Gatash, Radif

Radif Gatash
tat. Radif Gatash

Radif Ghatash, 2022
Navn ved fødslen Radif Kashfullovich Gataullin ( Tat. Radif Kashfulla uly Gataullin )
Fødselsdato 30. marts 1941 (81 år)( 30-03-1941 )
Fødselssted Mars , Kushnarenkovsky District , Bashkir ASSR , Russian SFSR , USSR
Borgerskab  USSR → Rusland
 
Beskæftigelse digter , journalist , essayist , litteraturkritiker , oversætter
År med kreativitet 1959 - nu i.
Retning abstrakt kunst , modernisme , ekspressionisme
Genre poesi
Værkernes sprog tatarisk
Debut "Gөllar su sory" ("Blomster er tørstige", 1966)
Præmier Gabdulla Tukay-prisen – 2008
Priser
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Radif Gatash ( Tat. Radif Gatash , født Radif Kashfullovich Gataullin ( Tat. Radif Kashfulla uly Gataullin ); født 30. marts 1941 , Mars , Kushnarenkovsky District , Bashkir ASSR , RSFSR , USSR ) - sovjetisk og russisk tatarisk journalist , offentlig journalist litteraturkritiker , oversætter . Folkedigter i Republikken Tatarstan (2012), Æret Kunstner i Republikken Tatarstan (2001), Ædret Kulturarbejder i Tatar ASSR (1982). Modtager af statens pris i Republikken Tatarstan opkaldt efter Gabdulla Tukay (2008).

Biografi

Radif Kashfullovich Gataullin blev født den 30. marts 1941 i landsbyen Mars , Kushnarenko-distriktet i Bashkir ASSR [1] [2] . Fra en kollektiv bondes familie [3] [4] . Faderen gik kort efter sin søns fødsel til Den Store Fædrelandskrig og døde i en alder af 32 [5] [6] . Havde tvillingebrødrene Rafit (1938-2008) og Rashid (1938-2000), sidstnævnte blev også digter [7] [8] [6] . Moder Savia (1909-1984) arbejdede på gården fra en tidlig alder og opfostrede på egen hånd tre børn og formåede at indgyde dem en trang til uddannelse på trods af de svære efterkrigsår [9] [6] [8] .

I 1959 dimitterede han fra gymnasiet i landsbyen Tolbazy , hvorefter han rejste til Ufa og gik ind i afdelingen for russisk og tatarisk filologi ved Bashkir State University [4] [10] . I det andet studieår i 1961 kom han til Kazan og overførte til afdelingen for tatarisk sprog og litteratur ved fakultetet for historie og filologi ved Kazan State University opkaldt efter V. I. Ulyanov-Lenin , hvorfra han dimitterede i 1964 [3 ] [4] [6] . Efter at have modtaget sin uddannelse arbejdede han i de næste to år som lærer i tatarisk sprog og litteratur på en gymnasieskole i landsbyen Urazmetyevo i Muslyumovsky-distriktet [4] [10] . Blandt hans elever på den tid var sådanne fremtidige digtere og forfattere som Zulfat , N. Gambar og F. Gilmy [11] [12] .

Medlem af Writers' Union of the USSR siden 1966 [13] [14] . I 1966-1971 arbejdede han med mellemrum som redaktør af skønlitteratur på Tatar Book Publishing House [2] [10] . I 1967 begyndte han på de højere litterære kurser ved A. M. Gorkys litterære institut i Moskva , som han dimitterede i 1969 [4] [2] . I 1971 sluttede han sig til CPSU [15] . I 1973-1974 var han litterær bidragyder til magasinet " Yalkyn ", og i 1975-2011 fungerede han som leder af poesiafdelingen i magasinet " Kazan utlary " [2] [16] . Sideløbende stod han i 12 år i 1977-1989 i spidsen for poesiens sektion ved Union of Writers of Tatarstan [10] , hvor han også er medlem af bestyrelsen [17] . I 2012 blev han medlem af Tatar PEN Center [18] . Han er en af ​​republikkens ældste forfattere [19] , i 2021 fejrede han sit 80 års jubilæum [20] .

