L-7

L-7 "Voroshilovets"
Skibshistorie
flagstat  USSR
Hjemmehavn Vladivostok
Lancering 15. maj 1935
Udtaget af søværnet 3. april 1958
Moderne status demonteres
Hovedkarakteristika
skibstype undervands minelægger
Projektbetegnelse Serie XI, leninist
Hastighed (overflade) 14,5 knob
Hastighed (under vandet) 8,5 knob
Driftsdybde 75 m
Maksimal nedsænkningsdybde 90 m
Autonomi af navigation 28 dage [1]
Mandskab 52 personer
Dimensioner
Overfladeforskydning _ 1040 t
Undervandsforskydning 1340 t
Maksimal længde
(i henhold til design vandlinje )
79,9 m
Skrogbredde max. 7,3 m
Gennemsnitlig dybgang
(i henhold til design vandlinje)
4,3 m
Power point
Diesel-elektrisk. Diesel: 2x 1100 hk modeller 42BM6, elmotorer 2x650 hk PG modeller. Genopladeligt batteri HP: 3 grupper af 112 celler.
Bevæbning
Artilleri 1 x 102 mm/45 B-2 , 120 runder
Mine- og
torpedobevæbning
6 stævner 533 mm TA (16 torpedoer), 2 hækminerør, 20 miner af PLT-typen .
luftforsvar 1 x 45 mm/46 21-K , 500 omgange

L-7 "Voroshilovets"  - Sovjetisk dieselelektrisk mine-torpedo- ubåd under Anden Verdenskrig . Det første skib af serie XI af typen Leninets .

Skibets historie

Båden blev lagt ned den 10. april 1934 på det baltiske skibsværft nr. 189 i Leningrad, serienummer 263, i form af separate sektioner blev den transporteret til Vladivostok, til fabrikken nr. 202 (Dalzavod), hvor den blev samlet. . 15. maj 1935 søsat, 6. november 1936 inkluderet i Stillehavsflåden, 10. december 1936 i tjeneste. 3. april 1958 udvist fra flåden, efterfølgende skåret i metal. Hun deltog ikke i militære kampagner.

I 1938 blev L-7 den første sovjetiske ubåd baseret i Tarya-bugten (nu Krasheninnikov-bugten, Vilyuchinsk ).

I sommeren 1938, under kampene nær Khasan-søen, gik L-7 på kamptjeneste i Okhotskhavet for at sende vejrrapporter fra luftfarten. Kommandøren for ubådsdivisionen Chernov Dmitry Gordeevich var den øverste ombord på ubåden.

Kommandører

Noter

  1. Designværdi

Litteratur

Links