraduate studier [3] .

Narkompros og USSR's centrale eksekutivkomité var ikke enige i ideen om at organisere en universitetsafdeling, som følge heraf blev der oprettet to institutioner på én gang - et videnskabeligt institut (det fremtidige institut for verdenslitteratur ved det russiske videnskabsakademi ) og en uddannelsesinstitution, oprindeligt Evening Workers' Literary University [3] .

Forfatteren og partifunktionæren Vladimir Stavsky blev udnævnt til ansvarlig for dannelsen af ​​universitetspersonalet . Den 13. november 1933 holdt Stavsky et møde, hvor 130 ansøgninger blev udvalgt til optagelse fra medlemmer af litterære kredse. Den 1. december 1933 fandt den store åbning af universitetet sted, hvor digteren Demyan Bedny , kritikeren Grigory Brovman , filosof og repræsentant for Institut for Røde Professorer Leonid Kogan talte. I 1936 fik instituttet sit nuværende navn. Siden 1937 begyndte en studenteralmanak at blive udgivet [3] .

Fra begyndelsen af ​​sit arbejde begyndte instituttet at være placeret i bygningen af ​​den tidligere ejendom i slutningen af ​​det 18. århundrede , genopbygget efter branden i Moskva i 1812 og traditionelt tilskrevet Domenico Gilardi . Det er også kendt som "Herzens hus": i begyndelsen af ​​det 19. århundrede tilhørte godset forfatterens onkel, diplomaten Lev Yakovlev, Alexander Herzen selv tilbragte sin barndom og ungdom her. I midten af ​​det 19. århundrede boede Dmitry Sverbeev, ejeren af ​​en litterær salon, i godset, som blev besøgt af Alexander Pushkin , Mikhail Lermontov , Nikolai Gogol , Vissarion Belinsky , Pyotr Chaadaev , Evgeny Baratynsky , Alexei Khomyakov . I 1920'erne blev huset overdraget til forfattere: RAPP og MAPP var placeret i den centrale bygning , og forfattere, der ikke havde bolig i Moskva, boede i begge fløje på forskellige tidspunkter: Osip Mandelstam , Yuri Olesha , Andrey Platonov , Vasily Grossman [4] .

Redaktionen for encyklopædien "Granatæble" var placeret i bygningen af ​​det litterære institut

På højden af ​​kampagnen mod formalisme i litteraturen i midten af ​​1930'erne blev mange ansatte og studerende på instituttet udsat for undertrykkelse . Kritikeren Gavriil Fedoseev, digteren og litteraturkritikeren Ilya Dukor, lederen af ​​afdelingen for russisk litteratur Fedor Golovenchenko mistede deres lærerstillinger , kun fra 1935 til 1937 blev flere dusin studerende arresteret [3] .

I slutningen af ​​1930'erne var der behov for transformationer i Litteraturinstituttet. I 1939, efter godkendelsen af ​​den nye ledelse af Union of Writers of the USSR, opstod ideen om at reformere aftenundervisningsinstitutionen til en dag ét. Forberedelsen af ​​reformen blev foretaget af Gavriil Fedoseev, som i 1941 tiltrådte direktørposten (indtil 1961 blev instituttets ledere kaldt direktører, derefter blev rektorstillingen indført) [3] . Siden 1942 begyndte uddannelsesformer på fuld tid og deltid at fungere [5] .

Med begyndelsen af ​​den store patriotiske krig gik mere end 100 studerende og ansatte ved instituttet til fronten og til militsen. Lærerne Gavriil Fedoseev, Sergei Shambinago , Lev Galitsky blev deltagere i kampen om Moskva . Den sovjetiske litteraturkritiker Alexander Anikst meldte sig ind i hæren som frivillig . Elever fra instituttet Pavel Kogan , Mikhail Kulchitsky , Nikolai Mayorov , Georgy Efron , Elena Shirman døde ved fronten .

Blandt kandidaterne fra det litterære institut og de højere litterære kurser er der mange veteraner, der er blevet berømte forfattere: Yulia Drunina , Viktor Kurochkin , Grigory Baklanov , Grigory Pozhenyan , Sovjetunionens helt Sergei Kurzenkov , Eduard Asadov , Yuri Bondarev , Yakov Belinsky , , Vladimir Bushin , Ivan Panteleev [6] [7] [8] . Mikhail Lobanov.

