Three Kingdoms (roman)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 24. december 2021; checks kræver 9 redigeringer .

De tre kongeriger ( traditionel kinesisk 三國演義, ex.三国演义, pinyin Sānguó yǎnyì , pall. Sango yanyi ) er en historisk roman fra det 14. århundrede, der tilskrives Luo Guanzhong . Det foregår i de turbulente år mod slutningen af ​​Han-dynastiet og de tre kongerigers periode i kinesisk historie , fra 169 e.Kr. til genforeningen af ​​landene i 280 af staten Western Jin . Hører til de fire klassiske kinesiske romaner .

Fortællingen – dels historisk, dels legendarisk og dels mytisk – romantiserer og dramatiserer livet for de feudalherrer og deres følge, som forsøgte at erstatte eller genoprette det aftagende Han-dynasti. Selvom der er hundredvis af karakterer i romanen, er hovedfokus på de tre magtblokke, der opstod fra resterne af Han-dynastiet og til sidst dannede tre stater - Cao Wei , Shu Han og det østlige Wu . Romanen omhandler plots, personlige og militære kampe, intriger og disse staters kamp for at opnå dominans i næsten 100 år.

Romanen om de tre kongeriger er anerkendt som en af ​​de fire store klassiske romaner i kinesisk litteratur; den indeholder i alt 800.000 ord og næsten tusind dramatiske karakterer (for det meste historiske) fordelt på 120 kapitler [1] . Romanen er et af de mest elskede litterære værker i Østasien [2] og dens litterære indflydelse i regionen er blevet sammenlignet med Shakespeares værker i engelsk litteratur [3] . De tre kongeriger er måske den mest læste historiske roman i det sene kejserlige og moderne Kina [4] . Herbert Giles udtalte, at blandt kineserne selv anses denne roman for at være den største af alle kinesiske romaner [5] .

Forfatter

Forfatteren til romanen er angiveligt Luo Guanzhong [ 6] (ca. 1330-1400  ), som skabte værket baseret på hofhistorikeren Chen Shous annaler .

Plot

Romanen består af 120 kapitler.

Kapitel 1

Det første kapitel giver et kort resumé af kinesisk historie fra de syv krigsførende staters periode (5.-3. århundrede f.Kr.) til begyndelsen af ​​slutningen af ​​Han-dynastiet (184). Hovedpersonerne i romanen , Liu Bei , Guan Yu og Zhang Fei , i Ferskenhaven, aflægger en ed til hinanden om at være brødre, tjene staten og bringe fred til almindelige mennesker.

Kapitel 2-79

Kapitel to til nioghalvfjerds beskriver magtkampe, krige og diplomatiske intriger, der fandt sted under det sene Han-dynasti (184-220).

Kapitel 80-120

Kapitlerne firs til hundrede og tyve beskriver i detaljer begivenhederne i æraen med de tre kongeriger (220-280), da det forenede kinesiske Han-imperium brød op i 3 kongeriger i krig med hinanden:

Borgerkrige fortsætter indtil Jin-dynastiets samling af kongerigerne i 280 .

Troværdighed

Det historiske omrids i romanen er kombineret med en pæn mængde skønlitteratur.

Luo Guanzhong giver ofte sine karakterer personlige vurderinger, og opdeler dem vilkårligt i positive og negative.

Billederne af karaktererne svarer ikke fuldt ud til deres prototyper, men romanens popularitet førte til, at de blev fastgjort i folkets hukommelse som klare stereotyper. Tom var tjent med den aktive brug af scenerne fra "De tre kongeriger" i det traditionelle kinesiske teater.

Udgaver

I Kina

Den første udgave af Luo Guanzhongs roman (ved træsnitsmetode ) går tilbage til 1494 , og i løbet af de næste fem århundreder forblev den konsekvent på toppen af ​​popularitet. I al den tid, kinesisk litteratur har eksisteret, har ikke en eneste roman modstået så mange genoptryk. Alle læste romanen: fra kejseren til repræsentanter for de sociale lavere klasser.

I det fremmede Europa

Det er også en af ​​de første kinesiske romaner, der er blevet oversat i Europa.[ angiv ] . Udlændinge, der forsøger at forstå kinesisk kultur og studere kinesisk historie, henvender sig ofte til denne særlige roman sammen med den klassiske konfucianske Pentateuch .

I Rusland

Den første træsnit-udgave af romanen udkom i Rusland i 1821, efter at være blevet specielt købt i Beijing af E. F. Timkovsky , en embedsmand fra det asiatiske departement i Udenrigsministeriet , der var tildelt den russiske spirituelle mission . Den bar titlen "De tre kongerigers historie" [7] :3 .

I 1954 blev romanen "Three Kingdoms" første gang oversat til russisk af V. A. Panasyuk og udgivet med kommentarer af sinolog B. L. Riftin [8] .

Udgaver på russisk

Skærmtilpasninger

Individuelle plots

og osv.

Se også

Noter

  1. ↑ Luo, Guanzhong, tilskrevet, oversat fra kinesisk med efterord og noter af Moss Roberts. Three Kingdoms: En historisk roman. — Berkeley; Beijing: University of California Press; Foreign Languages ​​Press, 1991. - ISBN 0520068211 .
  2. ↑ Kim, Hyung-eun (Anmeldelse) Historisk kinafilm lever op til forventningerne . Korea JoongAng Daily (11. juli 2008). - "De tre kongerigers romantik kan sammenlignes med Bibelen i Østasien. Det er en af ​​de mest læste, hvis ikke, de mest læste klassikere i regionen." Arkiveret fra originalen den 25. december 2011.
  3. ↑ Shoji, Kaori -krigen som visdom og lemlæstelse . The Japan Times (6. november 2008). - "I Østasien er romantik på niveau med Shakespeares værker... på samme måde som folk i Storbritannien vokser op med at studere Hamlet og Macbeth ." Hentet 1. juni 2021. Arkiveret fra originalen 2. juni 2021.
  4. ↑ Ng, On-cho. Mirroring the Past: The Writing and Use of History in Imperial China / On-cho Ng, Q. Edward Wang. - Honolulu : University of Hawaii Press, 2005. - S. 86. - ISBN 0824829131 .
  5. ↑ Herbert Giles . En historie om kinesisk litteratur . - London: W. Heinemann, 1901. - S.  277 . "Hvis der blev taget en afstemning blandt folket i Kina om den største blandt deres utallige romaner, ville historien om de tre kongeriger utvivlsomt komme først ud."
  6. ↑ Encyclopedia of Literary Translation til  engelsk . - Taylor & Francis , 1998. - P. 1221-1222. - ISBN 1-884964-36-2 . Arkiveret 4. april 2017 på Wayback Machine
  7. ↑ Riftin B. "Three Kingdoms" og dets forfatter // Luo Guanzhong. Tre kongeriger: Romersk / Pr. med hval. V. Panasyuk , red. S. Khokhlova; forberedt tekst, forord og kommentere. B. Riftina . - M .: Skønlitteratur , 1984. - S. 3-20 .
  8. ↑ Riftin, 2008 .

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier