Hej Selassie

I sin ungdom mødtes Teferi Makonnyn med Nikolai Gumilyov , som besøgte Etiopien . Gumilyov kom til den fremtidige kejser for at få et pas - tilladelse til at rejse rundt i Abessinien. Om Teferis regeringstid skrev Gumilyov:

Tafari er tværtimod blød, ubeslutsom og uinteressant. Orden opretholdes kun af viceguvernøren for fitaurari Gabre, en gammel dignitær fra Balchi-skolen. Denne uddeler villigt tyve, tredive giraffer, det vil sige slag med en pisk lavet af girafskind, og nogle gange endda hænge dem [20] .

Akademiker Nikolai Ivanovich Vavilov , halvandet årti senere, begyndte også sin rejse gennem Etiopien. Han blev også modtaget af Teferi, ikke længere en guvernør og endnu ikke en kejser, men allerede en regent. Og ikke i Harare, men i Addis Abeba. Han huskede:

Ras Tafari spurgte med stor interesse om vores land. Han var især interesseret i revolutionen, det kejserlige hofs skæbne.

Kejser

Den 2. november 1930 blev Tefari Makonnyn kronet som den nye 225. [21] [22] kejser af Etiopien under navnet Haile Selassie I. Kroningsceremonien blev overværet af den højeste adel, gejstlighed og højtstående personer fra Storbritannien ( Prins Henrik, hertug af Gloucester ) og fra Italien ( prins Eugenio , hertug af Udin). Ceremonien blev også overværet af udenlandske delegationer fra Kongeriget Sverige, Holland, Belgien, Frankrig, Japan, Grækenland, Tyrkiet, Egypten, Polen, Tyskland og USA.

Indenrigspolitik

Den nye kejsers reformistiske kurs undergik en række ændringer i 1930'erne. Haile Selassies handlinger blev forsigtige og halvhjertede med at løse nøglespørgsmålene for landets udvikling. Hovedvægten blev lagt på bevarelsen af ​​enevælden og feudalherrernes ledende position, fuldstændig underordnet monarkens vilje [23] . I en samtale med den franske forfatter Henri de Montfrey bemærkede Haile Selassie I [24] :

Jeg er overbevist om, at visse vestlige institutioner, hvis de vedtages af mit folk, kan gøre os ... stærke nok ... til at udvikle os uafhængigt langs fremskridtets vej. Men disse nye ideer kan ikke assimileres med det samme, umiddelbart... Vi skal passe meget på ikke at overvælde Etiopien, hun er lige begyndt at vågne... Vi skal (gå)... en mellemvej mellem de vestlige reformatorers utålmodighed og etiopiernes træghed, som ville lukke øjnene, hvis lyset ville være for stærkt.

I november 1930 oprettede Haile Selassie I en forfatningskommission, hvis formål var at arbejde på oprettelsen af ​​Etiopiens første skrevne forfatning . Den japanske forfatning Meiji [25] blev taget som grundlag for dens oprettelse . I juli 1931 godkendte kejseren forfatningen, som sikrede ham autokratisk magt. I art. 5. Den første etiopiske forfatning siger: "I kraft af hendes kejserlige blod, og også i kraft af hendes salvelse til riget, er kejserens person hellig, hendes værdighed er ukrænkelig og hendes magt er ukrænkelig ..." [26 ] Der blev oprettet et tokammerparlament , bestående af et senat , hvis medlemmer var udpeget fra adelens antal, samt Deputeretkammeret , hvis udvælgelse blev foretaget af adelen og lokale ledere. Det øverste kammer blev dannet personligt af kejseren, og det nederste kammer blev dannet af repræsentanter for den feudale adel. Den højeste lovgivende, udøvende og juridiske magt blev tildelt kejseren. Kejseren blev også erklæret landets højeste domstol [27] . Dermed var folket fuldstændig frataget enhver politisk rettigheder [23] . Forfatningen etablerede kun arveretten til tronen for efterkommerne af Haile Selassie [28] .

Få måneder efter indførelsen af ​​forfatningen forsøgte oppositionen, ledet af Ras Hailu Tekle Haymanot, at vælte kejseren. Under brylluppet af arvingen til tronen, Asf Uosen, organiserede liul ras Hailu Tekle Haymanot flugten af ​​Lij Iyasu. Plottet mislykkedes imidlertid: Lij Iyasu blev arresteret, og Haile Tekle Haymanot blev henrettet. Det var på tidspunktet for sammensværgelsen, at kejser Haile Selassie I implementerede en plan for at neutralisere uønskede følelser i Tigris-provinsen. Han forsøgte at nå dette mål ved at gifte sine børn med repræsentanter for magtfulde Tigray-klaner [29] . Således giftede arvingen Asfa Wasen sig med Uoleta Ysrael, datter af Liul Ras Syuma Mengeshi; datter af kejser Zennebe Wark giftede sig med Dejazmatch Haile Sylasse Gugsu, søn af Liul Ras Gugsa Arai, en efterkommer af kejser Yohannis IV .

