"For det russiske folk!" - en skål lavet af I. V. Stalin ved Kreml - receptionen den 24. maj 1945 . Arrangementet til ære for cheferne for Den Røde Hær fandt sted i Georgievsky Hall i Grand Kreml Palace . Generalstaben og det politiske hoveddirektorat udarbejdede på forhånd lister over inviterede personer. Under banketten holdt Stalin en lille bordtale, hvis krone var en skål for det russiske folk. Vurderingen af skålen i historisk forskning og journalistiske værker varierer op til diametralt modsatrettede.
Der er to hovedmuligheder for at optage den stalinistiske skål "For det russiske folk" [1] , den ene ifølge udskriften, den anden ifølge avisrapporten. I avisrapporten, blandt den sovjetiske regerings fejltagelser i de første år af krigen, de baltiske stater optræder , er der ingen gentagne ord om, at den Røde Hær var tvunget til at trække sig tilbage de første to år af krigen, om manglende evne til at håndtere situationen, i stedet er opmærksomheden fokuseret på sejren over fascismen, og der er også en række andre forskelle. Begge versioner af teksten er vist nedenfor.
| Fra teksten til udskriften | Fra en avisreportage |
|---|---|
| Kammerater, tillad mig at hæve endnu en, sidste skål. | Kammerater, tillad mig at hæve endnu en, sidste skål. |
| Jeg, som repræsentant for vores sovjetiske regering, vil gerne bringe en skål for vores sovjetiske folks og frem for alt det russiske folks sundhed. ( Stormfuldt, langvarigt bifald, jubel ) | Jeg vil gerne bringe en skål for vores sovjetiske folks sundhed og frem for alt det russiske folk. ( Stormfuldt, langvarigt bifald, jubel ) |
| Jeg drikker først og fremmest til det russiske folks sundhed, fordi de er den mest fremragende nation af alle de nationer, der udgør Sovjetunionen. | Jeg drikker først og fremmest til det russiske folks sundhed, fordi de er den mest fremragende nation af alle de nationer, der udgør Sovjetunionen. |
| Jeg løfter en skål for det russiske folks sundhed, fordi de i denne krig fortjente og tidligere fortjente titlen, om man vil, som den ledende styrke i vort Sovjetunionen blandt alle folkene i vores land. | Jeg løfter en skål for det russiske folks sundhed, fordi de i denne krig har opnået generel anerkendelse som Sovjetunionens ledende styrke blandt alle folkene i vores land. |
| Jeg løfter en skål for det russiske folks sundhed, ikke kun fordi de er de førende mennesker, men også fordi de har sund fornuft, almindelig politisk sund fornuft og tålmodighed. | Jeg løfter en skål for det russiske folks sundhed, ikke kun fordi de er de førende mennesker, men også fordi de har et klart sind, en standhaftig karakter og tålmodighed. |
| Vores regering begik mange fejl, vi havde øjeblikke med desperat situation i 1941-1942, da vores hær trak sig tilbage, forlod vores indfødte landsbyer og byer i Ukraine, Hviderusland, Moldavien, Leningrad-regionen, Den Karelsk-Finske Republik, fordi den ikke der var en anden vej ud. | Vores regering begik mange fejl, vi havde øjeblikke med desperat situation i 1941-1942, da vores hær trak sig tilbage, forlod vores indfødte landsbyer og byer i Ukraine, Hviderusland, Moldavien, Leningrad-regionen, de baltiske stater, Den Karelsk-Finske Republik. , fordi der ikke var noget andet valg. |
| Nogle andre mennesker kunne sige: I har ikke retfærdiggjort vores håb, vi vil indsætte en anden regering, der vil slutte fred med Tyskland og sikre fred for os. Det kan ske, vel at mærke. | Et andet folk kunne sige til regeringen: I har ikke levet op til vores forventninger, gå væk, vi vil indsætte en anden regering, der vil slutte fred med Tyskland og sikre fred for os. |
| Men det russiske folk gik ikke med til dette, det russiske folk gik ikke på kompromis, de viste grænseløs tillid til vores regering. | Men det russiske folk gik ikke med til dette, fordi de troede på rigtigheden af deres regerings politik og ofrede for at sikre Tysklands nederlag. |
| Jeg gentager, vi begik fejl, i de første to år blev vores hær tvunget til at trække sig tilbage, det viste sig, at de ikke mestrede begivenhederne, ikke klarede den situation, der var opstået. Men det russiske folk troede, holdt ud, ventede og håbede på, at vi stadig ville klare begivenhederne. | Og denne tillid fra det russiske folk til den sovjetiske regering viste sig at være den afgørende kraft, der sikrede den historiske sejr over menneskehedens fjende - over fascismen. |
| For denne tillid til vores regering, som det russiske folk har vist os, takker vi ham meget! For det russiske folks sundhed! ( Stormende, lange uophørlige bifald ) |
Tak til ham, det russiske folk, for denne tillid! For det russiske folks sundhed! ( Stormende, lange uophørlige bifald ) |
I lang tid tog historikere, der skrev om denne stalinistiske skål, dens præsentation, offentliggjort i de centrale aviser den 25. maj 1945 og derefter gentagne gange offentliggjort i forskellige tematiske samlinger af Stalins værker. Betydningen af skålen for det russiske folk fortolkes af sovjetiske og postsovjetiske historikere på forskellige måder, nogle gange fra helt modsatte positioner. I 1990'erne blev to identiske maskinskrevne kopier af skålen "For det russiske folk" fundet i Stalins og V. M. Molotovs personlige arkiver baseret på den samme stenografi. På et ark fra Stalins arkiv er der redigeringer foretaget af ham personligt, og denne rettede tekst blev placeret den 25. maj 1945 i de centrale sovjetiske aviser, derefter blev den gentagne gange replikeret og fortolket af historikere. Den selvsamme stenografiplade forblev utilgængelig og blev først afklassificeret i slutningen af 1990'erne. Læsere har nu både den originale version (stenografi) og den endelige version (officiel avisrapport) til deres rådighed, plus de forskellige synspunkter fra russiske historikere om Stalins oprindelige hensigt [2] [3] .
