Düsseldorf (station)

Düsseldorf Station ( tysk  Düsseldorf Hauptbahnhof ) er hovedbanegården i byen Düsseldorf  , hovedstaden i forbundsstaten Nordrhein-Westfalen .

Generelle karakteristika

Stationsbygningen ligger på den sydøstlige grænse af den centrale del af byen, mellem stationspladserne Konrad-Adenauer-Platz (Konrad-Adenauer-Platz, Konrad Adenauer -pladsen ) og Bertha-von-Suttner-Platz (Bertha-von- Suttner-Platz, Bertha Square von Sutner ).

Düsseldorf Station er en af ​​de vigtigste jernbanestationer i Nordrhein-Westfalen og Tyskland. Stationen sender dagligt 250.000 passagerer. Sammen med stationerne i Hamborg , München , Frankfurt am Main , Berlin , Köln og Hannover er Düsseldorf-stationen en af ​​de mest besøgte stationer i Tyskland. Ifølge det tyske klassifikationssystem hører Düsseldorf-stationen til kategori 1, og er dermed en af ​​de vigtigste stationer i Tyskland (der er 21 i alt).

Siden den 12. februar 1985 har Düsseldorfs banegård været under statsbeskyttelse som et monument for teknisk arkitektur [2] . Det består af tre etager. Den øverste tjener som platform for langdistancepassagertog, interregional og forstadskommunikation. Den midterste etage fungerer som korridorer og lokaler, der betjener stationen, et sted for massepassagertrafik. Den nederste (underjordiske) etage er platformen for metrosporvogne .

Historie

Forgængere stationer

Forud for byggeriet af hovedbanegården, var det forudgået af tre stationer ejet af forskellige jernbaneselskaber bygget i forskellige dele af byen.

• Bergisch-Märkischen Bahnhof Station (Bergisch-Märkischen Bahnhof), bygget i 1838 af Düsseldorf-Elberfeld jernbaneselskab . Dens stationsplads var den moderne Graf-Adolf-Platz (Graf-Adolf-Platz, Graf Adolf -pladsen ). Denne station blev betragtet som gennemgående, og passagerer kunne følge gennem den fra Elberfeld (nu Wuppertal -distriktet ) til Reinkni-stationen (nu er der ingen station, den var beliggende på territoriet af den moderne mediehavn i Düsseldorf). Efter opførelsen af ​​en permanent bro over Rhinen ved Hamm i 1870 gik transittog over Reinkney til Neuss og Mönchengladbach . Allerede i begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev Bergish-Merkischsky-banegården revet ned som unødvendig.

• Fra Bergish-Merkisch-stationens historie

• Halvfemserne af XIX århundrede.

• Nedrivning af stationen i begyndelsen af ​​det 20. århundrede.

• Mindeplade ved den moderne station.

• Köln Minden Station (Köln-Mindener Bahnhof), bygget i 1845 af Köln-Minden jernbaneselskab. Den lå i umiddelbar nærhed af Bergish-Merkisch banegård, sydøst for den og var en blindgyde. Hovedlinjen af ​​jernbanen Köln - Minden gik til siden. På grund af denne ulejlighed blev denne station efterfølgende revet ned.
• Rhinstationen (Rheinischen Bahnhof), bygget i 1877 af Rhinen Railway Company i Pempelfort for enden af ​​en af ​​strækningerne af Troisdorf-Mulheim-Speldorf jernbanen. To år senere blev anlæggelsen af ​​jernbanelinjen Düsseldorf - Mettmann  - Wuppertal  - Dortmund afsluttet her .

De første to stationer bygget inde i den ekspanderende by forstyrrede opførelsen af ​​den nye bydel Friedrichstadt . Den efterfølgende konkurrence fra private aktieselskaber. virksomheder inde i Düsseldof, den store plads, som skinnerne indtog under deres praktisk talt parallelle spor, og byens utilfredshed førte til, at den preussiske stat i årene 1879-1892 nationaliserede disse virksomheder, og spørgsmålet om at bygge en enkelt centralstation opstod.

Gamle Hovedbanegård (1891)

Den store åbning af hovedbanegården fandt sted den 1. oktober 1891 [3] . Men efter kun tre årtier kunne denne station ikke længere klare den stærkt øgede passagertrafik og holdt op med at svare til tidens smag, hvilket igen nødvendiggjorde opførelsen af ​​en ny station.

Ny Station (1936)

I november 1930 blev 8 arkitektoniske projekter af den nye station, udviklet af forskellige arkitektkontorer i slutningen af ​​1920'erne, forelagt offentligheden til bedømmelse. Projektet af arkitekterne Kruger og Eduard Bene fra Wuppertal vandt. I 1932-36 blev stationsbygningen opført i stil med arkitektonisk modernisme og dens retning af "ny objektivisme". Denne stil blev i Nazityskland forfulgt som "degenereret", så arkitekterne og med dem direktøren for den kejserlige jernbane i Wuppertal, hvor de gjorde tjeneste, mistede deres job. Et karakteristisk træk ved strukturen er monolitiske vægge lavet af hule bagte mursten med adskillende elementer lavet af natursten. Et majestætisk klokketårn rejser sig over bygningen, som også i disse år fungerede som vandtårn til tankning af damplokomotiver.

Under de talrige bombardementer af den britiske luftfart under Anden Verdenskrig blev stationsbygningen stærkt beskadiget, og restaureringsarbejdet fortsatte indtil 1959 .

Perestroika (1980-1985)

Tyve år senere, i forbindelse med lægningen af ​​Düsseldorf-tunnelen til den første by - metrosporvogn og idriftsættelsen af ​​det nye pendeltog Hagen  - Mönchengladbach , blev der truffet beslutning om at gennemføre en storstilet ombygning af hele stationskomplekset. Desuden skabte lukningen af ​​stålværket på østsiden af ​​stationen mulighed for at åbne en anden udgang fra stationen mod Oberbilk . Genopbygningen af ​​stationen begyndte i 1979 og varede næsten ti år. Det sidste arbejde med at lægge tunnelen til metrosporvognen under stationen blev afsluttet den 16. december 1985 . Efter at have ryddet op og afprøvet tunnelens infrastruktur og færdiggjort dens stationer, blev trafikken på strækningen af ​​den underjordiske sporvogn mellem Altstadt og hovedstationen højtideligt åbnet den 7. maj 1988 . Den fuldstændige afslutning af genopbygningen blev fejret den 29. maj 1988 , da bevægelsen af ​​forstædernes elektriske tog S8 og S11 begyndte.

Togtrafik på Düsseldorf station

Fordeling af tog langs stationens spor

IC og ICE

RE , RB og S-Bahn

Noter

1. ↑ International database og galleri over  strukturer
2. ↑ Officiel hjemmeside for de arkitektoniske monumenter i Düsseldorf  (på tysk)
3. ↑ Düsseldorfs officielle hjemmeside Arkiveret 20. oktober 2010.  (Tysk)

Links

• Side af Düsseldorf-stationen på webstedet "Germany Stations"  (på tysk)
• Düsseldorf banegård spor kort  (tysk)
• Düsseldorf stationsside på International Database and Gallery of Structures 
• Historiske fotos af Düsseldorf-stationen på det officielle Düsseldorf-websted  (på tysk)