Chiles økonomi

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 7. oktober 2018; checks kræver 65 redigeringer .

Chiles økonomi
Santiago er det største økonomiske centrum i landet
betalingsmiddel	chilenske peso
Internationale organisationer	APEC , TPP , OECD , Inter-American Development Bank , Pacific Alliance , Union of South American Nations , Mercosur , Andessamfundet
Statistikker
BNP	▲ 568 milliarder USD PPP ( 45. 2022) [1] ▲ $318 milliarder nominelt ( 43. 2022) [1]
BNP vækst	2,3 % (2015), 1,3 % (2016), 1,5 % (2017), 3,3 % (2018) [2]
BNP pr. indbygger	▲ 28.526 USD ( PPP) ( 80. 2022) [1] ▲ 15.941 USD ( nominelt) ( 67. 2022) [1]
BNP efter sektor	landbrug: 3,4 % industri: 35 % serviceydelser: 61,6 %
Inflation ( CPI )	▼ 1,3 % (2017, gennemsnit) [3]
Befolkning under fattigdomsgrænsen	▼ 11,7 % (2015) [4]
Økonomisk aktiv befolkning	9 millioner (2016) [5]
Arbejdsløshedsprocent	▼ 6,9 % (2016) [6]
Hovedindustrier	minedrift og fremstilling, tømmerforarbejdning, landbrug, fiskeri, let industri, cement
International handel
Eksportpartnere	Kina 24,4 % USA 12,3 % Japan 10 % Sydkorea 6,2 % Brasilien 5,4 % (2014) [7]
Importpartnere	Kina 20,9 % USA 19,8 % Brasilien 7,9 % Argentina 4 % (2014) [7]
offentlige finanser
Statsgæld	17,4 % af BNP (2015) [7]
Udlandsgæld	$145,7 milliarder (31. december 2014) [7]
Statens indtægter	$48,4 milliarder (2015) [7]
Offentlige udgifter	$56,31 milliarder (2015) [7]
Data er i  amerikanske dollars , medmindre andet er angivet.

Chiles økonomi  er den sjette økonomi i Latinamerika målt i BNP [8] og den syvende i forhold til købekraftsparitet [9] . Ifølge Verdensbanken er Chile klassificeret som et højindkomstland . [10] Fra 1. januar 2021 er Chiles mindsteløn den højeste i Sydamerika og den næsthøjeste i Latinamerika, efter Costa Rica ( 317.915,58 ₡ ( $ 519,51), Chiles 326.500  pesos ( 463,58 $ ). [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19]

Chile anses sammen med Uruguay, Costa Rica og Panama (med undtagelse af nogle østater i den caribiske region) som et af de mest demokratiske, ikke-korrupte, sikre og velhavende lande i Latinamerika .

Det meste af økonomien er optaget af servicesektoren (61,6 % af BNP ), efterfulgt af mineindustrien, som i 2012 udgjorde 14,2 % af BNP [20] . Chile er verdens største producent af kobber [21] , lithium [22] , jod [23] ; landet er også en stor eksportør af fødevarer såsom vindruer , blåbær , blommer , tørrede æbler , laks og ørreder [24] .

Der er to frie økonomiske zoner i Chile: I den nordlige havn i Iquique og længst mod syd i Punta Arenas [25] .

Statistik

Følgende tabel viser de vigtigste økonomiske indikatorer for 1980-2025. Inflation mindre end 5 % er angivet med en grøn pil. [26]

