Niger-Congo sprog

Niger-congolesiske (Niger-Kordofanian, Congo-Kordofanian) sprog er en makrofamilie , der forener de fleste af Afrikas sprog fra Senegal til Sydafrika . Det vigtigste karakteristiske træk ved sprogene i denne makrofamilie er tilstedeværelsen af ​​nominelle klasser såvel som funktionerne i fonetik.

Ifølge de seneste skøn omfatter det omkring 10 familier, og de kordofanske sprog er mindst tilbøjelige til at være relateret til andre familier. Til gengæld skelner de mellem kernen af ​​Volta-Congo-sprogene (inklusive Dogon , Kru , Gur , Adamawa -Ubangu , Kwa , Benue-Congo- familierne) og de følgende familier, som hver især er mindre tilbøjelige til at være relateret til de tidligere familier og kernen: Ijoid , Atlantic og mande .

I engelsksproget litteratur siden 1989 har det været kutyme at kalde denne makrofamilie Niger-Congo , og det, der er tilbage efter udelukkelsen af ​​de kordofanske sprog, er Mande-(Atlantic-)Congo. Tidligere blev navnet Niger-Kordofanian (eller Kongo-Kordofanian) sprog brugt.

De etniske kulturer i makrofamilien er agrariske og bruger landbrugsafgrøder fra Ethiopian Agrarian Center for Cultivated Plants , åbnet af N. I. Vavilov i 1926.

Typologi

Fonologi

Morfologi

Større sprog

De 32 mest talrige etniske grupper i Niger-Congo-familien:

Klassifikation

• Kordofan-familien omfatter mere end to dusin små sudanesiske sprog , opdelt i 4 grene, hvor forholdet mellem hvilke ikke er blevet strengt bevist: heyban, talodi, rashad, katla. Tumtum (Kadu) sprogene inkluderet af Greenberg i denne familie betragtes nu som en separat familie, formentlig en del af den Nilo-Sahara makrofamilie .
• Mande-familien (centret i det vestlige Sudan ) falder i 3 grene:
  • western (7 grupper med Bamana , Mandinka , Gyula , Mende , Bandi , Zialo , Susu , Soninke , Bozo, Vai , osv. sprog),
  • Østlige (sydlige og østlige grupper med Dan, Tura, Bisa, Boko osv.)
  • selv-bobo (bobo sprog og gruppe af selv).
• Den atlantiske (vestatlantiske) familie (det yderste vest for Afrika) omfatter 7 grene (nogle af dem er muligvis separate familier): nordlige (7 grupper og mange sprog, herunder Fula , Wolof , Serer , Bui, Nyun, etc.), bak (manjak, aske, mankan, balant og diola gruppe ), limba, nalu, sua fore mboteni, bijogo og mehl (4 grupper med Temne , Bull, Kisi, Gola osv.)
• Ijoid-familien består af Defaka-sproget og 9 sprog fra Ijo- gruppen , som tales i Nigerdeltaet .
• Dogon-familien består af flere nært beslægtede sprog, der tales i det sydøstlige Mali .
• Volta-Congo-familien (hypotese, ikke generelt accepteret), omfatter de familier, der er anført nedenfor.
• Kru-familien (det sydlige Liberia og det sydvestlige Côte d'Ivoire ) består af en kerne, der deler sig i vestlige (11 sprog, inklusive Bassa , Klao) og østlige (23 sprog, inklusive Bete, Bakwe) og en mere fjernt beslægtet gren af Aizi (2-3 sprog) og to isolerede sprog: Kuvaa og Seme.
• Senufo-familien , traditionelt inkluderet i Gur-familien, selvom den for nylig antages at danne en separat familie.
• Savannah (Gur-Ubangian) familie inkluderer:
  • underfamilien Gur , eller Voltian (øst for det vestlige Sudan , som også består af en kerne, der deler sig op i nordlige (39 sprog, herunder sprogene Moore , Mosi, Vala, Dagomba, Konkomba, Mamprusi) og sydlige (31 sprog, inklusive Grusi, disse) grene og 6-8 små grene af 1-2 sprog (inklusive gourmanchema , kabye , barba).
  • adamawa-ubangiansk underfamilie (ust. adamawa-øst; syd for Central Sudan : fra øst for Nigeria til sydvest for Republikken Sudan )), som er opdelt i to underfamilier - adamawa (6-8 grene, omkring 90 sprog, herunder Mumuye , Tupuri , Mundang ) og Ubangu (5 grene, omkring 60 sprog, herunder Zande , Ngbaka , Banda , Gbaya og Sango Creole ).
• Kwa-familien , eller guineansk (syd for det vestlige Sudan : fra den sydlige del af Côte d'Ivoire til den sydlige del af Benin ) - ifølge midten af ​​det 20. århundrede, omfattede mere end 80 sprog, der dannede omkring 9 grene: potu-tano ( 6 grupper, ca. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ , ka- det og det . I slutningen af ​​XX - begyndelsen af ​​XXI århundrede. klassificeringen af ​​Kwa-sprogene blev revideret, hvor mange flyttede til den nyligt adskilte Volta-Niger-sprogfamilie , mens de resterende blev kaldt den "nye Kwa-familie".
• Den Benue-Congolesiske familie  er den største i Afrika, både hvad angår antallet af sprog​​(mere end 900) og talere, og hvad angår det dækkede territorium (fra Benin til Somalia og sydpå til Sydafrika ). Denne familie er primært opdelt i to store underfamilier: den vestlige (tidligere østlige Kwa) og den østlige, som muligvis er selvstændige familier.
  • Western Benue-Kongo (i de seneste klassifikationer skiller sig ud som en separat Volta-Niger-familie ) består af 9 grene og omfatter større sprog som Yoruba , Igbo , Idoma , Edo .
  • Østlige Benue-Congo er opdelt i grene:
    • Central nigeriansk (Kinji-Platoid; 13 grupper, inklusive Jukunoid og Kainji, og mere end 70 sprog),
    • cross-flod (ca. 70 sprog, inklusive Efik -sprog eller ibibio ),
    • uuan sprog
    • Bantu (mere end 600 sprog), herunder omkring 14 grupper og sprog som Tiv , Bamileke , Bamum, Jarawa, Tikar, Ecoid. En gruppe er bantusprogene , som omfatter omkring 500 sprog, herunder swahili , lingala , Rwanda , Kongo , Rundi , Zulu , Xhosa og mange andre.

Se også

• afrikanske sprog

Links

• An Evaluation of Niger-Congo Classification , Kenneth Olson
• Projekt "Niger-Congo Proto-Language: Comparison and Reconstruction"