Adenauer, Konrad

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 20. oktober 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Konrad Adenauer
tysk  Konrad Adenauer

Konrad Adenauers våbenskjold som Ridder af Kristi Højeste Orden
Tysklands forbundskansler
15. september 1949  - 16. oktober 1963
Præsidenten Theodor Heuss
Heinrich Lübke
Forgænger stilling etableret;
Ludwig Schwerin von Krosig (som tysk chefminister)
Efterfølger Ludwig Erhard
Tysklands udenrigsminister
15. marts 1951  - 6. juni 1955
Forgænger Ludwig Schwerin von Krosig (som Tysklands udenrigsminister)
Efterfølger Heinrich von Brentano
Formand for CDU
1. marts 1946  - 23. marts 1966
Forgænger stilling etableret
Efterfølger Ludwig Erhard
borgmester i Köln
18. september 1917  - 13. marts 1933
Forgænger Max Wallraf
Efterfølger Günther Riesen
Fødsel 5. januar 1876( 05-01-1876 ) [1] [2] [3] […]
Köln,det tyske rige
Død 19. april 1967( 1967-04-19 ) [4] [1] [2] […] (91 år)
Bad Honnef,Tyskland
Gravsted
Navn ved fødslen tysk  Konrad Hermann Joseph Adenauer
Ægtefælle Emma Adenauer [d] og Augusta Adenauer [d]
Børn Konrad August Emil Emmanuel Adenauer [d] [7], Max Adenauer [d] [7], Maria Adenauer [d] [7], Ferdinand Adenauer [d] , Paul Adenauer [d] [7], Charlotte Adenauer [d] [7], Libet Verhaan [d] [7]og Georg Adenauer [d] [7]
Forsendelsen Centerpartiets
kristelige demokratiske forbund i Tyskland
Uddannelse
Holdning til religion katolsk kirke
Autograf
Priser
Ridder Storkors i en særlig henrettelse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden
PRU Roter Adlerorden BAR.svg Jernkors 2. klasse DE-BY Der Bayerische Verdienstorden BAR.png
Solordenen (Afghanistan) - ribbon bar.gif Kæde af San Martins Befrierorden Riddere Storkors af Majordenen
Stor æresstjerne "For tjenester til Republikken Østrig" Storkors af 1. grad af hæderstegnet "For tjenester til Republikken Østrig" Ridder Storkors af Lepold I-ordenen
Storkors af Andes-kondorordenen Ridder Storkors af Sydkorsordenen Storkors af Fortjenstordenen (Chile)
Storkors af Boyaca-ordenen Ridder Storkors af National Merit Order (Ecuador) Storkors med sølvstjerne af José Matias Delgado-ordenen
Ridder Storkors af Æreslegionens Orden Paulownia-blomsterordenen Order of the Rising Sun 1. klasse
Ridder Storkors af Den Hellige Treenighedsorden Kroneordenen Storkors af Falkeordenen
Ridder Storkors af Den Italienske Republiks Fortjenstorden Storkors af Egekroneordenen Ridder Storkors 1. klasse af Madagaskars nationale orden
Kavaler af kæden af ​​Aztec Eagle-ordenen Nishan-e-Imtiaz Ridder Storkors af Den Hollandske Løveorden
Storkors af Perus Solorden Ridder Storkors af Kristi Orden Ridder (dame) storkors af de hellige Michael og Georges orden
Ridder Storkors med Guldstjerne af Fortjenstorden Juan Pablo Duarte Ordine Supremo del Cristo Rib.png Ordo Militia Aurata eller Ordine dello Speron d'Oro o Milizia Aurata.png
Ridder Storkors af Jerusalems Hellige Gravs Orden Storkors af den senegalesiske løveorden Ridder Storkors af Isabella den Katolske Orden (Spanien)
Ridder Storkors af Order of Civil Merit (Spanien) Knight Grand Ribbon af Den Hvide Elefantorden Ridder Grand Cordon af Thailands Kroneorden
VEN Befrierordenen - Grand Cordon BAR.png Ridder Storkors af Georg I-ordenen Ridder Grand Cordon af Ordenen af ​​Afrikas Stjerne (Liberia)
Grand Cordon af Camerounian Valor Order Ridder Storkors af den nationale æres- og fortjenesteorden Ridder storkors af ære og hengivenhed af Maltas orden
Storkors med guldstjerne af Ruben Darios orden Grant Officer af den nationale orden Carlos Manuel de Cespedes
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Konrad Hermann Joseph Adenauer _ _  _  _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 2 ] […] , Rondorf , Nordrhein-Westfalen , Tyskland [8] ) - tysk statsmand og politiker , den første forbundskansler i Forbundsrepublikken Tyskland fra 15. september 1949 til 16. oktober 1963 .

