Margaritas sang (Glinka)

"The Song of Margarita"  er en romantik af M. I. Glinka til ord fra tragedien " Faust " af I. V. Goethe , oversat af E. Huber . Malet i 1848 i Warszawa .

Historie

I sine "Noter" (færdiggjort i 1855 [1] ) minder Glinka om omstændighederne ved at skrive romantikken: "I efteråret, i september, dukkede kolera op i Warszawa. For en sikkerheds skyld forlod jeg ikke værelserne, især da mange begravelser dagligt blev eskorteret forbi vores hus på Rymarska-gaden. Da jeg sad derhjemme, gik jeg i gang, skrev romancer: " Hører jeg din stemme ", ordene fra Lermontov, Pushkins lykønskningspokal, som jeg dedikerede til enken Clicquot , og Marguerite fra Goethes Faust, oversat af Huber. Glinka nævner også, at teksterne til romancer blev tilbudt ham af P. P. Dubrovsky , som på det tidspunkt var censor i Warszawa [2] .

Dubrovsky skriver om det samme i sine erindringer om Glinka: "Engang læste vi Goethes Faust sammen og stoppede ved Margaritas sang:" Meine Ruh 'ist hin, / Mein Herz ist schwer " osv. Jeg antydede ham, hvordan det ville være fantastisk at genskabe denne sang i musikalske lyde; selv bragte ham dagen efter den russiske oversættelse af Huber (udg. 1838), og fremragende musik for den var klar i løbet af få dage ” [3] .

Romancens autograf blev ikke fundet [4] . Først udgivet af M. I. Bernard i 1848 [4] [5] (ifølge andre kilder, af V. Denotkin i 1849 [6] eller 1850 [7] ).

Mange andre komponister, herunder russere, skrev musik til samme tekst af Goethe; bedst kendt er Schuberts Gretchen at the Spinning Wheel (1814) [8] [9] .

Generelle karakteristika

Tung tristhed og trist lys.
Ingen søvn, ingen fred for mig, stakkels, nej. Hvor han ikke er, der er hele den jordiske verden
foran mig som en Grav. Slukket, falmet mit stakkels sind, Ingen klare følelser, ingen lyse tanker. Sorgen er tung og lyset er trist, Ingen søvn, ingen hvile for mig, stakkels, nej.

Komponist A. N. Serov giver i sin "Memoirs of Glinka" en detaljeret beskrivelse af "Songs of Margarita". Da han først og fremmest bemærker, at selve oversættelsen af ​​Huber, som er grundlaget for Glinkas romantik, dårligt formidler tyskeren Gretchens karakter, skriver Serov, at efter ham har Glinkas musik også en "rent slavisk karakter". Ifølge Serov er Hubers tekst "god poesi, gennemsyret af følelse, men det er netop i dens følelse, at de har meget lidt lighed med den håbløse og kortfattet udtrykte" melankoli "af originalen". Hvad angår Glinkas musik, tager den "med sin Chopin-blødhed af konturer og vaghed af lyrisk følelse indtryk endnu længere væk fra den faustiske Gretchen ...". Samtidig understreger Serov, at Glinkas "Margaritas sang" "som en særskilt ting, uden relation til Goethe og hans Faust, er dejlig musik og en af ​​Glinkas bedste kreationer generelt" [10] .

Moderne forskere tilskriver også "Margarets sang" til Glinkas mest levende og inderlige romancer. Så O. E. Levasheva ser i den "et af de bedste eksempler på Glinkas deklamatoriske melodi" [9] . B.V. Asafiev kalder det "et af Glinkas fremragende lyriske og dramatiske skuespil" [11] .

"Song of Margarita" blev skrevet i en elegisk ånd , men ifølge M. A. Ovchinnikov er den i sit indhold bredere end rammerne for denne genre og nærmer sig snarere en lyrisk-psykologisk arie [12] . B. V. Asafiev mener også, at "Sangen om Margarita" næppe kan kaldes en romantik i ordets strenge forstand, da dens udtryksfuldhed og billedsprog går ud over romantikkammeret [11] . O. E. Levasheva understreger, at den dramatiske karakter af udtryk, der er iboende i "Margaritas sang", er ny for Glinka selv: den udkragende lyd, der er karakteristisk for ham, erstattes her af diskontinuiteten i vokallinjen, hvilket skaber et indtryk af suk og indestængt tårer [13] . M. A. Ovchinnikov ser i intonationerne af "Sangen" og træk ved dens akkompagnement et forhold til Bachs tradition ; han bemærker specifikt, at melodiens tragiske lyd intetsteds bliver forstyrret "hverken af ​​upassende påvirkning eller iørefaldende vokalkoloratur" [14] .

