Himmel

himmel
engelsk  Isle of Skye , gælisk.  En t-Eilean Sgitheanach
Egenskaber
Firkant1656,25 km²
højeste punkt993 m
Befolkning10 008 mennesker (2011)
Befolkningstæthed6,04 personer/km²
Beliggenhed
57°20′00″ s. sh. 6°16′00″ W e.
ØhavIndre Hebrider
vandområdeAtlanterhavet
Land
OmrådeSkotland
Arealhøjland
rød prikhimmel
rød prikhimmel
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Skye ( engelsk  Isle of Skye , gælisk An t-Eilean Sgitheanach ) er en ø i øgruppen Indre Hebrider , i den vestlige del af Skotland . Det er administrativt en del af Highland District .

Øen har været beboet siden den mesolitiske æra, i lang tid blev den styret af nordmændene, og senere af MacLeod og MacDonald klanerne. Undertrykkelsen af ​​jakobiternes opstande i det 18. århundrede førte til ødelæggelsen af ​​den gamle livsstil, mange indbyggere blev fordrevet, og græsgange blev indrettet på deres jorder . I slutningen af ​​det 20. århundrede begyndte man igen at observere befolkningstilvækst. Andelen af ​​gælisktalende som modersmål , selvom den er faldet i løbet af det seneste århundrede, er fortsat høj nok til Skotland og udgør omkring en tredjedel af befolkningen [1] . Skye har 10.008 indbyggere (2011), det er den 4. mest befolkede ø i Skotland.

Øens økonomi er baseret på turisme, landbrug og fiskeri. Den største bebyggelse er Portree , berømt for sin maleriske havn [2] . Skye er forbundet med Skotland og de omkringliggende øer med færger og en vejbro. Klimaet er fugtigt, maritimt, med hyppig nedbør på ethvert tidspunkt af året. Øens flora og fauna er ret rig, store områder er optaget af lyngesumpe. Sky har fungeret som kulisse for forskellige bøger og film, og er også nævnt i mange folkesange.

Etymologi

Øen nævnes første gang i gamle romerske dokumenter, såsom Ravennas kosmografi , hvor den kaldes Scitis [3] , på kortet over Ptolemæus hedder den Scetis [4] . Måske kommer disse navne fra den keltiske skitis , vinget , på grund af formen på øen, som er et bjergrigt centrum med halvøer, der afviger fra den [5] . Den nøjagtige etymologi af navnet er dog ikke fastlagt.

I skandinaviske sagaer kaldes øen Skíð , for eksempel i sagaen om Haakon Haakonsson [6] og i skjaldesangen fra 1230 fra Jordens Cirkel [7] . Øen blev også kaldt af vikingerne Skuy (tåget ø) [5] , Skýey og Skuyö (overskyet ø). Det traditionelle gæliske navn for øen er An t-Eilean Sgitheanach (Isle of Skye), selvom den senere stavemåde An t-Eilean Sgiathanach også bruges i dag . Det gæliske poetiske navn for øen, Eilean a' Cheò , altså tåget ø , er en oversættelse af et af de skandinaviske navne.

Geografi

Øens areal er 1656,25 km², det er den næststørste ø i landet efter Lewis og Harris (ikke medregnet Storbritannien ). Terrænet er bjergrigt , det højeste punkt er 993 m over havets overflade (Sgurr Alasdair), hvilket gør øen til den tredjehøjeste blandt de britiske øer efter Storbritannien og Irland . Fra Cullin Hills i midten af ​​øen divergerer halvøer med mange bugter. Som følge heraf er ikke et eneste punkt på øen mere end 8 km væk fra havet.

Cullin Hills (Sort Cullin), der hovedsageligt består af basalt og gabbro , hvor der er 12 toppe på over 3000 fod høje (de såkaldte " Munro "), er interessante for klatrere og turister. Klatringen til Sgùrr a' Ghreadaidh er en af ​​de længste i Storbritannien, og Sgùrr Dearg er den eneste top i Skotland, der kræver specielt udstyr for at bestige [5] [8] . Red Cullin Hills nordøst for Black Cullin er lavet af granit, eroderet til en mere blid skråning. Det højeste punkt er Glamag (Glamaig, 775 m.). Red Cullin-udbruddet kan have forårsaget en global opvarmning på 5-8 grader Celsius for omkring 56 millioner år siden [9] .

