Hvem ringer klokkerne for
| For hvem klokken ringer (For hvem alarmen ringer) | |
|---|---|
| engelsk Hvem ringer klokkerne for | |
| Genre | roman |
| Forfatter | Ernest Hemingway |
| Originalsprog | engelsk |
| Dato for første udgivelse | 1940 |
| Forlag | Charles Scribners sønner |
| Tidligere | Den femte spalte og fire fortællinger om den spanske borgerkrig [d] |
 Citater på Wikiquote | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
For Whom the Bell Tolls er en roman fra 1940 af Ernest Hemingway . Kom ind på Publishers Weekly bestsellerliste for 1940 og 1941 i USA .
Værket fortæller historien om Robert Jordan, en ung amerikansk jager fra de internationale brigader , sendt til bagenden af frankisterne , til partisanerne , under den spanske borgerkrig . Som nedrivningsekspert har han til opgave at sprænge broen i luften for at forhindre frankistiske forstærkninger i at nærme sig Segovia .
Titel
Romanens titel stammer fra en prædiken af den engelske digter og præst John Donne fra det 17. århundrede , et uddrag fra hvilket blev romanens epigraf.
"Der er ingen person, der ville være som en ø, i sig selv, hver person er en del af fastlandet, en del af landet; og hvis en Bølge blæser en Kystklippe ud i Havet, vil Europa blive mindre, og paa samme Maade, hvis den skyller Kanten af en Kappe bort eller ødelægger dit Slot eller din Ven; hvert menneskes død reducerer også mig, for jeg er ét med hele menneskeheden, og spørg derfor ikke for hvem klokken ringer: den ringer for dig.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Intet menneske er en ø, helt for sig selv; hver mand er et stykke af kontinentet, en del af det vigtigste. Hvis en klump skylles væk af havet, er Europa mindre, såvel som hvis et næs var, såvel som hvis en herregård af din ven eller din egen var. Enhver mands død formindsker mig, fordi jeg er involveret i menneskeheden; og send derfor aldrig for at vide, hvem klokken ringer for; det tæller for dem [1] .Plot
Spanien, maj 1937. Det første år af borgerkrigen slutter. Ankommer efter instruktioner fra de republikanske styrkers kommando i Pablos partisanafdeling, møder den internationalistiske amerikaner Robert Jordan Maria, en pige, hvis liv er knust af krigen. Det er her, de vigtigste begivenheder udspiller sig: sammenstødet mellem Pablos modvilje mod at påtage sig en risikabel opgave og Jordans pligtfølelse, samt konflikten mellem Jordans pligt og hans nyfundne livsglæde, forårsaget af kærlighed til Maria.
Hemingway sagde, at han, da han beskrev Mary i romanen, forestillede sig Ingrid Bergman , som tre år senere spillede hende i filmen af samme navn .
Meget af romanens indhold præsenteres gennem Robert Jordans tanker og oplevelser, med minder om møder med russere i Madrid og om hans far og bedstefar. Pablos kone, Pilar, fortæller om begivenheder, der demonstrerer borgerkrigens forfærdelige brutalitet, i det ene tilfælde af republikanerne, i det andet af frankisterne.
Tegn
- Robert Jordan - Nedrivningsspecialist
- Anselmo - gammel mand, guide og jæger , medlem af Pablos hold
- Pablo - lederen af partisanafdelingen
- Rafael - sigøjner , medlem af Pablos hold
- Maria - Jordans elsker, bor sammen med Pablos løsrivelse
- Pilar - Pablos kone, en sigøjner
- Agustin - medlem af Pablos hold
- El Sordo (døv) - lederen af en nabopartisanafdeling
- Fernando er et nørdet, midaldrende medlem af Pablos hold.
- Andres - medlem af Pablos hold, Eladios bror
- Eladio - medlem af Pablos hold, bror til Andres
- Primitivo er medlem af Pablos hold.
- Joaquin - en ung mand, medlem af El Sordo-truppen
- Karkov - sovjetisk agent og journalist (baseret på M. E. Koltsov )
Historisk baggrund
Hemingway hævdede, at begivenhederne beskrevet i romanen er fuldstændig frugten af hans fiktion. På forskellige tidspunkter er der dog blevet fremsat påstande om, at noget af plottet har et dokumentarisk grundlag. Især i sovjetisk og russisk litteratur er det gentagne gange blevet rapporteret, at prototypen på en af romanens helte var "oberst Xanthi" - den sovjetiske officer Khadzhi-Umar Mamsurov : Ilya Ehrenburg mente, at "meget af det, Hemingway fortalte i roman" For Whom the Bell Tolls "om partisanernes handlinger, tog han fra Hadjis ord" [2] , og Roman Karmen hævdede, at "Ernest Hemingway tilbragte to aftener med ham på Florida Hotel og efterfølgende lavede den dristige Hadji prototypen på en af romanens helte." Mamsurovs biograf Mikhail Boltunov bemærker imidlertid, at "Hemingway udstyrede mange af heltene i sin roman med træk fra Khadzhi Mamsurov," men bogen taler ikke om hans direkte skildring [3] .
