Pashto alfabet

Pashto -  alfabetet er det alfabet, der bruges til at skrive pashto -sproget . Består af 44 bogstaver og bruges til at skrive fra højre mod venstre. Det er en modifikation af det persiske alfabet , igen afledt af arabisk .

Historie

Sammenlignet med mange andre sydasiatiske sprog har pashto en lang litterær tradition. [en]

Sandsynligvis begynder pashtunernes skriftlige kultur at udvikle sig fra det 16. århundrede, men det nøjagtige tidspunkt for skriftens oprindelse er stadig ukendt. Det ældste daterede dokument på pashto er bogen Khairul-Bayan (خیرالبیان - "Gode nyheder") af Sufi Bayezid Ansari , som er dateret 6. september 1651. Dette er en digtsamling, der også omfatter religiøse vers på farsi, arabisk og punjabi. Bayazid skrev de pashtunske tekster af Khairul-Bayan ved hjælp af et modificeret arabisk skrift, men forskelligt fra moderne pashtun. Om Bayazid var den første til at nedskrive pashtun-sproget, eller om der var skrevne monumenter før ham, vides ikke.

Dokumenter, der blev dateret som tidligere indtil midten af ​​det 20. århundrede, anses nu for at være senere forfalskninger. Særligt bemærkelsesværdigt er et manuskript fundet i 1944 af en afghansk litteraturforsker Abdul-Khayyem Habibi kaldet "Pata Khazana" (‏پټه خزانه - "Skjult skat"). Det var dateret 1729 og var en samling pashto-poesi. Nogle af versene i den går tilbage til det 8. århundrede. I iranske undersøgelser anses dette dog for at være upålideligt. [2]

Sekulær litteratur i Pashto blev skabt i begyndelsen af ​​det 17. århundrede, dens største repræsentant er Khushal Khan Khattak . Det er kendt, at tilhængerne af Khattak (uanset Bayazid Ansari) tilpassede det persiske alfabet til at skrive pashto. De betragtes som grundlæggerne af moderne pashto-skrift. De talte sandsynligvis de sydvestlige dialekter af pashto (en dialekt af Kandahar), på grundlag af hvilke de skabte det moderne skrift. Måske er det derfor, det moderne pashto-skrift er mere tilpasset Kandahar-dialekten end til de nordlige og østlige dialekter. [3] [4] [5]

I det syttende århundrede opstod der stridigheder blandt det pashtunske samfund om skrivning og stavning. Kredsen, der samledes omkring arbejdet af Bayezid Ansari (medlemmer af Roshani- sekten ) mente, at det var nødvendigt at bruge den "persiske" håndskrift af Nasta'liq, når de skrev på pashto, mens tilhængerne af Akhund Darwez, som forsøgte at beskytte islam fra indflydelse fra shiitiske sekter, foretrak arabisk Naskh. Nu er det naskh, der primært bruges. [6]

Helt moderne retskrivning begyndte at blive brugt et sted fra midten af ​​1700-tallet. Det tidligste manuskript i moderne ortografi er en kopi af en Ahmad Shah Abdali-divan fundet i Peshawar fra 1750. Timingen og omstændighederne for dannelsen af ​​moderne stavning forbliver dog kontroversielle. [7]

Det pashtunske alfabet har nogle bogstaver, der ikke findes i det arabiske og persiske alfabet. For cerebrale konsonanter blev der tilføjet mærker, dannet ved at tilføje en lille cirkel (kaldet "panḍak", "ğaṛwanday" eller "skəṇay") til et rent konsonantmærke. Bogstaverne ښ og ږ blev tilføjet for at repræsentere lydene x\ś og g\ź. Derudover blev der tilføjet bogstaver for affrikaterne ts og dz (de blev til څ og ځ), samt flere bogstaver baseret på det arabiske ي.

