Nanahuacin

Nanahuatzin , Nanahuatl ( spansk:  Nanauatzin ) er en aztekisk gud, som i begyndelsen af ​​verdens femte tidsalder kastede sig i ilden og blev til Solen.

Mytologi

Ifølge aztekisk mytologi samledes guderne efter skabelsen af ​​den nye verden for at beslutte, hvem af dem der skulle blive solguden. For at gøre dette tændte de et bål, hvor den udvalgte skulle skynde sig, men alle trak sig tilbage fra den intense varme. Til sidst, "overstrøet med buboer" kastede Nanahuatzin, der led af en hudsygdom, sig i ilden, hvor han "begyndte at krakelere som kød stegt på kul." Guden Texistekatl fulgte Nanahuacin ind i den brændende ild , som tre gange forsøgte at springe ind i ilden før Nanahuacin, men trak sig tilbage fra den ulidelige varme. Nanahuatzin blev til Solen og blev æret under navnet Tonatiu , Texistekatl - måneguden Metzli . Imidlertid bevægede hverken Solen eller Månen sig, før resten af ​​guderne havde ofret sig selv.

Derudover figurerede Nanahuatzin i flere andre skabelsesmyter. Så i legenden om Quetzalcoatl hjælper Nanahuatzin ham med at få de første korn, der blev mad for mennesker.

Nanahuatzin blev afbildet som en gud dækket af sår og havde magt over hudsygdomme, herunder spedalskhed og eksem . I Codex Borgia er Nanahuatzin afbildet som en mand, der dukker op fra en brand.

Noter

Litteratur

• Lewis Spence "Myter om Inkaerne og Mayaerne" / Per. fra engelsk. L. A. Karpova. - M., Tsentropoligraf, 2005. S. 99.

Links

• Oldtidens Mesoamerika
• Mexicansk mytologi
• Femte sol - Bevægelsens sol

Ordbøger og encyklopædier	Universalis