Volzhina, Natalia Albertovna
| Natalia Albertovna Volzhina | |
|---|---|
| Fødselsdato | 1903 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 1981 |
| Et dødssted | |
| Land | |
| Beskæftigelse | oversætter |
 Arbejder hos Wikisource | |
Natalia Albertovna Volzhina , Volzhina-Grosset ( 1903 , Penza - 1981 , Moskva ) - sovjetisk og russisk oversætter . På moderens side tog barnebarnet af forfatteren Valerian Volzhin (1845-1919) dette efternavn som et litterært pseudonym.
Hun dimitterede fra skolen i Penza og Institute of New Languages i Moskva, hun studerede også på en musikskole. Hun fungerede som oversætter af skønlitteratur fra engelsk siden 1929, var medlem af Ivan Kashkins kreds - den såkaldte kreds af Kashkins, samarbejdede i tidsskriftet International Literature . Medlem af Forfatterforeningen siden 1941.
De mest populære romaner oversat af Volzhina var Ethel Lilian Voynichs The Gadfly , Arthur Conan Doyles The Hound of the Baskervilles and The Lost World , Jack Londons The White Fang , Harriet Beecher Stowes onkel Toms hytte , Ernest Hemingway 's For Whom the Bell Tolls "og" øer i havet "(begge sammen med E. D. Kalashnikova ). Nora Gal fremhæver blandt Volzhinas mesterværker John Steinbecks værker - romanen " Vredens druer " og især historien "Pearl" [1] . Blandt oversætterens andre værker er romanerne af Charles Dickens " Our Mutual Friend " (sammen med N. L. Daruzes ) og " Antiquities Shop ", John Galsworthys " Proprietor " , Graham Greenes " Power and Glory ", " Comedians " og "På bekostning af tab" , James Baldwins If Beale Street Could Talk, Henry James ' Daisy Miller-historie, Edward Albees skuespil Who 's Afraid of Virginia Woolf? » [2] , noveller og noveller af Francis Bret Garth , Sherwood Anderson , Erskine Caldwell , Mark Twain , Ambrose Bierce , H.G. Wells , Joyce Carey og andre.
Noter
- ↑ N. Gal. Ordet er levende og dødt . - Oversættelsesmusik (N. A. Volzhina) Arkiveret kopi af 31. marts 2016 på Wayback Machine
- ↑ Edward Albee. Skuespil. - M . : Fremskridt, 1975. - S. 71-206. - 312 s.