Alfabet

Navn MPA-transskription Romanisering ALA-LC Translitteration Latinsk transmissionsmulighed Russisk traditionel transmission Unicode Formularer
ultimative Median Initial Isoleret
alif [ ɑ ], [ ʔ ] 1 ā, ʾ ā, ʾ â , ingen lyd a, a ـا ـﺎ آ , ا آ , ا
være [ b ] b b Bb _ b, s ـﺐ ـﺒـ بـ ب
pe [ p ] s s Pp _ P ـﭗ ـﭙـ پـ پ
te [ ] t t T t t ـﺖ ـﺘـ تـ ت
ṭe [ ʈ ] ṭ ( eller tt) Ṭṭ _ ṫ/ṭ ـټ ـټـ ټـ ټ
se 2 [ s ] s S s Med ـﺚ ـﺜـ ثـ ث
jim [ d͡ʒ ] j j ( eller ǰ) Jj _ j ـﺞ ـﺠـ جـ ج
ce [ t͡ʃ ] ch c Č č h ـﭻ ـﭽـ چـ چ
han 2 [ h ] / [ x ] 3 h H h h ـﺢ ـﺤـ حـ ح
xe [ x ] kh x X x x ـﺦ ـﺨـ خـ خ
ce [ t͡s ] / [ s ] ts ( eller c) c c c ـڅ ـڅـ څـ څ
Zim [ d͡z ] / [ z ] z dz ( eller j) Ź ź dz ـځ ـځـ ځـ ځ
dal [ ] d d D d d ـﺪ ـﺪ د د
ḍal [ ɖ ] ḍ ( eller dd) Ḍḍ _ ḋ/ḍ ـډ ـډ ډ ډ
zāl 2 [ z ] z Zz h ـﺬ ـﺬ
vedr [ r ] r r R r R ـﺮ ـﺮ
ṛe 4 [ ɺ̢ ] ( ɭ̆ ), [ ɻ ] ṛ ( eller rr) Ṛṛ _ ṙ/ṛ ـړ ـړ ړ ړ
ze [ z ] z z Zz _ h ـﺰ ـﺰ
Ze [ ʒ ] / [ d͡z ] zh z Ž Ž og ـﮋ ـﮋ ژ ژ
ẓ̌e (S)
ǵe (C, N)
[ ʐ ] (S)
[ ʝ ] (C)
[ ɡ ] (N)
ẓh(S)
g'h(C)
g(N)
ẓ̌ (S)
γ̌/ǵ (C)
g (N)
Ǵ ǵ ( eller Ẓ̌ ẓ̌) ḟ / f̣ ږ ږ ـږ ـږ
synd [ s ] s s S s Med ـﺲ ـﺴـ سـ س
Synd [ ʃ ] sh s Š š w ـﺶ ـﺸـ شـ ش
ṣ̌īn (S)
x̌īn (C, N)
[ ʂ ] (S)
[ ç ] (C)
[ x ] (N)
ṣh(S)
k'h(C)
kh(N)
ṣ̌(S)
x̌(C)
x(N)
X̌ x̌ ( eller Ṣ̌ ṣ̌) sḣ/sḥ ـښ ـښـ ښـ ښ
svøb 2 [ s ] s S s Med ـﺺ ـﺼـ صـ ص
dwād / zwād 2 [ z], [d̪ ] z, d Zz, Dd h ـﺾ ـﻀـ ضـ ض
to 2 [ ] t T t t ـﻂ ـﻄـ طـ ط
zwe 2 [ z ] z Zz h ـﻆ ـﻈـ ظـ ظ
ayn 2 [ ʔ ] ʻ ʻ ingen lyd ' ـﻊ ـﻌـ عـ ع
Gaayn [ ɣ ] gh gh ( eller γ) Ğğ _ гһ/г̇/г̣/ғ ـﻎ ـﻐـ غـ غ
fe2 _ [ f ] / [ p ] 5 f f F f f, s ـﻒ ـﻔـ فـ ف
qaf [ q ] / [ k ] q q Q q til ـﻖ ـﻘـ قـ ق
kaf [ k ] k k Kk _ til ـک ـکـ کـ 6 _
gāf [ ɡ ] g g G g G ـګ ـګـ ګـ 7 _
lam [ l ] l l l l l ـﻞ ـﻠـ لـ ل
mim [ m ] m m M m m ـﻢ ـﻤـ مـ م
nonne [ n ] n n N n n, m ـﻦ ـﻨـ نـ ن
nonne [ ɳ ] ṇ ( eller nn) Ṇṇ _ nһ/ṅ/ṇ ـڼ ـڼـ ڼـ ڼ
waw [ w ], [ u ], [ o ] w, ū, o w, ū, o W w, Ū ū, O o ў, ӯ, o, ō ـﻮ ـﻮ و و
gərda han
runde ha
[ h ]/[ ʔ ], [ a ], [ ə ] h, a, ə h, a, ə H h, A a, Ə ə һ, а, ъ/ы/ә ـﻪ ـﻬـ هـ ه
klaka ye
hårde ya
[ j ], [ i ] y, jeg y, jeg Åå , Ī ī y, ӣ ـﻲ ـﻴـ يـ í
pasta du
bløde du
[ e ] e ē e e hende ـﯥ ـﯧـ ېـ ې 8
nārīna ye
mand ya
[ ai ], [ j ] 9 ja, y ja, y Aj ay, ay ay åh, y ـی ـ ـ 8 8
x̌əźīna ye
kvinde ya
[ əi ] ạy əi Əi əi åå / åå / åå ـۍ ـ ـ 8 _
failiya ye
verbale ya
[ əi ], [ j ] 10 ạy, y əi, y Əi əi, Y y åå / åå / åå ـئ ـئـ ئـ 8 , 11

1. I midten og slutningen af ​​et ord betegner bogstavet ا en lang vokal ȃ, og i begyndelsen betegner det enhver vokallyd (i vokaltekster angives det med den tilsvarende vokal). For at angive initialen ȃ bruges tegnet آ.

2. Lyden f i tale (og i skrift) kan erstattes af p. Ord med ف staves således også med پ.

3. Bogstaverne ق ف ظ ط ض ص ح ﺫ ث betegner specifikke arabiske lyde, på pashto sammenlignes de med henholdsvis de originale lyde [s, z, h, s, z, t, z, f, k]. Nogle gange udtales ق som q.

