Burbock, Annalena

Annalena Charlotte Alma Baerbock [7] (Baerbock [8] , tysk  Annalena Charlotte Alma Baerbock ; født 15. december 1980 [1] [2] [3] , Hannover [1] ) er en tysk politiker og statsmand. Medformand for Union 90/De Grønne (sammen med Robert Habek ) fra 2018 til 2022. Tysklands udenrigsminister siden 8. december 2021. Siden 2013 har Burbock været medlem af Forbundsdagen .

Biografi

Annalena Burbock voksede op på en gård i Pattensen nær Hannover (Tyskland) i familien af ​​en maskiningeniør og socialpædagog [9] , hun har to søstre [10] . Hendes bedsteforældre er immigranter , der flyttede i 1958 fra Øvre Schlesien til Tyskland.

Hun studerede på Humboldt-skolen i Hannover ( Humboldtschule Hannover ) [11] [12] .

I 1980'erne sammen med sine forældre deltog hun i menneskelige lænker mod våbenkapløbet og i anti-nukleare demonstrationer [13] [14] [15] .

I en alder af 16 tilbragte hun et år på en skoleudveksling i Florida [16] . I sin ungdom var Burbock engageret i trampolinsport på niveau med høje præstationer [17] [18] [19] , deltog i de tyske mesterskaber og vandt bronze tre gange [20] .

Fra 2000-2004 studerede hun statskundskab og offentlig ret ved universitetet i Hamborg . I 2005 modtog hun en kandidatgrad i international offentlig ret fra London School of Economics (LSE). I 2005 gennemførte hun et praktikophold ved British Institute of International and Comparative Law (BIICL) [21] . Hun begyndte at skrive sin afhandling om naturkatastrofer og humanitær bistand ved det frie universitet i Berlin , men fuldførte ikke arbejdet [22] .

I 2005-2008 arbejdede hun på Elisabeth Schroedters kontor i Europa-Parlamentet [22] [23] . Mellem 2008 og 2009 arbejdede hun som udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver i den parlamentariske gruppe for De Grønne i Forbundsdagen .

Siden 2020 har Burbock deltaget i World Economic Forums Young Leaders Program [24] .

Politisk karriere

I 2005 blev Burbock medlem af Alliance 90/De Grønne. I oktober 2008 blev hun valgt ind i direktionen for sit partis delstatsgruppe i Brandenburg , og året efter overtog hun som formand for bestyrelsen, som hun havde indtil 2013. Fra 2008 til 2013 var hun repræsentant for Federal Working Group for Europe. På den måde bidrog Burbock til partiets europæiske politik med hensyn til indhold, koncept og strategi [25] . Fra 2009 til 2012 var hun medlem af direktionen for Det Europæiske Grønne Parti [21] .

Medlem af partirådet

Fra 2012 til 2015 var Burbock medlem af partirådet i Union 90/De Grønne, som bestod af 16 personer [21] [26] . Udvalget rådgiver især de grønnes forbundsråd og fungerer som bindeled mellem forbundsforeningen, regionssammenslutninger og partimedlemmer [27] .

Folketingsmedlem, 2013 til nu

I 2009 stillede Burbock uden held op til en plads på sit partis valgbillet til det føderale valg. I 2013 var hun kandidat for Det Grønne Parti i valgdistriktet Potsdam - Potsdam-Mittelmark II - Teltow-Fleming II, og indtog også en ledende plads på partiets valgliste i Brandenburg. Gennem valglisten blev hun medlem af Forbundsdagen.

Under sin første periode var Burbock medlem af økonomi- og energiudvalget og udvalget for europæiske anliggender. I sin folketingsgruppe fungerede hun som taler om klimapolitik [28] . I sidstnævnte egenskab deltog hun i konferencerne under FN's rammekonvention om klimaændringer i Warszawa (2013), Lima (2014), Paris (2015) og Marrakesh (2016).

Ved parlamentsvalget i 2017 var Burbock igen spidskandidat i Brandenburg og beholdt sin plads i parlamentet. Efter valget var hun et af medlemmerne af sit partis forhandlingsteam, da Det Grønne Parti (forgæves) indledte koalitionsforhandlinger med CDU/CSU og FDP [29] . Siden har hun været medlem af Udvalget for Familieanliggender, Ældre, Kvinder og Unge.

Medformand for Miljøpartiet De Grønne, 2018–nutid

Den 27. januar 2018, på det grønne partis nationalkongres i hendes hjemby Hannover , blev Burbock valgt til en af ​​de to ligestillede formænd for partiet på føderalt niveau, sammen med lederen af ​​De Grønne, Robert Habek [30] . Hun vandt 64% af stemmerne, mere end sin rival Anya Piel [28] . På partikongressen i 2019 blev hun genvalgt med 97,1 %, hvilket er det højeste resultat for en partiformand [31] .