Skærmtilpasning
Baseret på Hemingways roman lavede instruktøren Sam Wood en film af samme navn med Ingrid Bergman og Gary Cooper i 1943 . Filmen blev nomineret af Academy of Motion Picture Arts and Sciences i ni kategorier: Bedste film, Bedste skuespiller (Gary Cooper), Bedste kvindelige hovedrolle (Ingrid Bergman), Bedste mandlige birolle ( Akeem Tamiroff ), Cinematography, Art Direction, klipning, musical akkompagnement. Det var dog kun den græske skuespillerinde Katina Paxino , der modtog en Oscar som "Bedste kvindelige birolle" for sin skildring af den glødende republikaner Pilar. Filmens budget var $3 millioner.
Udgave i USSR
Udgivelsen blev modarbejdet af formanden for Spaniens Kommunistiske Parti , Dolores Ibarruri , som mente, at forfatteren portrætterede den franske antifascist André Marti for negativt .
Timofey Rokotov , redaktør af magasinet International Literature , hvori romanen skulle udgives, kompilerede et memorandum til Zhdanov i 1941 , hvori han citerede sætninger og hele sider, der vedrører Karkov, Dolores Ibarruri, kommunisternes moralske karakter, osv. Ifølge Rokotov er "... enkelte kapitler, hvori forfatteren skildrer sovjetiske mennesker, der deltog i det spanske folks kamp mod oprørerne og interventionister af betydelig interesse", samtidig "er der et særligt kapitel i romanen, der indeholder et bagtalende billede af Andre Marty, som vises i bogen under hans rigtige navn som chefkommissær for de internationale brigader i den spanske republikanske hær. Ifølge karakteristika for folk omkring Marty er han helt skør, han har en mani til at skyde folk. Departementet for Agitation og Propaganda var enig i Rokotovs argumenter [4] .
Efter beslutningen fra CPSU's centralkomité "Om at overvinde personlighedsdyrken og dens konsekvenser", blev Mikhail Koltsov, der fungerede som prototypen på Karkov, posthumt rehabiliteret, og Andre Marty blev tværtimod stemplet som "frafalden fra kommunismens idealer." Ikke desto mindre var udgivelsen af den russiske oversættelse forbudt indtil 1962, da den ideologiske afdeling af CPSU's centralkomité uventet krævede, at romanen skulle oversættes til russisk. Bogen blev udgivet i 1962 af Forlaget for Udenlandsk Litteratur i et lille oplag og blev fordelt blandt personer optaget på en særlig liste godkendt af SUKP's Centralkomité, fordi den, som det står i forordet, "... indeholder en række punkter, der er svære at blive enige om. Så for eksempel henledes opmærksomheden på den ikke helt korrekte fortolkning af billederne af kommunister, frygtløse og modige kæmpere mod fascismen i en svær tid for det spanske folk” [4] .
Romanen blev udgivet i massecirkulation som en del af Hemingways firebindsudgave, udgivet af forlaget Khudozhestvennaya Literatura i 1968 [5] , men med betydelige - mere end tyve af dem - nedskæringer [4] .
Interessante fakta
- For Whom the Bell Tolls er placeret som nummer otte på Le Mondes 100 Books of the Century- liste .
- Det amerikanske band Metallica har i albummet Ride the Lightning en komposition kaldet " For Whom the Bell Tolls ", som beskriver en af episoderne i romanen - El Sordo-gruppens død.
- En af de centrale karakterer i romanen, den russiske nedrivningsmand Kashkin, Hemingway gav efternavnet til den sovjetiske oversætter og litteraturkritiker Ivan Kashkin , hvis arbejde han satte stor pris på.
Noter
- ↑ "Devotions upon Emergent Occasions" Arkiveret 16. oktober 2008 på Wayback Machine (1623)
- ↑ Ehrenburg I. Mennesker, år, liv. - M . : Tekst, 2005. - V. 2 (Bøger fire, fem). - S. 152.
- ↑ Boltunov M. Saboteur Arkiveret 30. marts 2018 på Wayback Machine . - Literes, 2014.
- ↑ 1 2 3 Blum A. "International Literature": Censureret tidligere arkivkopi dateret 10. november 2012 på Wayback Machine // Udenlandsk litteratur. 2005. - Nr. 10.
- ↑ Pankov Yu. V. Litteratur til særlige formål Arkiveksemplar dateret 6. marts 2018 på Wayback Machine // Om bøger. Bibliofils Tidsskrift . - 2011. - Nr. 2.
Litteratur
- Gilenson B. A. E. Hemingways roman "For Whom the Bell Tolls." Historie og modernitet. - M. : Infra-M, 2016. - 196 s. - ISBN 978-5-16-012026-3 .
| Ernest Hemingway | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Romaner og noveller | |||||
| Historiebøger |
| ||||
| historier |
| ||||
| Poesi |
| ||||
| Dokumentarisk prosa |
| ||||
| Skærmtilpasninger |
| ||||