Borger Kane

Citizen Kane er en  amerikansk dramafilm fra 1941 , den første spillefilm af 25-årige Orson Welles , som medvirkede i den. Optagelserne blev finansieret af filmselskabet RKO Radio Pictures. I flere årtier vandt den jævnligt storstilede undersøgelser af filmprofessionelle som "den bedste film nogensinde" [2] [3] .

Filmen fortæller mediemogulen Charles Foster Kanes livshistorie baseret på William Hirst . I første omgang dedikerer Kane sit liv til ideen om at tjene samfundet gennem levering af nyheder , men udvikler sig ubønhørligt til en mand, der bruger sine enorme penge og magt til konstant at tilfredsstille sit eget egos ønsker eller luner . Fuldt bygget på princippet om flashbacks , foregår filmen på baggrund af en undersøgende journalistisk reporter, der fik til opgave at finde ud af historien om Kanes døende ord: "rosebud" ("roseknop").

Plot

Den ensomme milliardær avis mediemogul Charles Foster Kane dør i sit gigantiske slot fyldt med uvurderlig kunst. I dødsøjeblikket falder en glaskugle med et snelandskab ud af hans hånd , og den rige mand siger kun ét ord: rosenknop ("roseknop"). Aviser og nyhedsfilm opfanger straks denne begivenhed, og i tolv minutter dukker Kanes liv op foran seeren i form af en nekrolog . Især bliver det kendt, at han blev kaldt en kommunist og en fascist , at han var involveret i to krige, var lammet før sin død, byggede slottet Xanadu (en reference til digtet " Kubla Khan " udødeliggjort i digtet af den britiske romantiske S. T. Coleridge (1797) residens af Kublai Khan, grundlæggeren af ​​Yuan- imperiet), blev gift to gange og stillede op som guvernør uden held .

Journalisten Thompson får til opgave at finde ud af, hvorfor Kane sagde dette mystiske ord før sin død. Således begynder korrespondentens rejse og mødet med mennesker, der nogensinde har mødt Kane.

Susan Alexander, Kanes anden kone, nægter i første omgang at tale med Thompson. Så stifter journalisten bekendtskab med bankmanden Walter Parks Thatchers dagbog i sidstnævntes mindebibliotek. I det første tilbageblik for filmen lærer seeren om en sag fra en almindelig og munter dreng Kanes barndom: på trods af modstanden fra en venlig og svag ægtemand, gav en kærlig og viljestærk mor sin lille søn "til sin egen god” til en anden by, der skal opdrages af bankmanden Thatcher.

Efterfølgende flashbacks viser Kanes begyndelse i mediebranchen, med kontrol over en lille avis hentet fra en bankmand. Startende med avisen er hele Kanes liv veldokumenteret. Charles prøver først at tjene læserne og sandheden. Men det begynder at arbejde mere og mere i den svigagtige, udokumenterede stil med " gul journalistik ", først for at modstå større konkurrenter, derefter mere og mere trukket ind i den politiske undercover-kamp og ind i et uretfærdigt privatliv. Kane gifter sig forsigtigt med USA's præsidents niece og stiller op som guvernør. Rig og autoritær i sit voksende medieimperium mister han sin bedste ven og kollega, bliver mere og mere fast i løgne og ønsker ikke at høre sandheden fra sin ven. En romantisk skandale med hans kommende anden kone, Susan Alexander, en "sanger", afsluttede både hans bekvemmelighedsægteskab og hans politiske karriere.

Efterhånden som historien skrider frem, får seerne vist, hvordan Kane gradvist bliver rig, får succes, men også bliver følelsesløs, mister venner og mister sig selv.

Kærlighed til Susan udvikler sig hurtigt til stolthed, egoisme og selvbedrag: Magnaten giver hende først en verden af ​​teater og sang, men vil ikke acceptere hendes mangel på talent. Da selv den simple Susan selv forstår skammen og nægter at forsøge sig med operasang, mister Kane i dum udholdenhed og ambition både kærligheden og hustruen, da han engang mistede sin ven og sit elskede fag. Susan forsøger uselvisk at hjælpe sin mand med at genopdage sig selv, komme ud af magtbegær, egoisme, grådigheds lænker, men bliver besejret og forlader det dystre øde slot.

Ved slutningen af ​​filmen, på trods af adskillige interviews med folk tæt på Kane, løser journalist Thompson stadig ikke mysteriet om "rosebuden". Han kommer til den konklusion, at det kan være hvad som helst - noget tabt eller aldrig købt i hele Kanes erhvervende liv. Men i filmens sidste øjeblikke viser kameraet seeren, hvordan arbejderne brænder nogle af Kanes værdiløse ting. Blandt dem falder Kanes gamle børneslæde med påskriften "Rosebud" ned i ovnen. For journalisten Thompson og resten af ​​karaktererne forbliver dette dog et mysterium.

