Skrivningen af mange østasiatiske sprog giver mulighed for både lodrette og vandrette linjer. De kinesiske , japanske og koreanske skrifter består af individuelle stavelsestegn, der hver optager en separat firkantet blok. Traditionelle skrifter relateret til gammelmongolsk ( Todo-bichig og Manchu-skrift ) er kun skrevet lodret.
Den vandrette skrift kaldes ( traditionel kinesisk 橫排, ex.横排, pinyin héngpái , pall. hengpai på kinesisk; yokogaki ( jap.横書き) eller yokogumi ( jap.横組み) på japansk og karossygi 가 븜 욡 가븜 hins ? ,橫書? på koreansk .
Det lodrette bogstav kaldes henholdsvis shupai kit. trad. 竪排, ex. 竖排, pinyin shùpái ; tategaki ( jap. 縦書き) eller tategumi ( jap. 縦組み) ; serossygi 세로쓰기 eller jeongso kor. 종서 ? ,縱書? .
Gamle kinesiske, koreanske og japanske tekster blev skrevet i lodrette kolonner, der løb fra højre mod venstre. Rækkefølgen af at skrive streger i hieroglyffer ( hanzi , kanji og hancha ) antyder netop en sådan orientering af teksten . De skrev lodret på vandrette ruller og foldede gradvist dens venstre side ud. I dag bruger disse sprog oftere vandret skrift fra venstre mod højre. Overgangen til denne skriftretning blev udført i XIX-XX århundreder under indflydelse af europæiske sprog.
Stavemåde i lodret skrift er lidt anderledes. I vandret skrevet tekst bruges arabertal normalt og i lodret tekst kinesiske tal . Det relative arrangement af tegnsætningstegn i lodret og vandret tekst adskiller sig også: kommaer og punktummer i lodret skrift er placeret i øverste højre hjørne af den betingede firkant, hvori hieroglyffer indtastes, og i vandret - nederst til venstre. Bindestreg , parenteser , spørgsmåls- og udråbstegn , odoriji og choon roteres 90°, når de skrives lodret.
Bøger, der bruger vandret skrift, er trykt i det format, som europæerne kender: omslaget åbnes fra højre mod venstre. Bøger skrevet lodret udskrives anderledes: omslaget åbnes fra venstre mod højre.
Små hævede tegn , såsom japansk furigana eller taiwansk zhuyin , der angiver læsningen af tegnene, følger retningen af brødteksten. I eksemplet nedenfor er furigana vist med grønt.
|
eller |
|
Hvis ikke-hieroglyfisk tekst findes i lodret tekst, udskrives den vandret eller vendes om, så bunden af bogstaverne er til venstre.
Vandret skrift blev tidligere kun brugt, når det var nødvendigt at placere bogstaver i en vandret linje, såsom på skilte. Vandret skrift er fra højre mod venstre, så det er kun lodret skrift, med kolonner bestående af et enkelt tegn.
I dag bruges denne skriveretning sjældent under indflydelse af europæiske sprog på grund af vanskeligheder med computersupport. Tegn og tegn er dog ofte skrevet fra højre mod venstre for at give et strejf af arkaisme og tradition.
Den første trykte bog med kinesisk tekst skrevet vandret var Robert Morrisons multi-bind Dictionary of the Chinese Language , udgivet i 1815-1823 i Macau . Det første almindeligt kendte tidsskrift, der brugte vandrette linjer, var Kexue-magasinet ( kinesisk trad. 科學, pinyin kēxué , bogstaveligt talt: "Videnskab"). Det første nummer for januar 1915 indeholder en forklaring:
Originaltekst (kinesisk)[ Visskjule] 本雜誌印法，旁行上左，並用西文句讀點之，以便插寫算術及物鐆录缭坏
Dette magasin er trykt fra venstre mod højre og bruger vestlig tegnsætning. Dette format letter indførelsen af matematiske og fysiske formler i teksten, og er ikke valgt for at jagte moden. Vi undskylder over for vores læsere.