I mere end 50 års kreativt liv blev han forfatter til to dusin digtsamlinger, såsom "Göllar su sory" ("Blomster er tørstige", 1966), "Koyashly traular" ("Solrige øer", 1967), "Dingez ezlim" ("Jeg leder efter havet", 1968), "Yul җyrlary (Isemsez yoldyzlar)" ("Sange om vejene (Nameless Stars)", 1969), "Balachak ile" ("Blå land", 1971), “Kүnel tashlary” (“Soul stones”, 1971), “Tel achkychlary” (“Keys to Hearts”, 1973), “Yoldyz җile” (“Wind of Stars”, 1976), “Irlar Bulyik” (“ Let's Be Men", 1978), "Chakyru" ("Call", 1980), "Yөrәk soyli" ("Heart speaks", 1982), "Makhәbbatkә - mәrkhәmatәt" ("Talk om kærlighed", 1987), "Kar astynda" - gөllar" (Conversation with the heart, 1991), "Bu - sina kylgan dogam" ("Min bøn er til dig", 1997), "Gam sharaby" (Sorgens vin, 2001), "Gazallar" ("Gazeller" , 2001), "Mangelek susau" ("Tørst efter evigheden", 2005), mange andre bøger og publikationer [21] [22] [23] [24] [25] [26] . I 2010 udkom en samling i tre bind af Gatashs værker [27] , tildelt prisen "Årets Bog" [28] , og i 2018 udkom en fembindsudgave [29] .

Han blev tildelt titlerne som People's Poet (2012) og Honored Art Worker of the Republic of Tatarstan (2001), samt Honored Worker of Culture of the Tatar ASSR (1982) [23] [30] . I 2000 blev han tildelt F. Karim -prisen , og i 2005 blev han den første vinder af H. Taktash -prisen [31] [32] . I 2008 blev han nomineret til Republikken Tatarstans statspris opkaldt efter G. Tukay [33] , som han modtog for en række poesibøger [34] . Udviklingen af ​​et videnskabeligt og metodisk grundlag for at studere Gatash's arbejde udføres på Bashkir State Pedagogical University opkaldt efter M. Akmulla [35] , hvor han i 2022 modtog titlen som aksakal fra den tatariske sprog- og litteraturafdeling. Institut for Filologisk Uddannelse og Interkulturel Kommunikation [36] . Gatash anser loyalitet over for ordet, poesi, kunst, sande værdier for at være det vigtigste for en kreativ person; han kritiserer menneskers enkelhed, overdreven materialitet, livsstil, karriereisme [37] .

Essay om kreativitet

Kreativt pseudonym - Radif Gatash [2] . Han skriver på tatarisk [4] . Han begyndte at engagere sig i poesi i gymnasiet [1] , sluttede sig til verdenslitteraturen gennem det russiske sprog [38] . Mens han studerede på Bashkir Universitet, gik han til en litterær cirkel under ledelse af A. Atnabaev , blev interesseret i tatarisk litteratur [6] . G. Tukaya [39] sætter sig selv over alt andet , kender A.P. Pushkin og M. Yu. Lermontov udenad [40] . Siden 1959 er han blevet udgivet i Ufa, de første digte blev offentliggjort i aviserne " Leninse " og " Ҡyҙyl tan ", samt i almanakken "Yash kɵstаr" [41] [15] . En række af sine digte, skrevet før han fyldte 20 år, brændte han, idet han anså dem for utilstrækkeligt perfekte [42] . I 1961 begyndte han at blive offentliggjort på siderne af Kazan-aviser og magasiner, såsom " Azat Khatyn ", " Yalkyn ", " Adabiyatyrådet " [13] [2] . Den første digtbog kaldet "Göllar su sory" ("Blomster er tørstige") blev udgivet i 1966 i Kazan [15] [23] . Navnet Gatash tiltrak sig straks opmærksomhed fra læsere, kendere af poesi og litteraturkritikere, en positiv vurdering af hans første skridt i arbejdet blev givet af H. Tufan , S. Hakim , F. Husni [1] [10] . Da han kom til litteraturen i 1960'erne på tøbølgen , blev han en af ​​repræsentanterne for generationen af ​​nye tatariske digtere ( R. Fayzullin , R. Kharis , G. Rakhim , R. Mingalim ), som berigede poesien med nye æstetiske normer og kunstneriske virkemidler i overensstemmelse med såvel den humanistiske tradition som tidens moralske og ideologiske problemstillinger [43] [44] .