Filmen slutter med den samme plan, som den startede med: et No Passage-skilt på hegnet omkring Xanadu Castle.

Cast [4]

Oprettelseshistorie

Præsident for RKO Pictures , George Schaeffer, besluttede at tage virksomheden til et nyt niveau, idet han mente, at der skulle hældes nyt blod ind i virksomheden. I betragtning af Wells' succes og berømmelse blev der underskrevet en usædvanlig kontrakt for disse tider, som gav ham kreativ uafhængighed i valg af tema, skrivning af et manuskript, casting, visuelt design, redigering og andre problemer. Samtidig blev det antaget, at Wells skulle være manuskriptforfatter, skuespiller, instruktør og producer på samme tid, og studiet ville ikke have ret til at kontrollere hans arbejde under optagelserne og endda gennemgå materialet, hvis projektet passer ind i budgettet [5] [6] [7 ] .

Til sin første film valgte han en tilpasning af historien " Mørkets hjerte " af Joseph Conrad [8] .

Efter at have modtaget samtykke til at iscenesætte Citizen Kane efter et manuskript, han skabte sammen med Herman J. Mankiewicz (initiativtageren til at tage biografien om William Hirst som grundlag og skrive de første to versioner af manuskriptet på egen hånd), begyndte instruktøren arbejdet på filmen. Manuskriptet, der oprindeligt hed The American, blev også skrevet af Joseph Colen og John Houseman (ukrediteret) [9] .

Der er stadig uenighed om prioriteringen i at skabe manuskriptet til billedet. I sit essay "Growing up Kane" ( The New Yorker , 1971) anfægtede den største amerikanske kritiker Pauline Cale , der i detaljer undersøgte filmens historie, Orson Welles absolutte forfatterskab og tilskrev mindst halvdelen af ​​dette billedes fortjenester. til sin manuskriptforfatter Mankiewicz [10] . Det menes, at symbolikken ved "roseknoppen" er Mankiewiczs idé, og Wells sagde, at ideen om "roseknoppen" er den mindste af alt, han kan lide i filmen: "Det er virkelig mislykket - en form for forenklet, almindelig freudianisme " [9] .

Fra filmen i begyndelsen af ​​redigeringen blev der af censurhensyn fjernet en to-minutters episode, hvor Kane optrådte på et bordel; denne episode fulgte dansefesten og endte med, at Kane forlod bordellet [11] .

Til alle hovedrollerne inviterede Wells skuespillere fra Mercury Theatre. Optagelserne foregik hovedsageligt i studiepavillonerne, begyndte den 30. juli 1940 og varede fire måneder, hvorefter instruktøren redigerede og døbte filmen. I januar var Citizen Kane færdig. Filmen blev vist for pressen den 9. april 1941 i New York og Los Angeles og havde premiere for offentligheden i New York den 1. maj 1941 [9] .

På få måneder så instruktøren omkring tusind film, idet han især var interesseret i de tyske ekspressionister og den franske " avantgarde " [12] . Inden han begyndte at instruere billedet, så Wells, som han selv sagde, John Fords western " Stagecoach " mere end fyrre gange [13] .

Filmen er i vid udstrækning baseret på biografien om den amerikanske forretningsmand William Randolph Hearst (1863-1951), en avismagnat, skaberen af ​​sensationalisme som et kriterium for salg af aviser, og grundlæggeren af ​​"gul journalistik". [14] .

Selvom biografierne om karakteren og prototypen ikke stemmer helt overens, er Hirsts ordrette citater til stede i billedet. For eksempel gentager Kane ord for ord Hearsts telegram til sin korrespondent i Cuba : "Forlad ikke. Du leverer illustrationerne, og jeg vil sørge for krigen” (“Vær venlig at blive. Du leverer billederne, og jeg sørger for krigen”). "Citizen Kane" var baseret på Hirsts roman med skuespillerinden Marion Davis .

Af særlig betydning i filmen er Kane Xanadus slot selv, inspireret af Hearsts overdådige bolig i Californien.