I 1983 blev instituttet tildelt Order of Friendship of Peoples . Faktisk blev det centrum for multinational sovjetisk litteratur: blandt dens kandidater var der repræsentanter for 50 nationaliteter [8] .

Litterære kurser

Siden 1953 begyndte de højere litterære kurser at arbejde på instituttet, hvor optagelsen blev udført ved hjælp af en kreativ konkurrence. Kursisterne i forskellige år var forfattere, digtere, publicister og litteraturkritikere, som senere opnåede unions- og verdensberømmelse: Viktor Astafiev , Chingiz Aitmatov , Nikolai Tryapkin , Alexei Prasolov , Pyotr Proskurin , Valentin Sorokin  - i 80'erne skal han lede VLK , Vladimir Lichutin , Evgeny Nosov , Yuri Levitansky , Oles Gonchar , Novella Matveeva [9] . I 1955 dukkede en afdeling for litterær oversættelse op, hvor den faglige uddannelse af poesi- og prosaoversættere for første gang i verden begyndte på baggrund af erfaringerne fra oversættelsesseminarer i Forfatterforeningen og dens regionale afdelinger. Den nye afdeling blev ledet af oversætteren Lev Ozerov [10] .

Perestroika, 1990'erne og nutid

1983 til 2014 De højere litterære kurser blev ledet af Valentin Sorokin [11] . Da kurserne blev drevet af Union of Writers of the USSR, under landets sammenbrud, havde Sorokin mulighed for at privatisere bygningen, hvor kurserne var placeret. I stedet overførte Valentin Sorokin dem til det litterære institut og beholdt statsstatus for kurserne [12] .

Siden 1987 er rektor for Litteraturinstituttet udnævnt efter valg afholdt af kollektivet på baggrund af den gældende lovgivning i forskellige sammensætninger. Alle fuldtidsansatte lærere, såvel som vælgere fra studerende, kandidatstuderende, alle instituttets tjenester og afdelinger har altid deltaget i valget.

I årene med perestrojka og i den postsovjetiske æra skulle instituttets ledelse og personale løse både aktuelle uddannelsesmæssige og kreative og økonomiske og administrative opgaver: restaurering af hovedbygningen og alle godserne, udvidelse af instituttets lokaler og opførelse af nye bygninger, der bringer læseplaner i overensstemmelse med moderne videnskabelige resultater og krav, praktiske behov på arbejdsmarkedet, organisering af biblioteks- og arkivarbejde [13] [14] .

I december 2008 var Forfatternes Centralhus vært for en jubilæumskongres for kandidater til ære for instituttets 75-års jubilæum, samtidig med at International Alumni Association begyndte sit arbejde [15] .

I 2010 indstiftede Litteraturinstituttet den litterære pris "Rainbow" i samarbejde med det italienske kulturcenter. Den tildeles unge forfattere under 35 år, der skriver på russisk eller italiensk. Prisen er på 5.000 euro [16] . Samtidig begyndte studenteralmanakken " LITIS " og bladet " Lampa i Chimney " [17] at dukke op .

I juli 2014 blev instituttet overdraget til Kulturministeriets jurisdiktion. Aleksey Varlamov blev udnævnt til fungerende rektor (han tog posten som rektor i 2016 efter valg afholdt på instituttet). I slutningen af ​​2016 blev de nødvendige tilladelser og midler til genopbygningen af ​​instituttet opnået, og reparationsarbejdet begyndte [18] . I september 2018 blev restaureringen af ​​hovedbygningen afsluttet [19] , ligesom der blev bygget en mindre undervisningsbygning på godset. Færdiggørelse af alle arbejder på restaurering af Litteraturinstituttets gods i henhold til den annoncerede plan skulle finde sted i september-oktober 2019.

Detaljerede, dokumenterede historiske og ajourførte oplysninger om Litteraturinstituttet findes på dets hjemmeside [20] .

Træning

I perioden 2000-2015. ved det litterære Institut var der et afhandlingsråd oprettet af rektor S. N. Esin. Men på grund af krænkelser begået af Det Litterære Instituts Akademiske Råd og den nye ledelse af Litteraturinstituttet, som stod i spidsen for universitetet efter S. Yesins afgang fra rektorstillingen i sommeren 2015, har Afhandlingsrådet D 212.109. 01 på Litteraturinstituttet blev lukket ved kendelse af MON 852/nk.

