Phycourobilin
| Phycourobilin |
|---|
3D billede |
Systematisk
navn |
3-[2-[( Z )-[3-(2-carboxyethyl)-5-[ [( 2R ) -4-ethyl-3-methyl -5-oxo-1,2-dihydropyrrol-2-yl]methyl] -4-methyl-2-pyrrolidin]methyl]-5-[ [( 2S ) -3-ethyl-4-methyl-5-oxo-1,2-dihydropyrrol-2-yl]methyl]
-4-methyl- 1H- pyrrol-3-yl]propansyre |
| Chem. formel |
C33H42N4O6 _ _ _ _ _ _ _ |
| Rotte. formel |
C33H42N4O6 _ _ _ _ _ _ _ |
| Molar masse |
590,71 g/ mol |
| Reg. CAS nummer |
61932-71-6 |
| PubChem |
5289229 |
| SMIL |
[ http://chemapps.stolaf.edu/jmol/jmol.php?model=CCC1%3DC%28C%28%3DO%29N%5BC%40H%5D1CC2%3DC%28C%28%3DC%28N2%29%0A %5CC%3DC%2F3%5CC%28%3DC%28C%28%3DN3%29C%5BC%40%40H%5D4C%0A%28%3DC%28C%28%3DO%29N4%29CC%29C%29C%29CCC %28%3DO%29O%29CCC%28%3DO%29O%29C%29C CCC1=C(C(=O)N[C@H]1CC2=C(C(=C(N2)
\C=C/3\C(=C(C(=N3)C[C@H]4C
(=C(C(=O)N4)CC)C)C)CCC(=O)O)CCC(=O)O)C)C]
|
| InChI |
InChI=1S/C33H42N4O6/c1-7-20-19(6)32(42)37-27(20)14-25-18(5)23(10-12-31(40)41)29(35- 25)15-28-22(9-11-30(38)39)17(4)24(34-28)13-26-16(3)21(8-2)33(43)36-26/ h15,26-27,35H,7-14H2,1-6H3,(H,36,43)(H,37,42)(H,38,39)(H,40,41)/b28-15-/ t26-,27+/m1/s1KDCCOOGTVSRCHX-YYVBKQGDSA-N
|
| CHEBI |
45097 |
| ChemSpider |
4451232 |
| NFPA 704 |
0
0
0 |
| Data er baseret på standardbetingelser (25 °C, 100 kPa), medmindre andet er angivet. |
Phycourobilin er en orangefarvet tetrapyrrol involveret i processen med fotosyntese i cyanobakterier og rødalger . Kromoforen er knyttet til phycobiliproteinet phycoerythrin , den distale del af lyshøstsystemet ( phycobilisomes ).
Kombineret med phycoerythrin har phycourobilin et absorptionsmaksimum på 495 nm . Denne kromofor er sædvanligvis donorkromoforen i phycoerythriner, og modtagerkromoforen er phycoerythrobilin. Det kan også bindes til bindende polypeptider i phycobilisome , hvor dets rolle endnu ikke er fuldt ud forstået.
Phycourobilin findes i marine organismers phycobilisomer, hvilket giver dem mulighed for effektivt at absorbere grøn-blåt lys. I den næsten allestedsnærværende marine cyanobakterie Synechococcus korrelerer mængden af phycourobilin i phycobilisomes med den økologiske niche , som bakterien besætter: dybhavssynechococcus er meget rig på phycourobilin , mens kystvarianten indeholder meget lidt. Alt dette vidner om den enestående tilpasning af det cyanobakterielle lys-høstsystem, da oceaniske farvande er usammenlignelige rigere på blåt lys end kystnære.