Ved billetkontoret

Da han ikke ønskede, at filmen skulle udgives på skærmen, startede Hirst med hjælp fra sit medieimperium en rigtig krig med Wells. Wells mistede en masse energi og nerver for at lave filmen, men endnu mere - at få RKO -filmselskabet til at udgive sit billede på skærmen. Filmen bragte ikke megen publikumssucces, hovedsagelig på grund af Hirsts anti-reklamekampagne. Citizen Kane blev set i store amerikanske byer, men i provinserne, især i det sydlige, var magten på siden af ​​Hearsts papirer. Derudover gjorde de fleste af Hearsts aviser det endnu nemmere - de annoncerede en boykot af filmen . Da store biografer og kæder ikke viste den, led filmen i begyndelsen et økonomisk sammenbrud og blev først profitabel efter en række genudgivelser.

Kunstneriske træk

Mange scener i forskellige flashbacks af filmen supplerer hinanden, og duplikerer også den samme begivenhed, viser den fra forskellige synsvinkler, den såkaldte " upålidelige fortæller " bruges til at kommunikere information kunstnerisk. Filmfotograf Gregg Toland fik muligheden for at anvende de teknikker, som han længe havde drømt om, for eksempel vidvinkelobjektiver, der giver dig mulighed for at bygge en dybderamme, der kombinerer forskellige handlinger i en enkelt strøm, kort fokus, optagelse fra top og bund punkter, tilstedeværelsen af ​​et loft i rammen, objekter ved kanten af ​​rammen, brugen af ​​in- frame redigering . Toland, ifølge instruktøren, under påvirkning af John Ford , blev ved med at gentage for ham: "Skyd hver episode i sin helhed, lad være med at gøre andet." Det vil sige, at det er nødvendigt at udspille hele scenen uden at klippe noget, uden at filme alternative versioner osv., hvilket i høj grad blev muliggjort på grund af skuespillets kvalitet [11] . Billedets natur og dets kunstneriske træk forudbestemte ekspressive kamera- og redigeringsløsninger: kompositionens udtryksfuldhed, forskudte volumenforhold, ulogiske filmpunkter, originale redigeringsovergange [15] .

Fortolkninger

Det er bemærkelsesværdigt, at i den engelske digter Robert Herricks digt "To the virgins: hurry to catch up" [16] personificerer rosens symbol glæden ved ungdommen og livets forgængelighed:

"Pluk roserne hurtigt,

Alt er underlagt aldring

Blomster, som nu er alle kærest,

I morgen bliver de til en skygge.

Digtet refererer til det bevingede latinske udtryk " Carpe diem ", og tolkes som en opfordring til at leve hver dag med glæde, ikke at udskyde et fuldblodsliv for en ubestemt og ukendt fremtid. Således kan Kanes børneslæde med påskriften "Rosebud" forstås som et symbol på tabt tid, lykke, livet selv, levet forgæves.

Kritik

• Den indflydelsesrige kritiker Bosley Crowser (fra 1940-1967 instruerede filmsektionen af ​​The New York Times ) skrev, at filmen

  " tæt på at blive kaldt det mest geniale billede, der nogensinde er lavet i Hollywood " [17] .

• I 1946 kaldte den franske filmhistoriker Georges Sadoul , der forsøgte at underminere Wells' ry som innovator, filmen "en encyklopædi af gamle tricks" [17] .
• Jean-Paul Sartre , hvis artikel [18] henledte opmærksomheden på filmen, der kritiserede billedet for overdreven intellektualisering og æsteticisme, skrev:

  “ Filmens tekniske nyskabelser er ikke opfundet for at give den liv. Der er eksempler på fremragende kameraarbejde... Men alt for ofte ser det ud til, at billedet er sat over alt andet; vi bliver bombarderet med overbelastede rammer, unaturlige og forcerede. Det samme sker i romaner, når stilen kommer til udtryk, og personerne er så falmede, at de glemmes på et øjeblik .

• Pauline Cale bemærkede i sit sensationelle essay, at billedets succes var

  " resultatet af, at Wells opdagede og nyder glæden ved at lave film" .

• I John Kobals bog The Top 100 Movies (London, Pavilion Books, 1989) fik Citizen Kane den første position [19] .

Betydning

Robert Ottoson påpeger i forordet til Reference Guide to the American Film Noir 1940-1950, Scarecrow Press, 1981 , at billedets udseende er en af ​​de vigtigste faktorer, der forudbestemte fødslen af ​​genren " noir " ( fransk film ) noir -" sort film") i biografen.

På ranglisten over verdens biografens ti mest betydningsfulde film, som udgives af det britiske magasin Sight & Sound hvert tiende år siden 1952 , og er baseret på udtalelser fra mere end hundrede filmkritikere og (siden 1992) instruktører fra ca. verden [20] vandt "Citizen Kane" førstepladsen fem gange i træk. I 2012 erstattede Vertigo af Alfred Hitchcock [21] ham .