I denne serie skiller Gatash sig ud som en romantisk digter, en efterfølger til S. Rameevs linje , H. Taktash , I. Yuzeev [45] . Han var meget glad for tresserne , som påvirkede tatarisk poesi [46] , og han udnyttede alle de åbnede forskellige litterære former og teknikker, og vendte tilbage til den tatariske poetiske tradition, men introducerede sit nyskabende ord i den [47] . Efter netop at have skitseret sin stil i begyndelsen af ​​sin karriere, annoncerede Gatash deklarativt sit engagement i romantikken [48] . Gatashs digtning er præget af en romantisk livsopfattelse, hans digte er gennemsyret af dyb lyrik [49] [23] . Fra de første samlinger fokuserede digteren på ungdom, kærlighed, ønsket om at være nyttig for sit folk, hvor han demonstrerede tankens ro, seriøst arbejde med ordet, evnen til subtilt at føle formen [1] [23] . Sådanne motiver som kærlighed til livet og naturen, glæder og bitterhed af lidenskaber og følelser, humørsvingninger, ændringer i tid og i det sociale liv er blevet afgørende for hele Gatashs arbejde [10] . Efter hans egne ord henter han inspiration netop fra kærligheden, fra forelskelsen, når man aldrig holder op med at blive overrasket, som F. Husni påpegede [50] . Hovedtemaet i digterens digte er den indre verden af ​​en ung samtid, hele spektret af hans følelser, udtrykt gennem romantisk aspiration, oprigtighed, metafor [2] . Sådan er for eksempel samlingen "Dingez ezlim" ("Jeg leder efter havet", 1968), hvis gennemgående billede er havet, som er med til at formidle tanker og følelser hos hovedpersonen, som leder efter og fandt sin egen vej i livet [1] .

Linjen pulserer, stopper ikke:
"Vore digtere døde i Europa..."
På Odra, på Vistula, på Moldau... Det
var ikke en turistpakke
eller en diplomatisk mission, der bragte dem hertil.
De blev ikke sendt for at studere
ved Sorbonne eller Krakow Universitet.
Ikke vandringens vind,
men krigens vind drev dem hertil,
her er deres grave. Musa Jalil steg op over Europa
fra de stinkende kældre i det fascistiske fængsel . I et rasende angreb Stillet over for hot lead Fatih Karim. Adel Kutuy gik gennem Polen, Nur Bayan er begravet i Europa. Svare!






Højene på gravene er
deres sidste digte.
De døde for vore digters frihed.

R. Gatash [51] .

Gatash skriver i forskellige poetiske former og genrer og kombinerer organisk i sit arbejde traditionerne for russisk, østlig, verdenspoesi. Til at begynde med, efter den traditionelle form, vendte Gatash senere ofte til frie vers, frie vers , idet han bevarede sin romantiske individualitet i opfattelsen af ​​verden, samt berigede tatarisk poesi med nye form-rytmiske innovationer [52] [10] . Digtet "24 stjerner og 17 hav" var bevis på at hæve hans poetiske niveau til lærernes niveau. Startende som en almindelig samtale med en mor, absorberede dette værk konflikter i tid, kærlighedsintriger og oplevelser, åndelig renhed og hjertets oprigtighed, legemliggjort gennem en kombination af traditionelle og frie vers [53] .

Evnen til i enkel form at fortælle om komplekse oplevelser, at se fortid, nutid og fremtid krydse hinanden på et tidspunkt, at skabe muligheder for en mangfoldig læsning af betydninger giver Gatashs værk træk af avantgarde [54] . Datidens digteres avantgardesøgninger viste sig at være ret frugtbare, i betragtning af at den syntetisme , der var iboende i tatarisk litteratur , førte til modernismens "blødhed" og åbnede muligheder for at uddybe og udvide indholdet af poesien, genstand for poesien. som var hele verden [55] . Som R. Zaydulla bemærkede , er Gatash "den sidste af mohikanerne, der ikke bukkede under for livets omskiftelser, som levede i poetisk kreativitet, som helhjertet troede på ordets mirakuløse kraft" [53] .

