Pai Soares de Taveiros | |
---|---|
Pai Soarez de Taveiros | |
Cantiga No mundo nom me sei parelha - A 38, Songbook of Ajud | |
Fødselsdato | slutningen af det 12. - begyndelsen af det 13. århundrede |
Fødselssted | Taveiros, Pontevedra-provinsen , Kongeriget Galicien |
Dødsdato | ukendt |
Et dødssted | ukendt |
Borgerskab | Kongeriget Castilien og León |
Beskæftigelse | digter , troubadour |
År med kreativitet | første halvdel af det trettende århundrede |
Retning | høvisk poesi |
Genre | cantiga |
Værkernes sprog | galicisk-portugisisk |
![]() | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Pay Soares de Taveiros ( Galic. Pai (Paio) Soarez de Taveirós , havn. Paio Soares de Taveirós ; formentlig i slutningen af XII - begyndelsen af det XIII århundrede, Taveiros, provinsen Pontevedra , Kongeriget Galicien - formodentlig midten af det XIII århundrede) - Galicisk troubadour fra første halvdel af det XIII århundrede ) , en repræsentant for troubadourskolen på den Rhenske Halvø . Fra begyndelsen af det 19. århundrede og frem til første halvdel af det 20. århundrede blev han betragtet som forfatteren til den tidligst overlevende sekulære cantiga i galicisk-portugisisk Cantiga da Guarvaia (eller Cantiga da Ribeiriña ).
I de overlevende tre hovedsamlinger af sekulære cantigues på galicisk-portugisisk: "Ajudas sangbog " (CA), " Nationalbibliotekets sangbog " (CB) og " Vatikanets sangbog " ( Cancioneiro da Vaticana - CV) er der forskellige stavemåder af navnet på troubaduren:
pay soarez / Paay soares / Paay soarez - tensons Ai, Pai Soárez, venho-vos rogar (B 144) er i omløb: [1] ; paay soarez de taveiroos - før kærligheden cantiga Cuidava-m'eu, quando nom entendia (B 145) [2] ; pae soarez - før cantiga om en ven O meu amigo, que mi dizia (V 239) [3] .Trubadurens navn findes ikke i middelalderlige dokumenter. Kilden til biografisk information er Cantigas fra Taveiros. Af den forklarende post før tenson Vi eu donas em celado (B 142) følger det, at Taveiros havde en bror, en troubadour fra det tidlige stadie af udviklingen af de galicisk-portugisiske tekster, Pero Velho de Taveirós , som var medforfatter til tenson [4] .
Der er ingen tvivl om, at begge troubadourer kom fra en ikke særlig adelig galicisk adelsfamilie, der slog sig ned i Taveiros ( Taveirós ), Pontevedra . Sandsynligvis var begge brødre forbundet med familien til den galiciske stormand Don Rodrigo Gomez de Trava ( D. Rodrigo Gomes de Trava eller Trastâmara , formentlig død i 1261 ), som besøgte hoffet hos kong Alfonso IX af León og Galicien , konger af Castilla Fernando III Saint , Alfonso X Wise , og bidrog til udviklingen af galicisk-portugisisk poesi.
Den adelige castilianske dona-borgmester ( Maior Afonso de Menezes ), der nævnes i den forklarende note til tensonen, blev sandsynligvis født helt i begyndelsen af det 13. århundrede. Xavier Ron Fernández afviser ikke Carolina Michaëlis de Vasconcelos ' mening om , at hvis hun giftede sig med Don Rodrigo Gomez de Trava/Trastamara i 1220'erne, kan hendes død have været i perioden fra 1261 til 1266 , den nævnte tenson kunne være blevet skabt mellem 1215 og 1228 i Galicien under Alfons IX's regeringstid [5] .
Fra kærlighedscantiga Quantos aqui d'Espanha som (A 33, B 148), hvor toponymet Spanien bruges i betydningen den tidligere romerske provins, det vil sige hele den iberiske halvø [6] , er det tydeligt, at troubadour tilbragte nogen tid uden for Pyrenæerne, muligvis i det sydlige moderne Frankrig . På nuværende tidspunkt kan man ikke få mere at vide om troubadurens biografi. Xavier Ron Fernandez antyder, at tidspunktet for trubadurens musikalske og poetiske aktivitet kan falde på perioden fra 1220 til 1240 [7] eller til 1250 [ 8] .
13 cantigues af Taveiros har overlevet: 7 kærlighedssange, 2 cantigues om en ven , 2 tensons og 2 cantigues af en ubestemmelig genre. Tenson - Ai, Pai Soárez, venho-vos rogar (B 144) er skrevet med den portugisiske trubadur Martim Soares [9 ] . En anden tenson blev skabt med hans bror Pero Velho de Taveiros. Derudover stilles der spørgsmålstegn ved forfatterskabet af 2 cantig på grund af inkonsistensen af indirekte data [10] . Et fragment af cantigaen om kærligheden Meus olhos, gram coita d'amor (A 39) tilhører højst sandsynligt den galiciske troubadur Pero da Ponte ( Pero da Ponte ) [11] , og cantigaen om en ven Quando se foi meu amigo, (B 640, V 241) gentaget i sangbøger, efterfulgt af navnet på den galiciske troubadur eller jonglør Afonso Eanes do Coton ( Afonso Anes do Cotom - B 827, V 413) [12] .