Adenauer startede sin politiske karriere under kejsernes Tyskland og Weimar-republikken , og afviste på det kraftigste nationalsocialismen og trak sig fra alle poster, efter at Adolf Hitler kom til magten . Efter Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig blev Adenauer en af ​​grundlæggerne af CDU-partiet , som han ledede fra 1950 til 1966.

Som formand for det parlamentariske råd, den første forbundskansler og udenrigsminister i Forbundsrepublikken Tyskland, bestemte Adenauer sit lands udvikling i anden halvdel af det 20. århundrede. Adenauer var tilhænger af den sociale markedsøkonomi , politisk frihed og respekt for menneskerettighederne , indtog en fast antikommunistisk holdning. Han gik ind for udviklingen af ​​Tysklands bånd med Frankrig , Storbritannien og USA , var tilhænger af europæisk integration og Tysklands aktive deltagelse i NATO's militærblok .

Han gik på pension som 87-årig og var en af ​​de ældste regeringschefer i nyere historie .

Barndom

Født den 5. januar 1876 i en småtingsfuldmægtigs familie, var det tredje barn i familien. Hans far, Johann-Konrad Adenauer, var søn af en bager, som 18-årig meldte han sig frivilligt til den preussiske hær og tjente som soldat i 15 år. Efter at være blevet alvorligt såret blev han overført til reserven og begyndte en karriere som dommerfuldmægtig. Moderen, Helena Scharfenberg, var datter af en bankfunktionær.

Uddannelse

I 1885 kom han ind på de Hellige Apostles Gymnasium i Köln. I 1894 kom han ind på universitetet i Bonn og på to et halvt år gennemførte han hele det femårige studieforløb og modtog titlen "Junior Counselor of Justice". Hans far havde ingen penge, så han skulle læse dag og nat for at gennemføre kurset på den halve tid.

Politisk biografi

Fra 1906 til 1933 var han medlem af Centerpartiet . I 1917-1933 var han borgmester i  Köln , i 1920-1932 var han  formand for det preussiske statsråd. Han var medlem af bestyrelsen for aktieselskaber i energi- og kulindustrien og Deutsche Bank.

Efter at nazisterne kom til magten i 1933, trak han sig fra sine poster på grund af sin kompromisløse afvisning af Hitler og nationalsocialismen . Den 17. februar 1933, da rigskansler Hitler besøgte Köln, sendte Adenauer trodsigt sin stedfortræder for at møde ham i lufthavnen, forbød at hænge nazistiske flag på gaderne i byen og beordrede fjernelse af to allerede ophængte. 4. april 1933 blev tvunget til at træde tilbage som borgmester og blev arbejdsløs. Senere kunne han få folkepension. I 1934 blev han arresteret af Gestapo som en uforsonlig modstander af regimet. Albert Speer skrev, at Hitler beundrede Adenauers sociale og politiske aktiviteter, men så ingen måde at få ham involveret i nazistisk politik. I årene efter levede han under den konstante fare for forfølgelse uden at deltage i sociale aktiviteter. I 1944 blev han arresteret i seks måneder sammen med sin kone under efterforskningen efter et mislykket mordforsøg på Hitler . Efter krigens afslutning blev han genindsat som borgmester i Köln, men i december blev han fjernet fra denne stilling af de amerikanske besættelsesmyndigheder.

I 1946-1949 stod han i spidsen for CDU-fraktionen i Nordrhein-Westfalens landdag [9] .

I 1948-1949. - Formand for det parlamentariske råd.

Fra september 1949 til oktober 1963 - Forbundskansler i Forbundsrepublikken Tyskland .

Han var ekstremt populær blandt folket og fik tilnavnet "Der Alte" ("Old Man" eller "Master"). Hans politik var baseret på to "søjler" - den sociale markedsøkonomi og det "nye Tyskland i det nye Europa."

Fra 1951 til 1955 var han også udenrigsminister .

Formand for CDU

Han var blandt stifterne og den første formand for Kristelig Demokratisk Union (CDU) i 1950-1966.

I hans programmatiske mål indtog en vigtig plads af kristen etik som grundlaget for den sociale orden, statens afvisning af at dominere individet og tilvejebringelsen af ​​en chance for alle til at tage initiativ på ethvert område af livet. Han mente, at der i koncentrationen af ​​politisk og økonomisk magt i statens hænder (som socialisterne stod op for) var en fare for den individuelle frihed; Større muligheder for at bevare individuelle frihedsrettigheder giver adskillelsen af ​​økonomiens og statens sfærer, hvor staten tildeles en begrænset, rent kontrollerende funktion. Ifølge Adenauers plan skulle hans parti, Den Kristelige Demokratiske Union, blive et folkeparti : at have repræsentation i alle samfundssektorer, at forene protestanter og katolikker , da der overalt er mennesker, der er tiltrukket af værdierne af ideologisk konservatisme. Som et instrument i sin politik skabte han en politisk blok af CDU/CSU- partier . Gejstlige i navn og erklæringer begyndte disse partier faktisk at lobbye primært industrifolk, som sikrede Tysklands stabile og succesfulde økonomiske udvikling.

Udenrigspolitik under Adenauer

Adenauer rettede sine bestræbelser primært på at afgøre den internationale position for et land, der bærer byrden af ​​historisk skyld, på at mildne de restriktioner, som de allierede pålagde Tyskland, for hvilket han i 1949 nærmest blev afskediget fra sin stilling. En af hans hovedopgaver var at blødgøre betingelserne for besættelsen af ​​Tyskland og genoprette landets selvstændighed i beslutningstagningen. Dette mål kunne nås ved at spille på modsætningerne mellem de to supermagter - USA og USSR . Korrekt brug af den nuværende situation bidrog til foreningen af ​​besættelseszonerne i USA , Storbritannien og Frankrig til en enkelt politisk enhed - Forbundsrepublikken Tyskland (FRG).

I efteråret 1950 skrev Grotewohl , formand for DDR 's ministerråd , til Adenauer: "Vores ansvar over for det tyske folk er, at splittelsen af ​​fædrelandet ikke rammer almindelige mennesker." Adenauer formulerer først forudsætninger for en dialog med DDR, men afbryder hurtigt al kontakt.

Kansleren sagde [10] :

I dag ved vi, at det, der er brug for nu, er et andet syn end et, der vil etablere nye grænser i Europa, ændre dem eller flytte dem. Vi skal afvikle grænser, så der opstår økonomiske regioner i Europa, som kan blive grundlaget for den europæiske enhed af folk.

På mange måder bidrog han til bevidstheden om det tyske folks skyldfølelse for de forbrydelser begået af nazisterne, løste problemet med en afbalanceret politisk position i Tyskland mellem øst og vest, hvis uafklarede karakter kastede Tyskland ned i afgrunden. to verdenskrige. Han bidrog også til at styrke båndene med den tidligere fjende - Frankrig, som skulle tjene som en garanti for Europas stabile udvikling, samt til bevægelsen for europæisk integration. Derudover underskrev Adenauer Paris-aftalen fra 1954, som fjernede efterkrigstidens vanskeligheder i den europæiske balance. Tyskland skulle blive føderalt, og i fremtiden - være en del af et forenet Europa. I 1955 trådte Vesttyskland ind som et ligeværdigt medlem af Den Nordatlantiske Alliance ( NATO ).

Hans kompromisløst negative holdning til USSR var baseret på overbevisningen om, at magtpolitik og årvågenhed er nødvendig, når det kommer til en klart antikristen stat [11] .

