| Landsby | |
| Lightse | |
|---|---|
| anslået Laitse | |
| 59°12′12″ N sh. 24°24′12″ Ø e. | |
| Land | Estland |
| amt | Harju Amt |
| sogn | Saue |
| Ældre | Riley Cann |
| Historie og geografi | |
| Første omtale | 1219 |
| Firkant |
|
| Klimatype | moderat |
| Tidszone | UTC+2:00 , sommer UTC+3:00 |
| Befolkning | |
| Befolkning | |
| Nationaliteter | Estere - 91,4 % (2021) |
| Officielle sprog | estisk |
| Digitale ID'er | |
| Postnummer | 76302 [1] |
Laitse ( Est. Laitse ) er en landsby i det nordlige Estland i Saue sogn , Harju Amt .
Før den administrative reform af den estiske lokale regering i 2017 var den en del af Kernu- sognet . Landsbyens ældste er Raili Kann [4 ] .
Landsbyen ligger 22 kilometer sydvest for amtscentret - Tallinn , og 16 kilometer fra sognecentret - byen Saue , ikke langt fra Eesmäe - Haapsalu motorvejen . Højde over havets overflade - 43 meter [5] .
Munalaskme-Laitse vej ( Munalaskme-Laitse tee ) delte landsbyen i to [6] . I vest grænser det op til landsbyerne Vansi , Xingu og Kaaziku , i syd til Pohla , i øst til Kabila og Ruila , i nord til sognet Vasalemma . Grænsen til sognet Vasalemma og landsbyen Kabila løber langs floden Vasalemma . Laitse-banegården ligger i landsbyen Kaaziku.
Landsbyen ligger i den vestlige region af det nordestiske Glint , på et rent naturligt sted blandt svampeskove [ 6] .
Ifølge folketællingen i 2011 boede 412 mennesker i landsbyen, hvoraf 357 (86,7%) var estere [7] .
Ifølge folketællingen i 2021 boede 432 mennesker i landsbyen, hvoraf 395 (91,4%) var estere [8] .
Befolkning af Laitse landsby [9] [10] [11] :
| År | 1977 | 2000 | 2011 | 2017 | 2021 |
|---|---|---|---|---|---|
| Pers. | 321 | ↘ 244* | ↗ 412* | ↘ 363 | ↗ 380 ( ↗ 432*) |
*Ifølge folketællinger
Fra 2011 boede 23% af landsbyens indbyggere i den fra fødslen, 77% ankom senere [6] .
Landsbyen blev første gang nævnt i Henrik af Letlands krønike i 1219 . Bebyggelsen deri nævnes under navnet Ladise . [12] I skriftlige kilder i 1241 nævnes det som Laidus , i 1365 - Laydis , i 1653 - Layushchina [13] .
I 1637 blev der grundlagt en herregård i Laitsa . Fra det 17. til det 19. århundrede tilhørte godset mange adelsslægter . Herregårdens nuværende hovedbygning (herrebolig) er opført i 1892 . Det er inkluderet i Estlands statsregister over kulturelle monumenter [14] .
I 1930'erne blev der bygget en radiostation fra den estiske radio på den tidligere herregårds område , som sendte programmer på estisk til hele verden [15] . Herregårdens bygning blev brugt til indkvartering af stationsarbejdere og bryggers.
I sovjettiden var Laitse-landene en del af Ruila-grenen af Khaiba -statsgården [9] . I slutningen af 1940'erne lå Laitse byggeskole i landsbyen [12] .
I 1970, på Laitses territorium, såvel som i de moderne landsbyer Kaaziku og Kibuna , begyndte opførelsen af dacha-kooperativer for Tallinn-arbejdere og ansatte [16] .
Siden 1920'erne har Laitse haft status som en bygd , i 1977 fik den status som en landsby , og samme år, under kampagnen for at udvide landsbyerne, blev Mäeküla ( Est. Mäeküla ) slået sammen med den, som dukkede op på kort som landsby siden 1930 [ 13] .
Radiostationen i Lights indstillede driften i 1998 . Direktøren for Estonian Radio, Ott Ummel, argumenterede for lukningen, at kvaliteten af FM-radio er meget højere, og driften er billigere. Den internationale udsendelse af estiske radioprogrammer har mistet sin relevans, da de alle er blevet tilgængelige på internettet [17] .
I øjeblikket huser hovedbygningen på den tidligere herregård Laitse loss hotel og restaurant ( Laitse loss , fra estisk - "Laitse Castle").
Landsbyens indbyggere bor i lejlighedsbygninger bygget af den tidligere kollektive gård , i private huse og i hytter , der er blevet ombygget til helårsbrug. I centrum af landsbyen er der to borede brønde , der leverer drikkevand til den offentlige vandforsyning . Bygningerne i centrum af landsbyen har et offentligt kloaksystem , som ifølge 2011-analysen var kraftigt afskrevet og krævede renovering. Der er en butik i landsbyen . Der er hverken bankkontor eller hæveautomat, men i herregårdsbutikken og restauranten er der mulighed for at betale med bankkort. Der er bibliotek og internetforbindelse [ 6] .
De største arbejdsgivere i landsbyen er Laitse Loss OÜ ( Laitse Castle Ltd .: hotel, restaurant, butik, organisering af kulturelle begivenheder) og Skulptuurigalerii OÜ (organisering af kulturelle begivenheder og levering af indkvarteringstjenester). Der er én virksomhed, der fremstiller bjælkehuse . De fleste mennesker i den arbejdsdygtige alder går på arbejde i Tallinn og Keila såvel som i andre bygder i sognet [6] .
Landsbyudviklingsprogrammet for 2011-2021 sørger for opførelse af en børnehave , fortove, legepladser og sportspladser; flytning af en trafikeret intercity-vej fra centrum af landsbyen mod gårdene; renovering af facaderne af lejlighedskomplekser i centrum af landsbyen og herregårdshaven; forbedring af gadebelysning; anlæggelse af velplejede græsplæner. Da unge for det meste forlader landsbyen, og der er mange arbejdsløse og pensionister i landsbyen , er der behov for foranstaltninger for at genoplive små virksomheder [6] .
Landsbyens attraktioner omfatter:
— Laitse Slot og Laitse Manor Park (optaget i Estlands statsregister over kulturmonumenter );
— offerkilde [ 18] og
- en kirkegård fra 30'erne af det XX århundrede [19] . En birkegyde fører til en lille (70-80 x 100 m) kirkegård , i midten er der et kapel lavet af silikat mursten .
Kilden og kirkegården er også inkluderet i Statens Register over Kulturmindesmærker: den første er af arkæologisk værdi , den anden er af historisk værdi.
Købmand
Gæstehus
Laitse Slot
"Hvid" kapel, bygget og indviet i 2013
offerkilde
| Bosættelser i Kernu sogn | ||
|---|---|---|
| landsbyer | ||