Kasakhisk lingvistik er en gren af videnskaben, der studerer de generelle love for det kasakhiske sprogs struktur og funktion .
Den kasakhiske lingvistiks historie er opdelt i 2 perioder: a) før dannelsen af national lingvistik; b) uddannelse i national lingvistik.
Perioden før dannelsen af national lingvistik begynder i anden halvdel af det 19. århundrede, da separate værker, lærebøger om grammatik blev udgivet : "Tyrkisk, persisk, kirgisisk og usbekisk grammatik" af M. A. Terentyev (1875), "Kort kasakhisk grammatik Kirgisisk sprog" af P. M. Melioransky (1894, 1897), "Grammatik af det kirgisiske sprog" af V. V. Katarinsky (1897). Bøgerne giver information om lydsammensætningen og den grammatiske struktur af det kasakhiske sprog, spørgsmål om fonetik , etymologi , syntaks . N. I. Ilminsky introducerede nogle træk ved det kasakhiske sprog i sit værk "Materialer til studiet af den kirgisisk-kasakhiske dialekt" (1861). Før dannelsen af national lingvistik blev omkring 40 ordbøger udgivet ( A.E. Alektorov "A Brief Kazakh-Russian Dictionary", 1891; "Initial Guide to the Study of Arabic, Persian and Tatar Languages with the dialects of Bukharians, Bashkirs, Kirghiz and Turkestan Residents"; T. Bokin , "Russian-Kirgyz dictionary", 1913; N. I. Ilminsky, "Materials for the study of the kirgisisk-kasakhisk dialekt", 1861, etc.). Disse ordbøger afspejlede det kasakhiske sprogs ordforråd .
Dannelsen af nationallingvistik er opdelt i: a) perioden før politisk forfølgelse og eksil (1912-29); b) perioden efter (1930-88).
Dannelsen og udviklingen af kasakhisk lingvistik som en videnskab er forbundet med navnet A. Baitursynov , hvis værker dækkede hovedområderne for lingvistik: fonetik, grammatik, turkologi , undervisningsmetoder osv. I hans værker "Til-kural" (“ Sprogmanual"), rejser artikler og taler aktuelle sproglige problemer. I anden halvdel af XIX århundrede. I. Altynsarin arbejdede på det kasakhiske alfabet , baseret på det russiske skrift . I begyndelsen af det XX århundrede. arbejdet blev udført på foreningen af den kasakhiske skrift på grundlag af den arabiske skrift , hvis reformator var A. Baitursynov. A. Baitursynovs studier af fonetik, fonologi af kasakhisk lingvistik blev videreført af E. Omarov , K. Kemengerov , T. Shonanov , Zh. Aimauytov , K. Zhubanov . Værker dedikeret til de grundlæggende principper for kasakhisk stavning blev offentliggjort på siderne af tidsskrifterne " Enbekshi Kazakh ", "Zhana mektep" ("Ny Skole"). A. Baitursynovs lærebøger og videnskabelige værker påvirkede dannelsen af grammatikken i kasakhisk lingvistik. I hans lærebøger, dedikeret til systemer og typer af ord og sætninger, udforskes det kasakhiske sprogs morfologi og syntaks . Takket være disse undersøgelser er terminologi blevet dannet og etableret : soz tirkesi (sætning), soylem (sætning), bastauysh (emne), bayandauysh (prædikat), zat esim (substantiv), etistik (verb), tolyқtauysh (tilføjelse) osv. Problemer med leksikografiogleksikologi,funktionel grammatik,orddannelse . Samtidig med tilblivelsen af monografiske værker blev der arbejdet på at godkende terminologien for disse sektioner. For eksempel, A. Baitursynov, når han opretter begreberne zat esim (substantiv), son esim (tillægsord), etistik (verb), esimdik (pronomen), odagai (interjektion), үsteu (adverb), shylau (funktionelle ord), bastauysh (subjekt), esimshe (participium), kosemshe (gerund participium) osv. påberåbte sig de rige traditioner i det kasakhiske sprog.
Forskere, der skrev lærebøger i naturvidenskab og humaniora , spillede en væsentlig rolle i etableringen af terminologi efter industri. Terminologiske ordbøger udførte samtidigt funktionerne som forklarende , fraseologiske , dialektologiske ordbøger. Det kasakhiske sprogs historie og dialektologi har været genstand for separate undersøgelser. For eksempel betragtes træk ved det lokale sprog og etymologien af ordene i det kasakhiske sprog i det videnskabelige arbejde "Tіl turaly" ("Om sprog"), "Litterært sprog og stavning", Zh. Aimauytova, "Kasakh- Russisk parlør", "Durys pa? Burys pa? K. Kemengerov.
