Bylyaki

Bylyaki
Moderne selvnavn Hvide, Kashubianere
Antal og rækkevidde

 Polen
Beskrivelse
Sprog polske ,
kasjubiske ,
byliske dialekter
Religion katolicisme
Inkluderet i polakker , kashubianere

Bylyaks (også Beleks ; Kashubian bëlôcë , polsk bylacy ) - en sub -etnisk gruppe af Kashubianere , der bor i den nordøstlige del af Kashubiens territorium , hovedsageligt kysten i områderne Svazhevsky ( kępa Swarzewska ), Oksivsky ( kępa Swarzewska), Oksivsky (kępa ) kępa Pucka ) kapper , samt på Helspytten [1] [2] [3] [4] . Disse territorier tilhører bykommunerne ( Hel , Jastarnia , Puck , Wladyslawowo ) og landdistrikterne ( Puck og Kosakovo ) i Puck-amtet i Pommerns voivodskab . Bylyaks er en autokton befolkning i Kashubian Pommern , ligesom alle Kashubianere er katolikker . Den første til at bemærke de etnografiske træk og udtalen af ​​bylyaks var den russiske videnskabsmand A.F. Gilferding [1] .

Egenskaber ved dialekter

Bylak'erne skiller sig ud blandt andre kashubianere hovedsageligt på grund af talens særegenheder, ifølge hvilke kasjuberne fra naboregionerne gav dem deres navn [2] [3] . I stedet for ł udtaler bylyaks lyden l [5] [6]  - almindelig kasjubisk béł , bëła , eller polsk był , była , udtales som bél , bëla ( russisk var, var ), dette fonetiske fænomen er kendt som byling [7 ] [8] , er dialekterne også navngivet - Bylyatsky [9] ( F. Lorenz tilskrev dem Yastarna , Kuzveldsky , Khalupsky , Svazhevsky-Stshelinsky , Putsk urban , Stazhinsky-Mekhovsky og Oksivsky dialekter [10] ). Tidligere (i begyndelsen af ​​det 20. århundrede ) talte bylyaks også det tyske litterære sprog og nedertyske dialekter [11] . På nuværende tidspunkt, ligesom resten af ​​befolkningen i Kashubien, er det polske sprog udbredt .

Lokale grupper

Med hensyn til sprog og kultur er bylyaks tæt på en gruppe af semi -bylyaks ( kashubisk półbëlôcë , polsk półbylacy ) eller lezhets ( polsk leżcy ), der bor i den nordvestlige del af Kashubia i kommunen Krokowo , der taler Zharnovetsky. dialekt , hvor byling kun er delvist noteret (f.eks. i ordet leżka ( polsk łyżka , russisk ske ), hvorfra kommer et af deres eksoetnonymer ) [2] .
Som en del af bylyaks skelnes lokale grupper, som har fået deres navn enten på grund af de særlige forhold i forvaltningen af ​​økonomien eller ved territorial fordeling [3] [12] :

Noter

  1. ↑ 1 2 Rastko-Kashubi - Rastkò-Kaszëbë - Rastko-Kaszuby  (serb.) . — Bilatsi. Et medlem af Kžige Kashupski Jezik, Język kaszubski, poradnik encyklopedyczny, jerzy Treder. Arkiveret fra originalen den 1. november 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  2. ↑ 1 2 3 Kaszuby  (polsk) . — Język. litteratur. Arkiveret fra originalen den 18. oktober 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  3. ↑ 1 2 3 Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon kaszubski. Nazwy etniczne z kaszub (forfatter: Jerzy Trader). Arkiveret fra originalen den 18. oktober 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  4. ↑ Skorvid S. S. Kashubians // Great Russian Encyclopedia / Ed. udg. - S. L. Kravets . - M . : " Great Russian Encyclopedia ", 2009. - T. 13. - ISBN 978-5-85270-344-6 .  (Få adgang: 29. september 2012)
  5. ↑ Ananyeva N. E. Det polske sprogs historie og dialektologi . - 3. udg., Rev. - M . : Boghuset "Librokom", 2009. - S. 95. - ISBN 978-5-397-00628-6 .
  6. ↑ Popowska-Taborska H. Kaszubszczyzna. Zarys dziejow. - Warszawa: PWN , 1980. - S. 23.
  7. ↑ Rastko-Kashubi - Rastkò-Kaszëbë - Rastko-Kaszuby  (serb.) . - Bilache. Et medlem af Kžige Kashupski Jezik, Język kaszubski, poradnik encyklopedyczny, jerzy Treder. Arkiveret fra originalen den 1. november 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  8. ↑ Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon kaszubski. Bylaczenie (forfatter: Jerzy Trader). Arkiveret fra originalen den 1. november 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  9. ↑ Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Kaszubszczyzna. Charakterystyka kaszubszczyzny (forfatter: Jerzy Trader). Arkiveret fra originalen den 1. november 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)
  10. ↑ Lorentz, 1927 , s. 17.
  11. ↑ Lorentz, 1927 , s. fire.
  12. ↑ Rastko-Kashubi - Rastkò-Kaszëbë - Rastko-Kaszuby  (polsk) . - J. Trader: Kaszubszczyzna literacka (Cechy, fazy i tendencje rozwojowe). Arkiveret fra originalen den 18. oktober 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)

Litteratur

Links

Rastko-Kashubi - Rastkò-Kaszëbë - Rastko-Kaszuby . — et websted om kashubianernes sprog, kultur, traditioner og historie på polsk, serbisk og engelsk. Arkiveret fra originalen den 1. november 2012.  (Få adgang: 29. september 2012)