Alle cantigas af Taveiros findes i de tre hovedsamlinger af sekulære cantigas på galicisk-portugisisk (CA, CB og CV). Heraf er 3 sange kun bevaret i Ajud Sangbogen, og de øvrige 3 - kun i CB. 5 sange indeholder et omkvæd , og de resterende 8 er af typen "mestria" ( mestria ), altså skrevet uden omkvæd. På trods af at verdslige cantigas blev optaget i middelalderlige sangbøger uden notation , bør de bevarede tekster henføres til den musikalske og poetiske genre-sange. Dette er angivet med tomme mellemrum i Ajud-sangbogen, som var beregnet til optagelse af notation.
O meu amigo, que mi dizia que nunca mais migo viveria, Que muito m' el avia jurado O que jurava que me non visse, Melhor o fezo ca o non disse:
|
Min elskede kaldte mig hadefuld; venstre - men nu er skat vendt tilbage! Den, der truede med at glemme vejen til mig, Selvom min skat var vred på mig Han ændrede sin vrede til barmhjertighed – gudskelov! Oversat af A. Rodossky [13] . |
"The Song of the Scarlet Veil" ( Cantiga da Garvaia ) [14] også kendt under et andet almindeligt navn "Cantiga da Ribeirinha" ( Cantiga da Ribeirinha ) er opført i Ajud Songbook under nummeret A 38 - No mundo nom me sei parelha , (B Jeg kender ikke nogen som mig i verden) og var længe anset for det første poetiske værk i det galicisk-portugisiske sprog, skrevet omkring 1198 .
Cantiga blev komponeret på et tidligt tidspunkt i udviklingen af galicisk-portugisisk poesi og er et af de mest fremragende og diskuterede værker af de pyrenæiske troubadourer. Genren, den nøjagtige betydning af sangen, datering, identifikation af den nævnte karakter og endda forfatterskab diskuteres. Denne sang er kun med i Ajuds sangbog, som for det meste indeholder kærlighedskantigaer, men dens genre er ret svær at udpege. Sangen er fuld af ironi, hvilket forårsagede opdelingen af forskere i to fløje. Nogle kritikere henviser sangen til genren cantig om kærlighed, andre til satiriske sange. Forskere er i stigende grad overbeviste om, at hvis den såkaldte "Sang om det skarlagenrøde slør" ikke er eksplicit satirisk, så kan det endnu mindre være en kanonisk kærlighedssang. Den humoristiske tone, specifikke detaljer, angivelse af damens stamtavle adskiller sangen fra de traditionelle cantigues om kærlighed, hvilket bringer den tættere på satire-genren. Højst sandsynligt er cantigaen en legende kommentar til en specifik situation, hvor en trubadur fangede en dame i en upassende form, altså ikke klædt efter etikette: i en nederdel uden kappe ( garvaia ) [15] .
I slutningen af det 19. århundrede skulle Caroline Michaelis de Vasconcelos allerede forklare betydningen af dette forældede ord: overtøj, kappe, frakke, som 100 år efter skrivningen af cantiga (i det 14. århundrede ) blev kongens påklædning. og hans nærmeste slægtninge [16] .
Cantiga overtræder den høviske poesi-kanoner, da sangens tekst nævner damens herkomst: "datter af don Paio Moniz" ( filha de don Paai Moniz ). Men på tidspunktet for oprettelsen af sangen var mindst tre personer kendt i Galicien under navnet Pai eller Paio Moniz : Pai Moniz de Rodeiro, Pai Moniz de Refronteira, Pai Moniz Varela [5] . Derfor anses det nu for meget tvivlsomt, om den person, der nævnes i sangen, kunne identificeres med Maria Pais Ribeira ( Maria Pais Ribeira ), med tilnavnet "Ribeirinha" ( Ribeirinha - datter af Pay Moniz de Cabreira e Ribeira ), dvs. elskerinde af den portugisiske kong Sancho I med 1198 til 1211 . Det er mere sandsynligt, at "Don Payo Moniz' datter" ikke betød den geniale "Riberinha", men den galiciske dame [17] . Moderne forskere deler ikke opfattelsen af forskere fra det 19. - første halvdel af det 20. århundrede. vedrørende tidspunktet for oprettelsen af cantigaen. For eksempel tvivler José Carlos Miranda ( Miranda, José Carlos ) på, at forfatteren til canti A36-A39 kunne være Pai Soares de Taveiros, finder grundlag for hypotesen om, at Alfonso X den Vise kunne gemme sig under det anonyme navn, og antyder, at " The Song of the Scarlet Veil" (A 38) blev skrevet omkring 1244 [18] . I øjeblikket anses den tidligste overlevende sekulære sang på galicisk-portugisisk for at være spottens og bagvaskelsens cantiga, Ora faz host'o senhor de Navarra , af den portugisiske trubadur João Soares de Paiva .
![]() |
|
---|
Troubadourer på den iberiske halvø | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Manuskripter | |||||||
Forfattere af den provencalske skole |
| ||||||
Forfattere af den galicisk-portugisiske skole |
| ||||||
Relaterede artikler |