Oshaya Rabba | |
---|---|
Religion | jødedom |
Fødselsdato | omkring 3. århundrede |
Dødsdato | omkring 3. århundrede |
Oshaya (også Oshaia ; Goshaia ; Hoshaia ) Rabbah ( omkring det 3. århundrede - omkring det 3. århundrede ), - den første generation af palæstinensisk amora (halv -tannaim ); redaktør af samlingen baryt [1] . Påstået forfatter til " Genesis Rabbah ".
Titlen "Rabba", som også blev båret af nogle andre amorer fra den første generation (rabbinerne Khiya Rabba , Isaac Rabba , Axa Rabba , osv.), betød ifølge nogle " ældste " for at skelne den fra de senere skriftkloge af samme navn [2] , og " Great ", det vil sige en fremragende videnskabsmand - efter andres mening [3] . Nogle gange også kaldet " Beribi " ( בריבי ), men oftest forekommer hans navn uden nogen titel.
Tilsyneladende var han samtidig med rabbiner Hoshaya Zeir (bogstaveligt talt "lille Hoshaya") fra byen Negardei , hvorfor han blev kaldt Zeir for at skelne ham fra Hoshaya Rabbah [4] [5] .
Hans far, Rabbi Hama, og bedstefar, Rabbi Bisa, var berømte videnskabsmænd, hvilket er grunden til, at ordene "triple cord" blev anvendt på Oshaya ( Hebr. החוט המשולש ) [6] [1] .
Hans lærere var: far [7] , Rabbi Chiya [8] og andre. En samtidig og ven af Rabbi Jude II [9] . [en]
Ifølge nogle forskere havde han sit akademi i det sydlige Palæstina, ikke langt fra akademiet i Bar Kappara [10] . I. Halevi hævder, at han havde et akademi i den galilæiske by Sepphoris , hvor Bar-Kappara boede på et tidspunkt. Ifølge Bacher var Oshayas hjemby Cæsarea , hvor hans forældre også boede [11] ; navnet םורד kunne også referere til Caesarea Maritima, og akademiet i Bar-Kappara lå i udkanten af samme by, Duurp [12] . [en]
Hans akademi i Cæsarea blev besøgt i 13 år af den berømte Rabbi Johanan , selvom han, som Talmud vidner om , selv havde stor viden og ikke havde brug for Hoshaya [13] . [en]
Han var berømt i Cæsarea og var også kendt i det ikke-jødiske miljø. En filosof fortæller for eksempel, at han henvendte sig til Oshaya med et spørgsmål om omskæringsritualet; ifølge Bacher er denne filosof ingen ringere end Origenes , som også boede i Cæsarea og især gjorde oprør mod denne rite [14] [1] .
Da patriarken Rabbi Gamliel III ønskede at indføre " demai " (tiende) i Syrien , protesterede Hoshaya mod den nye udvisning, og patriarkens hensigt blev ikke realiseret [15] . [en]
Han var kendetegnet ved høj moral [16] . Midrash siger, at da Hoshaya erfarede, at hans proteger, folks dommere, offentligt hengav sig til druk, udbrød han, ude af stand til at bære denne skam, udbrød: "Livet er modbydelig for mig" [17] og døde straks [18] [1] .
Det forekommer sandsynligt, at Hoshaya var bekendt med Philons skrifter , hvilket kan forklare nogle af de tankeligheder, der findes hos Philo og i fortolkningen af Bibelen af Rabbi Hoshaya [19] . Forfatterne af EEBE antyder, at Oshaya var godt bekendt med det antikke græske sprog , da han i vid udstrækning brugte det i aggadiske fortolkninger [20] . [en]
I halacha er Rabbi Hoshaya bedre kendt som redaktøren af Barait- samlingen . Han samlede gamle traditioner, der ikke var inkluderet i Mishnah . I de tidlige dage efter kompileringen af Mishnah var mange af Rabbi Juda I 's disciple involveret i kompileringen af særlige koder, både ud over Mishnah og uafhængigt af den. Og samlingerne af barait Hiyi og Oshayi var kendetegnet ved deres nøjagtighed og nød stor autoritet [21] . I samlingen af Oshaya er der modsætninger med Hiyyas baritter [22] . I Talmuderne er Rabbi Hoshayas baraita ofte givet med indledende ord af Heb. איעשוה ׳ר ינת . Hans samling var højt værdsat; efterfølgende amorer : r. Simon ben Lakish , f. Eleazar og R. Jonas kaldte ham "Mishnas fader" [23] .
Der er to halachiske holdninger hos Hoshaya, som vidner om hans uafhængighed og et bredt syn i halakhaen [1] :
Mange haggadahs er blevet bevaret fra Oshaya [1] .
Sammensætningen af midrash " Genesis Rabbah " [26] er ukorrekt tilskrevet ham , hvilket sandsynligvis skete, fordi dette midrash begynder med en aggadisk introduktion på vegne af Hoshaya. Ifølge Epstein [27] kompilerede han virkelig en Midrash til 1. Mosebog , som er citeret i Talmud under titlen "agadta de-be-Rab" [28] , men denne mening er ikke underbygget. [en]
Ibn Daoud tilskriver Oshaya sammen med Rabbi Chiya også udgaven af Mekhilta [29] . [en]
Den tannaitiske bog " Sifre ", ifølge Epsteins forslag [30] , modtog sin endelige udgave i skolen i Oshaya [1] .
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|
Tannaierne er forfatterne til Mishnah | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|