I 1999 optog instruktør Benjamin Ross spillefilmen Project 281 (RKO 281) om optagelserne af Citizen Kane, hvor rollen som Orson Welles blev spillet af Lev Schreiber , og John Malkovich , James Cromwell , Melanie Griffith , Roy Scheider , David Tør og andre.

I 1998 udarbejdede American Film Institute en liste over de 100 bedste amerikanske film, hvor "Citizen Kane" indtog 1. pladsen [22] . I den opdaterede liste i 2007 indtog filmen også førstepladsen.

I 2015 blev Citizen Kane kåret som den bedste amerikanske film i en BBC- afstemning . 62 filmanmeldere deltog i undersøgelsen [23] .

Filmfans omfatter Roger Corman , Christopher Nolan , Theo Angelopoulos , Terry Gilliam , Neil Jordan , David Lynch , Krzysztof Kieślowski , John Schlesinger , Paul Schroeder , Martin Scorsese , Oliver Stone , King Vidor , John Woo , Krzysztof Zanussi og Fincher , David Roger Enussi , David . .

Martin Scorseses film The Wolf of Wall Street (2013) gengiver en scene, hvor Kane arrangerer en fest for sin avis ansatte ved at kalde et marchorkester og en can-can corps de ballet til kontoret .

I 2020 blev David Finchers biopic (baseret på manuskriptet til hans far Jack Fincher) " Munk " udgivet, hvis plot er baseret på begivenheder fra filmhistorien til "Citizen Kane".

Priser og nomineringer

• 1941 National Board of Film Critics Award for bedste film
• 1942 - Oscar for bedste manuskript ( Orson Welles , Herman Mankiewicz ) 8 Oscar- nomineringer : Bedste film, instruktør ( Orson Welles ), hovedrolleindehaver ( Orson Welles ), kinematografi ( Gregg Toland ), redigering ( Robert Wise ), musik ( Bernard Herrmann ), Scenografi ( Perry Ferguson , Van Nest Polglaze , Roland ) Fields , Darrell Silvera ), lydoptagelse ( John Alberg )

Noter

1. ↑ American Film Institute Catalogue of Motion Pictures Produced in the United States: Feature Films, 1941 -  1950 . - University of California Press , 1971. - S.  433-435 . — ISBN 978-0520215214 .
2. ↑ BFI Critics' Top Ti afstemning [1] Arkiveret 13. maj 2011 på Wayback Machine 5. september 2006
3. ↑ AFI 's 100 Years… 100 Movies [ 2] Arkiveret 11. juli 2007 på Wayback Machine
4. ↑ Detaljeret visning af filmsiden . www.afi.com. Hentet 23. januar 2016. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2014. (ubestemt)
5. ↑ Orson Welles. BRAWLER. TITAN. STOIK (15. november 1995). Hentet 8. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2017. (ubestemt)
6. ↑ Yutkevich S. I. Fra Citizen Kane til Sir John Falstaff, eller en kort historie om hr. Orson Welles storhed og fald . rus-shake.ru Hentet 8. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
7. ↑ Christian Blauvel BBC. 10 bedste film, der aldrig blev lavet . BBC russisk tjeneste. Hentet 8. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
8. ↑ Baseret på denne historie blev filmen "Apocalypse Now" af F. F. Coppola filmatiseret.
9. ↑ 1 2 3 100 store udenlandske film - Citizen Kane . www.booklot.ru Hentet 7. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (Russisk)
10. ↑ Evgeny Zharinov. Serien er kunst. Forelæsningsguide . — Liter, 2017-09-05. — 366 s. — ISBN 9785457911130 . Arkiveret 7. oktober 2017 på Wayback Machine
11. ↑ 1 2 Bogdanovich P. "Mød Orson Welles." Et uddrag fra en bog . cineticle.com. Hentet 26. marts 2018. Arkiveret fra originalen 25. marts 2018. (Russisk)
12. ↑ Yutkevich S. I. Fra Citizen Kane til Sir John Falstaff, eller en kort historie om hr. Orson Welles storhed og fald . rus-shake.ru Hentet 7. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
13. ↑ Stagecoach (1939) - John Ford | Anmeldelse | AllMovie . AllMovie. Hentet 7. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
14. ↑ Madame Valska: Hvordan en pige fra Brest blev en af ​​de rigeste og mest fashionable kvinder i verden . charter97.org. Hentet 7. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
15. ↑ Kolodyazhnaya V.S. William Wyler. - M . : Kunst, 1975. - S. 130. - 143 s. - (Mestre i udenlandsk biografkunst).
16. ↑ http://www.englishpoetry.ru/Herrick_St131.html . www.englishpoetry.ru. Hentet 22. august 2017. Arkiveret fra originalen 23. august 2017. (ubestemt)
17. ↑ 1 2 Hvorfor Citizen Kane er så god, og hvorfor film plejede at være bedre . BBC russisk tjeneste. Hentet 7. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. (ubestemt)
18. ↑ Sartre, Jean-Paul (1. august 1945). "Quand Hollywood veut faire penser: 'Citizen Kane' film d'Orson Welles". Paris, Frankrig: L'Ecran francais, nummer 5. .
19. ↑ Evgeny Zharinov. Serien er kunst. Forelæsningsguide . — Liter, 2017-09-05. — 366 s. — ISBN 9785457911130 . Arkiveret 7. oktober 2017 på Wayback Machine
20. ↑ Kommersant: Af alle filmene er den vigtigste for os Citizen Kane
21. ↑ 10 bedste film nogensinde afstemninger af Sight & Sound Magazine . Dato for adgang: 30. oktober 2010. Arkiveret fra originalen den 18. november 2010. (ubestemt)
22. ↑ 100 film—10th Anniversary  Edition . American Film Institute . Hentet 3. november 2010. Arkiveret fra originalen 24. august 2011.
23. ↑ De 100 største amerikanske film arkiveret 16. september 2016 på Wayback Machine // BBC - Culture

