Sagaen om den rejsende Ingvar

Følgende kronologi stiller et spørgsmål til os:

Hvordan kunne 4-årige Ingigerda hjælpe Eymund, skjule ham for sin far, finde og bringe ham et skib?

• 1009 - datoer hentet fra andre kilder
• 1025  - datoer beregnet med accepterede forudsætninger

Ved beregning af den mulige kronologi af begivenheder i den første del af sagaen blev følgende antagelser gjort:

• Eimund blev bortvist i en alder af 15 (i en alder af 15-20 nåede den unge mand modenhed og blev ægtemand)
• Eimund vandrede i Rusland i 5 år (i betragtning af hvor længe kampen mellem Buretslav og Yarisleif varede, plus rovtogter, før han rejste til Gardarik "flere vintre senere" )
• Ingvar er 1 år yngre end Anund (da Ingvar er næsten på samme alder som Anund)
• Anund blev født i 1009 (Anunds fødselsdato er sat mellem 1008 og 1010)
• Fra sagaen ved vi, at Ingvar går til Olaf, da han var 9 år gammel.

Kampagner af Ingvar og Svein

I Gardariki lærer Ingvar, at tre floder løber i den østlige del af dette land. Den største er den midterste. På 30 skibe bliver Ingvar raftet ned ad floden. Under et af stoppestederne så de rejsende et højt hus, en sølvkedel og en kæmpe. Derefter sejlede de i mange dage, indtil de så en halvmåne stå på jorden. Næste møde var med dragen Yakul ( oldnordisk Jakúlus ) . Her kommer rejsende for første gang ind i bugten ( Old Scandinavian höfn , slægt p. hafnar), dvs. nå havet (haf betyder hav).

Mange dage senere sejlede de til en by af hvid marmor kaldet Cytopol , hvor de mødte en ædel hedensk dronning ved navn Silkisif ( gammel skandinavisk Silkisif ). Efter at have overvintret, flyttede Ingvar længere langs floden. Så måtte de slæbe skibene på tørt land.

Så mødte de en adelsmand ved navn Yulf (gammel skandinavisk Jólfr ) fra Heliopolis . Ülf forklarer, at floden, som de ligger på, har en kilde Lindibelti ( Oc . Lindibelti ), hvorfra en anden flod løber ud i Rauðahav ( Oc . Scandinavian Rauðahaf - bogstaveligt talt Det Røde Hav ). Efter overvintring fortsatte de deres rejse. Igen så de vandfaldet og kæmpen. Så faldt de i flodens grene over 5 "øer", som viste sig at være forklædte piratskibe, som Yulf havde advaret dem om. Her mistede de et skib til græsk ild . Så mødte de en drage, der sov på guld. Det var i spidsen af ​​floden. Derefter nåede de Siggeum-bjerget ( Oldnordisk Siggeum ) . Her erfarer Ingvar, at vikingerne tidligere var nået hertil, ledet af Harald, men døde i Raudahava.

Herefter blev de tvunget til at vende tilbage. De sejlede gennem strømfaldene i Belgsoti (gammel skandinavisk Belgsóti ), mødte igen Yulf, som kæmpede med sin bror Solmund (gammel skandinavisk Sölmundr ). Vikingerne deltog i borgerlige stridigheder ( Slaget ved Sasiret ). Men under dette stop døde mange krigere efter at have været fortrolige med lokale kvinder og pådraget sig en ukendt sygdom (en lignende situation var under et af vikingekampagnerne i Kaukasus ). På vej tilbage i landet Silkisiv døde Ingvar også. Derefter vendte nogle af Ingvars medarbejdere tilbage til Gardariki og andre til Miklagard ( gammelnordisk Miklagarð ).

Svein besluttede at gentage kampagnen. Hans mål var dronningen. På rejsens 2. dag stødte han på hedningene på bådene. Så sejlede de til landsbyen med sølvkedlens kæmpe. Nedstrøms så de en hær med krigselefanter. Så så de igen halvmånen på jorden og dragen Yakul. Derefter sejlede de til kongeriget Silkisiv, som Sweyn giftede sig med. Undervejs blev landet døbt .