I mellemtiden fortsatte interne transformationer. Inden for tre år efter vedtagelsen af ​​forfatningen godkendte negus nye projekter til opførelse af skoler og universiteter, veje og hospitaler [30] . Regeringen i Haile Selassie, der kun brugte 2% af statsbudgettet og provenuet fra den såkaldte uddannelsesskat, var i stand til at åbne mere end 20 skoler i oktober 1935 [31] . I 1931 og 1935 vedtog han love om delvis frigørelse af slaver. Haile Selassie udpegede rådgivende medlemmer af parlamentet og ministre. Reformer blev gennemført i statens finansielle system, offentlig sikkerhed, sundhedspleje og uddannelse. Kejseren forsøgte at opretholde en balance i forholdet til kolonimagterne - Storbritannien , Frankrig og Italien [32] .

Haile Selassie I fuldførte dannelsen af ​​en regulær hær. Den etiopiske regerings forsøg på at udstyre hæren med moderne våben stødte dog på modstand fra vestmagterne. Etiopien blev nægtet salg af tunge våben. Hæren var kun udstyret med håndvåben [23] .

Italiensk aggression

Klokken 5 om morgenen den 3. oktober 1935 indledte den italienske hær en invasion af Etiopien uden at erklære krig. Tropper under ledelse af general Emilio De Bono , stationeret på Eritreas territorium, krydsede grænsefloden Mareb og indledte en offensiv i retning af Adigrat - Aduva - Aksum. På samme tid, i syd, fra det italienske Somalias territorium, krydsede hæren under kommando af general Rodolfo Graziani grænsen og indledte en offensiv i retning af Gorrahei - Harar. Klokken 10:00 beordrede Haile Selassie I en generel mobilisering [33] . Han tog personligt fat i fjendtlighederne og angav de regler, som etiopierne skulle kæmpe efter. I sine ordrer af 19. oktober giver kejseren klarere instruktioner til den øverstkommanderende for den etiopiske hær, Ras Kassa, hvordan hæren skal opføre sig, når et fjendtligt fly opdages, hvor telte skal opsættes, hvad der skal gøres. for at nedskyde et fjendtligt fly osv. [34]

Med invasionen begyndte rygter at cirkulere om, at Italien havde til hensigt at genoprette den "retmæssige kejser Iyasu V". Efter nogen tid blev det kendt, at Lij Iyasu var død. Der er flere versioner om Iyasu V's mystiske død, men ingen af ​​dem har fuld bekræftelse. I mellemtiden gik Haile Selassie, der ledede en uforberedt, dårligt bevæbnet hær, til kamp på Nordfronten. Under krigen brugte italienske tropper flammekastere, eksplosive kugler og kemiske våben og kastede bomber med sennepsgas på civilbefolkningen og på de steder, hvor Negus-tropperne var koncentreret . Haile Selassie skrev efterfølgende [35] :

Vi angreb fjendens maskingeværreder, hans artilleri, erobrede kampvogne med vores bare hænder , vi udholdt luftbombardementer, men vi kunne ikke gøre noget mod giftgasser, der umærkeligt faldt på vores ansigter og hænder.

Den 28. november forlod kejseren sin residens i Addis Abeba og flyttede til hovedkvarteret i Desa, hvorfra han ledede fjendtlighedernes gennemførelse [36] . Den 21. marts 1936 ankom Haile Selassie til Quoram, hvor han overtog kommandoen over den 40.000 mand store reservehær beliggende i Lake Ashangi-området, hvoraf en del var den 25.000 mand store vagt. Negus besluttede at føre hæren på en afgørende offensiv og drive italienerne ud. Interessant nok formanede Haile Selassie i sin besked til hæren soldaterne: " Tag ikke skjold og spyd med dig, de er en hindring i moderne kamp " [37] . Et afgørende slag fandt sted i Mai-Chio-regionen i den sydlige del af Tigray -provinsen. Den 31. marts angreb kejserens tropper fronten af ​​det italienske indfødte korps nær søen. Haile Selassie ledede de militære operationer, og det lykkedes ikke at opnå nogen succes. Efter at den italienske hær under kommando af marskal Pietro Badoglio gik i offensiven, beordrede Haile Selassie en tilbagetrækning fra stillingerne ved Ashangi, hvilket blev til en flugt for den etiopiske hær.

Da de fik kendskab til kejserens nederlag, gjorde dele af den etiopiske hær fra Azebu-Galla-stammen oprør og fuldendte i forening med italienerne nederlaget for den etiopiske hær ved Ashanga. Haile Selassies personlige bil og hans radiostation faldt i hænderne på italienerne. Et par dage senere appellerede Haile Selassie til verdenssamfundet om hjælp [33] :

Forstår folkene i hele verden ikke, at jeg ved at kæmpe til den bitre ende ikke kun opfylder min hellige pligt over for mit folk, men også står vagt over den sidste citadel af kollektiv sikkerhed? Er de så blinde, at de ikke kan se, at jeg er ansvarlig over for hele menneskeheden?.. Hvis de ikke kommer, så vil jeg sige profetisk og uden bitterhed: Vesten går til grunde...