År	BNP (PPP) (i milliarder USD)	BNP pr. indbygger (PPP) (US$)	BNP (nominelt) (i milliarder USD)	BNP pr. indbygger (nominelt) (US$)	BNP-vækst (real)	Inflationsrate (i procent)	Arbejdsløshed (procent)	Statsgæld (procent af BNP)
1980	38,3	3,439	28.8	2.580	▲ 7,9 %	▲ 35,1 %	11,5 %	n/a
1981	▲ 44,5	▲ 3.918	▲ 34.1	▲ 3.005	▲ 6,2 %	▲ 19,7 %	▼ 10,3 %	n/a
1982	▼ 40,8	▼ 3.538	▼ 25.4	▼ 2.240	▼ -13,6 %	▲ 9,9 %	▲ 19,8 %	n/a
1983	▲ 41,2	▼ 3.518	▼ 20.6	▼ 1.762	▼ -2,8 %	▲ 27,3 %	▲ 21,0 %	n/a
1984	▲ 45,3	▲ 3.797	▼ 20.1	▼ 1.687	▲ 5,9 %	▲ 19,9 %	▼ 17,5 %	n/a
1985	▲ 47,6	▲ 3.934	▼ 17.2	▼ 1.424	▲ 2,0 %	▲ 30,7 %	▼ 15,0 %	n/a
1986	▲ 51,3	▲ 4.165	▲ 18.5	▲ 1.504	▲ 5,6 %	▲ 19,5 %	▼ 12,3 %	n/a
1987	▲ 56,1	▲ 4.475	▲ 21.8	▲ 1.743	▲ 6,6 %	▲ 19,9 %	▼ 11,0 %	n/a
1988	▲ 62,3	▲ 4.884	▲ 25.7	▲ 2.021	▲ 7,3 %	▲ 14,7 %	▼ 9,9 %	n/a
1989	▲ 71,5	▲ 5.518	▲ 29.6	▲ 2.289	▲ 10,6 %	▲ 17,0 %	▼ 8,0 %	n/a
1990	▲ 76,9	▲ 5.836	▲ 32.9	▲ 2.501	▲ 3,7 %	▲ 26,0 %	▼ 7,8 %	n/a
1991	▲ 85,6	▲ 6.378	▲ 37,9	▲ 2.830	▲ 7,7 %	▲ 21,8 %	▲ 8,2 %	37,4 %
1992	▲ 97,3	▲ 7.120	▲ 46,2	▲ 3.386	▲ 11,1 %	▲ 15,5 %	▼ 6,7 %	▼ 30,7 %
1993	▲ 106,3	▲ 7.644	▲ 49,5	▲ 3.359	▲ 6,7 %	▲ 12,7 %	▼ 6,5 %	▼ 28,3 %
1994	▲ 114,1	▲ 8.060	▲ 57,1	▲ 4.036	▲ 5,1 %	▲ 11,5 %	▲ 7,8 %	▼ 22,8 %
1995	▲ 126,7	▲ 8.804	▲ 73,5	▲ 5.113	▲ 8,8 %	▲ 8,2 %	▼ 7,4 %	▼ 17,4 %
1996	▲ 137,9	▲ 9.450	▲ 78,0	▲ 5.346	▲ 6,9 %	▲ 7,4 %	▼ 6,5 %	▼ 14,7 %
1997	▲ 150,7	▲ 10.285	▲ 84,9	▲ 5.738	▲ 7,4 %	▲ 6,1 %	▼ 6,1 %	▼ 12,9 %
1998	▲ 159,0	▲ 10.656	▼ 81,5	▼ 5.439	▲ 4,4 %	▲ 5,1 %	▲ 6,2 %	▼ 12,2 %
1999	▲ 160,7	▼ 10.612	▼ 75,0	▼ 4.941	▼ -0,5 %	▲ 3,3 %	▲ 10,0 %	▲ 13,4 %
2000	▲ 173,1	▲ 11.241	▲ 77,8	▲ 5.054	▲ 5,2 %	▲ 3,8 %	▼ 9,7 %	▼ 13,2 %