På den nordlige halvø Trotternish er basalt almindelig blandt klipperne, takket være hvilken halvøen har frugtbar jord og usædvanlige klippeformationer. På den nordøstlige del af halvøen ligger området Quiraing, hvor mange klippetoppe rejser sig, og mod syd - massivet The Storr (The Storr) [10] . Vest for Trotternish ligger Waternish-halvøen, som er adskilt fra Duirnish af Loch Dunvegan med Ishey Island. Bugten er omkranset af stejle klipper op til 295 meter høje. Loch Bracadale og Harport og Isle of Weay ligger mellem Duirnish og Minginish, hvor de smalle dale Talisker og Brittle ligger. Halvøens strande består af sort basaltsand [11] . Stratherd er en lille halvø ved foden af ​​Cullin Hills, hvor der kun er få gårde [12] ; ud for dens kyst ligger holmen Soei. Sandsten er grundfjeldet på den sydlige skiferhalvø , hvilket gør dens jord sumpet og til ringe brug for landbrug, selvom der er mere frugtbar jord på dens østlige kyster [13] . Øerne Rasay , Rhone , Sculpey og Pabay ligger mellem den nordøstlige kyst og fastlandet [5] .

Afregninger

Portree , ved bunden af ​​Trotternish-halvøen, er øens største befolkningscenter (2.264 indbyggere i 2011) [14] og er dens økonomiske centrum. Broadford, på den østlige del af øen, har en enkelt flyveplads. Dunvegan i nordvest er berømt for sit slot og restauranten Three Trumpets. Ved bredden af ​​Waternish ligger den ældste pub på øen, Stein Inn, som åbnede i det 18. århundrede [15] .

Færger til Ydre Hebriderne afgår fra Uig på Trotternishs vestkyst.

Klima

På grund af Atlanterhavets og Golfstrømmens nærhed er klimaet på øen fugtigt, maritimt, med hyppig nedbør på ethvert tidspunkt af året (svarende til andre øer i den vestlige del af Skotland). Gennemsnitstemperaturen (på Trotternisch-halvøen) når 6,5°C i januar og 15,4°C i juli. Sne er meget sjælden, og frost er også meget sjældnere end i resten af ​​Skotland. Vindhastigheder på op til 128 km/t begrænser plantevæksten. Særligt kraftige vinde blæser på den åbne kyst af Trotternish og Waternish. Nedbør når op på 1500-2000 mm om året, og på Cullin Hills kan den være endnu højere [16] . Den nordlige del af øen er tørrere end den sydlige; for eksempel modtager Broadford mere end 2870 mm nedbør om året [17] . I maj, den mest solrige måned, er der omkring 200 solskinstimer på Trotternisch [18] .

Geologi

Et udbrud fra Red Hills på Isle of Skye for omkring 56 millioner år siden kan have forårsaget en global stigning på 5-8 grader i temperaturen på Jorden [9] .

Historie

Forhistorie

Jæger-samlerstedet i Staffin-området, der dateres tilbage til det 7. årtusinde f.Kr., er et af de ældste i Skotland. På bredden af ​​det indre sund mellem Isle of Skye og fastlandet har arkæologer fundet 33 genstande, der muligvis hører til mesolitikum [20] [21] . Fund på den vestlige kyst af øen af ​​mikrolitter fra heliotropen , højst sandsynligt, kom dertil fra øen Rum , tilskrives også mesolitikum.

Ru-an-Dunan, en ubeboet halvø syd for Cullin Hills, har set en del fund, der går tilbage til yngre stenalder . Der er stenhøje fra II eller III årtusinde f.Kr., et stenalderfort og rester af en boplads, der eksisterede i bronzealderen og senere. Søen Loch-on-the-Arde, der ligger på halvøen, er forbundet med havet af "Vikingekanalen", som tilskrives den sene periode af den norske bosættelse af øen [22] [23] . Dun Ringill er et stenalderfort på Stratherd-halvøen, genbefæstet i middelalderen af ​​MacKinnon-klanen [24] .

Tidlig historie

I slutningen af ​​jernalderen var Hebriderne sandsynligvis beboet af pikterne , men der er meget få beviser for den periode [25] . Tre sten med piktiske symboler er blevet fundet på Isle of Skye, og en mere på Razey [26] . Der er flere oplysninger om kongeriget Dal Riada i syd. I biografien om Columba , skrevet i det 7. århundrede, beskrives helgenens besøg på Isle of Skye, hvor han døbte den lokale leder [27] . De irske annaler beskriver flere begivenheder på øen i det 7.-8. århundrede, hovedsageligt relateret til de lokale herskeres kamp, ​​beskrevet i Scéla Cano meic Gartnáin [28] .