Der blev arrangeret kongresser og konferencer om aktuelle emner inden for kasakhisk lingvistik. Den første kongres for kasakhiske videnskabsmænd blev afholdt den 12.-18. juni 1924 i Orenburg , hvor spørgsmål om skrivekulturen, alfabetet og navnene på de kasakhiske sprogfag blev overvejet. Spørgsmål om stavning , alfabet og stavning blev diskuteret . Stavemåde, regler og projektet med de korrekte navne på ord og udtryk blev overvejet på en videnskabelig-praktisk konference den 2.-4. juni 1929 i Kyzylorda .
I 1934 blev Kazakh Research Institute of National Culture organiseret, og i 1938 den kasakhiske afdeling af USSR Academy of Sciences . Disse videnskabelige institutioner udførte organisatorisk arbejde med studiet af det kasakhiske sprog. Denne periode var præget af udgivelsen af nye grammatikbøger, sproglige samlinger og ordbøger. Ordbøger, grammatisk videnskabelige værker, lærebøger for gymnasier og lærerskoler blev udgivet . Dannelsen i 1946 af Institut for Sprog og Litteratur, og senere (1961) af Institut for Lingvistik, bidrog til en aktiv videnskabelig undersøgelse af problemerne i det kasakhiske sprog.
Årene 1960-70 var præget af udgivelsen af monografiske værker om lingvistik. Resultatet af forskningsarbejde i hver gren af kasakhisk lingvistik (fonetik, leksikologi, grammatik, talekultur, sproghistorie og dialektologi) var udgivelsen af forskellige lærebøger, ordbøger og videnskabelige artikler.
Begyndelsen af forskning i sektionen af sammenlignende fonetik går tilbage til 1930. De studerede sammensætningen af lydene i det kasakhiske sprog, stavelsessystemet , intonation og dets varianter. Den første blandt kasakhiske videnskabsmænd til at studere fonetik var K. Zhubanov i værkerne "Forelæsninger om det videnskabelige forløb af det kasakhiske sprog", "Fonetik af det kasakhiske sprog", "Hvordan kan ord opdeles i stavelser". G. Begalievs bog "Bokstaver, lyde, stavelser" (1935) udkom. I værker af N. Turkpenbaev, B. Kaliyev, A. Zhunisbekov, S. Tatubaev blev spørgsmål om intonation, vokalreduktion , akustisk artikulationsegenskaber ved vokaler og statistiske karakteristika for vokaler undersøgt.
I 1930-40 blev orddele og deres kategorier klassificeret . Lærebøger til grundskoler og gymnasier gav information om den grammatiske struktur af det kasakhiske sprog.
I 40'erne. monografiske undersøgelser af individuelle syntaksproblemer udgives . Kasakhiske videnskabsmænd udforsker sammensatte ord og deres varianter, morfologisk struktur, generelle teoretiske spørgsmål om grammatik. Mange undersøgelser er afsat til at bestemme betydningen af hver del af tale, deres grammatiske kategori, syntaktiske rolle. I værker af prof. K. Zhubanov, viet til spørgsmålene om syntaks "Fra historien om ordstilling i en sætning" (i bogen "Forskning om det kasakhiske sprog", udgave 1, 1936) og "Om formerne for ordkombinationer på det kasakhiske sprog ” (i bogen “Research on the Kazakh language”, 1966) karakteriseres måder at forbinde ord på og deres rækkefølge i en sætning. De kontroversielle spørgsmål om syntaksen i det kasakhiske sprog blev løst, typerne af enkle og komplekse sætninger blev beskrevet, karakteren og arten af upersonlige sætninger blev afsløret , information blev givet om syntaksen af daglig tale (A. Abilkaev, Kh. Yessenov , M. Tomanov , M. Sergaliev , A. Abylakov, K. Beisenbaeva og andre).
Det generaliserende teoretiske værk "Kazirgі kazak tili" ("Moderne kasakhisk sprog", 1954) blev udgivet. I 1962 blev der udgivet en lærebog om problemerne med fonetik og morfologi . I 1967 blev der udgivet en bog, hvor problemerne med morfologi og syntaks blev overvejet - "Kasakhisk tilinin grammatik" ("Grammatik af det kasakhiske sprog") i 2 bind.
I 80'erne. ord- dannelse opstod som en selvstændig gren.
Indtil 1950 blev leksikologi som et separat afsnit ikke studeret. Den første lærebog om det kasakhiske sprogs leksikologi til universiteter blev udgivet af G. Musabayev. I 1950-60 begyndte arbejdet med studiet af semantikken af sproglige enheder , homonymer , arkaismer , historicismer , synonymer og måder at danne dem på, figurative betydninger af ord, lån fra andre sprog. I. Kenesbaev undersøgte problemerne med fraseologi , skabte "Fraseologisk ordbog over det kasakhiske sprog" (1977).
