L-10

L-10 "Menzhinets"
Skibshistorie
flagstat  USSR
Hjemmehavn Vladivostok
Lancering 18. december 1936
Udtaget af søværnet 30. januar 1967
Moderne status skilles ad i metal
Hovedkarakteristika
skibstype undervands minelægger
Projektbetegnelse Serie XI, leninist
Hastighed (overflade) 14,5 knob
Hastighed (under vandet) 8,5 knob
Driftsdybde 75 m
Maksimal nedsænkningsdybde 90 m
Autonomi af navigation 28 dage [1]
Mandskab 52 personer
Dimensioner
Overfladeforskydning _ 1040 t
Undervandsforskydning 1340 t
Maksimal længde
(i henhold til design vandlinje )
79,9 m
Skrogbredde max. 7,3 m
Gennemsnitlig dybgang
(i henhold til design vandlinje)
4,3 m
Power point
Diesel-elektrisk. Diesel: 2x 1100 hk modeller 42BM6, elmotorer 2x650 hk PG modeller. Genopladeligt batteri HP: 3 grupper af 112 celler.
Bevæbning
Artilleri 1 x 102 mm/45 B-2 , 120 runder
Mine- og
torpedobevæbning
6 stævner 533 mm TA (16 torpedoer), 2 hækminerør, 20 miner af PLT-typen .
luftforsvar 1 x 45 mm/46 21-K , 500 omgange

L-10 "Menzhinets"  - Sovjetisk dieselelektrisk mine-torpedo- ubåd under Anden Verdenskrig . Det fjerde skib i serien XI af typen "Leninets" .

Skibets historie

Båden blev lagt ned den 10. juni 1934 på fabrik nummer 198 i Nikolaev, serienummer 285, blev transporteret i separate sektioner til Vladivostok, til fabrik nummer 202 (Dalzavod), hvor den blev samlet. Hun blev lanceret den 18. december 1935 og taget i brug den 29. december 1936. Hun deltog ikke i militære kampagner. I 1948-1950 gennemgik den en større renovering. Omdesignet B-10 i 1949. I 1957 udførte den første i den sovjetiske flådes historie tankning på åbent hav og overførte brændstof til B-66-projektet 611, som gennemførte en 75-dages tur. Den 20. februar 1959 blev den udelukket fra flåden, brugt som en flydende ladestation, omdøbt til ZAS-18, omdøbt til PZS-20 i 1966, nedlagt i januar 1967, efterfølgende skåret i metal.

Noter

  1. Designværdi

Litteratur

Links