Hebriderne blev regeret af nordmændene fra det 9. århundrede indtil Perth-traktaten i 1266. Nogle hævder, at Macleod-klanen nedstammer fra de lokale vikinger. Disse traditioner afspejles i Dunvegan Winter Festival, hvor en rekonstruktion af et langskib afbrændes hvert år [29] .

Klaner og skotsk styre

Efter vikingernes afgang var de vigtigste klaner på øen Macleod-klanen, der oprindeligt lå på Trotternish-halvøen, og Macdonald-klanen af ​​Slate. Efter sammenbruddet af kongeriget øerne , blev MacKinnons også en separat klan, deres landområder lå hovedsageligt på Strathaird [30] . Clan MacNicale var forbundet med Trotternish-halvøen [31] , og Clan MacInns flyttede til Slate i det 16. århundrede [32] .

Der var en gammel fejde mellem MacDonalds fra South Uist og Macleods. I 1578 sejlede en afdeling fra Uist i 8 både til Waternish og angreb Trumpan-kirken, alle sognebørn blev brændt levende, bortset fra pigen, der tilkaldte hjælp. MacLeod-afdelingen kom til undsætning og dræbte alle angriberne. Denne hændelse er kendt som Battle of the Spoiling Dyke [33] .

Efter jakobitternes nederlag i 1746 blev Flora MacDonald berømt for at redde " Prins Charley ", og fragte ham fra Isle of Wist til Skye i en båd forklædt som hendes tjenestepige. Flora blev begravet på Trotternish-halvøen [34] . Efter undertrykkelsen af ​​opstanden blev klansystemet ødelagt, og øen blev delt mellem flere store godsejere [35] .

Der er mange monumenter fra den periode tilbage på øen. Dunvegan Castle har tilhørt Macleod-klanen siden det 13. århundrede og huser klanens familiearvestykker - Fairy Flag, Dunvegan Bowl og Rory More's Horn [36] . Armadale Castle fra det 18. århundrede, ejet af MacDonald of Sleat, blev forladt i 1925, men blev senere omdannet til et turistcenter [37] . I nærheden ligger ruinerne af to andre klan-slotte - Nok Castle og Dunscaith Castle ("skyggernes slot"), der traditionelt forbindes med navnet på den legendariske kriger Scathach [5] [38] . Caisteal Maol, et slot fra det 15. århundrede bygget af Cailakins og ejet af MacKinnons, er nu i ruiner [24] .

Udvisning af indbyggere

I slutningen af ​​det 18. århundrede spillede tanghøst en vigtig rolle i den lokale økonomi [41] , men fra 1822 ødelagde billig import denne industri på Hebriderne [42] . Derudover led indbyggerne i det 19. århundrede af hungersnød og fordrivelse fra deres lande : på bare 40 år, fra 1840 til 1880, blev 30.000 indbyggere tvunget til at forlade deres hjem; mange af dem emigrerede til Amerika [43] . For eksempel blev indbyggerne i landsbyen Lorgill på den vestlige bred af Duirnish fordrevet den 4. august 1830. Alle indbyggere under 70 år blev deporteret under trussel om fængsel, og de ældre blev sendt til en almue [44] . I 1882, nær Kamastianweig, var der et stort sammenstød mellem lokale beboere, der ikke ønskede at blive udvist, og politiet, der var specielt udsendt fra Glasgow [45] . Disse forstyrrelser var en af ​​årsagerne til oprettelsen af ​​Napier- kommissionen , som overvejede bøndernes situation i Skotland. Optøjerne på øen stoppede først efter udstedelsen af ​​en lov i 1886, der sikrede jordlejeres rettigheder [46] . I dag kan ruinerne af øde landsbyer ses ved Lorgill, Bereig og Syushnish i Strath Suardal [44] [47] og ved Tasdale på Minginish [40] [48] .