2001	▲ 182,9	▲ 11.745	▼ 70,9	▼ 4.558	▲ 3,3 %	▲ 3,6 %	▲ 9,9 %	▲ 14,5 %
2002	▲ 191,4	▲ 12.218	▼ 69,7	▼ 4.450	▲ 3,1 %	▲ 2,5 %	▲ 9,8 %	▲ 15,2 %
2003	▲ 203,2	▲ 12.862	▲ 75,6	▲ 4.776	▲ 4,1 %	▲ 2,8 %	▼ 9,5 %	▼ 12,7 %
2004	▲ 223,9	▲ 14.014	▲ 99,2	▲ 6.201	▲ 7,2 %	▲ 1,1 %	▲ 10,0 %	▼ 10,3 %
2005	▲ 244,3	▲ 15.126	▲ 122,9	▲ 7.609	▲ 5,7 %	▲ 3,1 %	▼ 9,3 %	▼ 7,0 %
2006	▲ 267,7	▲ 16.399	▲ 154,8	▲ 9.482	▲ 6,3 %	▲ 3,4 %	▼ 8,0 %	▼ 5,0 %
2007	▲ 288,3	▲ 17.482	▲ 173,5	▲ 10.516	▲ 4,9 %	▲ 4,4 %	▼ 7,0 %	▼ 3,9 %
2008	▲ 304,4	▲ 18.256	▲ 179,4	▲ 10.756	▲ 3,6 %	▲ 8,7 %	▲ 7,8 %	▲ 4,9 %
2009	▼ 301,9	▼ 17.899	▼ 172,5	▼ 10.222	▼ -1,6 %	▲ 1,5 %	▲ 10,8 %	▲ 5,8 %
2010	▲ 323,4	▲ 18.951	▲ 218,3	▲ 12.792	▲ 5,8 %	▲ 1,4 %	▼ 8,2 %	▲ 8,6 %
2011	▲ 350,4	▲ 20.305	▲ 252,1	▲ 14.610	▲ 6,1 %	▲ 3,3 %	▼ 7,1 %	▲ 11,1 %
2012	▲ 375,9	▲ 21.547	▲ 267,0	▲ 15.308	▲ 5,3 %	▲ 3,0 %	▼ 6,4 %	▲ 11,9 %
2013	▲ 397,5	▲ 22.543	▲ 278,3	▲ 15.788	▲ 4,1 %	▲ 1,9 %	▼ 5,9 %	▲ 12,7 %
2014	▲ 411,7	▲ 23.107	▼ 260,5	▼ 14.620	▲ 1,8 %	▲ 4,4 %	▲ 6,4 %	▲ 15,0 %
2015	▲ 425,8	▲ 23.645	▼ 243,9	▼ 13.549	▲ 2,3 %	▲ 4,4 %	▼ 6,2 %	▲ 17,3 %
2016	▲ 436,7	▲ 24.005	▲ 249,9	▲ 13.738	▲ 1,3 %	▲ 3,8 %	▲ 6,5 %	▲ 21,0 %
2017	▲ 451,1	▲ 24.537	▲ 276,9	▲ 15.068	▲ 1,5 %	▲ 2,2 %	▲ 6,7 %	▲ 23,6 %
2018	▲ 481,6	▲ 25.978	▲ 299,8	▲ 16.143	▲ 4,0 %	▲ 2,4 %	▲ 7 %	▲ -
2019	▲ 507,9	▲ 27.059	▲ 305,5	▲ 16.277	▲ 3,5 %
2020	▲ 534,0	▲ 28.254	▲ 322,9	▲ 17.022	▲ 3,4 %
2021	▲ 560,2	▲ 29.373	▲ 340,5	▲ 17.764	▲ 3,2 %
2022	▲ 587,7	▲ 30.541	▲ 358,5	▲ 18.512	▲ 3,0 %
2023	▲ 620,2	▲ 31.801	▲ 377,7	▲ 19.298	▲ 3,0 %
2024	▲ 653,7	▲ 33.112	▲ 399,4	▲ 20.175	▲ 3,0 %
2025	▲ 686,4	▲ 34.498	▲ 421,9	▲ 21.329	▲ 3,0 %