I september 1955 anerkendte USSR FRG, og Adenauer i Moskva forhandlede etableringen af ​​diplomatiske forbindelser og løsladelsen af ​​10 tusinde tyske krigsfanger (selvom Khrusjtjov fortalte ham i den første samtale, at der ikke var en eneste krigsfange i USSR længere). A. I. Solsjenitsyn nævner denne begivenhed i sin roman The Gulag Archipelago og kalder den Adenauer Amnesty . Tidligere tilbød Stalin Adenauer gennem Røde Kors at blive enige om militærets skæbne i USSR's fængsler, hvorefter Røde Kors henvendte sig til den tyske kansler for at få instruktioner. Adenauers resolution: "Dette er ikke et humanitært spørgsmål, men et politisk - jo længere de sidder, jo bedre for os" [12] .

Retten forbød i 1957 Kommunistpartiet i Tyskland. Adenauer havde en dyb personlig sympati for sin leder, Max Reimann . Han anså endda opdelingen i BRD og DDR for at være gavnlig for at vise alle tyskere fordelene ved deres vej.

Økonomi under Adenauer

Grundlaget for teorien om den sociale markedsøkonomi blev fremlagt af Adenauer og hans ligesindede i CDU's Düsseldorf-afhandlinger i 1949. Han formulerede hovedtesen således: ”Det kapitalistiske økonomisystem svarer ikke til det tyske folks vitale politiske og sociale interesser. Den nye struktur i den tyske økonomi må baseres på, at tiden for kapitalismens ubegrænsede herredømme er forbi” [10] . Det handlede om at øge andelen af ​​arbejdere og andre lønarbejdere i "den fælles kage", "deproletariseringen" af arbejderne gennem "ejendomsdannelsen" i hænderne på lønarbejderne, samt en anstændig levestandard for de arbejdsløse. og handicappede. Et skridt i retning af dette var især det "sociale" boligbyggeri - relativt billige huse og lejligheder til arbejdere på bekostning af budgettet. Den næste er den "dynamiske" pension, som ikke kun var afhængig af pensionsbidraget, men steg i forhold til stigningen i BNP, socialsikring ved sygdom og hjælp til børn. Adenauer opmuntrede til opsparing ved at give skattelettelser til sparekasseopsparere, hæve renten på indlån og udbetale særlige statslige opsparingsbonusser. Aktiekapitalen blev "spredt" ved at udstede "folkeaktier" solgt til lejede arbejdere til en favørkurs. Til dette blev statens bekymringer Preussag , Volkswagen og FEA delvist privatiseret . Arbejderne blev også opfordret til at investere en del af deres løn i investeringsfondene i de virksomheder, hvor de arbejdede.

Adenauers præstation i den industrielle genopbygning af efterkrigstidens Tyskland med amerikanske penge under Marshall-planen er blevet kaldt det " tyske økonomiske mirakel ". I et øjeblik, hvor den tyske økonomi var i ruiner, lancerer han radikale reformer, der bringer en økonom i regeringen, professor emeritus fra universitetet i München Ludwig Erhard , som senere skulle efterfølge ham som forbundskansler.

I 1953 oversteg bruttonationalproduktindekset niveauet i 1948 med 48%, arbejdsløsheden faldt til niveauet 6% af den arbejdsdygtige befolkning. Landbrugsproduktionen steg med 20 %. Reallønnen steg med 80 pct. Problemet med 12 millioner flygtninge fra Østpreussen , Schlesien og Sudeterlandet blev løst tilfredsstillende .

De virkelige resultater af økonomien gjorde det muligt i 1953 at erklære genoprettelsen af ​​førkrigsniveauet for velvære. Dette blev hovedsageligt opnået gennem indførelsen af ​​frie markedsforhold og det, der er blevet kaldt "de frie prisers stålsjæl."