Forfattere og historikere fortolkede betydningen af skålen til det russiske folk på forskellige måder, nogle gange fra diametralt modsatte positioner. Dette var især karakteristisk for den postsovjetiske russiske historieskrivning.
Grigory Davydovich Burdey , professor ved Det Historiske Fakultet ved SSU , mener, at i den del af Stalins skål, som talte om det russiske folks tålmodighed og deres tillid til deres regering, mente Stalin hele Sovjetunionen af det tålmodige russiske folk . Historikeren afsluttede sin tanke med følgende konklusion: "En sådan idé om et fravalgt, ydmyget folk er fuldt ud i overensstemmelse med Stalins ønske om at bygge en stat med et ikke-økonomisk administrativt kommandosystem." G. D. Burdey mener, at Stalin, idet han bemærkede det russiske folks afgørende rolle i at opnå sejr, "behandlede andre folk meget uvenligt", som "var i stand til at fordømme den sovjetiske regering ", og talen den 24. maj 1945 vidnede om tilstedeværelsen af I. V. Stalins misforståelser om folkefællesskabet. Stalin så det fra centralismens synspunkt, forstået som " totalitært ". Dette bidrog slet ikke til "styrkelsen af den multietniske stat". Burdei er tilbøjelig til at betragte Stalins drikketale som den indledende ideologiske platform for overgangen til ny politisk undertrykkelse under parolen om kampen mod kosmopolitisme . Stalin besluttede at genoplive den "russiske nationalistiske idé" [3] .
Doctor of Historical Sciences , Professor of Moscow State University , forfatter til en række lærebøger A. S. Barsenkov mener også, at direkte smiger, at modsætte russere til andre folk i landet, forfulgte et bestemt politisk mål. Men Barsenkov definerede dets indhold anderledes end Burdei: Stalin og landets ledelse forsøgte at stole på det russiske folks autoritet, tale på dets vegne, gøre det til en slags mægler i deres forhold til andre nationaliteter [3] .
Nogle russiske forskere har fanget i Stalins skål en appel om kritisk at revurdere oplevelsen af den store patriotiske krig , selv om, som militærhistoriker, oberst, professor Vasily Kulish bemærkede, ingen af de sovjetiske historikere og ikke-historikere "blev for fristelsen til at analysere regeringens fejl" (og faktisk Stalin) og "årsagerne til den desperate situation i 1941-1942", som blev diskuteret ved receptionen. Andre bemærkede i Stalins doxologi til det russiske folk en afspejling af kompleksiteten af forholdet mellem ham og lederen.
Ifølge William Pokhlebkin lignede Stalins skål "i sin historiske rolle og plads i en række formelle handlinger, der afsluttede krigen" Alexander I 's manifest (december 1812). Paralleller mellem de to patriotiske krige: 1812 og 1941-1945 var nødvendige for den øverstbefalende , for at folket, eller i det mindste repræsentanter for intelligentsiaen , kunne forstå deres dybe betydning. Ikke desto mindre var den tænkende intelligentsia i 1945 ifølge Pokhlebkin næsten væk. Som et resultat blev den historiske analogi med 1812 , som angiveligt var synlig i Stalins skål over det russiske folk, ikke engang realiseret af dem, der stod tæt på lederen. Hans skål blev ikke forstået "i et dybt historisk aspekt", men blev betragtet som en slags "indpakning" af det sovjetiske folk til det vigtigste (russiske) og resten (sekundært) [3] .
Gennady Bordyugov og Vladimir Bukharaev mener, at karakteriseringen af det russiske folk som den ledende kraft i Sovjetunionen, givet i denne skål, tidligere kun blev anvendt på partiet og arbejderklassen, men ikke på den etniske gruppe. En af komponenterne i den "nye strategi i den etno-politiske sfære" var russernes modstand mod andre folk i landet. Dette er netop grunden til, at lederen stoler på det russiske folks autoritet, der taler på hans vegne og betragter russere som mellemmænd i forhold til andre nationaliteter [3] .