Om morgenen den 2. maj tog Haile Selassie I sammen med sin familie, adelige og embedsmænd et tog til Djibouti . Som prinsregent og øverstkommanderende efterlod han sin fætter Ras Imru . Tre dage senere besatte italienerne den etiopiske hovedstad. Samme dag meddelte Mussolini højtideligt, at Etiopien fremover var en koloni af det italienske imperium . I mellemtiden nåede to tog med kejserens slægtninge og hoffolk til Djibouti. Snart ankom et engelsk skib til negus, hvorpå Haile Selassie sejlede til Palæstina [38] . Historien om kejserens flugt forårsager modstridende meninger. Regeringspublikationen Victory Day fra 1977 refererer direkte til folkets chok forårsaget af "Haile Selassies beslutning om at forlade slagmarken for den relative sikkerhed og komfort for udenlandsk eksil." På den anden side kunne italienernes død eller tilfangetagelse af Haile Selassie I, som forblev i folkets bevidsthed som et symbol på stat og uafhængighed, have en endnu mere negativ indvirkning på den etiopiske modstand. Det er ikke tilfældigt, at italienerne gentagne gange spredte falske rygter i Etiopien om eksilkejserens død [17] .

Eksil

Siden 1936 boede han i den britiske landsby Wimbledon, i familien Seligmans hus. Efterfølgende blev en statue af kejser Haile Selassie af Etiopien rejst i den nærliggende Cannizzaro Park i Merton Borough .

I nærheden af ​​London organiserede den forviste kejser en foreløbig regering, der ledede partisanafdelinger [18] . Mens han var i eksil, holdt Haile Selassie en tale ved et møde i Folkeforbundet i Genève:

Jeg, Haile Selassie I, kejser af Etiopien, står nu foran dette podium og kræver retfærdighed for mit folk og den hjælp, der blev lovet dem for 8 måneder siden, da 50 nationer enstemmigt afsagde en dom om brud på internationale forpligtelser og aggressionen begået mod etiopien. mennesker. Der har aldrig været et tilfælde af et statsoverhoved, der har talt her personligt, men der har heller aldrig været et tilfælde af et helt folk, der er blevet udsat for en så uudholdelig grusomhed fra en angribers side, med fuld samvittighed fra dem, der erklærede sig være hans allierede. Der var heller ingen regering, der satte sig det mål fuldstændigt at udrydde et andet folk ved barbariske metoder, ignorere de mest hellige forpligtelser givet af alle jordens nationer, forbyde brugen af ​​giftige gasser mod civile, hvis indånding bringer døden. Jeg opfordrer jer indtrængende til at støtte kampen for det etiopiske folks gamle uafhængighed. Med denne mission, for at opfylde sin hellige pligt, ankom lederen af ​​det etiopiske imperium, som tidligere ledede sit kæmpende folk, her til Genève. Jeg beder den almægtige Gud om at redde andre folkeslag fra de mest alvorlige lidelser, der ramte etiopiernes lod, lidelser, som blev aflagt chokerede vidner om af de dignitærer, der fulgte mig her ... [39] . Uden for Guds rige er der ingen nation, der er en anden overlegen. Vil stater, der er konfronteret med kendsgerningen om aggression, bøje sig for magt? I dag er vi offeret, i morgen er det din tur .

Da han afsluttede sin adresse, erklærede han: "Gud og historien vil huske din beslutning" [39] .

Den 12. juli 1940 anerkendte Storbritannien officielt Etiopien som allieret.

Returner

Den 15. januar 1941 ankom Haile Selassie I med fly til Sudan for at lede de etiopiske styrker i kampen mod de italienske angribere. Fem dage senere blev han fløjet til Etiopien [41] . Efter at have samlet en hær med støtte fra den britiske regering, flyttede kejser Haile Selassie de væbnede enheder til Addis Abeba. Efter at have hørt om kejserens tilbagevenden begyndte befolkningen i Etiopien en væbnet opstand i hele landet [42] . Den 18. januar krydsede Haile Selassie I, i spidsen for en 2.000 mand stor etiopisk afdeling, den etiopisk-sudanesiske grænse og gik ind i Gojjam-provinsens territorium i Omedla-området [43] . Enheder af generalløjtnant W. Platt kom også til grænsen. Efter adskillige kampe med de italienske tropper, som selv valgte tilbagetrækningstaktikken, befriede briterne næsten alle de nordlige regioner i Etiopien i slutningen af ​​april og fortsatte deres offensiv mod Addis Abeba. Efter at have etableret kontrol over en betydelig del af det italienske Somalia i slutningen af ​​februar gik dele af generalløjtnant A. G. Cunningham ind på Etiopiens territorium og efter at have befriet landets sydlige og østlige regioner tog de også kurs mod hovedstaden og besatte den i april 6 samme år [44] .

Den 5. maj gik Haile Selassie I højtideligt ind i Addis Abeba. Overgivelsen af ​​de sidste italienske enheder og tiltrædelsen af ​​den kejserlige trone Haile Selassie markerede genoprettelsen af ​​Etiopiens uafhængighed [45] . Da han vendte tilbage til tronen, mødte kejseren imidlertid intern modstand, som ikke ønskede en genoprettelse af monarkiet. Så i 1943, efter at have hørt om Haile Selassie I's tilbagevenden, gjorde Tigrinya oprør mod ham. Modstandsgruppen fik navnet "Veyane" ("folkelig opstand"). Tigrinyerne var fast besluttet på at afsætte Haile Selassie, som blev anset for at være uværdig til tronen, for at flygte fra landet, mens Etiopien pludselig blev angrebet af den italienske hær, dets territorium blev besat, og dets folk blev ydmyget og dræbt.

