Parisisk dialekt

Pariserdialekt ( fr.  Parler parisien ) er en dialekt ( patois ) af det franske sprog , karakteristisk for Paris og dets omegn.

Den parisiske dialekt refererer til den franske dialekt af det franske sprog, almindelig i området omkring Paris-bassinet (Ile-de-France) [1] . Standardfransk udviklede sig hovedsageligt fra Île-de-France-dialekten. Det skal bemærkes, at i det moderne Frankrig er forskellene mellem dialekter i det franske sprog ubetydelige - de bruges alle som patois (dialekter) og i litteraturen - kun for at give teksten en regional smag.

På nuværende tidspunkt indebærer begrebet "Paris-dialekt" hovedsageligt sociolingvistiske træk. Der er to hovedaccenter i det: parigo - talen fra almindelige mennesker fra Menilmontant og Belleville kvartererne (af franskmændene selv kaldet " titi parisien "), og den såkaldte "borgerlige accent" - dialekten i det 16. distrikt og distrikterne Neuilly , Passy , Auteuil . Parigot -accenten var udbredt på grund af biografens udvikling i 1930'erne og 1940'erne, men er for nylig blevet erstattet af forstadsungdomsslang . Den borgerlige accent er det storbyuddannede bourgeoisis tale. Det skyldes, at Paris er hovedstaden i Frankrig, hvor en lang række uddannelsesinstitutioner og nationale medier er koncentreret [2] . På grund af dette er den parisiske dialekt, der udsendes på radio og tv, udbredt både i selve Frankrig og i andre fransktalende lande , især det fransktalende samfund i Belgien , hvor de franske medier er nøje kontrolleret, hvilket bidrager til gennemsnit af de anvendte former for det franske sprog og eliminerer forskellen mellem dets dialekter [3] .

Besynderligheder ved den parisiske dialekt

Noter

  1. ↑ Dialekter af det franske sprog uden for Frankrig: historie og modernitet
  2. ↑ Franske accenter: deres mangfoldighed og ejendommeligheder . Hentet 19. august 2017. Arkiveret fra originalen 19. august 2017.
  3. ↑ "L'accent parisien existe-t-il" Arkiveret 31. december 2013 på Wayback Machine , konsulteret 26. oktober 2012.

Litteratur