4. Bogstaverne ع og ء udtales ikke efter konsonanter og lange vokaler, efter korte vokaler gøres de lange. Nogle gange kan ع artikuleres som et glottal stop, i hvilket tilfælde det ikke påvirker korte vokaler. I nogle tilfælde betegner ء en vokal efter en pause, som i stemte tekster angives med den nødvendige vokal. Nogle gange er ء skrevet over det sidste bogstav هٔ for at angive den endelige lyd ə (zvarakai) [8] .

5. ک kan skrives som ك، og ګ som گ.

6. I Pakistan og dets grænseområder kan du ofte finde bogstavet fra urdu-alfabetet ے ‎ i stedet for ي، ی، ۍ، ئ، ې på skrift.

7. I pashto, i modsætning til farsi, skelnes bogstaverne ي og ی, den første bruges til at betegne en lang [og], den anden bruges til diftonger med [y] i slutningen af ​​et ord (undtagen diftongen əi , som er angivet som ۍ eller ئ).

8. I tidlige manuskripter blev hamza-tegnet over bogstavet ځ erstattet af en mindre version af bogstavet ك.

9. I de første kendte pashto-manuskripter (1651) var [dz] og [ts] markeret med ڊ. I 1696-1697 blev bogstavet څ brugt i stedet. Nu står det kun for [ts]

10. Indtil 1936 blev retroflex nun skrevet som نړ, nu er det skrevet som ڼ. Den gamle stavemåde er nogle gange bibeholdt i Pakistan.

11. Hamza i ﺉ kan skrives til højre - ٸ.

12. Kombinationen ـنبـ læses som "mb".

13. For at betegne den afghanske valuta (Afghani) er der et særligt tegn ؋.

Diakritiske tegn

Pashto-vokalerne er som følger:

Vokalisering Navn Udtale
َـ zwar, fatha [ a ]
ٙـ zwarakəy [ ə ]
ِـ zer, kasra [ i ]
ُـ pes, zamma [ u ]
ـٗ pes, zamma [ o ]
ْـ sukan fravær af vokal

Bogstaverne "ya" i pashto

Pashto har udviklet flere bogstaver baseret på det arabiske ي, som bruges på en række forskellige måder. Flere detaljer i tabellen nedenfor.

Brev Navn Translitteration HVIS EN Positioner i et ord Eksempel
í klaka ye
hårde ya
y, jeg [ j ], [ i ] i enhver del af ordet يم
y əm ('(jeg) er')
ې pasta du
bløde du
e [ e ] i midten og slutningen يې
y e ('du er')
ی nārīna ye
mand ya
ay
efter en konsonant
[ ai ] kun til sidst
(for maskuline navne)
ستوری
stor ay ('stjerne')
y
efter en vokal
[ j ] kun til sidst
(for maskuline navne)
دوى duy
( ' de')
ۍ x̌əźīna ye
kvinde ya
əi [ əi ] kun til sidst
(for feminine navne)
وړۍ
waṛ əi ('uld')
ئ failiya ye
verbale ya
əi [ əi ] kun i slutningen
(med verber)
يئ
y əi ('du er')
y [ j ] før et andet bogstav
baseret på i
جدائي
judā y ī ('adskillelse')

Noter

  1. Annemarie Schimmel : Islam i det indiske subkontinent (= Handbuch der Orientalistik. Abt. 2: Indien. Bd. 4: Religionen. Abschn. 3). Brill, Leiden ua 1980, ISBN 90-04-06117-7 , S. 146 f.
  2. David Neil MacKenzie: Udviklingen af ​​Pashto-skriftet. I: Shirin Akiner, Nicholas Sims-Williams (Hrsg.): Languages ​​and Scripts of Central Asia. School of Oriental and African Studies, University of London, London 1997, S. 138 ff.
  3. Annemarie Schimmel: De store mogulers imperium. Historie, kunst og kultur. Oversat af Corinne Atwood. Reaktion Books, London 2004, ISBN 1-86189-185-7 , S. 250 f.
  4. David Neil MacKenzie: Udviklingen af ​​Pashto-skriftet. I: Shirin Akiner, Nicholas Sims-Williams (Hrsg.): Languages ​​and Scripts of Central Asia. School of Oriental and African Studies, University of London, London 1997, S. 140 f.
  5. Habibullah Tegey, Barbara Robson: A Reference Grammar of Pashto. Center for Applied Linguistics, Washington DC 1996, s. 39.
  6. George Cardona, Dhanesh Jain (Hrsg.): De indo-ariske sprog. Routledge, London ua 2007, ISBN 978-0-415-77294-5 , S. 52.
  7. David Neil MacKenzie: Udviklingen af ​​Pashto-skriftet. I: Shirin Akiner, Nicholas Sims-Williams (Hrsg.): Languages ​​and Scripts of Central Asia. School of Oriental and African Studies, University of London, London 1997, S. 140.
  8. David, AB Descriptive Grammar of Pashto and Its Dialects. Hubert & Co. GmbH & Co. KG, Göttingen, 2014.