Den administrativ-territoriale opdeling af Dagestan er en territorial organisation af staten (administrativ-territorial struktur af en konstituerende enhed i Den Russiske Føderation) og lokale myndigheder (organisationer af lokalt selvstyre) i Republikken Dagestan i Rusland .
I henhold til Republikken Dagestans forfatning og loven "Om Republikken Dagestans administrativ-territoriale struktur" omfatter emnet for Den Russiske Føderation følgende administrativt-territoriale enheder af republikansk betydning [1] [2] [3 ] ] :
Distrikterne er opdelt i bygder , landsbyråd (363), landsbyer (338 uden for landsbyråd); og byer af republikansk betydning omfatter byer , byer og landsbyer.
Den store by Makhachkala er opdelt i 3 distrikter .
Listen over administrativ-territoriale enheder af distrikts- og bybetydning er indeholdt i det forenede register over den administrative-territoriale struktur i Republikken Dagestan [2] [3] [4] [5] .
En af forskellene i den administrative-territoriale struktur i Dagestan, sammenlignet med andre emner i Den Russiske Føderation, er, at Dagestan sørger for en sådan administrativ-territorial enhed som en del af distriktet som et plot , der forener landsbyråd og landsbyer inden for dets grænser med et enkelt administrativt center, inden for et sådant sted, udøves statslige myndigheders og lokale selvstyreorganers beføjelser. Historisk set har Dagestan kun én sektion - Bezhtinsky-sektionen , som er en del af Tsuntinsky-distriktet [2] .
Som en del af organiseringen af lokalt selvstyre (kommunal enhed) i republikken, inden for grænserne af de administrativt-territoriale enheder af republikansk betydning i Dagestan , blev 761 kommuner dannet pr. 1. januar 2019 : [6] [7]
Den 25. november 2013 blev de centrale , Gorny , nordlige , sydlige territorialdistrikter dannet i Dagestan , som ikke er administrativt-territoriale enheder [8] .
Den 10. december 2020 blev de territoriale distrikter afskaffet [9] .
Befolkningen af distrikter ( kommunale distrikter ) og byer af republikansk betydning ( bydistrikter ) i Dagestan er angivet pr. 1. januar 2021, og i detaljer - også ifølge folketællingen fra 2010 : [10] [11] [12] [13 ]
Ingen. | titel | flag | våbenskjold | areal km² | samlet indbyggertal 01.jan.2021 personer | samlet befolkning 14.X.2010 [11] personer | bybefolkning 14.X.2010 [ 11] pers. | bybefolkning 14.X.2010 % _ | admin. centrum | indbyggertal i centret 14.X.2010 [13] pers. | bymæssig bebyggelse 14.X.2010 [13] pers. |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Distrikter (kommunale distrikter) | |||||||||||
en | Agul Agul. Agul distrikt | 793,54 | ↗ 10 366 [14] | 11204 | 0 | 0,00 % | Med. Tpig | 2730 | |||
2 | Akushinsky darg. Akhushala katI | 622,81 | ↗ 54 136 [14] | 53558 | 0 | 0,00 % | Med. Akusha | 4697 | |||
3 | Ahvakh Avar. Gӏakhvakh mukh | 196,87 | ↘ 24 448 [14] | 22014 | 0 | 0,00 % | Med. karat | 4153 | |||
fire | Akhtynskiy Lezg. Akhtsagh-distriktet | 1119,96 | ↗ 31 807 [14] | 32604 | 0 | 0,00 % | Med. Åh dig | 13405 | |||
5 | Babayurts gudfar. Baba-yurtlu yak, Baba-yurtlu Taraby Avar. Babayurt flyver ben. Babayurt-distriktet | 3.255,22 | ↗ 53 335 [14] | 45701 | 0 | 0,00 % | Med. Babayurt | 15227 | |||