Fredstraktaten den 10. februar 1947 , som formelt afsluttede krigstilstanden med Italien, annullerede den anglo-etiopiske aftale fra 1944 . Kejserens magt blev genoprettet i hele Etiopien, med undtagelse af Ogaden, som forblev under kontrol af den britiske militæradministration indtil 1948 . [46]

Efterkrigstiden

Efter hans genoprettelse på tronen var kejserens vigtigste handlinger aftalen fra 1948 med det koptiske patriarkat, som ændrede det gamle hierarki og tillod en etiopier, snarere end en egypter, at blive leder af den etiopiske kirke, og vedtagelsen af ​​en ny forfatning.

I november 1955 blev Etiopiens nye forfatning offentliggjort . Det gav en betydelig udvidelse af parlamentets rettigheder og anerkendelse af undersåtters politiske rettigheder; ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed. Forfatningen gav hele den voksne befolkning stemmeret til valg af medlemmer af parlamentets underhus osv. [47] Efter at være blevet en absolut monark, holdt Haile Selassie ikke op med at styrke det undertrykkende apparat, ved hjælp af som han undertrykte enhver uenighed i landet. E. Luther, der boede i Etiopien i halvtredserne, skrev [48] :

Proklamationen af ​​borgerlige frihedsrettigheder under den nye forfatning (1955) er i høj grad en indrømmelse til den civiliserede verden. Ingen etiopier ved sit rette sind ville vove ... offentligt at kræve en embedsmands afgang. Ingen etiopier, uanset hvor uddannet den er, ville risikere at skrive et brev til en avis, der kritiserer en embedsmand eller regeringens politik generelt, og ingen avis ville trykke et sådant brev, selvom de modtog det.

Samtidig forsøgte kejseren ikke engang at ændre landpolitikken eller modernisere det komplekse, flertrinsrige regeringssystem. Haile Selassie I's regering gennemførte ikke nogen væsentlige reformer på landet, så bondens situation forblev ekstremt vanskelig, og enhver stor afgrødesvigt forårsagede hungersnød. For eksempel døde flere tusinde mennesker i 1958-1959 under hungersnøden i Tigray Wallo [49] . I sin kerne forblev Etiopien et feudalt land, hvor kun en lille moderniseret industriel og administrativ sektor eksisterede isoleret, fuldstændig kontrolleret af amharierne [50] . Ifølge en af ​​forfatterne: " Haile Selassies styreform, især i efterkrigstiden, kan beskrives som 'oplyst despoti' " [51] .

Den 16. januar 1958 åbnede Haile Selassie Haramaya University i Haramaya , grundlagt som en landbrugsteknisk skole med bistand fra Oklahoma State University [52] .

Forsøg på militærkup (1960)

I december 1960 , da kejseren var på besøg i Brasilien, fandt et statskup sted i landet . De vigtigste sammensvorne viste sig at være Gyrmame Nyuai og hans bror Mengistu, hvor sidstnævnte var generalen, der havde kommandoen over den kejserlige vagt Kebur Zabanga . 44-årige kronprins Asfa Wasen sagde ja til at slutte sig til konspiratørerne. Oprøret blev knust, de sammensvorne forsøgte at flygte. Da politiet omringede dem, begik Gırmame selvmord. Sårede Mengistu blev arresteret, helbredt og hængt offentligt i Addis Abeba [53] .

Udenrigspolitik

Krig i Eritrea

I 1950 besluttede FN at forene Etiopien og den tidligere italienske koloni Eritrea i en føderation. Beslutningen trådte i kraft i 1952 . De fleste eritreere gik ind for deres lands uafhængighed, men Etiopien forsøgte at fratage hende de rettigheder, der er givet af autonomi. Dannet i slutningen af ​​1950'erne begyndte Eritrean Liberation Front (ELF) en væbnet kamp for uafhængighed i september 1961 . Som svar på dette, i 1962, fratog Haile Selassie I Eritrea dets autonomirettigheder ved at opløse dets parlament, indførte censur i provinsen og forbød politiske partier.

Oprøret i Eritrea fik en langvarig karakter. I slutningen af ​​1960'erne var betydelige etiopiske styrker (omkring halvdelen af ​​den nationale hær [54] ) i den oprørske provins, men kampene stoppede ikke. Det eritreiske spørgsmål overlevede kejseren og førte til sidst til løsrivelsen af ​​Eritrea i 1991 .

Revolution

Utilfredsheden med regimet har modnet i årevis. Den interne politiske situation i landet forværredes kraftigt i 1974 på baggrund af stigende inflation og arbejdsløshed, kombineret med en frygtelig hungersnød, som i 1972-1974 kostede omkring 200 tusinde mennesker livet. Regeringen viste sig ikke at være i stand til at forhindre en katastrofe: først og fremmest bekymret sig om sit eget omdømme, forsøgte den med alle midler at skjule kendsgerningen om sult fra omverdenen indtil 1973, hvilket efterlod folk, der døde af sult til deres skæbne [55] .

I begyndelsen af ​​året gjorde hærens enheder udstationeret i Asmara oprør og krævede en lønforhøjelse. Snart fik de selskab af militærenheder i andre dele af landet og krævede regeringens tilbagetræden. Militæret blev støttet af arbejdere og studerende. Dette tvang Haile Selassie til at gå med til at indkalde til en forfatningskonference for at overveje yderligere at begrænse hans magt. I de næste par måneder mistede han al reel magt, som gik over til militæret. Snart opløste militæret den civile regering og oprettede deres egen midlertidige militærregering. I juli tvang hærofficerer ham til at acceptere premierministerens kandidatur og fjernede endelig kejseren den 12. september . Han blev arresteret i paladset, sat i en almindelig Volkswagen [40] og ført til kasernen i 4. division. Ved at arrestere Haile Selassie og medlemmer af hans familie anklagede militæret kejseren for at nægte at samarbejde med dem og for at "misbruge magt og sin position i hans egne interesser" [56] .