Historie

Korruption

Fra 2021 har Chile ifølge Corruption Perceptions Index det næstlaveste niveau af korruption blandt latinamerikanske lande efter Uruguay (22. i verden) og rangerer 25. i verden, en position over USA . [27]

Industri

Mineindustrien

Chile er rig på mineraler, det kaldes " Kobberriget ", da det rangerer 1. i verden i udvinding og eksport af dette metal. Chilensk kobber fylder omkring 34% af verdensmarkedet [28] , dets minedrift er kontrolleret af private virksomheder og det statslige selskab CODELCO [29] . De tre vigtigste forekomster - Chuquicamata og El Salvador i den nordlige del af landet og El Teniente nær Santiago - indeholder omkring 20 % af verdens kobbermalmreserver [30] .

Det chilenske firma "Molymet" er verdens største producent af rhenium (60% af verdensmarkedet), selvom dets vigtigste produktionsobjekt er molybdæn  - landet rangerer 3. i verden i sin produktion [31] .

En vigtig rolle spilles af udvindingen af ​​andre ressourcer, især jern , nitrater (naturlig salpeter ), guld og sølv [32] . Derudover ejer landet 18 % af verdens lithiumreserver ( Lithium Triangle ) [33] , hvis økonomiske betydning er steget kraftigt i de seneste årtier på grund af væksten i produktionen af ​​lithiumbatterier til digital teknologi og elektriske køretøjer. I 2010 er 42% af verdensproduktionen af ​​dette metal koncentreret i Chile.

I den nordlige del af Chile udvindes lapis lazuli , som blev erklæret som nationalsten i 1984 [34] . Den blev erstattet i 1993 af kombarbalita , en halvædelsten, der findes i overflod i kommunen Kombarbala .

Salpeter, udvundet i Chile, har et særligt navn "chilensk salpeter" på grund af dens sammensætnings specificitet. En af verdens største forekomster af salpeter af denne type - Pedro de Valdivia forekomsten - ligger i Atacama-ørkenen [35] .

Jod udvindes som et biprodukt fra chilensk salpeter. Landet er den største leverandør af jod til verdensmarkedet [36] .

Derudover udvindes følgende mineraler i landet:

• naturligt svovl ;
• kul ;
• guld ;
• zink .

De største mineknudepunkter er placeret i regionerne Tarapaca , Antofagasta og Atacama ; af mindre betydning er mineindustrien i områderne Coquimbo , Valparaiso og Libertador-Generale-Bernardo-O'Higgins . I området Magallanes y la Antarctica-Chilena udnyttes oliefelter til indenlandsk forbrug.

Landbrug

En særlig plads i landbrugets geografi i Chile er optaget af Longitudinal Valley og de såkaldte tværdale .beliggende i Lille Nord og i den centrale zone. Fra 2017 bidrager landbruget med 4,2 % af Chiles BNP. [7] Fra 2013 er 9,2 % af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget [7] . De fleste gårde (73,4%) er ikke større end 20 hektar [37] .

De vigtigste typer af afgrødeproduktion på nationalt plan er hvede , majs , havre , kartofler , raps og ris [37] .

Omkring 60 % af de dyrkede frugter eksporteres; Chile er førende inden for frugteksport på den sydlige halvkugle. Det er rangeret som 1. i verden for friske druer og blåbær, 2. for avocadoer og 3. for bær, blommer og kiwier . Der er omkring 9.000 vinproducenter og næsten 150 vingårde i landet, som tappede 12,6 millioner hektoliter vin i 2012 [37] .

Takket være klimaet dyrkes grøntsager hele året rundt, hvoraf kun 2% er i drivhuse. De vigtigste grøntsager til frisk konsum er salat , løg , tomater , græskar og gulerødder og til forarbejdning - majs, tomater, artiskok , bønner , asparges og peberfrugt . Med hensyn til såareal indtager majs og tomater førstepladsen [37] .

I kødproduktion indtager fjerkrækød, hovedsageligt slagtekyllinger , hovedpladsen, det forbruges mest i landet. Væksten i indkøb af svinekød er forbundet med voksende eksport, hovedsageligt til Japan og Sydkorea . Historisk set blev mejeriprodukter importeret til Chile, men siden 2001 har landet formået at blive nettoeksportør af denne kategori [37] .