6 | Botlikh Avar. Store fluer | 687,93 | ↗ 59 920 [14] | 54322 | 0 | 0,00 % | Med. Botlikh | 12159 | |||
7 | Buynaksky gudfar. Temir-khan-shura yak avar. Buynak mukh darg. Buynaksk katI | 1.826,58 | ↗ 84 132 [14] | 73402 | 0 | 0,00 % | Buynaksk _ | ||||
otte | Gergebil Avar. Khargabi muh | 346,52 | ↘ 20.037 [14] | 19910 | 0 | 0,00 % | Med. Gergebil | 5195 | |||
9 | Gumbetovsky ulykke. Bakul muh | 676,16 | ↘ 21.280 [ 14] | 22046 | 0 | 0,00 % | Med. Mechelta | 3314 | |||
ti | Gunibskiy Avar. Gandalal Muh | 609,52 | ↗ 30 102 [14] | 25303 | 0 | 0,00 % | Med. Gunib | 2271 | |||
elleve | Dakhadaevsky darg. Dakhadaevla kotl | 761,37 | ↘ 36 174 [14] | 36709 | 3060 | 8,34 % | Med. Urcarach | 4394 | |||
12 | Derbent aserisk. Darband-distriktet , Lezg. Chur distrikt , tab. Tzur-distriktet | 820,97 | ↘ 100 287 [14] | 99054 | 23265 | 23,49 % | Derbent _ | Beliji by (12 236), Mamedkala by (11 029) | |||
13 | Dokuzparinsky Lezg. Dokuzpara-distriktet | 376,89 | ↗ 15.060 [14] | 15357 | 0 | 0,00 % | Med. Usukhchay | 1881 | |||
fjorten | Kazbekovsky ulykke. Kazbekisk mukh , tjetjensk. Kazbekovn kIosht | 585,13 | ↗ 50 600 [14] | 42752 | 5202 | 12,17 % | Med. Dylym | 8640 | bylignende bebyggelse Dubki (5 202) | ||
femten | Kaitag darg. Haidakla-distriktet , gudfar. Haidakly yak | 678,24 | ↗ 33 322 [14] | 31368 | 0 | 0,00 % | Med. Majalis | 6815 | |||
16 | Karabudakhkent gudfar. Karabudakgent yak , darg. Karabudagkentla katI | 1426,64 | ↗ 100 094 [14] | 73016 | 7036 | 9,64 % | Med. Karabudakhkent | 15356 | Achi-Su by (1.679), Manas by (5.357) | ||
17 | Kayakentsky gudfar. Kyayagent yak | 691,08 | ↗ 58 854 [14] | 54089 | 0 | 0,00 % | Med. Novokajakent | 5130 | |||
atten | Kizilyurt Avar. Gizilyurt mukh , gudfar. Chir-yurt yak | 524,01 | ↗ 74 747 [14] | 61876 | 0 | 0,00 % | Kizilyurt _ | ||||
19 | Kizlyar Avar. Gizlyar mukh , darg. Kyzlyarla katI , ben. Kyzlar-distriktet | 3.047,44 | ↗ 77 815 [14] | 67287 | 0 | 0,00 % | Kizlyar _ | ||||
tyve | Kulinsky Laksk. Kkullal kanu | 650,63 | ↘ 10 465 [14] | 11174 | 0 | 0,00 % | Med. wachi | 817 | |||
21 | Kumtorkalinsky gudfar. Khumtorkali yak avar . Humtorkhala muh , | 1.256,08 | ↗ 28 863 [14] | 24848 | 6496 | 26,14 % | Med. Korkmaskala | 7722 | Tyube (6 496 ) | ||
22 | Kurakhsky Lezg. Kyuragi distriktet agul. Kurugi-distriktet | 698,74 | ↗ 14 989 [14] | 15434 | 0 | 0,00 % | Med. Kurakh | 3235 | |||
23 | Laksky Laksk. Lakral kanu | 703,91 | ↗ 12.036 [14] | 12161 | 0 | 0,00 % | Med. Kumukh | 1930 | |||
24 | Levashinsky darg. Lavashala katI , Avar. Lavash fluer | 813,24 | ↗ 80 476 [14] | 70704 | 0 | 0,00 % | Med. Levashi | 10011 | |||
25 | Magaramkent Lezg. Megyaramd khuyr | 654,68 | ↘ 56.037 [14] | 62195 | 0 | 0,00 % | Med. Magaramkent | 6953 | |||
26 | Novolaksky | 217,98 | ↘ 33 265 [14] | 28556 | 0 | 0,00 % | Med. Novolakskoe | 5951 | |||
27 | Nogai fod. Nogai-distriktet | 8.871,13 | ↘ 18.084 [14] | 22472 | 0 | 0,00 % | Med. Terekli Mekteb | 7993 | |||
28 | Rutulsky | 2.188,48 | ↘ 20 427 [14] | 22926 | 0 | 0,00 % | Med. Rutul | 4132 | |||
29 | Sergokalin darg. Sergokala katI | 528,40 | ↘ 26.645 [ 14] | 27133 | 0 | 0,00 % | Med. Sergokala | 8143 | |||
tredive | Suleiman-Stalsky Lezg. Stal Suleimanan-distriktet | 666,25 | ↗ 57 581 [14] | 58835 | 0 | 0,00 % | Med. Kasumkent | 13232 | |||