De modernistiske digte af Gatash er gennemsyret af paralleliteten mellem den lyriske helts og naturens oplevelser, et fællestræk for både folkekunst og romantikken. For eksempel i digtet "... Skulle det være sådan, eller var det et uheld?" fortæller om to møder med en pige, som kom som en overraskelse for den unge mand. Dette motiv er "gemt" under månedernes navne ("april," sagde jeg. Og du viste sig at være maj), som udtrykker selve værens kaos, uligheden mellem mennesker, uoverensstemmelsen mellem deres livs rytmer [54] . Billedet af vejen findes i vid udstrækning i Gatash, som er et symbol på åndelig udvikling og den vej, den lyriske helt tilbagelægger. Her er stien, ad hvilken faderen gik til fronten ("Boghvede"), stien til Tukays hjemland i Kyrlay ("Samtale med onkel Sagdi på vej til Kyrlay"), europæiske motorveje gennemkørt af tatariske krigerdigtere ("Tatar-poeter") i Europa” ) [44] . Dette digt blev også bevis på genoplivningen af ​​det romantiske tema om heltemod og helte i civile tekster på eksemplet fra M. Jalil , F. Karim , A. Kutuy , der gav deres liv for deres hjemland [56] .

I fremtiden manifesterede Gatashs muligheder for at berige poesiens temaer, versteknikken, rytme og rim sig endnu tydeligere, hvilket gjorde det muligt for ham at trænge dybere ind i både nationale og universelle problemer [53] . Hans sociale interesser er kendetegnet ved mangfoldighed, i en række digte kommer filosofiske og lyriske refleksioner over verdensbegivenheder til udtryk [14] . Således fik hans digt "Let's Be Men" bred genklang blandt unge - takket være de moralske principper, der er udtrykt dér, råd, ønsker [53] . Inspireret af tanken om, at poesi kan ændre verden til det bedre, forsøgte Gatash i dette digt som et forbillede at skabe billedet af en idealmand, der kommer i konflikt med omgivelserne og modsætter virkeligheden sin imaginære idealverden [57] . Digteren opfordrer til at forblive menneske i enhver situation, i forbindelse med hvilken digtet er en slags "visitkort" for det avantgardistiske motiv i kampen for at bevare den menneskelighed, der ligger i tatarisk poesi i 1970'erne [58] . Et vigtigt tema i Gatashs tekster var tatarernes skæbne, kontinuiteten i generationernes historiske og åndelige erindring [22] , dog undgår han et ligefremt udtryk for nationale motiver og akutte sociale problemer [44] . I borgerlige tekster fremmer Gatash ideen om patriotisme , efter G. Tukay , og hans lyriske helt ser målet med hans liv som en fortsættelse af Tukaevs gerninger og tanker [59] . En række digte er helliget Bashkortostan [23] , Gatash fokuserer sin opmærksomhed på enhederne mellem tatarerne og bashkirerne [60] . Han er også forfatter til en række journalistiske og litteraturkritiske artikler [52] , hvor kritikere observerer den samme indflydelse fra Tukay [61] .

Jeg skriver kun fordi jeg savner dig.
Det er uudholdeligt for mig at guddommeliggøre dig.
Når han mødtes med dig ... Majnun plejede at sige, at
kærtegne sin elskedes hår:

- Gå væk, Leila: giv mig frihed til at tænke på Leila!
Majnunu giv mig en sang for at give frihed!
- Gå væk, Leila ... Bliv hos mig i din sjæl og tanker:
Til inspiration, giv mig lethed -
En forelsket sjæl skal svæve i de himmelske højder.

Jeg vil brænde - ved siden af ​​mig og helbredelsens ånd,
jeg skriver - jeg hører din stemme - at musikken er fløjtet ...
Lad jorden være dødelig, Sjælen er himlen ... Afstand?
Er det muligt at overvinde kærligheden ved at date?

- Gå væk, Layla. Giv frihed til at tænke på dig, giv
Majnunu plads til inspiration!
... Kom tilbage, Leila ... Du bliver hos mig i min sjæl og sange, -
Giv mig lethed til min sidste drøm.
Gennem kærlighed til dig går digterens sjæl ind i evigheden!