Befolkningsændring

År 1755 1794 1821 1841 1881 1891 1931 1951 1961 1971 1981 1991 2001 2011
Befolkning [5] 11.252 14.470 20,827 23.082 16.889 15.705 9,908 8,537 7,479 7,183 7,276 8,847 9,232 10.008

Ligesom på mange andre øer i Skotland toppede øens befolkning i det 19. århundrede, hvorefter den begyndte at falde på grund af fordrivelse af befolkningen og tab i Første Verdenskrig . Fra det 19. århundrede og frem til 1975 var øen administrativt en del af Invernessshire, mens myndighederne ifølge mange udsagn ikke gjorde meget for at udvikle øen [49] [50] [51] . I 1971 var øens befolkning kun en tredjedel af dens høje 1841. I slutningen af ​​det 20. århundrede var der en vis befolkningstilvækst, og på 30 år (indtil 2001) steg den med 28 % [5] .

Fra 1991 til 2001 steg befolkningen på øen med 4% (i samme periode faldt den samlede befolkning på de skotske øer med 3%). I 2011 voksede befolkningen med yderligere 8,4 % til 10.008, mens befolkningen på øerne voksede med 4 % [52] .

Gælisk på øen

Traditionelt var gælisk hovedsproget på Isle of Skye, men dette ændrede sig dramatisk i det 20. århundrede. Ifølge folketællingerne fra 1901 og 1921 talte mere end 75% af befolkningen gælisk i alle sognene på øen. I 1971 forblev denne situation kun i ét sogn (Kilmuir), i resten varierede procentdelen af ​​modersmål fra 50% til 74% [53] . I 2001 talte mindre end 50% af befolkningen i Kilmuir gælisk, og generelt blev det talt af 31% af øen, de fleste af de indfødte talende var i den nordlige og sydvestlige del af øen.

Myndigheder og politik

Isle of Skye er en del af enkeltmandskredsen Skye, Lochaber og Badenoch, som vælger et parlamentsmedlem til det skotske parlament ; derudover er det en del af enkeltmandskredsen Ross, Skye og Lochaber, for hvilken der er valgt et parlamentsmedlem til det britiske parlament .

Økonomi

Den største arbejdsgiver på øen er den offentlige sektor, som beskæftiger omkring en tredjedel af den erhvervsaktive befolkning, primært inden for administration, uddannelse og sundhedsvæsen.

Den næstvigtigste sektor er hotel- og restaurationsbranchen og serviceydelser, som er stærkt afhængige af turisme. De vigtigste attraktioner på øen er Dunvegan Castle, Clan Donald Visitor Centre og Aros Exhibition Centre i Portree [54] . Det meste af landet, især i den nordlige del af øen, tilhører staten [55] [56] .

Den private sektor er repræsenteret af mange små virksomheder. Ved Loch Harport, på øens vestkyst, ligger Talisker destilleri , der producerer single malt whisky . De tre whiskyer er produceret af destilleriet Pràban na Linne beliggende i Ailornsay [57] [58] . Derudover er der virksomheder, der udvikler software.

Landbruget har en vis betydning for økonomien, der er omkring 2.000 gårde på øen, hvoraf de 100 er store. Mængden af ​​fiskeri i det 20. århundrede faldt, fiskeopdræt har stor betydning i dag , især opdræt af ørreder og hummere [59] .

Arbejdsløsheden på øen er højere end højlandsgennemsnittet og er ofte sæsonbestemt, da mange indbyggere er afhængige af turisme [60] .

Transport

Skye er forbundet med Storbritannien af ​​Skye  Bridge , Armadale-Malleyg og Kylra-Glenelg færgerne. Der er også en færgeforbindelse til andre øer, linjerne Wig - Tarbert ( Harris Island ), Wig - Lochmaddy ( North Uist ) og Sconser - Rasay linjerne [ 5 ] [ 61 ] .

Skye-broen mellem Kailakin og Kyle  of Lochalsh blev bygget af et privat firma og åbnede i 1995. Den høje billetpris på den (5,70 £ en vej) forårsagede utilfredshed blandt befolkningen, og den 21. december 2004 blev broen erhvervet af den skotske regering der annullerede billetprisen [62] .

Øen er forbundet med busforbindelse til Inverness og Glasgow , og der er også lokale linjer fra Portree og Broadford. Der er to jernbanelinjer til øen: fra Kyle of Lochalsh (over broen) til Inverness og fra Mallaig (færge fra Armadale) til Glasgow [63] .

Flyvepladsen ved Ascheig, nær Broadford, bruges af private jetfly og lejlighedsvis til evakuering af patienter til hospitaler på fastlandet [64] .