Den engelske avis The Guardian skrev den 13. september 1974:

Det etiopiske folk, som i så lang tid har været afhængige af deres afsatte kejsers senilitet, har et voldsomt behov for ikke at spilde tid på at vende en ny side [57] .

Som den cubanske forsker Raul Valdez Vivo skriver, forlod tilliden til en gunstig udvikling af begivenheder ikke monarken, selv på placeringen af ​​kasernen i 4. division. Ifølge øjenvidneberetninger om de revolutionære begivenheder og dem, der studerede Haile Selassies personlighed, lyttede kejseren roligt til udtalelsen om hans omstyrtelse og spurgte derefter: " Hvem er organisatoren af ​​opstanden? Da jeg hørte navnet, Haile Selassie, sagde jeg: “ Mengistu? Er han ikke en slægtning til ham, der forsøgte at vælte mig i 1960. " Og han svarede sig selv: " Det er usandsynligt, at han ikke ville være blevet i hæren dengang. Under alle omstændigheder, når jeg vender tilbage til paladset, bliver jeg nødt til at ødelægge dette navn .” [58] .

Død

Kort efter afsættelsen rapporterede de revolutionære myndigheder om den tidligere kejsers "pludselige sygdom" og hans overførsel til hospitalet under strengt opsyn. Militæret tillod ikke hans personlige læger at se patienten og rapporterede ikke noget om diagnosen [59] .

Den 28. august 1975 blev det annonceret i radioen, at Haile Selassie I var død dagen før. Officielt blev dødsårsagerne ikke nævnt, kun det blev sagt, at den gamle kejser blev fundet død i sin seng, og at dødsårsagen sandsynligvis var relateret til konsekvenserne af en operation for prostatasygdom , som blev foretaget til ham for to måneder siden [ 60] . Der var ingen officiel undersøgelse af dødsårsagen, og resultaterne af obduktionen blev heller ikke offentliggjort [59] . Mengistu selv benægtede på alle mulige måder sin involvering i kejserens død [61] : “ Han var 80 år gammel, og han var en svag person. Vi forsøgte med al vores magt at redde ham, men vi kunne ikke redde ham ." I et interview givet til italienske journalister i 1995 benægtede Mengistu Haile Mariam igen mordet på den afsatte kejser. Han sagde: "Det var der ikke behov for. Han var gammel, syg og ingen kunne lide ham. Jeg tror, ​​han døde en naturlig død . Den "store styrmand" i Kina Mao Zedong , efter at have været vidne til Haile Selassies fald og hans autokrati, stillede spørgsmålet: " Alt gik godt med kejseren. Hvorfor kom han til dette? Hvorfor skulle det hele ende sådan? [63] ".

Genbegravelse

Efter faldet af Mengistu Haile Mariams pro-kommunistiske styre ( 1991 ) begyndte de nye myndigheder og den monarkistiske bevægelse "Mo-anbessa" ( "Den altovervindende løve" ) [59] at undersøge årsagerne til det mystiske dødsfald af den tidligere kejser .

Den 17. februar 1992, baseret på vidneudsagn fra tidligere partifunktionærer, blev resterne af Haile Selassie I og 62 af hans nærmeste dignitærer fundet under toiletgulvet i det kejserlige palads [59] [64] (det er dog ikke alle, der er sikre på deres ægthed). Den 1. marts 1992 i St. Mary-katedralen i Addis Abeba, hvor kejser Menelik II 's grav ligger , blev der afholdt en mindehøjtidelighed for Haile Selassie, som blev overværet af flere tusinde mennesker, herunder repræsentanter for det etiopiske aristokrati , iklædt ceremonielle hofdragter [59] . Kejserens rester blev placeret i kejser Meneliks mausoleum, og den 23. juli 1992 , på dagen for kejserens hundrede år, skulle de genbegraves i krypten ved Treenighedskirken i Addis. Abeba [59] .

Efter opgravningen spredte lederne af Mo-anbessa deres version af kejserens død. Ifølge de beviser, de indsamlede, blev beslutningen om at dræbe den tidligere kejser truffet på et særligt møde i Derg - Koordineringskomitéen for de væbnede styrker, politiet og den territoriale hær , hvorefter den personlige læge for Mengistu Haile Mariam Endale Gelan og seks sikkerhedsofficerer kvalte Haile Selassie med en pude lige på hospitalet. Mengistu og hans stedfortræder, Atnafu Abate, tog personligt dertil for at bekræfte fuldbyrdelsen af ​​dommen og beordrede, at resterne skulle begraves under toiletgulvet i paladset, som blev Mengistus kontor. Men lederne af "Mo-anbessa" anerkendte en vis usikkerhed ved denne version. I marts 1992 fortalte næstformand for Fantaye Wolde-Johannys-bevægelsen til den russiske journalist Valentin Kryukov [59] :

Nu er det ekstremt svært at finde øjenvidner og dem, der deltog i henrettelsen. Vi har dog vidnesbyrd om deres slægtninge, såvel som dem, der af den ene eller anden grund var klar over, hvordan kejseren blev dræbt. Fra et juridisk synspunkt er dette naturligvis ikke bevis endnu. Men vi har også andre indicier for, at Haile Selassie blev ødelagt [59] .