31 | Tabasaran fanen. Tabasaran-distriktet | 803,10 | ↗ 52 389 [14] | 52886 | 0 | 0,00 % | Med. Huchni | 3232 | |||
32 | Tarumovsky ulykke. Tarumovka fluer , darg. Tarumovkala katI , ben. Tarumovka-distriktet | 3.109,02 | ↗ 35 396 [14] | 31683 | 0 | 0,00 % | Med. Tarumovka | 5372 | |||
33 | Tlyaratinsky Avar. Laratya muh | 1.611,52 | ↘ 23.548 [14] | 22165 | 0 | 0,00 % | Med. Tlyarat | 1200 | |||
34 | Untsukulsky Avar. Unsokolo fluer | 559,86 | ↘ 31 331 [14] | 29547 | 4886 | 16,54 % | Shamilkala _ | 6274 | Shamilkala landsby (4 886) | ||
35 | Khasavyurt Avar. Khasavyurt mukh , gudfar. Khasav-yurt yak , Tjetjenien. Khasi-Yurtan kIosht | 1423,58 | ↗ 171 336 [14] | 141232 | 0 | 0,00 % | Khasavyurt _ | ||||
36 | Khiva fanen. Khiv-regionen , lezg. Khiv distrikt | 471,40 | ↗ 20.848 [14] | 22753 | 0 | 0,00 % | Med. Khiv | 2659 | |||
37 | Khunzakh Avar. Khunzakh-distriktet | 551,91 | ↘ 31 199 [14] | 31691 | 0 | 0,00 % | Med. Khunzakh | 4245 | |||
38 | Tsumadinsky Avar. Tsumada mukh | 1.178,48 | ↗ 26.692 [14] | 23345 | 0 | 0,00 % | Med. Agvali | 2455 | |||
39 | Tsuntinsky ulykke. Tsҏuntа mukh [15] | 1.538,91 | ↗ 20.865 [14] | 18282 | 0 | 0,00 % | Med. Tsunta | n/a | |||
Bezhtinsky del af ulykken. Bezhtа mukh [16] | 575,34 | ↗ 8433 [14] | 7240 | 0 | 0,00 % | Med. Bezhta | 3502 | ||||
40 | Charodinsky Avar. Chaparad muh | 894,03 | ↗ 14.052 [14] | 11777 | 0 | 0,00 % | Med. Tsurib | 2234 | |||
41 | Shamil Avar. Shamilil flyver | 892,19 | ↗ 30 426 [14] | 28122 | 0 | 0,00 % | Med. Hebda | 2552 | |||
Byer af republikansk betydning (bydistrikter) | |||||||||||
42 | by Makhachkala avar. Mahāchkhala , gudfar. Magachkala , darg. Myahӏyachkala , Laksk . Makhӏachkala , Lezg. Magachkala | 468,13 | ↗ 759 405 [14] | 696885 | 666311 | 95,61 % | Makhachkala _ | 572076 | Makhachkala ( 572.076 ) og 8 bymæssige bebyggelser [17] | ||
43 | by Buynaksk kum. Shura, Temir Khan Shura | 20,95 | ↗ 68 121 [14] | 62623 | 62623 | 100,00 % | Buynaksk _ | 62623 | |||
44 | by Dagestan Lights fanen. Dagustan Ts1ayar | 9,27 | ↗ 31 412 [14] | 27923 | 27923 | 100,00 % | Dagestan lys | 27923 | |||
45 | by Derbent , Aserbajdsjan. Dərbənd, Dəmir Qapı , tab. Tsali, Dere-bent , Lezg. Kwevar , rut. Derbend , darg. Chyali | 69,63 | ↘ 124 953 [14] | 119200 | 119200 | 100,00 % | Derbent _ | 119200 | |||
46 | by Izberbash kum. Yizbirbash | 22.55 | ↘ 55 996 [14] | 55646 | 55646 | 100,00 % | Izberbash _ | 55646 | |||
47 | Kaspiysk by | 32,94 | ↘ 121 140 [14] | 100129 | 100129 | 100,00 % | Kaspiysk _ | 100129 | |||
48 | by Kizilyurt kum. Kyzyl-yurt | halvtreds | ↗ 49 412 [14] | 43421 | 41176 | 94,83 % | Kizilyurt _ | 32988 | Kizilyurt by (32.988) og 2 bymæssige bebyggelser [18] | ||
49 | by Kizlyar kum. Kyzyl-yar | 32 | ↗ 52 502 [14] | 51707 | 51707 | 100,00 % | Kizlyar _ | 48984 | Kizlyar ( 48.984) og Komsomolsky (2723) | ||
halvtreds | by Khasavyurt kum. Khasav-yurt , Tjetjenien. Khasi-Evl | 40 | ↗ 155 144 [14] | 131187 | 131187 | 100,00 % | Khasavyurt _ | 131187 | |||
51 | by Yuzhno-Sukhokumsk | 91,7 | ↘ 10.503 [14] | 10035 | 10035 | 100,00 % | Yuzhno- Sukhokumsk | 10035 | |||
i alt Dagestan | ↗ 3.182.054 [14] | 2910249 | 1315882 | 45,22 % |
Nedenfor er en liste over landlige og bymæssige bebyggelser (med deres konstituerende bebyggelser), fordelt på kommunale distrikter.