I foråret 1957 blev et regeringsudkast til lov om pensioner vedtaget. SPD og sammenslutningen af ​​tyske fagforeninger foreslog at indføre et finansieret system, hvorefter arbejdere i alderdommen ville få, hvad de trak fra deres arbejdsindkomst. CDU slog til lyd for at knytte pensionsniveauet til det eksisterende niveau af nationalindkomst, takket være væksten, som pensionister modtog en betydelig stigning under denne ordning. Pensioner fra 1. januar 1957 blev genberegnet efter den nye lov. Ved valget til Forbundsdagen den 15. september 1957 fik CDU/CSU- blokken absolut flertal af stemmer og stedfortrædermandater. Dette er det eneste tilfælde i Tysklands historie at opnå absolut flertal ved valg til Forbundsdagen. Posten som vicekansler, der tidligere var tildelt FDP  , den yngre partner i koalitionen, blev overtaget af Erhard. F. Schaeffer , der udtrykte frygt for, at den nye pensionslovgivning ville føre til statsbankerot i fremtiden, blev flyttet fra posten som finansminister til posten som justitsminister. Selvom de kristne demokrater kun kunne inkludere deres egne repræsentanter i regeringen, tildelte Adenauer 2 ministerporteføljer til medlemmer af det tyske parti , populært i Niedersachsen [13] . I 1960 sluttede 9 af de 17 deputerede i Forbundsdagen fra det tyske parti (inklusive begge ministre) CDU.

Holocaust-erstatninger

Adenauer bidrog til at skabe et gunstigt klima for jøderne i Tyskland . Under møder med generaldirektøren for det israelske finansministerium, David Horowitz , og formanden for World Jewish Congress , Nachum Goldman , indvilligede han i at betale erstatning for Holocausts forbrydelser . Det var omkring 1,5 milliarder dollars, hvilket var mere end halvdelen af ​​alle tilskud, som Vesttyskland modtog under " Marshall-planen ". Adenauer forsøgte således oprigtigt at genoprette Tysklands gode navn. I 1967 blev Adenauer også ledsaget på sin sidste rejse af grundlæggeren af ​​staten Israel , David Ben-Gurion .

Adenauer og hæren

Adenauer mente, at FRG's ydre sikkerhed kun kunne sikres ved tilstedeværelsen af ​​allierede tropper. Men allerede i 1956 opnåede han oprettelsen af ​​en ny tysk væbnede styrker - Bundeswehr . I den nye tyske hær var det formelt forbudt at tjene det tidligere militærpersonale, hvis de var medlemmer af det nazistiske parti. Faktisk blev dette forbud ofte overtrådt. Da han talte i Forbundsdagen den 3. december 1952, fremsatte Adenauer en ret betydningsfuld udtalelse:

Jeg vil gerne erklære på vegne af den føderale regering, at vi anerkender alle vores folks våbenbærere, som kæmpede med værdighed under tegnet af soldatertraditioner til lands, i luften og til vands. Vi er overbeviste om, at vores soldats gode ry og store præstationer lever videre i vores folk og vil blive bevaret i fremtiden på trods af alle fornærmelser fra tidligere år. Vores fælles opgave bør være - og jeg er sikker på, at vi løser den - at forbinde vores soldats moralske værdier med demokrati [14] .

Adenauer og nazisterne

Officielt fik nazister dømt for forbrydelser ikke lov til statslige aktiviteter. De af dem, for hvilke forbrydelserne ikke var opført, var imidlertid involveret i offentlig tjeneste. Adenauer blev anklaget for at have nazister i sin regering; de mest modbydelige af dem var kontorets statssekretær Hans Globke (ikke medlem af NSDAP, men i 1936 kommentator for racelove (Nürnberg-lovene), der fratog jøder statsborgerskab og andre rettigheder) og flygtningeministeren, migranter og krigsofre Theodor Oberländer , politisk leder af den ukrainske nationalistiske bataljon " Nachtigal ". Kort efter tilladelsen til at åbne Udenrigsministeriet i Tyskland i 1951 viste det sig, at 2/3 af dets ansatte var tidligere nazister . Adenauer svarede på socialdemokraternes reaktion på dette spørgsmål, at det var på tide at stoppe med at "opsnuse nazisterne", hvorefter der i maj samme år blev vedtaget en lov, der genoprettede ejendomsrettighederne for medlemmer af NSDAP , herunder pensioner. Arbejdsgivere i henhold til denne lov var forpligtet til at bruge 20% af deres midler til ansættelse af nazisterne [14] .