Den 5. november 2000 blev resterne af Haile Selassie I højtideligt genbegravet ved Holy Trinity Cathedral i Addis Abeba . Kisten, draperet i det nationale flags farver, var dækket af kejserens personlige standard, som viser Etiopiens protektor Saint George, der dræber en drage. Tusindvis af mennesker kom til mindehøjtideligheden, efterkommere af monarken, der nu bor i USA og Europa , såvel som udenlandske gæster. Ikke en eneste embedsmand var til stede ved ceremonien [65] .

For etiopiere var Haile Selassie kendt under forskellige navne, herunder Janhoy, Talaku Meri og Abba Tekel. Rastafari-bevægelsen bruger mange af disse navne og refererer også til ham som Jah, Jah Rastafari (Jah, Jah Rastafari) og HIM [66] .

Rastafari- tilhængere betragter Haile Selassie som den første for at være inkarnationen af ​​Gud på jorden ( Jah ), og hans fødselsdag som en højtid, der ligner julen .

Personligt liv

Personlig formue

Haile Selassie blev betragtet som en af ​​de rigeste mænd i verden. Han ejede alle guldminerne i Etiopien, jernbaner i Indien, kontrollerende aktier i industrivirksomheder i Schweiz og England, fabrikker og fabrikker i Brasilien. Derudover gik milliarder af dollars til kejserens personlige bankkonti i Schweiz [67] .

Dynastisk slægtskab

Asfa Wasen, søn af Haile Selassie, blev anerkendt af de etiopiske monarkister som kejser i eksil under navnet Amha Selassie . Efter hans død i 1997 blev Haile Selassies barnebarn kronprins Zera Jacob Amha Selassie leder af den kejserlige husstand .

Haile Selassies barnebarn Aida Desta var hustru til Liul Ras Mangashi Seyoum  , grundlæggeren af ​​Den Etiopiske Demokratiske Union , en aktiv deltager i borgerkrigen mod Mengistu Haile Mariams regime. Mangasha Seyoum har længe været en rival til Amha Selassie i krav på tronen.

Priser

Etiopien

Andre stater

[68] [69]

Rangerer

• Feltmarskal (Etiopien)
• Flådeadmiral (Etiopien)
• Marskal fra luftvåbnet (Etiopien)
• 26. juli 1959 - General (æresrang, Portugal)
• 1. februar 1965 - feltmarskal (Storbritannien)
• Æresdoktor i jura fra Cambridge - 1924 [70]

I kultur

Haile Selassie er leder af Etiopien i den turbaserede strategitilføjelse Sid Meier's Civilization V: Gods & Kings [71] .