Træforarbejdning udvikler sig på grund af forarbejdning af træmasse og produktion af pap [37] .

Chile producerer fra 7 til 11 tusinde tons honning om året og eksporterer den til Tyskland og USA [37] .

I henhold til Chiles landbrugsspecialisering skelnes følgende zoner [37] :

• Store nordlige kamelopdræt, frugt- og grøntdyrkning i dale og oaser ;
• Lidt nordvoksende frugter og grønt i de tværgående dale, samt produktion af pisco- drik , tørret frugt og gedeavl;
• Den centrale zone er plantedyrkning til industri, dyrkning af grøntsager og frugter, vinfremstilling og skovhugst;
• Sydlig zone - kvægavl, mejeriproduktion, korndyrkning og skovhugst;
• Det yderste syd er skovhugst af urskove, kvægavl og fåreavl .

Transport

Chile har et udviklet transportnetværk. Længden af ​​veje er omkring 78 tusinde km (2010), jernbaner - 7,28 tusinde km (2014) [7] .

De største havne  er Valparaiso , Antofagasta , Punta Arenas , Talcahuano , San Antonio .

Santiago Metro er en af ​​de mest avancerede og moderne i Sydamerika. [38] Den 2. november 2017 blev linje 6 i Santiago metro åbnet, den nyeste og mest moderne i Sydamerika, dette er den første linje i metroen i Santiago og Chile fuldt automatiseret (GoA 4 niveauer af automatisering), tog fungerer uden førere, platformskydedøre er installeret på alle stationer .

Telekommunikation

• Cia. de Telecomunicaciones de Chile SA

Eksport og import

Chiles vigtigste eksportvarer er:

• kobber og andre mineraler,
• industrielle produkter,
• produkter fra landbrug, fiskeri og træforarbejdning.

Det chilensk-russiske handelskammer er etableret og fungerer.

Rusland eksporterer til Chile:

• dieselbrændstof og smøreolier ;
• valsning af jernholdige metaller ;
• mineralsk gødning ;
• stålbeslag ;
• ferrochrom .

Russisk import er:

• frisk frugt ;
• agar-agar (råmateriale til konfektureindustrien);
• fisk på dåse;
• vin .

Befolkningens indkomst

Vækst i Chiles mindsteløn mellem 1987 og 2020 i amerikanske dollars .

Ifølge Verdensbanken er Chile klassificeret som et højindkomstland . [10] Chile har et progressivt skattesystem. Fra januar 2018 er løn under 634.756,50 pesos om måneden fritaget for indkomstskat. Fra 1. januar 2021 er Chiles mindsteløn den højeste i Sydamerika og den næsthøjeste i Latinamerika, efter Costa Rica ( 317.915,58 ₡ ( $ 519,51), Chiles 326.500  pesos ( 463,58 $ )). [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19] Gennemsnitslønnen i Chile i 2018 er 4.761,92 pesos i timen ( 7,28 USD i timen).

Minimumsløn for arbejdere over 18 og under 65 fra 2017 til 2020
datoen	Værdi i chilenske pesos	Vækst	US dollar værdi	Lov
1. juli 2017	264.000 [10] [39]	2 %	417	Ley 20.935
1. juli 2017 [40]	270.000 [10] [39]	1,1 %	427	Ley 20.935
1. januar 2018 [10] [41] [41] [42] [43]	276.000 [10] [39]	7,2 %	466,44	Ley 20.935
3. september 2018	288 000 [44]		440,37	Ley 21.112
1. marts 2019	301.000		432,22	Ley 21.112
1. marts 2020	320500 [44]		476,56	Ley 21.112 [1]
1. september 2020	326500 [13]		489,29	Ley 21.283

Se også

• CODELCO

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 Rapport for udvalgte lande og emner
2. ↑ Verdensbankens prognoser for Chile, juni 2018 (s. 152  ) . Verdensbanken . Hentet: 11. september 2018.
3. ↑ Inflación Chile - Índice de precios al consumo (IPC)  (spansk) . Global-Rates.com . Hentet: 3. oktober 2016.
4. ↑ Pobreza en Latinoamérica: Chile se posiciona como el país con el menor índice  (spansk) . Emol (29. september 2015). Hentet: 3. oktober 2016.
5. ↑ Base de Datos Estadisticos  (spansk) . Central Bank of Chile Statistics Database .
6. ↑ Desempleo registró sorpresiva baja y llegó a 6,9% en junio –agosto  (spansk) . Global-Rates.com. Hentet 3. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2016.
7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Chile . Verdensfaktabogen . Hentet: 5. januar 2021. (Russisk)
8. ↑ Bruttonationalprodukt 2011, Verdensbanken , 1. juli 2012 Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2012.
9. ↑ Bruttonationalprodukt 2011, PPP, Verdensbanken , 1. juli 2012 Arkiveret fra originalen den 19. november 2012.
10. ↑ 1 2 3 4 5 6 Nye landeklassifikationer efter indkomstniveau: 2019-2020
11. ↑ 1 2 Así está Colombia frente al resto de los países de América Latina en salario mínimo  (spansk) . LaRepublica.co (28. december 2020). Hentet: 5. januar 2021.
12. ↑ 1 2 Así quedó el salario mínimo en Colombia frente a otros países de Latinoamérica  (spansk) . Dinero.com (29. december 2020). Hentet: 5. januar 2021.
13. ↑ 1 2 3 Mindsteløn –  Chile . WageIndicator.org (januar 2021). Hentet: 5. januar 2021.
14. ↑ 1 2 Ley 21.283 07-Nov-2020  (spansk) . Biblioteca del Congreso Nacional de Chile (7. november 2020). Hentet: 5. januar 2021.
15. ↑ 12 dekret nr. 42748-MTSS  (spansk) . MTSS.go.cr (17. december 2020). Hentet: 5. januar 2021.
16. ↑ 1 2 Lista de Salarios Minimos por occupación Año 2021  (spansk) . MTSS.go.cr (17. december 2020). Hentet: 5. januar 2021.
17. ↑ 1 2 Lista de salarios  (spansk) . MTSS.go.cr . Hentet: 5. januar 2021.
18. ↑ 1 2 Salarios minimos que regirán en el sector privado en el 2021  (spansk) . Punto Jurídico (20. december 2020). Hentet: 5. januar 2021.
19. ↑ 1 2 Minimumsløn - Costa  Rica . =WageIndicator.org (januar 2021). Hentet: 5. januar 2021.
20. ↑ Estructura de la industria Chilena
21. ↑ Chile primer productor de concentrado de cobre del mundo y lo regala (utilgængeligt link) . Hentet 11. april 2014. Arkiveret fra originalen 3. november 2013. (ubestemt) 
22. ↑ Chile a la cabeza de producción de litio (utilgængeligt link) . Hentet 11. april 2014. Arkiveret fra originalen 4. november 2013. (ubestemt) 
23. ↑ Yodo la poco conocida exportación Chilena
24. ↑ Sepa con que productos chile lidera las exportaciones
25. ↑ En handelsrådgivers apparat / Hjælp til økonomien Arkiveksemplar af 15. maj 2006 på Wayback Machine // Den Russiske Føderations ambassade i Republikken Chile
26. ↑ Rapport for udvalgte lande og  emner . www.imf.org . Hentet: 11. september 2018.
27. ↑ 2021 Corruption Perceptions Index - Udforsk... - Transparency.org
28. ↑ Los mayores productores de cobre del mundo. Rankia.
29. ↑ PSU - Actividad Minera en Chile
30. ↑ Chile
31. ↑ Producion mundial de molibdeno de de de mina - anual principale paises (downlink) . Hentet 13. april 2014. Arkiveret fra originalen 14. april 2014. (ubestemt) 
32. ↑ Naturlige ressourcer. Central Intelligence Agency (CIA) (2011) (link ikke tilgængeligt) . Hentet 12. april 2014. Arkiveret fra originalen 29. januar 2012. (ubestemt) 
33. ↑ Undersøgelsesresultater: Chile har 18 % af verdens lithiumressourcer (link utilgængeligt) . Hentet 12. april 2014. Arkiveret fra originalen 14. april 2014. (ubestemt) 
34. ↑ Piedra Nacional de Chile, "El Lapislázuli"
35. ↑ Chilensk salpeter. Geologi. Encyklopædi for alle
36. ↑ Verdensproduktion af jod og iodider. Eurasian Chemical Market // International Business Journal
37. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Panorama de la agricultura Chilena. 2013. Oficina de Estudios y Politicas Agrarias. Ministerio de Agricultura
38. ↑ Guia del Viajero . da: Planlæg din rejse  (spansk) . Metro de Santiago . Hentet: 3. juli 2015.
39. ↑ 1 2 3 Sueldo minimo en Chile
40. ↑ Sueldo mínimo: A cuánto subirá desde el 1 de julio de 2017 - Economía - 24horas
41. ↑ 1 2 ¿Cuál es el valor del ingreso minimo mensual? - DT - Consultas
42. ↑ salariominimo2017.de - Denne hjemmeside er til salg! - salariominimo2017 Ressourcer og information
43. ↑ Nuevo reajuste del sueldo minimo entra en vigencia el 1 de julio | Tele 13
44. ↑ 1 2 A ley salario mínimo con acuerdo hasta marzo de 2020  (spansk) . Senado Republica de Chile . Hentet: 31. december 2018.