Kandidat til kansler (2021)

Den 19. april 2021 meddelte Annalena Burbock og Robert Habeck, at den føderale grønne bestyrelse havde nomineret Burbock som kandidat til kansler ved det føderale valg i 2021 [32] [33] [34] . Det blev officielt bekræftet på partikongressen, som blev afholdt fra den 11. til den 13. juni. Historisk set er Burbock den anden kvinde efter Angela Merkel , der hævder den højeste regeringspost. Ingen tidligere kanslerkandidat har været yngre end Burbock [35] [36] .

Plagiatskandale

I Burbocks "programmatiske" bog med titlen "Now. Hvordan vi vil forny vores land” ( Jetzt. Wie wir unser Land erneuern ), udgivet før parlamentsvalget i 2021, indeholder mange umærkede citater fra online blogs og artikler, nogle endda blot fra Wikipedia . Stefan Weber , en medieforsker fra Universitetet i Salzburg, skrev om dette i sin blog . Som svar på beskyldninger om plagiat sagde en repræsentant for De Grønne, at han ikke betragtede dem som alvorlige: Han ser dem som et bevidst forsøg på at plette Annalena Burbocks omdømme og mener, at politikeren ikke har krænket nogens ophavsret i hendes bog. Advokaten hyret af Burbock deler fuldt ud dette synspunkt [37] .

Udenrigsminister (siden 2021)

Den 24. november 2021 blev Burbock nomineret til stillingen som udenrigsminister i Olaf Scholz' regering [38] . Hun tiltrådte den 8. december.

Personligt liv

Annalena Burbock er gift med politisk konsulent Daniel Holefleisch ( Daniel Holefleisch ; f. 1973) [39] [40] , med hvem hun har to døtre, født i 2011 og 2015 [41] . Familien bor i Potsdam , Brandenburg [42] .