Noter

1. ↑ 1 2 Haile Selassie I // Encyclopædia Britannica 
2. ↑ 1 2 Haile Selassie I. // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
3. ↑ Haile Selassie I d'Etiòpia // Gran Enciclopèdia Catalana  (kat.) - Grup Enciclopèdia Catalana , 1968.
4. ↑ Haile Selassie I / red. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
5. ↑ Haile Selassie: Biografi og meget mere fra Answers.com
6. ↑ Haile Selassies Oromo, Amhara og gurage-slægt
7. ↑ RØDDER OG KULTUR: haile selassie, ras tafari makonnen
8. ↑ Haile Selassie I
9. ↑ 1 2 Mussky I.A. 100 store diktatorer. - M. : Veche , 2002. - S. 466. - ISBN 5-7838-0710-9 , LBC 63.3 (2).
10. ↑ A. Bartnitsky, I. Mantel-Nechko. Etiopiens historie = polsk. Historia Etiopia 5. - Fremskridt , 1976. - S. 432.
11. ↑ Kejser Haile Selassie I, del 1
12. ↑ Haile Selassie I 1892 til 1975 Ortodokse Etiopien (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 19. juni 2008. Arkiveret fra originalen den 28. december 2010. (ubestemt) 
13. ↑ Duften af ​​røgelse, dyrepels og roser: Afrikanske fotografier af Nikolai Gumilyov fra samlingen af ​​Kunstkamera - Meduza
14. ↑ LIDGE IYASU
15. ↑ Imperial Ethiopien Hjemmesider - Lij Eyasu - Etiopien
16. ↑ Yagya V.S. Haile Selassie // Historiens spørgsmål. 1990. Nr. 10. S. 65.
17. ↑ 1 2 Mussky I. A. 100 store diktatorer. - M .: Veche , 2002. - S. 468. - ISBN 5-7838-0710-9 , LBC 63.3 (2).
18. ↑ 1 2 Nygussie V. Mikael Cassae. Haile Selassie I (utilgængeligt link) . Hentet 25. februar 2008. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2008. (ubestemt) 
19. ↑ A. Bartnitsky, I. Mantel-Nechko. Etiopiens historie = polsk. Historia Etiopien . - Fremskridt , 1976. - S. 458.
20. ↑ Davidson A. B. Nikolai Gumilyov i Abessinien
21. ↑ ALDEN WHITMAN. Haile Selassie of Ethiopia Dies at 83" . New York Times (28. august 1975). Hentet 1. oktober 2017. Arkiveret fra originalen den 22. august 2011. (ubestemt)
22. ↑ Wondimu Mekonnen. En etiopisk kulturarvsudstilling af første slags i London (link utilgængeligt) (29. juli 2003). Hentet 21. september 2008. Arkiveret fra originalen 22. august 2011. (ubestemt) 
23. ↑ 123. _ _ _ Tropisk og Sydafrika // Moderne historie om asiatiske og afrikanske lande. XX århundrede, del 1. - M . : VLADOS , 2001. - S. 362. - ISBN 5-691-00644-4 , 5-691-00645-2 (I), UDC 94 (5 + 6) (075.8) , BBC 63.3(0)6ya73.
24. ↑ Yagya V.S. Etiopien i moderne tid. - M . : Tanke , 1978. - S. 72.
25. ↑ Etiopiens kejserlige forfatninger
26. ↑ Afrikas og asiatiske landes stat og lov // Læser om fremmede landes stat og lov. - M. : Prospekt , 2006. - S. 728. - ISBN 5-98032-871-8 , UDC 34 (100-87) (075.8), LBC 67.3ya73.
27. ↑ Yagya V.S. Etiopien i moderne tid. - M . : Tanke , 1978. - S. 83.
28. ↑ Etiopien Haile Selassie: Førkrigstiden, 1930-36
29. ↑ A. Bartnitsky, I. Mantel-Nechko. Etiopiens historie = polsk. Historia Etiopien . - Fremskridt , 1976. - S. 456.
30. ↑ Etiopien :: Haile Selassie I's regeringstid - Britannica Online ...
31. ↑ Yagya V.S. Etiopien i moderne tid. - M . : Tanke , 1978. - S. 89.
32. ↑ Haile Selassie (Colliers Encyclopedia)
33. ↑ 1 2 Italiensk-etiopiske krig 1935-1936
34. ↑ Atse Haile-Selassies 115-års fødselsdag – 23. juli 2007 :: Etiopisk …
35. ↑ Ruslands historie. Verden, verdenshistorien - Historien om den anden ...
36. ↑ OneWorld Magazine: Haile Selassie VS. Mussolini (utilgængeligt link) . Hentet 15. juni 2008. Arkiveret fra originalen 13. januar 2014. (ubestemt) 
37. ↑ Encyklopædi for børn. Krigenes historie.: Encyklopædiernes verden Avanta +, Astrel, 2007. - 640 s.
38. ↑ Haile Selassie I, del 2
39. ↑ 1 2 Etiopiens historie
40. ↑ 1 2 Alexey Elmanov The Last Emperor // Echo of the Planet - 1992 - Nr. 11 - S. 21.
41. ↑ Militærlitteraturprojekt: Kapitel 10. Erobringen af ​​det italienske Østafrika
42. ↑ greenrasta - Haile Selassie 1
43. ↑ A. Bartnitsky, I. Mantel-Nechko. Etiopiens historie = polsk. Historia Etiopien . - Fremskridt , 1976. - S. 536.
44. ↑ Krigenes verdenshistorie. - MN .: Harverst LLC, 2004. - 640 s.
45. ↑ Addis Abeba. Udviklingshistorie (utilgængeligt link) . Hentet 27. juni 2019. Arkiveret fra originalen 31. maj 2016. (ubestemt) 
46. ↑ Verdens lande - Etiopien. Historie (utilgængeligt link) . Hentet 25. februar 2008. Arkiveret fra originalen 23. marts 2016. (ubestemt) 
47. ↑ Etiopiens statsstruktur (utilgængeligt link) . Hentet 26. februar 2008. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2008. (ubestemt) 
48. ↑ Mussky I.A. 100 store diktatorer. - M .: Veche , 2002. - S. 472. - ISBN 5-7838-0710-9 , LBC 63.3 (2).
49. ↑ A. Bartnitsky, I. Mantel-Nechko. Etiopiens historie = polsk. Historia Etiopien . - Fremskridt , 1976. - S. 544.
50. ↑ Taylor & Francis Group . Afrika syd for Sahara 2004: Syd for Sahara, 2004 . Hentet 3. november 2004.
51. ↑ Store herskere i det XX århundrede. Forfattere-kompilatorer Ostrovtsov A. A., Ostrovtsova M. A. - M .: Martin, 2002. - 480 s.
52. ↑ Aka - Alyume (pdf). Lokalhistorie i Etiopien . Nordisk Afrika Institut (2005). Dato for adgang: 28. november 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. (ubestemt)
53. ↑ Tueva E. Sort og hvid løve
54. ↑ Etiopien (utilgængeligt link) . Hentet 25. februar 2008. Arkiveret fra originalen 18. februar 2008. (ubestemt) 
55. ↑ Etiopien. Statsstruktur og politik (utilgængeligt link) . Hentet 25. februar 2008. Arkiveret fra originalen 7. marts 2009. (ubestemt) 
56. ↑ Yagya V.S. Etiopien i moderne tid. - M .: Tanke , 1978. - S. 264.
57. ↑ Tsypkin G. V., Yagya V. S. Etiopiens historie i moderne og nyere tid. - M .: Nauka , 1989. - S. 298. - ISBN 5-02-016620-0 , LBC 63.3 (6 Ef).
58. ↑ Mussky I.A. 100 store diktatorer. - M. : Veche , 2002. - S. 473. - ISBN 5-7838-0710-9 , LBC 63.3 (2).
59. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Valentin Kryukov “Det var en henrettelse” // Echo of the Planet  - 1992 - Nr. 11 - S. S. 20. - 21.
60. ↑ Haile Selassie fra Etiopien dør i en alder af 83", New York Times, 28. august 1975.
61. ↑ BBC News | AFRIKA | Mengistu forsvarer 'Red Terror'
62. ↑ Buralov A. Revelations of the Red Negus // New Time  - 1995 -% 25 - S.27.
63. ↑ Ukendt Mao / Trans. fra engelsk. I. A. Igorevsky. - M .: ZAO Tsentrpoligraf, 2007. - 845 s.
64. ↑ BBC News | AFRIKA | Haile Selassie lå til hvile
65. ↑ Haile Selassie I
66. ↑ Kasuka, Bridgette. Fremtrædende afrikanske ledere siden uafhængigheden . - Bankole Kamara Taylor, 2013. - S.  19 . — 560 s. — ISBN 9789987160266 .
67. ↑ Det faktum, at kejseren har milliarder, begyndte at blive talt om efter revolutionen i 1974. Baseret på det etiopiske imperiums økonomi under kejserens regeringstid, selv om man er ikke-økonom, kan man komme til den konklusion, at det er unøjagtigt at tale om en milliardstat. Indtægter fra fabrikker, trykkerier osv. (de var i Etiopien) gik til at finansiere organisationer som en skole for blinde, en skole for forældreløse, et hospital for de fattige, et hospital for ældre, Kejser Haile Selassie Prize Fund osv. Gennady Charodeev. Tilbagekomsten af ​​"kongernes konge" med kongelig hæder
68. ↑ Shoa6
69. ↑ Halløj dekorationer
70. ↑ viddyms.com: Troens forsvarer
71. ↑ Civilisation V Civilopedia Online: Civilisationer og ledere . civilopedia.serenity.pw. Dato for adgang: 30. april 2020. (ubestemt)