R. Gatash [62] .

Hovedtemaet i Gatashs værk er temaet kærlighed [54] , han synger om kvindelig skønhed, ømhed, venlighed, kærlighed og troskab [2] . I et af sine digte kaldte L. Leron Gatash "Kærlighedens digter" [63] , og R. Sibat beskrev ham som en tatarisk Byron , både i udseende og i kærlighedsindholdet i hans digte [64] . Ifølge T. Galiullin er Gatash, som Majnun , bogstaveligt talt forelsket i alt smukt og er klar til at omfavne hele verden [53] , han er en slave af kærlighed, skønhed, poesi, lever kun med det, som R. Minnullin påpegede [65] .

I kærlighedstekster tyr Gatash ofte til ekspressionistiske teknikker , følelsen af ​​kærlighed antager en overdreven form i ham, på grænsen til drømme og vanvid. Kærlighed i Gatashs digte ser ud til at være en anden verden, hvor en person får mulighed for at føle frihedens ånd og grænseløsheden af ​​tusinde følelser ( [66] . Sådan kærlighedsbrændende, "majnunisme", med Gatashs egne ord , er en evig følelse, mættet af den nationale ånd og oplyst af, at modersmålet går i dialog med evigheden, sammenligner han ligesom sufidigtere kærlighed til en kvinde med kærlighed til Gud, har tanken om den gensidige lighed mellem en person (mikrokosmos) til universet (makrokosmos), hans digte er fyldt med forskellige islamiske billeder brænder i kærlighedens ild og går til evigheden og renser sin sjæl gennem denne følelse [67] [44] .

I slutningen af ​​1980'erne og begyndelsen af ​​1990'erne blev Gatash sammen med andre tatariske digtere interesseret i stilisering for arkaiske genrer, hvilket etablerede en forbindelse med systemet med middelalderlig turkisk-tatarisk poesi [68] . De første eksperimenter med en sådan stilisering i digterens arbejde går tilbage til 1960'erne [69] , han genoplivede faktisk genrer som ghazal , madhya , marsia , rubai [53] i tatarisk litteratur . I betragtning af, at ghazal-genren praktisk talt døde ud i sovjettiden, har denne type poesi en systemisk karakter i Gatashs værk. Han viste sig selv som en fornyer i ghazalen som en form for kærlighedspoesi, opgav efterligningen og vendte sig samtidig mod intertekstualitet, og nærmede sig dermed de frie ghazaler af sådanne klassikere som Hafiz og Nasimi [70] . Ghazals Gatash opfylder nøjagtigt alle krav til genren og er skrevet i 11-kompleks meter på 5-8 bayts, der kombinerer elementer fra det arabiske - persiske aruz og klassiske turkiske vers. Hans to rytmiske fødder med fire stavelser fortsætter med en terminal med tre stavelser, som er den mest almindelige form for en ghazal, på trods af at tatariske digtere ikke altid følger alle elementerne i traditionel versifikation [71] [72] .

Kærlighedsbilledet i Gatashs poesi er kendetegnet ved associationer til verdenslitteraturen, med gammel østlig poesi, med billeder af modernitet, som for eksempel i cyklussen "Dit navn er indskrevet i min skæbne ...", hvor en af eksemplerne på ekstraordinær kærlighed fra det virkelige liv er historien om den fortrængte digter Kh. Tufan og hans kone Louise [44] . Eller i cyklussen "Syv nætter (arabiske motiver)" består kærligheden til den lyriske helt testen af ​​"syv nætter", som i eventyrene om Scheherazade , men som et resultat kommer den unge mand til den konklusion, at denne evige følelse bringer ham ikke lykke og fred [69] . Det subjektive spirituelle princip i Gatash afsløres generelt i fylden af ​​følelser og skjulte modsætninger [26] . Han formidler kærlighed gennem de traditionelle orientalske billeder af roser, tårer, ild, hvor sammensmeltningen af ​​digteren og hans lyriske helt med universet, naturlige elementer og hele den omgivende natur er mærkbar [73] . Kærlighed til en kvinde som sådan rummer i ham ofte refleksioner over moral og hjemland, der bliver til et komplekst følelsesmæssigt kompleks [74] .

På tærsklen til det enogtyvende århundrede!
Jeg sang sange - ordene i dem er perler:

- Tristhed-trist flyder ud over kanten -
Det århundrede, der har levet, er nok træt!
Gulbala er min blomsterspejling!
Vil evigheden pludselig afvise drømme?

Min sofa - et år, der er vævet med vold -
vil slappe af i det enogtyvende århundrede!