Kampagnegenopbygning

Ifølge Larson tog afdelingen af ​​sted fra Kiev langs Dnepr , gik ind i Sortehavet , kredsede om Krim , krydsede Kerch-strædet og nåede Tmutorokan . Yderligere gik stien langs den kaukasiske kyst af Sortehavet til mundingen af ​​Rioni-floden og derefter op langs den. Efter porteringen i Rioni- og Kura -floden fortsatte de rejsende ned langs Kura til stedet for dens sammenløb med Araks , derefter ned ad Araks til Det Kaspiske Hav og gennem det til Kara-Bogaz- bugten - den østligste, ifølge M. Larsson, punkt på Ingvar-ruten. Derfra flyttede afdelingen tilbage, muligvis langs den sydlige kyst af Det Kaspiske Hav, op ad Araks og Kura , overvandt transporten mellem Kura og Rioni , nåede Kutaisi , hvor tragedien indtraf, og det meste af afdelingen døde [3] .

Forfatterskab

De fleste af sagaerne eksisterede oprindeligt kun i den mundtlige overlevering og blev først nedskrevet efter 2-3 århundreder. Af denne grund, hvis vi kender navnet på forfatteren, så kun at han skrev sagaen ned på grundlag af versioner af denne historie, der allerede cirkulerer blandt folket. Navnene på dem, der først begyndte at fortælle sagaen, forbliver stort set ukendte. Men i Sagaen om Ingvar den Rejsende navngiver en middelalderskribent sagaens grundlægger i et efterskrift i slutningen af ​​teksten og peger på et øjenvidne til begivenhederne i islænderen Ketil, med tilnavnet Garda-Ketil:

Og Ketil drog til Island til sine slægtninge og bosatte sig der og var den første, der fortalte om det .

I teksten til samme efterskrift er der en indikation af, hvem der sandsynligvis var den første, der skrev ned eller fik ordre til at nedskrive sagaen:

Og vi hørte, hvordan denne saga blev fortalt, og skrev den på grundlag af de ældgamle sagn om de bøger, som munken Odd den Vise beordrede sammenfattet efter kloge menneskers historier, som han selv taler om i sit brev sendt til Jon Loftsson og Gitzur Hallson. [fire]

Odd den Vise nævnt her forbindes normalt af lærde med Odd Snorrason . Men i videnskabelige kredse er der ingen etableret mening om middelalderskribentens oprigtighed i omtalen af ​​navnet Odd. Den mest konsekvente version af forfatterskabet til Odd Snorrason blev forsvaret af Dietrich Hofmann, og R. Zimek modsatte sig ham .

D. Hofmann fremlagde også en version om eksistensen af ​​sagaens latinske original, hvorfra den islandske oversættelse var lavet. Denne version er igen ikke delt af alle forskere.

Paralleller med andre sagaer

En Eymunds teori

Der er en teori om, at Eymund fra "The Strand of Eymund" og Eymund fra "The Saga of Ingvar the Traveler" er en og samme person.

Lad os sammenligne de tilgængelige fakta fra begge sagaer:

Det virker næsten usandsynligt, at to Eymunds, der er født forskellige steder, ville have haft den samme skæbne, tjent de samme mennesker, på samme sted og på samme tid. Det er usandsynligt, at deres karriere kan være lige så vellykket til mindste detalje og forblive ubemærket af begge sagaforfattere.

Plus, i begge sagaer er der en mindre karakter - Ketil, med tilnavnet Garda-Ketil (Garða-Ketill) , navngivet i "Sagaen om Ingvar den rejsende" af en islænding (i "The Strand of Eymund" hedder en islænding Bjørn ( Björn) ). Det er usandsynligt, at der er tale om den samme person, da sagaen relaterer Ketils aktiviteter til forskellige tidsperioder [5] . Og dog, ifølge "Sagaen om Ingvar", var Ketil, der var ankommet til Island, den første til at fortælle det til sine stammefæller.