Uddannelsen på instituttet foregår inden for syv områder (seminarer): prosa, poesi, drama, børnelitteratur, litterær oversættelse, litteraturkritik og journalistik. Litterær oversættelse undervises kun på fuldtidsfakultetet, andre områder er tilgængelige både på fuld tid og in absentia. Ved optagelse tager ansøgere eksamen i russisk sprog og litteratur, består en kreativ konkurrence og et interview, skriver en litterær skitse. Studietiden er 5 år for fuld tid og 6 år for deltidsuddannelse. Der er et hostel, fuldtidsstuderende får et stipendium [16] .

Også på instituttet er der forberedende kurser, et lyceum med aftenundervisning, postgraduate og ph.d.-studier , samt en række yderligere uddannelsesinstitutioner: Higher Literary Courses, Higher School of Literary Translation, kurser i litterære færdigheder, redaktører, korrekturlæsere , udenlandsk. sprogkurser af Natalia Bonk [21] .

Ud over borgere i Rusland og landene i det tidligere USSR studerer borgere fra Australien , Storbritannien , Tyskland , Israel , Iran , Irland , Kina , Korea , Polen , Serbien , USA , Montenegro , Japan samt statsløse personer . ved Litteraturinstituttet . Instituttet samarbejder med University of Cologne (Tyskland), Trinity College (Irland), Universiteterne i Genova , Catania , Toscana , Milano og Bergamo ( Italien ), Bruxelles Institut for Oversættere ved Graduate School of Bruxelles ( Belgien ), Colorado College (USA) [ 22] .

Struktur

Fakulteter [16] :

Afdelinger [23] :

Videnskabeligt, uddannelsesmæssigt, kulturelt og uddannelsesmæssigt center "House of National Literature" [24] [25]