A87 krydser hele øen fra Sky Bridge til Uig. Det forbinder de fleste af de store bosættelser på øen. Mange af vejene på øen er blevet udvidet i de seneste årtier, selvom der stadig er mange en-bil-brede sektioner [5] .

Kultur

Øen har en stærk folkemusiktradition, hvor danse- og rockmusik har vundet popularitet i de senere år. Runrig startede på øen med deres anden single kaldet "Sky" .

Jethro Tull- forsanger Ian Anderson ejede jord på øen [65] og skrev adskillige sange om den, herunder Dun Ringil , Broadford Bazaar og Acres Wild [66] . Tidligere (2005-2007) var øen vært for Isle of Skye Music Festival [67] [68] .

Begivenhederne i Virginia Woolfs roman To the Lighthouse finder sted på øen . Øen fungerede som optagelsessted for filmene Flash Gordon [64] , Stardust [70] [71] [72] , Prometheus .

The West Highland Free Press , grundlagt i 1972, er udgivet i Broadford [73] . Spillet shinty (en skotsk sport relateret til hockey) er populær på øen [74] .

Ud over tilhængere af Church of Scotland og et lille antal katolikker , anser mange indbyggere på øen sig selv for at være medlemmer af Free Church of Scotland [76] .

Uddannelse

Skotske gæliske studerende fra hele verden kommer til det statslige højere college Sabhal Mòr Ostaig ( University of the Highlands and the Islands ), beliggende nær landsbyen Kilmore på Slate Peninsula [77] .

Natur

Mange repræsentanter for fugle kan ses på øen, for eksempel engsnarr , lom , kittiwake , kongeørn , lomvie , guldøje , lunde . Æggene fra det sidste havørnepar blev fundet af en samler i 1916, i dag er arten genindført [78] . Alpine jackdaws blev sidst set i 1900 [79] . Af gnavere er den hvide hare og den vilde kanin almindelige , og af rovdyrene skovkatten og måren [80] . Øens floder er rige på ørred og laks ; Østers , krabber [83] [84] , slangehaler og andre bløddyr [85] findes i kystvande .

Lyngesumpe dækker store områder på øen, hvor der vokser lyng , grå erica , firedimensionel erica , almindelig voksurt og svingel . Trotternish har en række arktiske og alpine floraer, såsom bryozoan og minuartia . På markerne på Waternish-halvøen vokser den gyldne blomst og marktornen , og på klipperne på Duirnish-halvøen vokser den otte-bladede dryad og den almindelige vædder . På Minginish er der afføringsmiddel hør og paznik [86] . Aske , hængebirk , hassel , fuglekirsebær og tjørn vokser i skovene på Skiferhalvøen [87] .