Så det er den samme person?

Indsættelsesteori

Det ser ud til, at karakteren er én. Sandt nok er det ikke svært at forestille sig ligheden i begyndelsen af ​​deres liv, da lignende politiske processer fandt sted i to nabolande på samme tid - centraliseringen af ​​magten.

Men der er betydelige forskelle i biografier af Eimunds i disse sagaer:

Desuden beskriver "Sagaen om den rejsende Ingvar" i detaljer, hvad der skete med Eymund før eksilet, og hvordan sønnerne forsonede deres fædre ved Eymunds tilbagevenden til sit hjemland. Men tidspunktet for hans ophold i Gardariki er angivet i nogle få sætninger, uden nogen som helst detaljer.

Tværtimod dækker "The Strand of Eymund" i detaljer perioden for Eymunds ophold i Gardariki og hans tjeneste for kong Yarisleif og Vartilaf. Begyndelsen og slutningen af ​​Eimunds liv i sagaen berøres i forbifarten, uden detaljer.

Vi må også tage i betragtning, at de, som vi kender begge sagaer, er skrevet ud fra mundtlige genfortællinger [6] i XIII-XIV århundreder, altså II-III århundreder senere, af de begivenheder, der er fremsat i dem. Samtidig er "The Strand of Eymund" formentlig en forkortelse af en tidligere tekst, også optaget fra den mundtlige overlevering.

I "Sagaen om Ingvar" er der en direkte omtale af forfatteren af ​​striden om Ingvars oprindelse [7] , som allerede eksisterede på hans tid, altså at Eimund ikke kunne være hans far.

Sandsynligvis var Eymunds eksilliv ikke kendt i "Sagaen om Ingvar den rejsende", og da dette ikke kunne have en væsentlig indflydelse på idéen om sagaen og på yderligere begivenheder, blev fortællingen suppleret med en historie kendt af forfatteren. Som vi kan se af Ketils historie, rejste sagaerne frit rundt i Skandinavien, og kunne fortælles til svenskerne f.eks. af en islænding, så kan vi antage, at forfatteren til "Sagaen om Ingvar" kendte "Stranden" af Eymund”. Og på grund af formidlingen af ​​sagaer i mundtlig overlevering, kunne heltens nationalitet, såvel som nogle af nuancerne, blive fordrejet af tiden eller bevidst for at smigre svenske lyttere.

Alt ovenstående tyder på, at Eymund fra "The Strand of Eymund" og Eymund fra "Sagaen om Ingvar den rejsende" sandsynligvis er forskellige mennesker.

Noter

1. ↑ Logan 1992, s. 202.
2. ↑ Patronymet Akason findes ikke i sagaens tekst.
3. ↑ Ingvars kampagne: virkelighed eller fiktion? . Hentet 11. maj 2013. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. (ubestemt)
4. ↑ 1 2 Sagaen om den rejsende Ingvar (oversættelse og kommentar af G. V. Glazyrina). - M.: Østlig litteratur, 2002
5. ↑ Sagaen om den rejsende Ingvar (oversættelse og kommentar af G. V. Glazyrina). - M .: Østlig litteratur, 2002 (serien "De ældste kilder om østlig litteraturs historie").
6. ↑ Saga om den rejsende Ingvar
7. ↑ Sagaen om den rejsende Ingvar (oversættelse og kommentar af G. V. Glazyrina). - M .: Østlig litteratur, 2002

Litteratur

• Originalen af ​​en af ​​listerne
• Russisk oversættelse af sagaen
• engelsk tekst
• Original gammel tekst
• Glazyrina G. V. Sagaen om den rejsende Ingvar . Tekst, oversættelse, kommentar. - M .: Forlag. firmaet "Østlig litteratur", 2002. - 464 s. - ( De ældste kilder om Østeuropas historie ). - ISBN 978-5-02-018131-5 .
• Logan, Donald F. (1992). Vikingerne i historien 2. udg. Routledge. ISBN 0-415-08396-6