Seneste år

Han forlod frivilligt posten som kansler i 1963 på grund af sin høje alder, idet han var på toppen af ​​herligheden som landets politiske og økonomiske arkitekt.

Efter at have tiltrådt sin stilling i en alder af 73, blev han på den i 14 år. Adenauer døde den 19. april 1967 i sin villa i Röndorf i en alder af 91 år.

Han blev betragtet som en viljestærk og energisk politiker af autoritær stil, en sej skeptiker og en pragmatiker.

Familie

I 1904 giftede han sig med Emma Weyer (1880-1916). De fik børn: Konrad (1906-1993), Max (1910-2004), Maria (1912-1998).

I 1919 giftede han sig med Augusta Zinsser (1895-1948). De fik børn: Ferdinand (1920, døde kort efter fødslen), Paul (1923-2007), Lotta (1925), Libet (1928-2019), Georg (1931-2020 [15] ).

Visninger

Adenauer var en praktiserende katolik [16] . Man mente, at religiøs etik , som en del af hans egne synspunkter, påvirkede Conrads politik [17] . Også politikeren, som grundlæggeren af ​​CDU-partiet, var i stand til at forene både katolikker og protestanter, og den politiske kraft var med fælles kristne værdier [18] , som CDU i nogen tid nød absolut opbakning til.

"Hvis Kristus ikke er i live i dag, så har verden slet ikke noget håb. Kun kendsgerningen om opstandelsen giver håb for fremtiden" [19] - Adenauer.

Erindringer

Priser

Tysklands priser

Land datoen Belønning Breve
 Tyskland 1914 Ridder af Jernkorset 2. klasse
 Tyskland 1918 Kavaler af Røde Ørnes orden 4. klasse
 Tyskland 31. januar 1954 Ridder Storkors Specialklasse i Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
 Bayern 3. maj 1958 Ridder af den bayerske fortjenstorden

Udmærkelser fra fremmede lande

Land Leveringsdato Belønning Breve
 Argentina Ridder Storkors af San Martins Befrierorden
 Afghanistan Kavaler af Solordenen 1. klasse
 Venezuela Storofficer af Befrierordenen
 Haiti Ridder Storkors af Æres- og Fortjenesteordenen
 Dominikanske republik Ridder Storkors af Fortjenstordenen af ​​Sanchez, Duarte og Mella
 Iran Ridder Grand Cordon af Kroneordenen
 Spanien Ridder Storkors af Borgerlige Fortjenstorden
 Cuba Storofficer af ordenen "Carlos Manuel de Cespedes"
 Madagaskar Ridder Storkors 1. klasse af Madagaskars nationale orden
 Nicaragua Ridder Storkors med Sølvstjerne af Ruben Darios Orden
 Pakistan Cavalier of the Order of Excellence 1. klasse N.I.
 Salvador Ridder Storkors med Sølvstjerne af José Matías Delgados Nationalorden
 Senegal Ridder Storkors af Løveordenen
 Thailand Knight Grand Ribbon af Den Hvide Elefantorden ม.ป.ช.
 Thailand Ridder Grand Cordon af Thailands Kroneorden ม.ว.ม.
 Chile Ridder Storkors af Fortjenstordenen
 Ecuador Ridder Storkors af National Merit Order
 Etiopien Ridder Storkors af Den Hellige Treenighedsorden GCHT
 Østrig 1927 Ridder Storkors med den gyldne stjerne i hæderstegnet "For fortjeneste til Republikken Østrig"
 Argentina 1953 Ridder Storkors af Majordenen
 Colombia 1953 Ridder Storkors af Boyaca-ordenen
 Peru 1953 Ridder Storkors af Perus Solorden
 Brasilien juli 1953 Ridder Storkors af Sydkorsordenen
 Italien 31. december 1953 Ridder Storkors af Den Italienske Republiks Fortjenstorden
 Grækenland 1954 Ridder Storkors af den kongelige orden af ​​George I
 Bolivia 1955 Ridder Storkors af Andeskondorens orden
 Island 1955 Ridder Storkors af Den Islandske Falkeorden
 Mexico 1955 Ridder Storkors af Aztekernes Ørneorden
 Vatikanet december 1955 Ridder af Ordenen af ​​Den Gyldne Spur
 Østrig 1956 Cavalier of the Star of Honor "For tjenester til Republikken Østrig"
 Belgien 1956 Storofficer af Leopold I. Ordenen
 Storbritanien 1956 Æresridder Storkors af de hellige Michael og Georgs orden GCMG
 Portugal 24. januar 1956 Ridder Storkors af Kristi Orden GCC
 Luxembourg 1957 Ridder Storkors af Egekroneordenen
 Holland 1960 Ridder Storkors af Den Hollandske Løveorden
 Japan 1960 Ridder af den opgående sols orden 1. klasse
 Frankrig januar 1962 Ridder Storkors af Æreslegionen
 Vatikanet 1963 Ridder af Kristi Højeste Orden
 Japan 1963 Kavaler af Paulownia-blomsterordenen
 Portugal 15. oktober 1963 Ridder Storkors af Tårn- og Sværdordenen GCTE
 Vatikanet 1964 Ridder Storkors af Jerusalems Hellige Gravs Orden
 Spanien 1967 Ridder Storkors af Isabella den Katolikske Orden