Litteratur

• Orson Welles og Peter Bogdanovich. Mød Orson Welles = Dette er Orson Welles // Pr. fra engelsk. S. B. Ilyina. - M . : Rosebud Publishing. Post Modern Technology, 2011. - 496 s. - ISBN 978-5-904175-08-5 .
• Lursell J. Forfatterens encyklopædi over film. T. I-II. - SPb.-M.: Rosebud Publishing, 2009. - ISBN 978-5-904175-02-3
• Mussky I. A. Gone with the Wind // 100 store udenlandske film. - M . : Veche, 2008. - S. 100-105. - 480 s. - 5000 eksemplarer.  — ISBN 978-5-9533-2750-3 .
• Yutkevich S. Fra Citizen Kane til Sir John Falstaff, eller en kort historie om Mr. Orson Welles storhed og fald // Yutkevich S. Shakespeare og biograf . M.: Nauka , 1973 . S.71-113.
• Orson Welles. Artikler. Beviser. Interview // Komp. K. E. Razlogov. - M . : Kunst, 1975. - 271 s. - (Mestre i udenlandsk biografkunst).
• Orson Welles. "Citizen Kane, den skrøbelige kæmpe" // Truffaut om Truffaut / Per. fra fransk, intro. Kunst. K. E. Razlogova. - M . : Raduga, 1987. - S. 99-107. — 456 s.
• Wells on Wells / Samlet, kommentar, oversættelse af N. Tsyrkun . M.: Raduga, 1990 .
• Peter Noble . Orson Welles, storslået. Paris, red. Pierre Horay, 1957.

Links

• Citizen Kane  i Internet Movie Database
•  Citizen Kane hos AllMovie
• Citizen Kane // PBS.org 
• Essay // Bright Lights Film Journal  (eng.) /webarchive/
• Roger Ebert: Citizen Kane  (engelsk) /webarchive/
• Magasin Top 100 Arkiveret 21. april 2009 på Wayback Machine // Tid  
• De bedste  film
•  DVD anmeldelse
• Dmitry Kuznetsov . "Citizen Kane eller visionen i en drøm. (Xanadu som en metafor)" Arkiveret 30. september 2013 på Wayback Machine
• Billeder fra optagelser // goodcinema.ru  (russisk)
• Filmkritiker Mikhail Kuperberg om filmen "Citizen Kane" (filmforelæsningssal i Samara Regional Universal Scientific Library "Masterpieces of World Cinema") på YouTube

Tematiske steder	AllMovie AlloCine Box Office Mojo ČSFD Film affinitet Internet film database Metakritisk Rådne tomater AFI spillefilmkatalog
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk stor kinesisk Fantastisk norsk Britannica (online) Universalis Universalis
I bibliografiske kataloger BIBSYS: 90684861 BNC : a12092447 BNE : XX3821686 BNF : 121560708 GND : 4208625-5 J9U : 987007289007805171 LCCN : n50051145 NKC : unn2010570254 SUDOC : 085793779 VIAF : 316753485 WorldCat VIAF : 316753485