Litteratur

• Marcus, Harold G. A History of Ethiopia  (neopr.) . - London: University of California Press , 1994. - s. 316. - ISBN 978-0-520-22479-7 .
• Mockler, Anthony. Haile Selassie's War  (neopr.) . — Signalbøger, 2003. - ISBN 978-1-90266953-3 .
• Murrell, Nathaniel Samuel; Spencer, William David; McFarlane, Adrian Anthony. Chanting Down Babylon: The Rastafari Reader  . – Temple University Press, 1998. - ISBN 978-1-56639584-7 .
• Roberts, Andrew Dunlop. The Cambridge History of Africa: Fra 1905 til 1940  (engelsk) . - Cambridge: Press Sindicate fra University of Cambridge, 1986. - Vol. 7. - ISBN 978-0-52122505-2 .
• Safire, William (1997), Lend Me Your Ears: Great Speeches in History , W.W. Norton, ISBN 978-0-39304005-0 , < https://archive.org/details/lendmeyourearsgr00safi >  .
• Selassie, Haile I (1999), My Life and Ethiopia's Progress: The Autobiography of Emperor Haile Selassie I , New York: Frontline Books, ISBN 978-0-948390-40-1  .
• Shinn, David Hamilton; Ofcansky, Thomas P. Etiopiens historiske ordbog  (neopr.) . - Scarecrow Press , 2004. - ISBN 978-0-81086566-2 .
• Dewaal, Alexander. Onde dage: Tredive års krig og hungersnød i Etiopien  (engelsk) . - Human Rights Watch, 1991. - ISBN 978-1-56432038-4 .
• Catch a Fire: The Life of Bob Marley  (neopr.) / White, Timothy. —Henry Holt & Co, 2006. - ISBN 978-0-80508086-5 .
• Yagya, Vatanyar Saidovich . Haile Selassie I // Historiens spørgsmål . - 1990. - Udgave. nr. 10 . - S. 62 .

Links

• Russisk side om Haile Selassie I
• Biografi på Chronos hjemmeside
• Elena Tueva. Sort og hvid løve
• Haile Selassie I, kejser af Etiopien, sagde
• Fotogalleri af Haile Selassie I
• Etiopiske skatte - Kejser Haile Selassie  I

Foto, video og lyd	TCDb TCDb
Tematiske steder	ČSFD discogs Filmportal Internet film database Kinopoisk MusikBrainz
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk Fantastisk norsk Stor russer jorden rundt Litauisk universal kroatisk Britannica (online) Brockhaus Bemærkelsesværdige navnedatabase Universalis
Slægtsforskning og nekropolis	Find en grav WikiTree
I bibliografiske kataloger BIBSYS: 90087973 BNC : a12378422 BNE : XX1117917 , XX963431 BNF : 11973730w CiNii : DA10223158 GND : 118700758 GTA : 106133 ISNI : 0000 0001 0910 2298 J9U : 987007262369305171 LCCN : n79043431 LNB : 000213438 NDL : 00620780 NKC : jo2007416169 NLA : 35677375 NLG : 285581 NLP : A11792115 NTA : 069482837 NUKAT : n95005623 LIBRIS : 0xbfkbgj50wxb7m SUDOC : 027764656 VcBA : 495/254151 VIAF : 66475642 WorldCat VIAF : 66475642 RNB : 7743541