Du er i havet af turkise øjne,
Red mine karaveller?!

I det sidste århundrede sukkede Gatasha:
Og redif "fred med verden" er det et mesterværk?!

R. Gatash, oversættelse. V. Khamidullina [75] .

I det samme digt bruger Gatash billedsprog af forskellige stadier (mytopoetisk, tropeisk, folkesprog), som interagerer med hinanden og er kilden til dannelsen af ​​mening og form [26] . For eksempel kombinerer han ofte en sublim orientalsk stil med folkevisernes traditionelle poetik [74] . Spørgsmål findes ofte i Gatashs gazeller, både i form af indre intonation og som affikser, hvortil den tilsvarende bemærkning fra R. Fayzullin refererer : "En mand skal besvare de fleste spørgsmål på egen hånd!" [70] . For eksempel, i digtet "Ancient agn" stiller en ung lyrisk helt sig selv en række retoriske spørgsmål som - "Vil en blomst visne uden mig, hvis jeg lukker livhavens porte?" [76] . Gatash bruger blandt andet sjældent det traditionelle stilelement som radif, der, hvis det bruges, er i form af et hjælpeord, en spørgende partikel eller er en del af den foregående sætning, uden at være adskilt af et komma og uden slutning tanken [77] . Genoplivningen, stiliseringen og brugen af ​​elementer fra orientalsk poesi fylder Gatashs værk med gammel filosofi og appellerer til evige værdier, hvilket skaber illusionen om at læse værker af for længst forsvundne digtere [69] .

Gatashs digte er blevet oversat til en række sprog, herunder russisk , bashkirisk , kasakhisk , tyrkisk , aserbajdsjansk , karakalpak , lettisk , litauisk , polsk , ukrainsk , engelsk [52] [14] . Således blev samlingerne "Friends of my friends" (1973) og Fortieth Spring (1985) [15] udgivet på russisk , og bogen "Histarem burandara" (Vortex of my feelings, 1998) [14] blev udgivet i Bashkir . Gatash selv fungerer også som oversætter, især oversatte han til det tatariske sprog en række gazeller af Khafiz og Nasimi [78] , poesi af M. Zhumabaev og A. Chulpan [79] . En række af Gatashs tekster blev til sange, som blev sat til musik af komponister som S. Sadykova , F. Akhmetov , M. Makarov , R. Akhiyarova [80] [34] . I 2016, på scenen i Det Tatariske Akademiske Teater opkaldt efter G. Kamal , blev skuespillet "Odyssey: Rejse gennem Radif Gatash's hav" baseret på digterens digte [81] opført . Gatashs arbejde er genstand for forskning af en række litteraturkritikere, for eksempel R. Ganieva , Kh. Minnegulov , Yu. Nigmatullina , R. Rakhmanova [26] [8] . Ikke desto mindre er sådanne undersøgelser ikke af systematisk karakter, idet de kun berører visse aspekter af den kreative proces, såsom for eksempel kun digterens orientalske tekster [82] .

Priser

Præmier Rangerer Medaljer

Personligt liv

Bor i Vasilyevo , hvor han har et hus med have. Hustru - Rimma, kandidat for tekniske videnskaber , mødtes mens hun studerede. Søn - Salavat, døde af leukæmi i en alder af 36. Der er to børnebørn - Timur og Arslan, bor i Tyskland med deres mor [88] [89] [6] .