Landlige bebyggelser kan omfatte én landlig lokalitet (i dette tilfælde kaldes de en landsby og svarer til landsbyen administrativ-territorial enhed ) eller flere landsbyer (i dette tilfælde kaldes de en selsovet og svarer til den administrativ-territoriale enhed selsovet ).
Bybebyggelse (inkluderer hver en bylignende bebyggelse og svarer til den administrativ-territoriale enhedsbebyggelse ) er med fed skrift .
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Det administrative center er byen Buynaksk (ikke en del af distriktet).
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Det administrative center er byen Derbent (ikke en del af distriktet).
Bybebyggelse:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Bybebyggelse:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Bybebyggelse:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Det administrative center er byen Kizilyurt (ikke inkluderet i distriktet).
Landlige bebyggelser:
Det administrative center er byen Kizlyar (ikke inkluderet i distriktet).
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Bybebyggelse:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Bybebyggelse:
Landlige bebyggelser:
Det administrative center er byen Khasavyurt (ikke inkluderet i distriktet).
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Landlige bebyggelser:
Bydistrikter i Dagestan omfatter bosættelser:
Byen Buynaksk Buynaksk _ byen Dagestan Lights Dagestan lys by Derbent Derbent _ by Izberbash Izberbash _ Kaspiysk by Kaspiysk _ byen KizilyurtI 1928 blev Dagestan ASSR opdelt i 26 kantoner og 2 underkantoner: Akhtinsky , Achikulaksky, Baba-Yurtovsky, Botlikhsky, Buynaksky, Gunibsky, Derbentsky, Kaytaksky, Karanogaysky, Kasum-Kentsky, Korkizmasakh-Karibsky, K. , Laksky, Levashinsky, Makhach-Kalinsky, Rutulsky, Tabasaransky, Tlyarotinsky, Urara (Dakhadaevsky), Khasav-Yurtovsky, Khunzakhsky, Tsumadinsky, Charodinsky og Shelkovsky kantoner; Gumbetovsky og Kazbekovsky underkantoner.
I 1929 blev kantonerne og underkantonerne omdøbt til distrikter og underdistrikter.
I 1930 blev Tsuntinsky-distriktet dannet, og underdistrikterne Gumbetovsky og Kazbekovsky fik status som distrikter.
I 1933 blev Akhvakh-regionen dannet.
I 1934 blev distrikterne Agulsky, Akushinsky og Dokuzparinsky dannet [20] .
I 1935 blev Makhach-Kalinsky-distriktet afskaffet. På samme tid blev Karabudakhkent, Kayakent, Kayasulinsky, Kulinsky, Kumtor-Kalinsky, Untsukulsky og Khiva-regionerne dannet.
I 1938 blev Korkmas-Kalinsky-distriktet omdøbt til Sergo-Kalinsky. Samme år blev distrikterne Achikulaksky, Kara-Nogaisky, Kayasulinsky, Kizlyarsky og Shelkovsky overført til Ordzhonikidzevsky Krai .
I 1939 fik Buynaksk status som en by med republikansk underordning.
I 1943 blev distrikterne Aukhovsky og Magaramkentsky dannet.