—科學I de følgende årtier dukkede flere og flere ord fra europæiske sprog (hovedsagelig engelsk) op på tryk, og læserne satte pris på bekvemmeligheden ved vandret tekst, som ikke krævede konstant rotation af arket med tekst. Dette fremskyndede vedtagelsen af horisontal skrift.
Med udbredelsen af horisontal tekst begyndte begge typer skrift at eksistere side om side. Tilhængere af vandret skrift argumenterede for deres holdning ved, at når man skriver lodret fra højre mod venstre, er det let at smøre det, der er skrevet i hånden. Også læsning af lodret tekst er mere trættende for øjnene. Tilhængere af vertikal tekst betragtede vandret skrift som en afvigelse fra antikkens traditioner.
Efter den kommunistiske revolutions sejr i 1949 besluttede Kinas regering at skifte til horisontal skrift. Alle aviser i Kina ændrede deres skriveretning den 1. januar 1956. Bøgerne er skrevet vandret, selvom titlerne på bøgerne på indbindingerne og overskrifterne på nogle aviser er skrevet lodret. Navneskilte for statslige organisationer er stadig skrevet lodret.
I Singapore er lodret skrift også faldet i unåde. I Taiwan , Hong Kong , Macau og blandt ældre kinesiske udlændinge er vandret skrift blevet mere og mere populært siden 1990'erne. I begyndelsen af 2000'erne havde de fleste aviser i disse lande og samfund ændret tekstretning til vandret (venstre mod højre), enten helt eller kun i overskrifterne (lodret tekst).
I 2011 er kinesiske officielle dokumenter kun skrevet vertikalt i Taiwan.
Vandret skrift ankom til Japan i Meiji-perioden , hvor japanerne begyndte at udskrive ordbøger over europæiske sprog. I begyndelsen blev bøger trykt på en blanding af vandret europæisk og lodret japansk tekst, hvilket betød, at bogen hele tiden blev drejet 90° under læsning. Dette system var besværligt, ideen om horisontal skrivning blev gradvist vedtaget. En af de første publikationer, der delvist brugte "yogogaki" er Pocket Illustrated German-Japanese Dictionary (袖珍挿図独和辞書shu:chinso:zu dokuwa jishō ) , udgivet i 1885.
I begyndelsen af overgangen til vandret skrift under Meiji-perioden i Japan var der en kortvarig form for migi yokogaki (右横書き, bogstaveligt talt "højre vandret skrift") , hvor tegn gik fra højre mod venstre. I dag er hidari yokogaki (左横書き, "vandret venstre skrift") standarden . Migi yokogaki lignede at skrive på arabisk , hvor linjen sluttede til venstre. Dette kan have været et forsøg på at tilpasse den traditionelle skrivning af linjer fra højre til venstre, men det blev aldrig bredt vedtaget.
Traditionelle koreanske tekster blev skrevet lodret fra højre mod venstre. I 1980'erne blev vandret skrift fra venstre mod højre på mode.
I 1988 blev Hankyore den første koreansksprogede avis til at bruge horisontal skrift. Et par år senere begyndte alle større aviser at trykke på samme måde.
I Kina, efter reformen og vedtagelsen af forenklede former for tegn , er vertikal skrift meget sjælden, de fleste bøger er trykt vandret fra venstre mod højre, undtagelserne er tosprogede ordbøger og bøger med arabisk skrift, hvor kinesisk tekst skrevet fra højre til højre. venstre kan tjene som en enhed af design. At skrive fra højre mod venstre findes i højre side af turistbusser og officielle køretøjer, da traditionen foreskriver, at teksten skal placeres i retningen fra motorhjelmen til bagagerummet.