Vejledning

Direktører Rektorer

Bemærkelsesværdige lærere

Bemærkelsesværdige alumner

Noter

  1. ↑ Unified State Register of Legal Entities, Unified State Register of Legal Entities
  2. ↑ Generel information . Litterært Institut opkaldt efter A.M. Gorky. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 5. juni 2018.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 Vyacheslav Ogryzko. Ingen ekstra ordspil. Hvem ledede det litterære institut i de første årtier af dets eksistens . " Det litterære Rusland " (19. januar 2017). - Artiklen blev publiceret i avisen " Literary Russia " nr. 2 / 2017, 19.01.2017 . Hentet 19. juli 2019. Arkiveret fra originalen 19. juli 2019.
  4. ↑ Litterært Institut - 80 . Litterær avis (12. april 2013). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  5. ↑ A. M. Gorkys litterære institut . På Presnya. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  6. ↑ Anastasia Chernova. Litterært institut under den store patriotiske krig . Honeycombs (20. juni 2015). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  7. ↑ A. M. Gorkys litterære institut . Encyklopædi "Moskva". Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  8. ↑ 1 2 For 80 år siden blev Gorky Literary Institute åbnet . Kulturnyheder (3. december 2013). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  9. ↑ Højere litterære kurser (VLK) fortsætter med at rekruttere studerende . Chronos. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018.
  10. ↑ Institut for litterær oversættelse . Litterært Institut opkaldt efter A. M. Gorky. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 24. juni 2018.
  11. ↑ Point of Despair gennemført? Arkiveret 24. maj 2013 ved Wayback Machine Interview med VLK CEO
  12. ↑ L. Sycheva. Stien er åben til den modige arkivkopi af 4. februar 2021 på Wayback Machine // Free Press, 8. juli 2016.
  13. ↑ Tændt, som ikke er sunket i glemmebogen . Litterær avis (3. december 2008). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 11. juni 2018.
  14. ↑ Pavel Basinsky. 16 personer til vikariatet som digter . Rossiyskaya Gazeta (2. april 2007). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  15. ↑ Litterært Institut - 75 år . Kulturnyheder (1. december 2008). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  16. ↑ 1 2 3 Gorky Litterære Institut . Afisha City (26. april 2012). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  17. ↑ Sergey Shulakov. Og lad os sige til alle: "Følg med!" . Nezavisimaya Gazeta (8. december 2011). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016.
  18. ↑ Victoria Ivanova. "Mit rektorat kunne være stof til en roman" . Izvestia (10. oktober 2014). Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  19. ↑ Det litterære instituts bygning fik sit historiske udseende tilbage . Hentet 23. maj 2019. Arkiveret fra originalen 26. september 2018.
  20. ↑ Litterært Institut opkaldt efter A.M. Gorky . litinstitut.ru. Hentet 19. juli 2019. Arkiveret fra originalen 2. juni 2019.
  21. ↑ Historien om A. M. Gorky Literary Institute . Oversættelsesinstitut. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  22. ↑ Internationale forbindelser . Litterært Institut opkaldt efter A.M. Gorky. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 5. juni 2018.
  23. ↑ Litterært Institut opkaldt efter A.M. Gorky . Study.ru. Hentet 13. juni 2018. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  24. ↑ Præsident for Den Russiske Føderation V.V. Putin instruerede indtil den 31. marts 2017 "Den Russiske Føderations regering sammen med Moskvas regering at overveje etableringen i Moskva på grundlag af den føderale statsbudgettære uddannelsesinstitution for videregående uddannelser "Litterær Institut opkaldt efter A.M. Gorky "Houses of National Literature" (Ansvarlig: Medvedev D.A., Sobyanin S.S.) [Opgave-74, afsnit 3].
  25. ↑ House of National Literatures: Brief Chronicle | Litterært Institut opkaldt efter A.M. Gorky . litinstitut.ru. Hentet 18. juli 2019. Arkiveret fra originalen 21. december 2019.
  26. ↑ Udgivet "på grund af travlt kreativt arbejde" den 17/10/1947 Dekret fra Sekretariatet for Unionen af ​​Sovjetiske Forfattere i USSR af 17/10/1947 (protokollat ​​nr. 41, § 3)
  27. ↑ Udgivet "på egen anmodning" efter ordre fra sekretæren for bestyrelsen for USSR Writers' Union dateret 10/12/1955; by nr. 670.
  28. ↑ Udelukket fra instituttets lister på grund af dødsfald siden 16. 09. 1964. Bekendtgørelse om instituttet nr. 158 af 28.09.1964
  29. ↑ Udnævnt til stillingen i overensstemmelse med dekret fra sekretariatet for bestyrelsen for USSR Writers' Union. Institutbekendtgørelse nr. 25 af 11. februar 1965
  30. ↑ Udnævnt "i rækkefølgen af ​​overførsel fra apparatet i Centralkomiteen for All-Union Leninist Young Communist League": Bekendtgørelse om instituttet nr. 75 af 03/21/1985 Årsag: Dekret fra USSR Writers' Union af 03. /21/1985, protokol nr. 8 ("start arbejdet fra 19. marts 1985").
  31. ↑ Fritstillet fra sin stilling "i forbindelse med overgangen til arbejde i CPSU's centralkomités apparat": Bekendtgørelse om instituttet nr. 195 af 17.07.1987 (frigivet fra 18.07.1987). Årsag: Dekret fra sekretariatet for Forfatterforbundet i USSR af 20. juli 1987 (referat nr. 24).
  32. ↑ Årsag: Dekret fra sekretariatet for USSR Writers' Union dateret 20/07/1987; Dekret fra sekretariatet for Forfatterforeningen i USSR af 13. november 1987
  33. ↑ Fratrådt i forbindelse med udnævnelsen af ​​Den Russiske Føderations kulturminister: Bekendtgørelse om instituttet nr. 15 af 10. februar 1992
  34. ↑ Bekendtgørelse om instituttet nr. 47 af 04/06/1992 Begrundelse: Beslutning fra Organisationskomiteen til forberedelse og afholdelse af den IX Forfatterkongres af 04/03/1992, protokol nr. 1.
  35. ↑ Fritstillet fra embedet "på grund af at nå ... en alder af 70 år, stk. 3 i artikel 336 i Den Russiske Føderations arbejdskodeks": Bekendtgørelse om instituttet nr. 365 af 21.12.2005 Årsag: Forbundets ordre Styrelsen for Undervisning nr. 12-02-02 / 186 af 19. december 2005
  36. ↑ Fritstillet fra embedet "på grund af ansættelseskontraktens udløb, paragraf 2 i del et af artikel 77 i Den Russiske Føderations arbejdskodeks": Bekendtgørelse om instituttet nr. 105 af 04/02/2014 Årsag: Bekendtgørelse fra Ministeriet for undervisning og videnskab i Rusland nr. 12-07-03 / 45
  37. ↑ Udnævnt og. om. rektor efter ordre fra instituttet nr. 430 af 7. oktober 2014. Årsag: kendelse fra det russiske kulturministerium af 7. oktober 2014 nr. 96-KF; efter valget tiltrådte han stillingen som rektor: Ordre fra det russiske kulturministerium nr. 03-KF-7042016 af 04/07/16

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I sociale netværk
Foto, video og lyd
Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger