Parlamentsvalg i Tyskland (1957)

← 1953 1961 →
Parlamentsvalg i Tyskland (1957)
15. september 1957
Viser sig 31.072.894 (87,8 %) ▲ 1,8 %
FDP
Partileder Konrad Adenauer Erich Ollenhauer Reinhold Mayer
Forsendelsen CDU / CSU SPD FDP
Steder modtaget ▲ 270 ▲ 169 ▼ 41
stemmer 15.008.399
(50,2 %)		 9.495.571
(31,8 %)		 2.307.135
(7,7 %)
D.P.
Partileder Heinrich Helwege
Forsendelsen NP
Steder modtaget ▲ 17
stemmer 1.007.282
(3,4 %)


Forbundsdagsvalg 1957 - Valg til den tredje indkaldelse af den tyske Forbundsdag, afholdt den 15. september 1957, hvor CDU/CSU modtog et absolut flertal af mandater, hvilket resulterede i, at Konrad Adenauer blev genvalgt som kansler den 22. oktober , 1957.

Også valget var kendetegnet ved muligheden for at brevstemme, som blev brugt af 5% af befolkningen med stemmeret [1] .

Valgdeltagelsen var 87,8 % [2] .

Valgkamp

Valgkampen var ekstremt anspændt og blev ledsaget af angreb på begge sider af de store partier. Således erklærede forbundskansler Konrad Adenauer på CDU's partikongres i juli 1957, at SPD's sejr ville betyde enden på Tyskland. SPD, efter at have tilsluttet sig kampen mod udviklingen af ​​atomvåben i BRD, hævdede eksistensen af ​​en gejstlig-fascistisk trussel fra militaristisk-nationalt indstillede politikere i rækken af ​​CDU/CSU. På trods af alt dette så mange vælgere ingen tvingende grund til at skifte regering, uanset gyldigheden af ​​anklagerne fra SPD. Konrad Adenauer modtog således yderligere popularitet trods alle angrebene på grund af Saarlandets tiltrædelse den 1. januar 1957 – en betydelig diplomatisk succes, som i vælgernes øjne viste, at SPD's kritik af Adenauers udenrigspolitik var en fiasko. Endnu mere populær var pensionsreformen i 1957, initieret af Adenauer [3] .

Valget i 1957 var den største og mest betydningsfulde sejr for CDU/CSU Unionen: For første og sidste gang i Tysklands historie modtog partialliancen et absolut flertal af mandater, inklusive stemmer ved forbundsvalg.

CDU-formand og deltidsforbundskansler Konrad Adenauer stillede op for tredje gang som CDU/CSU's tyske kanslerkandidat ved at bruge kampagnens slogan: "Ingen eksperimenter". Fra SPD's side løb Erich Ollenhauer for anden gang. På trods af stigningen i antallet af mandater og procentdelen af ​​vælgere, der stemte, lykkedes det ikke SPD at danne en koalition, hvorfor den igen forblev i opposition.

Det tyske parti fik 3,4 % ved valget. For det meste var årsagen CDU's afvisning af at inkludere sine direkte kandidater i nogle valgkredse ved at bruge en kombinationsprocedure, som gav NP seks direkte mandater. I overensstemmelse med grundforordningen om mandatet trådte deputerede ind i Forbundsdagen, på trods af at partiet ikke overkom femprocentstærsklen. På den anden side formåede det bayerske parti og centerpartiet ikke at overvinde tærsklen på 5 %, på trods af at de var forenet i en enkelt alliance med det tyske Hannover-parti. SPD's afvisning af at indføre direkte kandidater i fire distrikter hjalp heller ikke [2] [4] .

Et andet træk ved valget var, at KKE på grund af sit forbud i august 1956 ikke stillede op til valget.

Også for første og hidtil eneste gang konkurrerede to allierede parter mod hinanden i den samme forbundsstat: i Saar, som sluttede sig til Forbundsrepublikken Tyskland den 1. januar 1957. Saars Kristelige Folkeparti (CVP) meldte sig således ind i CSU og registrerede sig under navnet CSU / CVP, og talte ved valg mod CDU i Saar-protektoratet (CDU Saar).

Valgresultater

Forsendelsen Leder stemmer % Steder Δ
CDU (CDU) Konrad Adenauer 11 875 339 [5] 39,7 % 215 (herunder 147 i distrikter) ▲ 24
SPD (SPD) Erich Ollenhauer 9 495 571 31,7 % 169 (herunder 46 i distrikter) ▲ 18
CSU (CSU) 3 133 060 [6] 10,5 % 55 (herunder 47 i distrikter) ▲ 3
FDP (FDP) 2 307 135 7,7 % 41 (herunder 1 i amtet) ▼ 7
Flygtningeforbundet 1 324 636 4,4 % 0 ▼ 27
Det tyske parti (DP) 1 062 293 3,4 % 17 (herunder 6 i distrikter) ▲ 2
Andet 707 394 2.6 0 ▼ 6

Vestberlin valgte indirekte 7 deputerede fra CDU, 12 fra SPD, 2 fra FDP og 1 fra andre partier.

Efter valget

Konrad Adenauer førte CDU/CSU-koalitionen til en jordskredssejr. CDU/CSU vandt absolut flertal - til dato er det den eneste gang, at et tysk parti har vundet absolut flertal i regeringen ved frie valg (CDU og CSU er i Forbundsdagen som en enkelt blok), omend de danner en koalition med NP. Med to NP-ministres tilbagetræden den 1. juli 1960 og deres indtræden i CDU den 20. september 1960, brød koalitionen reelt sammen.

SPD og FDP dannede en samlet opposition. Erich Ollenhauer forblev formand for SPD-partiet og -gruppen, men trak sig fra forbundsvalget i 1961 som kansler.

Kilder

  1. ↑ Frank Brettschneider, Jan W. van Deth, Edeltraud Roller. Die Bundestagswahl 2002: Analysen der Wahlergebnisse und des Wahlkampfes. Band 10 der Schriftenreihe des Arbeitskreises "Wahlen und Politische Einstellungen" der Deutschen Vereinigung für Politische Wissenschaft. (tysk)  // VS Verlag. - 2004. - ISBN 3-8100-4123-8 .
  2. ↑ 1 2 Bundestagswahl 1957 - Der Bundeswahlleiter . www.bundeswahlleiter.de _ Hentet 4. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2021.
  3. ↑ Joseph Rovan. Geschichte der deutschen Sozialdemokratie. (tysk)  // Fischer. - 1980 (Paris 1978). — S. 221 .
  4. ↑ ZEIT ONLINE | Lesen Sie zeit.de mit Werbung oder im PUR-Abo. Sie haveben die Wahl. . www.zeit.de. _ Hentet 4. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2021.
  5. ↑ 9 stater uden Bayern
  6. ↑ Bayern og Saar

Links