Galleri

Noter

  1. ↑ Mac an Tàilleir, Iain. 1901-2001 gælisk i  folketællingen . Linguae Celticae (2004). Dato for adgang: 28. januar 2015. Arkiveret fra originalen 7. december 2010.
  2. ↑ Murray (1966) s. 155.
  3. ↑ "Gruppe 34: øer i Det Irske Hav og de vestlige øer 1  " . www.kmatthews.org.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 8. maj 2021.
  4. ↑ Strang, Alistair (1997) "Explaining Ptolemy's Roman Britain". Britannia . 28 s. 1-30
  5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Haswell-Smith (2004) pp. 173-79.
  6. ↑ "Haakon Haakonsøns Saga" (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 14. juli 2012.  . Norsk oversættelse: PA Munch.
  7. ↑ " Magnus Barefoot's Saga ". Engelsk oversættelse: Wikisource.
  8. ↑ "Sgurr Dearg and the In Pinn  " . www.skyewalk.co.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 1. august 2008.
  9. ↑ 1 2 Et stort eksplosivt siliciumudbrud i den britiske palæogene magmatiske provins  . www.nature.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 3. november 2021.
  10. ↑ Murray, 1966 , s. 149.
  11. ↑ Murray, 1966 , s. 156-161.
  12. ↑ Blaven • Blà Bheinn (link utilgængeligt) . Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 13. maj 2017. 
  13. ↑ Murray, 1966 , s. 147, 165.
  14. ↑ "Highland Profile"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Højlandsrådet (2011 skøn). Arkiveret fra originalen den 4. maj 2012.
  15. ↑ "Magiske steder findes..."  (engelsk)  (downlink) . Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 11. marts 2011.
  16. ↑ Murray, 1966 , s. 147.
  17. ↑ Slesser (1981) s. 27-31.
  18. ↑ Murray (1973) s. 79.
  19. ↑ Skye : Prabost klimainformation - Met Office  . www.metoffice.gov.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 30. marts 2019.
  20. ↑ Saville, Alan; Hardy, Karen; Miket, Roger; Ballin, Torben Bjarke "An Corran, Staffin, Skye: a Rockshelter with Mesolithic and Later Occupation"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Skotsk arkæologisk internetrapporter. Arkiveret fra originalen den 29. september 2012.
  21. ↑ Wickham-Jones, CR og Hardy, K. "Scotlands First Settlers"  (eng.)  (link utilgængeligt) . History Scotland Magazine. Arkiveret fra originalen den 24. juli 2011.
  22. ↑ "Skye survey"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . University of Edinburgh. Arkiveret fra originalen den 28. september 2011.
  23. ↑ Skye, Rubh' An Dunain, 'Viking Canal  ' . canmore.rcahms.gov.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012.
  24. ↑ 1 2 Coventry (2008) s. 381-82.
  25. ↑ Hunter (2000) s. 44, 49.
  26. ↑ Jennings og Kruse (2009) s. 76.
  27. ↑ Jennings og Kruse (2009) s. 77.
  28. ↑ Fraser (2009) s. 204-06, 249 og 252-53.
  29. ↑ "The Norse Connection"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 8. juli 2011.
  30. ↑ Mackinnon, CR Klanen Mackinnon: en kort historie  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . Hentet 30. april 2010. Arkiveret fra originalen 27. maj 2010.
  31. ↑ Sellar (1999) s. 3-4.
  32. ↑ "Om klanen MacInnes  " . www.macinnes.org . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2016.
  33. ↑ Murray, 1966 , s. 156.
  34. ↑ Flora Macdonald's Grave,  Kilmuir . www.ambaile.org.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 26. januar 2019.
  35. ↑ Hunter (2000) s. 249-51.
  36. ↑ "Dunvegan Castle"  (engelsk)  (utilgængeligt link - historie ) .
  37. ↑ "Armadale Castle"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Clan Donald Center. Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 4. august 2004.
  38. ↑ Baroniet  MacDonald . www.baronage.co.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 3. august 2009.
  39. ↑ "Tusdale, Isle of Skye"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . www.wildcountry.uk.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 2. januar 2004.
  40. ↑ 1 2 Skye , Tusdale  . canmore.rcahms.gov.uk . Dato for adgang: 30. oktober 2020.
  41. ↑ Cooper (1983) s. 77.
  42. ↑ "Tangindustriens sammenbrud"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 14. januar 2013.
  43. ↑ "The Skye and Raasay Clearances - 1853  " . www.bbc.co.uk. _ Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 25. november 2020. . Video fra A history of Scotland: This Land is Our Land .
  44. ↑ 1 2 Haswell-Smith (2004) s. 176.
  45. ↑ "Battle of the Braes"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 15. maj 2008.
  46. ↑ Routledge-ledsageren til Storbritannien i det nittende århundrede,  1815-1914 . archive.org . Dato for adgang: 30. oktober 2020.
  47. ↑ "Suisnish, Skye  " . canmore.rcahms.gov.uk . Hentet 30. oktober 2020.
  48. ↑ Allan, John Skye-  guiden . www.theskyeguide.com . Skye-guiden. Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 3. december 2020.
  49. ↑ Slesser (1981) s. 26.