Litteratur

• New Complementary Income Survey (NESI) , National Statistics Institute (Chile) (gennemsnitsløn, 45 timer).
• Verdensbefolkningsudsigter: Revision 2012, FN's afdeling for økonomiske og sociale anliggender.
• Statistical Database , Central Bank of Chile (bruttonationalprodukt i løbende priser, 2008 reference).
• Calculadora Variación IPC , National Statistics Institute (Chile) (variación de precios).
• [2]
• [3]
• COLLIER, Simon og Sater, William F. A History of Chile, 1808-2002 , New York og London, Cambridge University Press, 2004.
• KONSTABEL, Pamela og Valenzuela, Arturo. En nation af fjender: Chile under Pinochet. New York, W. W. Norton & Company, 1993.
• PALEY, Julia. Markedsføringsdemokrati: Magt og sociale bevægelser i Chile efter diktatur . University of California Press, 2001
• SCHÄFER Standard. Chiles mislykkede økonomiske laboratorium: et interview med Michael Hudson. CounterPunch 20. oktober 2003
• WINN, Peter (redaktør). Ofre for det chilenske mirakel: arbejdere og nyliberalisme i Pinochet-æraen, 1973-2002 . Durham, NC: Duke University Press, 2004.

Links

• Zhilvinas Butkus. USA, Pinochet og det "økonomiske mirakel"
• Alexander Tarasov . "Hold op med at lyve om Pinochet!"
• Chile-europæiske standarder. Fred og politik. marts #3 (18) 2008
• Økonomisk udvikling i Chile hos Curlie Link Directory (dmoz)
• Chile; En topaktør på aktiemarkedet
• Den økonomiske transformation af Chile: En model for fremskridt – HACER
• Invester i Chile
• Verdensanmeldelser om Chile – dette er Chile
• Verdensbankens oversigt over handelsstatistik Chile
• Tariffer anvendt af Chile som angivet af ITC's Market Access Map  (link ikke tilgængeligt) , en online database over toldtariffer og markedskrav
• [fire]
• Banco Central de Chile
• Instituto Nacional de Estadisticas
• Camara de Comercio Asia Pacific Chile
• Proyección Economica de Chile (engles)