Lodret tekst bruges til at skabe en traditionel følelse, såsom i logoer og bogomslag; i klassisk kinesisk litteratur. Tekst er også skrevet lodret på smalle skilte, såsom skilte med navnet på en skole, politikontor eller regeringskontorer. Kalligrafi skrives kun lodret, uanset typen af hieroglyffer. Et personligt brev eller kontaktoplysninger på et visitkort kan skrives lodret.
Lande, der bruger traditionelle tegn – Japan, Hong Kong, Macau og Taiwan – bruger både lodret og vandret tekst. Fuldformer for hieroglyffer findes også i Kina: i bøger om gammel kinesisk litteratur og på skilte; i disse tilfælde bruges også både lodret og vandret skrift.
Lodret skrift er almindeligt anvendt, når man trykker fiktion, aviser, manga og så videre. Bøgernes titler på indbindingerne er kun lavet lodret. Nogle aviser udskriver artiklers tekst lodret og overskrifter vandret. Noder til nogle japanske musikinstrumenter (såsom shakuhachi ) er skrevet lodret.
Videnskabelige tekster og lærebøger skrives vandret. Bøger, der bruger europæiske sprog sammen med japansk, kan udskrives enten lodret eller vandret. Computertekster udskrives normalt vandret.
Visitkort ( Jap. 名刺 meishi ) er ofte trykt på japansk, lodret på den ene side og på engelsk, vandret på den anden. Postkort og breve bruger begge retninger, men jo mere formelt brevet er, jo mere sandsynligt er det, at det bliver skrevet lodret. Adressen på konvolutter er normalt skrevet lodret: afsenderens adresse til højre, modtagerens adresse i midten.
I Korea bruges lodret skrift sjældent. Den sædvanlige skriveretning er fra venstre mod højre vandret. Kun tekster placeret på smalle flader er skrevet lodret, især titlerne på bøger på indbindingerne. Når westernfilm er lokaliseret til koreansk, placeres koreanske undertekster nogle gange lodret på højre side af skærmen.
Den sydkoreanske litterære standard foreskriver brugen af forskellige tegnsætningstegn for forskellige skriveretninger. Vestlig tegnsætning bruges i vandret tekst, mens hieroglyfisk tegnsætning bruges i lodret tekst. Nogle gange findes vestlig tegnsætning også i lodret tekst.
I det moderne Vietnam bruges lodret skrift sjældent. Det vietnamesiske sprog skrives ikke længere med hieroglyffer ( tye-nom ), men er skrevet med det latinske skrift " cuoc ngy ". Historisk set blev lodret skrift kun brugt til ti-nom og kinesiske tegn ( ti-nyo ). Før ty-nom og ty-nyo forsvandt, blev de optaget vandret i begge retninger.
Stavesystemet for ty-noma og ty-nyo havde ikke tegnsætningstegn.
Skriften til det gamle mongolske sprog og dets efterkommere, inklusive manchu-skriftet, er kun skrevet lodret fra venstre mod højre. Udenlandsk tekst skrevet i alfabetisk rækkefølge roteres 90°.
KalligrafiØstasiatisk kalligrafi er skrevet næsten udelukkende lodret.
TegneserierManga er normalt trykt med lodret tekst. Historien går fra højre mod venstre, siderne vender fra venstre mod højre. Vandret tekst i mangaen kan indikere, at karakteren taler engelsk.
Nogle manga-lokaliseringsprogrammer (såsom Shonen Jump ) beholder den originale siderækkefølge, mens andre spejler siderne, så de kører på samme måde som i europæiske bøger.
De første computere kunne kun understøtte vandret skrivning fra venstre mod højre, og kun på latin. I dag understøtter de fleste teksteditorer stadig ikke fuldt ud vertikal skrivning.
Selvom visning af lodret tekst stadig ikke er meget udbredt, understøtter operativsystemer lokaliseret i Østasien dets udskrivning. Skrifttypenavne til lodret tekst begynder med @ -tegnet [1] . Brugere redigerer dokumentet som vandret tekst, og når det udskrives, vil det orientere sig selv lodret.