  50. ↑ Hunter (2000) s. 351-52.
  51. ↑ Sir Charles Cameron, 1. Baronet (1886). Skye-ekspeditionen i 1886 dens forfatningsmæssige og juridiske aspekter. Tale holdt af Charles Cameron ved et møde afholdt i rådhuset, Glasgow, den 10. november 1886 . Glasgow. Alex. MacDonald.
  52. ↑ "Skotlands folketælling i 2011: Ø, der lever på vej op" . www.bbc.co.uk. _ Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 30. juni 2016.
  53. ↑ Mac an Tàilleir, Iain (2004) 1901-2001 gælisk i  folketællingen . www.linguae-celticae.org . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 7. december 2010. . (PowerPoint) Linguae Celticae.
  54. ↑ "Aros-oplevelsen  " . www.visitscotland.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 13. maj 2015.
  55. ↑ Wightman, Andy "Inverness  " . www.whoownsscotland.org.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 6. maj 2021. . Hvem ejer Skotland.
  56. ↑ MacPhail, Issie (2002) Land, Crofting and The Assynt Crofters Trust: A Post-Colonial Geography? s. 174.  (Engelsk) . www.academia.edu . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 14. august 2021. . University of Wales
  57. ↑ Talisker Scotch Whisky  Distillery . www.scotchwhiskey.net . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020.
  58. ↑ "Pràban - Hjemmet for fin skotsk whisky" . Hentet 2. december 2019. Arkiveret fra originalen 18. september 2020.
  59. ↑ Highland Biodiversity Project (2003) s. 7.
  60. ↑ HIE Skye og Wester Ross (2008) "Om vores område". Highlands and Islands Enterprise. inverness. Der produceres ikke statistik alene for Skye, men for Skye og Wester Ross-området, hvor den offentlige sektor står for 37,1 procent af arbejdsstyrken.
  61. ↑ Alan Rehfisch. Færgeservice i Skotland.  (eng.) (pdf). SPIC briefing . Det skotske parlaments informationscenter. Hentet 17. november 2007. Arkiveret fra originalen 26. november 2012.
  62. ↑ "SKAT: The Drive for Justice  " . www.notolls.org.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 13. maj 2021. . Skye og Kyle mod vejafgifter.
  63. ↑ At komme  hertil . www.isleofskye.net . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 30. juni 2019.
  64. ↑ 1 2 "Potentiel brug af Skyes Ashaig-landingsbane genundersøgt  " . www.bbc.co.uk. _ BBC News Online (11. juli 2012). Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 12. november 2020.
  65. ↑ Gough, Jim (30. maj 2004). "Anderson bytter fisk med sin fløjte"  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . Glasgow. Søndags Herald . Arkiveret fra originalen den 7. juni 2004.
  66. ↑ Den kommenterede Jethro Tull-tekstside  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2007.
  67. ↑ Chiesa, Alison (28. april 2008) "Skye-musikfestival trukket som administratorer kaldes ind"  (eng.)  (downlink) . Hentet 16. maj 2017. Arkiveret fra originalen 4. november 2013. . Glasgow. Herolden .
  68. ↑ "Isle of Skye Music Festival 2006  " . www.efestivals.co.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 19. juni 2021.
  69. ↑ Westland (1997) s. 90.
  70. ↑ Stjernestøv  . _ www.rottentomatoes.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 28. januar 2017. . Rådne tomater .
  71. ↑ "Stardust - The Quiraing"  . www.scotlandthemovie.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 18. maj 2021. . Filmen Skotland.
  72. ↑ "Stardust (2007)  " . www.scotlandthemovie.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 17. februar 2019. . Filmen Skotland.
  73. ↑ West Highland Free Press Arkiveret 21. juli 2019 på Wayback Machine . Broadford.
  74. ↑ Klubhistorie  . _ Skye Camanachd. Hentet 25. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 28. august 2009.
  75. ↑ Pacione, Michael (2005) "The Geography of Religious Affiliation in Scotland". Den professionelle geograf 57 (2) pp. 235-255. Oxford. Blackwell.
  76. ↑ Folketællingen angav ikke, hvordan en separat trosretning falder ind under kategorien "andre kristne". [75]
  77. ↑ Sabhal Mòr  Ostaig . www.smo.uhi.ac.uk. _ Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. . UHI Millennium Institute.
  78. ↑ "Hvidhaleørnens død i Skotland  " . www.white-tailed-sea-eagle.co.uk . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020.
  79. ↑ Fraser Darling (1969) s. 79.
  80. ↑ Fraser Darling (1969) s. 71-72.
  81. ↑ Fraser Darling (1969) s. 286.
  82. ↑ Ørredfiskeri i Skotland : Skye  . www.trout-salmon-fishing.com . Hentet 30. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 22. august 2020.
  83. ↑ Fraser Darling (1969) s. 84.
  84. ↑ "Native Oysters"  (engelsk)  (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 29. oktober 2013. . (pdf) (2005) Skotsk naturarv.
  85. ↑ Highland Biodiversity Project (2003) s. 6.
  86. ↑ Slack, Alf "Flora" i Slesser (1981) s. 45-58.
  87. ↑ Fraser Darling (1969) s. 156.

Litteratur

Links