Chile i emner
Politik	Parlament Deputeretkammeret Senatet Forfatning Politisk system Præsidenten Udenrigspolitik
Symbolik	Våbenskjold Flag Salme
Geografi	Kapital Byer Administrativ opdeling Klima Floder søer Vulkaner Øer Ojos del Salado
Bevæbnede styrker	Jordtropper Flåde luftvåben
Økonomi	betalingsmiddel Industri Landbrug Energi Transportere Turisme International handel
Historie	Kolonisering Uafhængighed socialistisk republik Militærkup (1973) Jordskælv (2010)
Befolkning	Sprog spansk chilenere indianere Araukanere Quechua Aymara brandmænd Rapanui (polynesere) Fremmedhad i Chile
kultur	Litteratur musik Maleri Biograf Religion ( kristendom , protestantisme ) Helligdage Sport
Videnskab og teknologi	Uddannelse Videnskaben Internet skyskrabere
Portal "Chile"

Sydamerikanske lande : Økonomi
Uafhængige stater	Argentina Bolivia Brasilien Venezuela Guyana Colombia Paraguay Peru Surinam Uruguay Chile Ecuador
Afhængigheder	Falklandsøerne fransk guiana South Georgia og South Sandwich Islands

Verdenshandelsorganisationens medlemsstater

Australien Østrig Albanien Angola Antigua og Barbuda Argentina Armenien Bangladesh Barbados Bahrain Belize Belgien Benin Bulgarien Bolivia Botswana Brasilien Brunei Burkina Faso Burundi Vanuatu Storbritanien Ungarn Venezuela Vietnam Gabon Haiti Guyana Gambia Ghana Guatemala Guinea Guinea-Bissau Tyskland Honduras Hong Kong Grenada Grækenland Georgien Danmark Djibouti Dominica Dominikanske republik DRC europæisk fælleskab Egypten Zambia Zimbabwe Israel Indien Indonesien Jordan Irland Island Spanien Italien Yemen Kap Verde Kasakhstan Cambodja Cameroun Canada Qatar Kenya Cypern Kirgisistan Kina Colombia Congo Republikken Korea Costa Rica Elfenbenskysten Cuba Kuwait Letland Lesotho Litauen Liechtenstein Luxembourg Mauritius Mauretanien Madagaskar Macau Malawi Malaysia Mali Maldiverne Malta Marokko Mexico Mozambique Moldova Mongoliet Myanmar Namibia Nepal Niger Nigeria Holland Nicaragua New Zealand Norge UAE Oman Pakistan Panama Papua Ny Guinea Paraguay Peru Polen Portugal Rusland Rwanda Rumænien Salvador Samoa Saudi Arabien Nordmakedonien Senegal Saint Vincent og Grenadinerne Saint Kitts og Nevis Sankt Lucia Singapore Slovakiet Slovenien Salomonøerne Surinam USA Sierra Leone Tadsjikistan Thailand Taiwan Tanzania At gå Trinidad og Tobago Tunesien Kalkun Uganda Ukraine Uruguay Fiji Filippinerne Finland Frankrig Kroatien BIL Tchad Montenegro tjekkisk Chile Schweiz Sverige Sri Lanka Ecuador Eswatini Estland Sydafrika Jamaica Japan

Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC)
Australien Brunei Vietnam Hong Kong Indonesien Canada Kina Republikken Korea Malaysia Mexico New Zealand Papua Ny Guinea Peru Rusland Singapore USA Thailand Taiwan Filippinerne Chile Japan
Fora	1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Andet	APEC kort

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
	Australien Østrig Belgien Storbritanien Ungarn Tyskland Grækenland Danmark Israel Irland Island Spanien Italien Canada Colombia Costa Rica Republikken Korea Letland Litauen Luxembourg Mexico Holland New Zealand Norge Polen Portugal Slovakiet Slovenien USA Kalkun Finland Frankrig tjekkisk Chile Schweiz Sverige Estland Japan