Krakow-variant af det polske litterære sprog (også mindre polsk variant af det polske litterære sprog , Krakow-polsk ; polsk. odmiana regionalna krakowska, odmiana regionalna małopolska, polszczyzna krakowska ) er en af de tre vigtigste regionale varianter af det polske standardsprog , noteret i det indfødte polske sprogområde sammen med Poznań og Warszawa . Fordelt blandt indbyggere i Krakow og andre byer i Lesser Polen-regionen [~ 1]. Indeholder alle de vigtigste sproglige træk ved den polske litterære norm, kombineret med nogle få Krakow-regionalisme [1] [2] .
Forskellene mellem Krakow-polsk og andre regionale varianter af det polske litterære sprog er ubetydelige og forhindrer ikke kommunikation mellem talere af disse sprogformer. I det moderne Polen, herunder Krakow og Lillepolen-regionen, er der sammen med processerne med at slette territoriale sproglige forskelle en tendens til at bevare regionalt farvet tale som en del af regional identitet [1] [3] [4] .
I modsætning til andre polske storbyer og hovedsprogregioner udviklede Krakow ikke en bydialekt , som indtager en mellemposition mellem det litterære sprog og lokale dialekter. Under stærk indflydelse af den litterære norm begyndte et regionalt farvet litterært sprog at herske i Krakow, der gradvist afløste de heterogene blandingssprogformer, der fandtes i byens udkant [5] .
De mest karakteristiske fonetiske træk ved den regionale variant af det polske sprog i Krakow omfatter den stemte type mellemordsfonetik (sandhi) , hvor de sidste stemmeløse konsonanter er stemt og stemmeligheden af de endelige stemte konsonanter ved krydset mellem ord bevares før efterfølgende indledende sonorantkonsonant eller enhver vokal ( brat ojca [brad‿oɪ̯ca] "fars bror", dziś nagle [ʒ́iź‿nagle] "pludselig i dag", talerz malin [talež‿mal'in] "hindbærtallerken") [~ 2] og udtalen af den dorsale nasale konsonant ŋ i former som panienka [ pańeŋka], okienko [ok'eŋko] (før bag- lingual [ k ], [ g ], [ k' ], [ g' ], danner konsonantgrupper nk , n'k' , ng , n'g' ved overgangen mellem morfemer ). Begge fænomener er udbredte i det store område i det vestlige og sydlige Polen og er tegn på Krakow-Poznań udtalenormen [6] . Derudover omfatter de fonetiske træk ved Krakow-polsk udtalen af konsonantgrupperne trz , strz , drz som cz , szcz , dż ([czy] czy "li" og trzy "tre", [szczała] strzała "pil", [ dżemać] drzemać ); tilfælde af distribution af former som dej , dzisiej og andre tegn [2] .
Inden for morfologien i Krakow-regionen er der forskelle i det grammatiske køn af nogle substantiver ( litra , beretka , krawatka ); endelse -ę for navneord, der betegner unge væsener ( kurczę , prosię ); inden for syntaks - spredningen af konstruktioner som wziąć się do czegoś , służyć przy wojsku ; brugen af konstruktioner med akkusativ kasus i stedet for konstruktioner med partitiv som oszczędzać światło osv. [2]
Inden for ordforråd er den Krakow regionale variant af det polske sprog karakteriseret ved bevarelsen i levende tale af sådanne ord og udtryk som na polu med fælles køn. på døren ; jarzyna ved generel sex. włoszczyzna ; borowki ved generel sex. czarne jagody ; oglądnąć ved generel sex. obejrzeć , etc., herunder ord med fonetiske træk, såsom profesór , mól , kólczyk , etc. [2]
| Dialekter og regionale varianter af polsk | |||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Wielkopolska dialekt |
| ||||||||||||||
| Lillepolsk dialekt |
| ||||||||||||||
| Masovisk dialekt |
| ||||||||||||||
| Schlesisk dialekt |
| ||||||||||||||
| Perifere dialekter |
| ||||||||||||||
| Andre dialekter |
| ||||||||||||||
| Regionale muligheder | |||||||||||||||
| Emner relateret til polske dialekter | |||||||||||||||
| Hjemmeside: Gwarypolskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś Bemærkninger : ¹ Goral- dialekter er betingede, omfatter heterogene dialekter fra Karpaterne, Sondec-dialekter, nogle sydschlesiske dialekter † uddøde dialekter | |||||||||||||||