Forskrækkelse
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den
version , der blev gennemgået den 15. juni 2020; checks kræver
2 redigeringer .
Forskrækkelse er en refleksreaktion på en mulig trussel. Sammensætningen af reaktionen inkluderer normalt forskrækkelse, udvidede pupiller, frysning af kroppen, sjældnere vandladning, afføring, en følelse af kulde. Ifølge Z. Freud understreger frygt handlingen af fare, når der ikke var beredskab til frygt [1] .
Frygt og frygt
Frygt forveksles ofte med følelsen af frygt . Men frygt er ikke en følelse eller en følelse , den kan være ledsaget af en følelse af frygt, men dette er ikke obligatorisk. Ud over frygt kan frygt forårsage andre følelser: panik , ro, aggression. Det afhænger af vanen.
The Power of Fright
Flere faktorer påvirker styrken af frygt:
- det uventede af det, der skete (jo mere uventet virkningen er, jo stærkere frygten);
- tidligere negativ oplevelse (hvis en ubehagelig hukommelse er forbundet med den handling, der forårsager frygt, vil frygten være stærkere);
- nuværende følelsesmæssige baggrund (hvis en person oplever spænding eller spænding, vil frygten være stærkere);
- gentagne handlinger med evnen til at sikre, at forskrækkelsen ikke fører til farlige konsekvenser (ved gentagen gentagelse af en ikke-farlig pludselig situation opstår der afhængighed, og forskrækkelsens styrke falder).
Evolution of Fright
Forskrækkelse er en af de ældste reaktioner hos dyr. I naturen er det nødvendigt for at beskytte sig mod fare. Jo mere arten udviklede sig, jo mere kompleks blev forskrækkelsesreaktionen.
Der er 4 stadier i pattedyr [2] :
- Løb væk.
- Kæmp (hvis du ikke kan flygte).
- Følelsesløs (hvis modstanderen er klart stærkere).
- Mister bevidstheden (hvis følelsesløshed ikke hjalp).
Noter
- ↑ Ordbog for praktisk psykolog. — M.: AST, Høst. S. Yu. Golovin. 1998.
- ↑ Fright - Psychologos . Hentet 23. april 2013. Arkiveret fra originalen 29. april 2013. (ubestemt)
Litteratur
- Ordbog over psykiatriske termer. V. M. Bleikher, I. V. Kruk
Links