Bibliografi

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 Giniyatullina, 1970 , s. 127.
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Mustafin, Minnegulov, 2005 , s. 66.
  3. ↑ 1 2 Dautov, Nurullina, 1986 , s. 119.
  4. ↑ 1 2 3 4 5 6 Nazipova, 2004 , s. 300.
  5. ↑ Damir Badriev. "Vasilә, khallaren nichek?" - svag. "Ati mina seznen belәn sөylәshmәskә kushty..." . Avis "Shaһri Kazan" (16. juli 2021). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  6. ↑ 1 2 3 4 5 6 Lilia Zahidullina. Mәkhәbbаt shagiyre Radif Gatash: "Matur khatyn-kyzga tabynudan da zurrak bakhet yuk" . Intertat (7. oktober 2021). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  7. ↑ Basyrov, Basyirov, 2017 , s. 5.
  8. ↑ 1 2 3 Khatyp Minegulov . "Өch Tukay yashen yashәgәn Gatashmyn" . Avis "Madani Gomga" (27. marts 2021). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  9. ↑ Anvar Soleimanov . Shagiyrlәr dynastiet senna st . Avis "Madani Gomga" (13. juli 2018). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  10. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Dautov, Rahmani, 2009 , s. 375.
  11. ↑ Radif Gatash. Shakertlektәn khalfalekkә yul . Magasinet "Magarif" (15. marts 2016). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  12. ↑ Rkail Zadulla . Milli game - bүgyre үzәgennәn yaki burannyң ja үz аһәңе . Magasinet "Magarif" (14. januar 2022). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  13. ↑ 1 2 Giniyatullina, 1970 , s. 128.
  14. ↑ 1 2 3 4 Dautov, Rahmani, 2009 , s. 376.
  15. ↑ 1 2 3 4 Dautov, Nurullina, 1986 , s. 120.
  16. ↑ Safuanov S. G. Gatash Radif Kashfullovich . Bashkir Encyclopedia (10. oktober 2019). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  17. ↑ Tavle . Foreningen af ​​forfattere i Republikken Tatarstan . Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  18. ↑ Medlemmer af Tatar PEN Center vil skrive en bog med erindringer om Tufan Minnullin . Tatar-inform (6. juni 2012). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  19. ↑ Gulnar Garifullina. Den 18. kongres for Union of Writers of Tatarstan begyndte i Kazan . Tatar-inform (16. juni 2016). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  20. ↑ Ruinerne af Altai. Turki zhurnalda Radif Gatashnyn 80 yashlek jubilæum bagyshlangan makala chykty . Tatar-informer (21. april 2021). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  21. ↑ Khasanov, 1998 , s. 140-141.
  22. ↑ 1 2 Mustafin, Minnegulov, 2005 , s. 66-67.
  23. ↑ 1 2 3 4 5 6 Safuanov, 2006 , s. 235.
  24. ↑ Dautov, Rahmani, 2009 , s. 376-377.
  25. ↑ Fayzullina, 2011 , s. 65.
  26. ↑ 1 2 3 4 Nagumanova, 2019 , s. 267.
  27. ↑ Irina Ignatieva. 150 bøger af 32 berømte tatariske forfattere blev udgivet i Tatarstan . Tatar-informer (6. oktober 2010). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  28. ↑ Lucia Kamalova. Vinderne af konkurrencen Årets Bog blev præmieret i Kazan . Tatar-informer (29. april 2011). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  29. ↑ Resultaterne af den republikanske konkurrence "Årets Bog" er opsummeret . Nationalbiblioteket i Republikken Tatarstan (20. maj 2020). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  30. ↑ Mustafin R. A. , Minnegulov H. Yu. Gatash Radif . Tatar Encyclopedia . Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  31. ↑ Fayzullina, 2011 , s. 66.
  32. ↑ Radif Ghatash . Center for tatarisk litteratur . Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  33. ↑ Fra Kommissionen under præsidenten for Republikken Tatarstan om statspriserne i Republikken Tatarstan opkaldt efter Gabdulla Tukay . Avis "Republikken Tatarstan" (12. marts 2008). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  34. ↑ 1 2 3 Nye vindere af G. Tukay State Prize i Republikken Tatarstan annonceret . Republikken Tatarstans kulturministerium (26. april 2008). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  35. ↑ Republikansk videnskabeligt og metodologisk seminar . Bashkir State Pedagogical University opkaldt efter M. Akmulla (15. januar 2022). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  36. ↑ Den all-russiske videnskabelige og praktiske konference blev afholdt på grundlag af afdelingen for tatarisk sprog og litteratur . Bashkir State Pedagogical University opkaldt efter M. Akmulla (4. maj 2022). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  37. ↑ Shakirzyanov, 2018 , s. 78-79.