Udøvere

Det er kendt, at Glinka, der havde en god stemme, ofte selv udførte sine romancer. "The Song of Margarita" var også inkluderet i hans repertoire, som det fremgår af hans erindringer af A. N. Serov [15] [16] . Serov skriver også, at romantikken vandt popularitet takket være præstationen af ​​D. M. Leonova , som lærte den under vejledning af Glinka selv [17] .

Blandt romantikkens udøvere var A. V. Nezhdanova , G. P. Vishnevskaya , V. N. Levko , G. A. Kovaleva , N. P. Rozhdestvenskaya , E. V. Shumskaya , M. I. Litvinenko- Wohlgemuth et al. [18] [19] .

Noter

1. ↑ Glinka, 1988 , s. 5.
2. ↑ Glinka, 1988 , s. 132.
3. ↑ Dubrovsky, 1955 , s. 261.
4. ↑ 1 2 Romancer og sange, 1979 , s. otte.
5. ↑ Kommentarer, 1988 , s. 189.
6. ↑ Kiselev, 1958 , s. 482.
7. ↑ Popov, 1932 , s. 890.
8. ↑ Popov, 1932 , s. 891-892.
9. ↑ 1 2 Levasheva, 1988 , s. 275.
10. ↑ Serov, 1984 , s. 42-43.
11. ↑ 1 2 Asafiev, 1978 , s. 255.
12. ↑ Ovchinnikov, 1988 , s. 123-134.
13. ↑ Levasheva, 1988 , s. 276-277.
14. ↑ Ovchinnikov, 1988 , s. 134.
15. ↑ Gordeeva, 1958 , s. 249.
16. ↑ Serov, 1984 , s. 42.
17. ↑ Serov, 1984 , s. 44.
18. ↑ Navolokina, 2019 , s. 162-163.
19. ↑ Ukhaneva, 2015 , s. 362.

Litteratur

• Asafiev B. V. M. I. Glinka. - L . : Musik, 1978. - 311 s.
• Glinka M. Editorial // Romancer og sange (for stemme med klaverakkompagnement). - M . : Musik, 1979. - T. 2. - 160 s.
• Glinka M. I. Noter. - M . : Musik, 1988. - 222 s.
• Glinka M. I. Kommentarer // Noter. - M . : Musik, 1988. - 222 s.
• Gordeeva E. M. Glinka-performer // Til minde om Glinka. 1857-1957. Forskning og materialer / V. A. Kiselev, T. N. Livanova, V. V. Protopopov. - M . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1958. - S. 227-279.
• Dubrovsky P. P. Glinka i samtidens erindringer / Ed. A. A. Orlova. - M . : Stat. musikalsk forlag, 1955. - 431 s.
• Levasheva O. E. Mikhail Ivanovich Glinka: Monografi: i 2 bøger. - M . : Musik, 1988. - T. 2. - 352 s. — ISBN S-7140-0077-3.
• Navolokina I. V. Komponisten M. I. Glinkas arbejde i RGAFD's phonodokumenter. Til 215-året for hans fødsel . — M. : Federal State Institution Russian State Archive of Record Documents, 2019. — 314 s.
• Ovchinnikov M. A. Skaberne af den russiske romantik (udgave 1). - M . : Musik, 1988. - 160 s.
• Popov S. Goethe i russisk musik // Litterær arv (I. V. Goethe) . - M . : Zhur.-gaz. Foreningen, 1932. - S. 881-908. - 1062 s.
• Kiselev V. A. Breve til M. I. Glinka // Til minde om Glinka. 1857-1957. Forskning og materialer / V. A. Kiselev, T. N. Livanova, V. V. Protopopov. - M . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1958. - S. 463-512.
• Serov A. N. Erindringer om M. I. Glinka. - L . : Musik, 1984. - 55 s.
• Ukhaneva A. A. Kammer- og vokalværker af russiske komponister fra det 17.-21. århundrede. : bibliografiske materialer . - Sankt Petersborg. : Polyteknisk tjeneste, 2015. - Vol. 1. - 595 s.

Links

• Originaltekst af Goethe  (tysk) . Deutsches Textarchiv . Hentet 20. maj 2021. Arkiveret fra originalen 20. maj 2021.
• På webstedet "Russisk klassisk romantik" . Hentet 20. maj 2021. Arkiveret fra originalen 5. maj 2021.  (ubestemt) (se afsnittet "Sang om Margaret")