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 Internet Movie Database  (engelsk) - 1990.
  2. ↑ 1 2 3 4 Konrad Adenauer // RKDartists  (hollandsk)
  3. ↑ 1 2 Konrad Adenauer // Nationalencyklopedin  (svensk) - 1999.
  4. ↑ 1 2 Adenauer Konrad // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / ed. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  5. ↑ LeMO Biographie Konrad Adenauer
  6. ↑ http://knerger.de/html/adenauerpolitiker.html
  7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 https://www.konrad-adenauer.de/biographie/lebenslauf/tabellarischer-lebenslauf
  8. ↑ German National Library , Berlin Statsbibliotek , Bayerske Statsbibliotek , Austrian National Library Record #11850066X // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
  9. ↑ 1. Ernennungsperiode 10/02/1946 til 19/12/1946  (tysk)  (utilgængeligt link) . landtag.nrw.de. Hentet 16. januar 2021. Arkiveret fra originalen 21. januar 2021.
  10. ↑ 1 2 Konrad Adenauer: faderen til det nye Tyskland - Man - gazeta.zn.ua . Dato for adgang: 19. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. april 2016.
  11. ↑ ADENAUER, KONRAD | Encyclopedia Around the World . Hentet 19. maj 2016. Arkiveret fra originalen 09. august 2016.
  12. ↑ Valentin Falin: "Vi taler om Tysklands enhed, men vi tænker på Sovjetunionens sammenbrud" - Izvestia . Hentet 19. maj 2016. Arkiveret fra originalen 17. juni 2016.
  13. ↑ Williams, 2002 .
  14. ↑ 1 2 Nikolaj Platoshkin. Varm sommer 1953 i Tyskland, OLMA-PRESS Education, 2004, s. 88-90, ISBN 5-94849-577-9
  15. ↑ Letztes Kind von Konrad Adenauer gestorben , Die Welt  (25. februar 2020). Arkiveret fra originalen den 9. august 2021.
  16. ↑ Norbert Trippen. "Josef Kardinal Frings und Konrad Adenauer"  (tysk) .
  17. ↑ Norbert Trippen :. "Josef Kardinal Frings und Konrad Adenauer"  (tysk) .
  18. ↑ ZEIT ONLINE | Lesen Sie zeit.de mit Werbung oder im PUR-Abo. Sie haveben die Wahl. . www.zeit.de. _ Hentet: 2. september 2022.
  19. ↑ Rickis. Konrad Adenauer om Kristus. Diskussion om LiveInternet - Russian Online Diary Service . www.liveinternet.ru _ Hentet: 2. september 2022.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Foto, video og lyd
Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis
 tyske udenrigsministre