  38. ↑ “Tuktalgan yashlekka karap, ah! dimme?!" . Tidsskrift "Yalkyn" (20. september 2015). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  39. ↑ Urmanche, 2003 , s. 137.
  40. ↑ Minnullin, 2001 , s. 79.
  41. ↑ Giniyatullina, 1970 , s. 127-128.
  42. ↑ Gөlnara Җәlilova. "Min bit әle kichә genә tudym" . Avis "Shaһri Kazan" (29. marts 2011). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  43. ↑ Galiullin, 2018 , s. 173.
  44. ↑ 1 2 3 4 5 Yulduz Nigmatullina . Poesi af evig Følelse . Avis "Republikken Tatarstan" (25. marts 2008). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  45. ↑ Galiullin, 2018 , s. 181.
  46. ↑ Shakirzyanov, 2018 , s. 78.
  47. ↑ Kharrasova, 2014 , s. 52.
  48. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 114.
  49. ↑ 1 2 Khasanov, 1998 , s. 140.
  50. ↑ Shakirzyanov, 2018 , s. 77.
  51. ↑ Linje-patron, artikel-klip . Forlaget "Medina" (22. juni 2009). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  52. ↑ 1 2 3 Mustafin, Minnegulov, 2005 , s. 67.
  53. ↑ 1 2 3 4 5 6 Galiullin, 2018 , s. 182.
  54. ↑ 1 2 3 Zagidullina, 2020 , s. 115.
  55. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 117-118.
  56. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 58-59.
  57. ↑ Mansurov, 2015 , s. 76-77.
  58. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 59.
  59. ↑ Kharrasova, 2014 , s. 53-55.
  60. ↑ Ayaz Ismagilov. Folkets digter fra Tatarstan opfordrede tatarer og bashkirer til at forsvare hinandens interesser . Tatar-informer (17. april 2019). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  61. ↑ Kharrasova, 2014 , s. 58.
  62. ↑ I de himmelske højder . Magasinet "Børn af Ra" (28. september 2017). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  63. ↑ Khasanova, 2013 , s. 140.
  64. ↑ Sibat, 1998 , s. 134-135.
  65. ↑ Minnullin, 2001 , s. 78.
  66. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 115-116.
  67. ↑ Urmanche, 2003 , s. 136.
  68. ↑ Zagidullina, 2018 , s. 34.
  69. ↑ 1 2 3 Zagidullina, 2020 , s. 116.
  70. ↑ 1 2 Khasanova, 2013 , s. 135-136.
  71. ↑ Khasanova, 2013 , s. 138.
  72. ↑ Nagumanova, 2019 , s. 268-269.
  73. ↑ Nagumanova, 2019 , s. 269.
  74. ↑ 1 2 Nagumanova, 2019 , s. 271.
  75. ↑ Håbet for fremtiden . Litterær avis (28. februar 2018). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  76. ↑ Zagidullina, 2020 , s. 116-117.
  77. ↑ Khasanova, 2013 , s. 138-139.
  78. ↑ Nagumanova, 2019 , s. 268.
  79. ↑ Minnegulov, 2016 , s. 25-26.
  80. ↑ Khasanov, 1998 , s. 141.
  81. ↑ Ildar Gabidullin. Kazanda "Odyssey: Radif Gatash diңgezlәrenә sәyakhәt" tamashasy trenser . Azatliq Radiosi (24. april 2016). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  82. ↑ Mansurov, 2015 , s. 76.
  83. ↑ Dekret fra præsidenten for Republikken Tatarstan nr. UP-167 dateret 25. april 2008 "Om tildeling af statspriserne i Republikken Tatarstan opkaldt efter Gabdulla Tukay 2008" . Avis "Republikken Tatarstan" (25. april 2008). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  84. ↑ qadi Taktash isemendage-prisen . Foreningen af ​​forfattere i Republikken Tatarstan . Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  85. ↑ Fatih Karim Isemendage-prisen . Foreningen af ​​forfattere i Republikken Tatarstan . Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  86. ↑ Merit anerkendelse . Avis "Republikken Tatarstan" (19. maj 2012). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  87. ↑ Merit anerkendelse . Avis "Republikken Tatarstan" (16. december 2021). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  88. ↑ Elmira Җәlilova. "Yөreәgemnәn head bernәrsәm yuk!" . Avis "Irek Maidany" (20. november 2012). Dato for adgang: 18. oktober 2022.
  89. ↑ Danmark Nagyim. Radif Gatash: "Berenche meәkhәbҙtem belәn kөn saen telefonnan soylәshep torabyz..." . Avis "Shaһri Kazan" (1. januar 2022). Dato for adgang: 18. oktober 2022.

Litteratur

Links