Den "Forklarende ordbog for det kasakhiske sprog i 10 bind", "Ordbog over sproget i Abai", ordbog over synonymer, sproglige, stave- , dialektologiske, ortopiske og andre ordbøger blev udgivet. Den etymologiske ordbog over det kasakhiske sprog er blevet udgivet. En række russisk-kasakhiske stave- og terminologiske ordbøger blev oprettet.
Onomastikproblemer var ikke genstand for seriøs forskning . Først i 1950-60 begyndte instituttet for navnevidenskab at arbejde på Institut for Sprogvidenskab. Der blev udgivet monografier om problemerne med geografiske navne ( toponymi ) og egennavne på personer ( antroponomi ).
Udviklingen af forskellige grene af videnskab og teknologi, behovet for at navngive konceptet med nye udtryk førte til behovet for at skabe videnskabelige og tekniske termer på det kasakhiske sprog. To principper blev taget som grundlag for den kasakhiske terminologi . I de tilfælde, hvor begreberne var internationale (kemi, fysik osv.), blev de ikke oversat og brugt som i kildesproget. Hvis videnskabelige og tekniske termer havde en tilsvarende, korrespondance på det kasakhiske sprog, så blev de oversat (for eksempel produktivkræfter - өңdirgіsh kүshter , merværdi - kosymsha құn , emne - bastauysh , suffiks - zhұrnaқ ). I 1981 begyndte Institut for Terminologi og Oversættelsesteori at arbejde på Institut for Lingvistik , som udforsker de historiske måder til fremkomsten af termer og principperne for deres skabelse. På spørgsmål om teorien om oversættelse blev der udgivet monografier, hvori rollen for udviklingen af det litterære sprog i den periodiske presse blev undersøgt.
I 1920-30 blev værker af B. Abylkasimov, N. Karasheva, S. Isaev og andre om pressens rolle i udviklingen af det kasakhiske litterære sprog udgivet . Studier af sprogets historie gjorde det muligt at finde ud af strukturen af det kasakhiske sprog i de tidlige perioder af dets udvikling. En gruppe videnskabsmænd studerer runemonumenter , epigrafi .
Siden 1958 begyndte man at studere de dialektale træk ved det kasakhiske sprog. Oplysninger om det kasakhiske sprogs historie og dialektologi er indeholdt i monografien af S. Amanzholov "Issues of Dialectology and History of the Kazakh Language". Problemer med dialekter i det kasakhiske sprog, deres leksikale, fonetiske og grammatiske træk blev overvejet af G. Aidarov , A. Boribaev, X. Karimov, Zh. Bolatov, Sh. Sarybaev , A. Nurmagambetova og andre. Dialektologiske atlas var udgivet .
I 1969 blev en afdeling for sprogkultur åbnet ved Institut for Sprogvidenskab .
Siden 1970 er der blevet forsket i folkloresproget og skønlitterære sprog .
Nye grene i kasakhisk lingvistik - statistisk lingvistik , sociolingvistik , psykolingvistik , etnolingvistik - har udviklet sig hurtigt. De vigtigste retninger for kasakhisk lingvistik var: studiet af sprogets historie, samspillet mellem sprogene i folkene i Kasakhstan, processerne for tosprogethed og flersprogethed i republikken, kompilering af sprogordbøger til store værker Kasakhiske forfattere, skrivning af akademisk og historisk grammatik af det kasakhiske sprog, kompilering af et dialektologisk atlas over kasakhiske dialekter , en omfattende undersøgelse af lydstrukturen af den kasakhiske sprogeksperimentelle metode, kompilering af etymologiske russisk-kasakhiske og kasakhisk-russiske ordbøger , en ordbog over fremmede ord på det kasakhiske sprog, ordbøger i forskellige grene af videnskab og teknologi, der løser kontroversielle spørgsmål inden for leksikografi , videreudvikling af forskning i sproget for kunstværker, litteratur og folklore, oprettelse af monografiske værker om vigtige spørgsmål om talekultur og stilistik af det kasakhiske sprog.
Kasakhiske lingvister bruger nye metoder i deres forskning, er aktivt involveret i udviklingen af problemer med generel turkologi , altaistik , generel lingvistik .
Når du skriver denne artikel, materiale fra publikationen " Kasakhstan. National Encyclopedia " (1998-2007), leveret af redaktørerne af "Kazakh Encyclopedia" under Creative Commons BY-SA 3.0 Unported-licensen .