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 http://www.bundestag.de/bundestag/abgeordnete18/biografien/B/baerbock_annalena/258202
2. ↑ 1 2 Stammdaten aller Abgeordneten des Deutschen Bundestages
3. ↑ 1 2 Annalena Baerbock // Munzinger Personen  (tysk)
4. ↑ https://www.gruene-bundestag.de/abgeordnete/infos-zur-person/annalena-baerbock
5. ↑ https://annalena-baerbock.de/wp-content/uploads/2021/05/CV_deutsch_2021_05-1.pdf
6. ↑ https://www.bundestag.de/abgeordnete/biografien/B/baerbock_annalena/518092
7. ↑ Kansler Annalena Burbock? De Grønne vil blive ført til stemmeurnerne af en Nord Stream 2-kritiker . Deutsche Welle (19. april 2021). Hentet 9. juni 2022. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. (ubestemt)
8. ↑ Hvad er hemmeligheden bag de tyske "grønnes" popularitet . Deutsche Welle (3. januar 2019). Hentet 9. juni 2022. Arkiveret fra originalen 8. juni 2022. (ubestemt)
9. ↑ Beate Tenfelde. Købfe des Jahres: Annalena Baerbock, der heimliche Star der Grünen  (tysk) . Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 1. januar 2020.
10. ↑ Neue Osnabrücker Zeitung: Annalena Burbock, Secret Star of the Greens Arkiveret 1. januar 2020 på Wayback Machine  (tysk)
11. ↑ rtl.de: Biografi arkiveret 9. januar 2019 på Wayback Machine  (tysk)
12. ↑ Berliner Zeitung: Friske 'grønne' fra Brandenburg: Annalena Burbock gør sin vej Arkiveret 30. oktober 2018 på Wayback Machine  (tysk)
13. ↑ NDR. Annalena Baerbock: Aus Pattensen ins Kanzleramt?  (tysk) . Hentet 21. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
14. ↑ Annalena Baerbock Arkiveret 9. januar 2019 på Wayback Machine , rtl.de, abgerufen am 18. November 2019.
15. ↑ Frisches Grün aus Brandenburg: Annalena Baerbock startede durch. Arkiveret 30. oktober 2018 på Wayback Machine Bei: bz-berlin.de , 28. januar 2018, abgerufen am 18. november 2019.
16. ↑ Die Zeit: At ankomme er én ting, at slå sig ned er en anden Arkiveret 2. april 2019 på Wayback Machine  (på tysk)
17. ↑ Deutschlandrundfunk: I'm an ardent European Archited December 13, 2018 at the Wayback Machine  (tysk)
18. ↑ "Ich bin leidenschaftliche Europäerin" . Arkiveret 13. december 2018 på Wayback Machine Bei: deutschlandfunk.de , 21. januar 2018, abgerufen am 18. november 2019.
19. ↑ Var Annalena Baerbock beim Trampolinspringen furs Leben gelernt hat . Hentet 20. januar 2021. Arkiveret fra originalen 25. november 2020. (ubestemt)
20. ↑ Stern: Trampolining lærte Annalena Burbock Arkiveret 25. november 2020 på Wayback Machine  (tysk)
21. ↑ 1 2 3 Annalena Baerbock  (tysk) . Deutscher Bundestag . Hentet 14. december 2020. Arkiveret fra originalen 16. juni 2019.
22. ↑ 1 2 Laurenz Gehrke (19. april 2021), tyske grønnes Annalena Baerbock: 5 ting at vide Arkiveret 19. april 2021 på Wayback Machine Politico Europe
23. ↑ CV Foto  (tysk)  (utilgængeligt link) . www.annalena-baerbock.de _ Hentet 20. januar 2021. Arkiveret fra originalen 1. marts 2021.
24. ↑ Community, The Forum of Young Global Leaders er et initiativ fra World Economic Forum Arkiveret 22. april 2021 på Wayback Machine
25. ↑ Statut der Bundesarbeitsgemeinschaften von Bündnis 90/Die Grünen (seiten 1) (PDF). Grünen.de (17. november 2019). Hentet 16. april 2021. Arkiveret fra originalen 16. april 2021. (ubestemt)
26. ↑ Parteirat  (tysk) . Grünen.de (23. september 2014). Dato for adgang: 14. december 2020.
27. ↑ Parteistruktur und Gremien - Bündnis 90/Die Grünen  (tysk) . Grünen.de . Hentet 16. april 2021. Arkiveret fra originalen 14. april 2021.
28. ↑ 1 2 Matthew Karnitschnig (27. januar 2018), tyske Grønne vælger ny lederduo Arkiveret 27. januar 2018 på Wayback Machine Politico Europe .
29. ↑ Bundestagswahl: Trittin und Kretschmann im Sondierungsteam  (tysk) . Wirtschaftswoche (24. september 2017). Hentet 23. februar 2018. Arkiveret fra originalen 27. september 2017.
30. ↑ Baerbock und Habeck - Grüne wählen Realo-Doppelspitze  (tysk) , Spiegel Online  (27. januar 2018). Arkiveret 22. maj 2019. Hentet 21. april 2021.
31. ↑ Tim Braune und Jochen Gaugele (16. november 2019), Die Grünen lieben ihre Doppelspitze Arkiveret 24. april 2021 på Wayback Machine Westdeutsche Allgemeine Zeitung .
32. ↑ Annalena Baerbock: Aus Pattensen ins Kanzleramt?  (tysk) . ndr.de (19. april 2021). Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
33. ↑ Baerbock soll Kanzlerkandidatin werden  (tysk) . tagesschau.de (19. april 2021). Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
34. ↑ Annalena Baerbock soll als Kanzlerkandidatin für die Grünen antreten . Spiegel online (19. april 2021). Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. (ubestemt)
35. ↑ Baerbock soll Kanzlerkandidatin der Grünen werden  (tysk) . tagesschau.de (19. april 2021). Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
36. ↑ Baerbock soll Kanzlerkandidatin der Grünen werden  (tysk) . www.spiegel.de (19. april 2021). Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
37. ↑ Barbock igen anklaget for plagiat
38. ↑ Lesen Sie hier den Koalitionsvertrag im Wortlaut Arkiveret 8. december 2021 på Wayback Machine , 24.11.2021
39. ↑ Birgit Marschall. Das Machtsystem der Grünen-Doppelspitze . Politik & Kommunikation Nr. 128, politik-kommunikation.de (18. maj 2018). Hentet 18. november 2019. Arkiveret fra originalen 25. april 2019. (ubestemt)
40. ↑ Berliner Bühne: Der "Kloppo" der Grünen . rp-online.de (13. september 2011). Hentet 18. november 2019. Arkiveret fra originalen 17. november 2019. (ubestemt)
41. ↑ Für ihre Töchter  (tysk) . tagesspiegel.de . Hentet 22. november 2020. Arkiveret fra originalen 12. december 2017.
42. ↑ Gehrke, Laurenz German Greens' Annalena Baerbock: 5 ting at  vide . Politico Europe (19. april 2021). Hentet 20. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.

I sociale netværk	Twitter Facebook Instagram
Foto, video og lyd	Youtube
Tematiske steder	Internet film database Kinopoisk
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Brockhaus Treccani
I bibliografiske kataloger	GND : 115604068X LCCN : nr. 2021148166 SUDOC : 257792309 VIAF : 4466152381778901950009 WorldCat VIAF : 4466152381778901950009