| Hadza | |
|---|---|
| lande | Tanzania |
| Regioner | provinserne Arusha , Singida , Shinyanga |
| Samlet antal talere | 1.000 (2015) |
| Status | ustabil |
| Klassifikation | |
| Kategori | afrikanske sprog |
| Khoisan makrofamilie | |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | hts |
| WALS | havde |
| Atlas over verdens sprog i fare | 114 |
| Etnolog | hts |
| ELCat | 605 |
| IETF | hts |
| Glottolog | hadz1240 |
Hadza er et isoleret sprog, der tales langs Eyasisøens sydlige bred i Tanzania . På trods af det lille antal indfødte talere, bruges sproget aktivt, og de fleste børn lærer det. Den nylige ødelæggelse af tsetse- fluen i Hadza-folkets territorier åbnede imidlertid vejen for udviklingen af territoriet for bosættelsen af Hadza af kvæghyrder, kulbrændere, jægere og bønder fra andre etniske grupper, som et resultat af som Hadza stod over for den gradvise udtømning af deres traditionelt brugte vandkilder, skov, jagt og landområder på grund af overudnyttelse og forurening.
Hadza-sproget, sammen med dets nabo Sandawe-sproget , klassificeres normalt som et medlem af Khoisan-sprogets makrofamilie på grundlag af, at dets konsonantisme er karakteriseret ved tilstedeværelsen af en række klikkonsonanter . Men i tilfældet Hadza er der relativt få paralleller med både sandawe og andre Khoisan-sprog, og mange af de bemærkede ligheder synes ubestridte. Således er det genetiske forhold mellem Hadza-sproget og Sandawe-sproget omstridt, fordi denne antagelse i vid udstrækning bygger på talrige almindelige lån fra de kushitiske sprog ; Hadzaens paralleller med Sydafrikas sprog er relativt ubetydelige (normalt separate stavelser som CV ) og kan godt betragtes som en tilfældighed.
Et lille antal ligheder med det uddøde uklassificerede sprog Oropo er også vist , men det er svært at tale om slægtskab her på grund af det ekstremt ringe kendskab til sidstnævnte.
Hadza-sproget har fem grundlæggende vokaler, [ieaou] . Vokaler kan realiseres som ord-endelige stemmeløse efter stemmeløse konsonanter . Lange vokaler opstår, når det intervokaliske [ɦ] udelades . For eksempel [kʰaɦa] eller [kʰaː] , for at scramble . Kun to ord er kendt for at indeholde leksikale nasale vokaler , [ĩ ũ] . Også nasalisering sker før stemmeløse næseklik.
| Labial | Alveolær | Postalveolar | Palatal | Velar | Afrundet velar |
Glottal | ||
| klik | Aspireret | kǀʰ | kǃʰ | |||||
| Døv (ikke-aspireret) |
kǀ | kǃ | ||||||
| Stemmeløse glottaliserede næser |
ŋǀʔ | ŋǃʔ | ||||||
| nasal | ŋǀ | ŋǃ | ||||||
| Aspireret | kǁʰ | |||||||
| Døv (ikke-aspireret) |
kǁ | |||||||
| Stemmeløse glottaliserede næser |
ŋǁʔ | |||||||
| nasal | ŋǁ | |||||||
| Næseeksplosive sekvenser |
Aspireret | (n͡ŋkǀʰ) | (n͡ŋkǃʰ) | |||||
| Døv | (n͡ŋkǀ) | ? | ||||||
| Aspireret | (n͡ŋkǁʰ) | |||||||
| Døv | ? | |||||||
| eksplosiv | Aspireret | pʰ | tʰ | kʰ | kʷʰ | |||
| Døv (ikke-aspireret) |
s | t | k | kʷ | ʔ | |||
| Stemmet | b | d | g | gʷ | ||||
| Abruptives | p' | k' ~ kx' | kʷ'~kxʷ' | |||||
| Næseokklusiver | m | n | ɲ | ŋ | ŋʷ | |||
| Næseeksplosive sekvenser |
Aspireret | (mpʰ) | (ntʰ) | (ŋkʰ) | (ŋkʷʰ) | |||
| Døv | (mp~mb) | (nt ~ nd) | (ŋk ~ ŋg) | (ŋkʷ ~ ŋgʷ) | ||||
| Nasal-affricate sekvenser |
Aspireret | (ntsʰ) | (ntʃʰ) | |||||
| Døv | (nts~ndz) | (ntʃ~ndʒ) | ||||||
| affriterer | Aspireret | tsʰ | tʃʰ | |||||
| Døv | ts | tʃ | ||||||
| Stemmet | dz | dʒ | ||||||
| Abruptives | ts' | tʃ' | ||||||
| Aspireret | tʎ̥ʰ | |||||||
| Side | tʎ̥ | |||||||
| Laterale Abruptives | tʎ̥' | |||||||
| slidset | Central | f~fʷ | s | ʃ | ||||
| Side | ɬ | |||||||
| ca | l~ɾ | j | w | ɦ | ||||
Den labiale aruptive [p'] findes kun i nogle få ord. Approksimanten [ɾ] forekommer mellem vokaler.
Som i Sandawa skelnes der ikke mellem postalveolære og palatale ( ǂ ) kliker i Hadza . [1] Desuden er alle postalveolære klik "klappende" - når de udtales, klapper tungen kraftigt i bunden af mundhulen, og dette slag kan være højere end bunden af klikket.
Det vides ikke, om Hadza er et tonesprog . Det kan have et musikalsk stresssystem , men detaljerne er ikke blevet belyst.
Ordforråd (Starostin 2013 [1] ):
| Russisk | hadza |
|---|---|
| jeg | o=nej |
| du | te |
| vi | u- |
| hvad | ʔakwaʒa |
| WHO | ta-; ʔaku |
| ikke | ʔakw- |
| en | ʔcame |
| to | piye |
| fugl | tʰítʰí |
| hund | ǁáʔano |
| lus | ǀˀámácˀì |
| træ | cˀiti |
| ark | hacâpe |
| kød | mana |
| æg | uɬe |
| horn | loʔo |
| hale | aho |
| hoved | ƛˀoma |
| hår | haƛˀe |
| øje | ʔakʰwa |
| øre | hačˀapicˀi |
| næse | ʔintʰawe |
| tand | ʔáha |
| Sprog | ǀ̃átʰâ |
| mund | ʔawanika |
| hånd | ʔukʰwa |
| søm | baɬu |
| ben | ʔapukwa |
| hjerte | ʔasači |
| blod | atʰaʔma |
| knogle | milƛˀa |
| drikke | fa |
| der er | seme |
| høre | ǁ̃aʔe |
| dø | misi; taǁˀi |
| dræbe | ǁo |
| sol | ʔså |
| måne | sætʰa |
| stjerne | ncʰa |
| vand | ʔatʰi |
| regn | ʔatʰi |
| sten- | ha(n)!ˀa |
| røg | cˀikˀo |
| ilden | cˀokˀo |
| aske | hocˀo |
| sort | ticˀi |
| nat | cˀifi |
| ny | ʒana |
| tør | ǁˀabe |
| navn | ʔakana |
| Khoisan sprog | |||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Proto - Koisan † ( protosprog ) | |||||||||||||||||||
| sydafrikanske sprog |
| ||||||||||||||||||
| Isolerer | |||||||||||||||||||