En detaljeret analyse af skålen "For det russiske folk!" udført af Doctor of Historical Sciences , førende forsker ved Institute of Russian History of the Russian Academy of Sciences Vladimir Nevezhin . Ifølge Nevezhin blev stenografien af denne skål radikalt redigeret af Stalin selv. Som et resultat af analysen af tilgængelige kilder og udtalelser fra hans forgængere kom Nevezhin til følgende konklusion: denne redaktionelle ændring blev foretaget før den officielle offentliggørelse af teksten til skålen for det russiske folk. Som sejrherre i krigen med Tyskland ønskede Stalin at fremstå ufejlbarlig. Derfor søgte han at flytte skylden for fejlene og bommerne i den første periode af den store patriotiske krig over på den sovjetiske regering, hvilket var hovedmotivet for Stalin, da han redigerede stenografien om skålen til det russiske folk [4] .
Ifølge journalisten Sergei Zemlyanoy var det ikke bolsjevismen , ikke den sovjetiske kommunisme, der vandt den store patriotiske krig, det var den russiske patriotisme, det vil sige nationalismen, der vandt. Dette blev tvunget til at indrømme Stalin i den berømte efterkrigsskål for det russiske folk [5] .
Valery Ganichev , formand for bestyrelsen for Union of Writers of Russia , er sikker på, at holdningen til det russiske folk begyndte at ændre sig efter krigen - trods alt viste han sit engagement, sin essens som et statsdannende folk og det var det russiske folk, der ydede hovedbidraget til sejren. Og Generalissimo Stalins historiske skål "til det store russiske folk" blev et vendepunkt [6] . Litteraturkritiker og publicist Gennady Murikov kritiserer Ganichevs mening, især skriver han, at V. Ganichev glemte, at kun fem år før hans berygtede skål "for det russiske folk" lavede Stalin ved en af receptionerne i Kreml den samme brændende skål. til den store leder af det tyske folk - Adolf Hitler [7] .
Forfatteren Alexei Varlamov kalder denne skål "historisk hån" [8] .
Publicisten Igor Shafarevich nævner skålen blandt den sovjetiske regerings og Stalins handlinger personligt, rettet mod at stimulere det russiske folks nationale følelser og understrege Sovjetunionens kontinuitet med det historiske Rusland. Shafarevich bemærker, at disse handlinger var af rent ekstern karakter og ikke påvirkede grundlaget for det etablerede kommunistiske system, og Stalin var og forblev en tilhænger af den internationalistiske marxistiske ideologi, som efter krigen blev bekræftet i " Leningrad-sagen " og andre begivenheder. hvilket indikerer en tilbagerulning til den tidligere internationalismepolitik [9] .
I 1947 skabte kunstneren Mikhail Khmelko et stort ceremonielt lærred kaldet "En skål for det store russiske folk" og modtog Stalin-prisen for dette værk . Billedet blev bredt gentaget af officiel propaganda [10] . Lærredet er i reserverne af Ukraines nationale kunstmuseum .
I 1956 skrev digteren Boris Slutsky digtet "Tålmodighed" [11] :
Stalin tog et glas vin
(måske et glas cognac)
løftede en skål, og hans tanke burde
skal bevares i århundreder:
For tålmodighed!
Det var ikke bare toast
(toasten er allerede nået til ende).
Stående op til sin fulde højde,
jætterne blev belønnet af den lille
for tålmodighed.
Kujonen roste heltene ikke for ære,
men fordi de har tålmodighed.
"Du keder mig," sagde han.
leder af folket. Og takkede.
Den lyttede tavs til druksalen.
Sagde ikke noget.
Råbte bare: "Hurra!"
Sikke en tid det var.
Passionsbærere drak for lidenskab,
drak og spiste
Frontlinjesoldaten Alexander Zinoviev , en filosof, satiriker og dissident reagerede på skåltalen ved at skrive et digt, der især sluttede med linjerne[ betydningen af det faktum? ] [12] :
Lederen løftede sit glas. Han tog en tår vin.
Faderens øjne lysnede.
Han tørrede sit overskæg. Ingen skyldfølelse
overskyggede hans ansigt.
Salen flød med det samme over af jubel ...
Og det forpinte russiske folk
Ømhed slikkede deres tårer af glæde,
Alle synder blev ham eftergivet på forhånd.
| Josef Stalin | |
|---|---|
| Oprindelse, familie | |
| De vigtigste milepæle i biografien | |
| Globale projekter fra Stalin-perioden | |
| Dyrkelsen af personligheden | |
Stalin -tidens ideologi |
|
| Stalin og kultur |
|
| Bibliografi | |
| Stalins åndelige verden | |
| Stalins liv | |
| Stalin og den offentlige bevidsthed | |
| Sovjetiske propagandaslogans i Anden Verdenskrig | |
|---|---|
| |