I marts 1944 blev Vedensky, Kurchaloevsky, Nozhai-Yurtovsky, Sayasanovsky, Cheberloevsky og Sharoevsky distrikter overført fra den afskaffede Tjetjenske-Ingusj ASSR til Dagestan ASSR. I juni samme år blev Kurchaloevsky-distriktet omdøbt til Shuragatsky-distriktet, Nozhai-Yurtovsky-distriktet - til Andalalsky, Sayasanovsky-distriktet - til Ritlyabsky Aukhovsky-distriktet - til Novo-Laksky. Cheberloevsky og Sharoevsky distrikterne blev afskaffet.
Også i 1944 blev Gergebilsky og Kizil-Yurtovsky dannet; Kumtor-Kalinsky og Tsuntinsky distrikter blev afskaffet.
I 1946 blev Tsudahari-regionen dannet .
I 1947 modtog Kaspiysk og Khasavyurt status som byer med republikansk underordning.
I 1950 fik Izberbash status som en by med republikansk underordning; samtidig blev Makhachkala-regionen dannet, men allerede i 1951 blev den afskaffet.
Den 25. juni 1952 blev Dagestan ASSR opdelt i 4 distrikter: Buynaksky , Derbentsky , Izberbashsky og Makhachkala . Den 24. april 1953 blev distriktsopdelingen ophævet.
I midten af 1950'erne blev distrikterne Leninsky (centret er byen Makhachkala) og Tsuntinsky (centret er landsbyen Bezhta) dannet.
I 1956 blev Tsudakharsky-distriktet afskaffet.
I 1957 blev Karanogay (midten - landsbyen Terekli-Mekteb), Kizlyar, Krainovsky og Tarumovsky overført til Dagestan ASSR fra Grozny-regionen . Samtidig blev Andalal-, Vedensky-, Ritlyabsky- og Shuragatsky-regionerne overført til den genoprettede Tjetjenske-Ingush ASSR.
I 1960, i stedet for Kakhibsky-distriktet, blev det sovjetiske dannet. Dokuzparinsky, Karabudakhkentsky, Krainovsky og Untsukulsky distrikter blev afskaffet.
I 1963 var Akushinsky, Akhvakhsky, Babayurtovsky, Gergebilsky, Gumbetovsky, Dakhadaevsky, Kayakentsky, Kizil-Yurtovsky, Kulinsky, Kurakhsky, Leninsky (med et center i byen Makhachkala), Magaramkentsky, Tarumovsky-distrikter og Charodinsky-distrikter. Untsukulsky-distriktet blev dannet (centret er landsbyen Gergebil). Buynaksky-distriktet blev omdøbt til Leninsky (center - Buynaksk). Kizilyurt fik status som en by med republikansk underordning.
I 1964 blev distrikterne Akushinsky, Gumbetovsky (centret er landsbyen Mekhelta), Kulinsky (centret er landsbyen Vachi), Kurakhsky og Charodinsky (centret er landsbyen Tsurib) dannet.
I 1965 blev Akhvakhsky (centret er landsbyen Karata), Babayurtovsky, Buynaksky, Gergebilsky, Dakhadaevsky (centret er landsbyen Urkarakh), Kayakentsky (centret er landsbyen Novokayakent), Magaramkentsky og Tarumovsky distrikter dannet. Centrum af Leninsky-distriktet blev flyttet til landsbyen. Karabudakhkent, og centrum af Untsukulsky-distriktet - i landsbyen. Untsukul. Karanogaysky-distriktet blev omdøbt til Nogaysky.
I 1966 blev Kizilyurt-distriktet dannet med centrum i byen Kizilyurt.
I 1969 blev Kasumkent-distriktet omdøbt til Suleiman-Stalsky.
I 1988 modtog Yuzhno-Sukhokumsk status som en by med republikansk underordning.
I 1992 blev Leninsky-distriktet omdøbt til Karabudakhkentsky.
I 1993 blev Bezhtinsky-delen af Tsuntinsky-distriktet dannet med et center i landsbyen. Bezhta. Samme år blev Dokuzparinsky-distriktet dannet med et center i landsbyen. Usukhchay og Kumtorkalinsky-distriktet med centrum i landsbyen. Kormaskala.
I 1994 blev det sovjetiske distrikt omdøbt til Shamilsky.
i Den Russiske Føderation | Administrativ-territorial opdeling af emner|
---|---|
Rep. | |
Kanterne | |
Område |
|
Byer | |
A. region | |
A. env. | |
|