My Fair Lady (film)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 17. juli 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Min skønne dame
My Fair Lady
Genre musikdrama melodrama komedie
_

Producent George Cukor
Producent Jack Warner
Baseret Min skønne dame
Manuskriptforfatter
_		 Alan Jay Lerner
Medvirkende
_		 Audrey Hepburn
Rex Harrison
Operatør Harry Stradling
Komponist Frederik Low
produktionsdesigner Jean Allen [d]
Koreograf Hermes Pan
Filmselskab Warner Bros. Billeder
Distributør Warner Bros.
Varighed 173 min
Budget 17 millioner dollars
Gebyrer $72.000.000
Land
Sprog engelsk
År 1964
IMDb ID 0058385
 Mediefiler på Wikimedia Commons

" My Fair Lady " ( eng.  My Fair Lady ) (1964) - en musikalsk komedie instrueret af George Cukor med Audrey Hepburn og Rex Harrison  i hovedrollerne, skabt på basis af Frederick Lowe- musicalen af ​​samme navn og George Bernard Shaws skuespil " Pygmalion " og inkluderet i de ti største Hollywood-musicals . På grund af dets kommercielle og kritiske succes blev billedet årets næstmest indbringende film og vandt 8 Oscars med 12 nomineringer , herunder for bedste film og bedste instruktør .

Den blev optaget i National Film Registry i 2018 for at have "kulturel, historisk eller æstetisk betydning."

Ifølge American Film Institute optager billedet en række steder:

Plot

Filmen åbner med en ouverture, der varer cirka tre et halvt minut.

London på kong Edward VII 's tid . Professor Henry Higgins ( Rex Harrison ), en eminent lingvist , lærer i fonetik , forfatter til The Universal Higgins Alphabet, både arrogant og irritabel, som fonetisk bestemmer folks fødested med stemmen, fremsætter en teori om, hvordan udtale og accent bestemmer en persons plads i samfundet (" Hvorfor kan englænderne ikke? "). Unge Eliza Doolittle ( Audrey Hepburn ), en barsk blomsterhandler opvokset i slummen og taler med en tyk Cockney- accent , drømmer om fremtiden (" Wouldn't It Be Loverly "). For at bevise sin pointe laver han et væddemål med oberst Hugh Pickering ( Wilfrid Hyde-White , en amatørfonetiker, forsker i indiske dialekter og forfatter til dagligdags sanskrit i hans hjem. Professorens opgave er at træne en almindelig til at tale så klart og kompetent, at det høje samfund vil blive tvunget til at acceptere hende som deres egen. Derudover lover professoren at introducere pigen ved en ambassadereception i Buckingham Palace om seks måneder .

Higgins' valg falder på Eliza, som besøgte ham og huskede hans ord om, at han kunne lære ham den rigtige tale. Da hun ser Higgins overdrevne arrogance, der fornærmer hendes værdighed, er den larmende pige ved at gå, men forført af de store muligheder for at mestre sproget, bliver hun tilbage. Fru Pierce ( Mona Washburn ), professorens husholderske, tvinger sammen med to assistenter den hysteriske pige til at tage et bad, hvorefter hendes gamle tøj bliver smidt væk. Bachelor Higgins fortæller Pickering, hvad der vil ske, hvis du lukker en kvinde ind i dit liv (" An Ordinary Man").

Eliza slår sig ned i Higgins' hus i seks måneder og begynder sine studier. Hun vil gerne tale rigtigt, så hun kan få arbejde i en blomsterbutik, som kræver en bedre udtale end højsamfundskøbere. Undervisningen hun kan tilbyde er en shilling per lektion, mens Higgins er vant til flere betalende elever [1] . Pickering er fascineret af ideen om at give afkald på en almindelig blomsterpige som en hertuginde, og lover at finansiere Elizas lektioner, hvis det er med til at sænke Higgins' stolthed.

Alfred "Alfie" Doolittle ( Stanley Holloway ), en ådselæder og Elizas far, der kan lide at bede forbipasserende om penge til drinks og ikke er meget involveret i at opdrage sin datter, mister ikke modet med sine venner (" Med lidt Lidt held "). Efter at have erfaret af ejeren af ​​lejligheden, som udlejer den til Louise, at hun ankom i en taxa med en dandy for tre dage siden og tog tingene, tager Alfred til Higgins, klar angiveligt til at forsvare sin datters værdighed, men i virkeligheden ønsker at få nogle penge fra professoren. Han giver ham 5 £ . Higgins er imponeret over det direkte i Dolittles udtalelser, hans medfødte evne til veltalenhed og især hans kyniske, men meget systemiske moralske holdninger – "Jeg har ikke råd til moral!" . Eliza truer professoren, der borer hende, og forestiller sig, at Edward VII selv udsteder et dekret om hans arrestation, og hun beordrer henrettelsen (" Bare du venter "). Higgins anbefaler Dolittle til Ezra Wallingford, en velhavende amerikansk etiker og moralist, der leder efter en "original moralist" til at blive foredragsholder for hans fond.

I mellemtiden fortsætter Eliza sine studier - hun udtaler tungevrider med småsten i munden, som Demosthenes gjorde , bagtaler teksten på en grammofon osv. Tjeneren forbarmer sig over professoren, som viser en hidtil uset tålmodighed med den uagtsomme elev (“ Servants Chorus ”). Efter flere måneders frugtesløst arbejde får hun endelig noget; en nat begynder pigen at udtale alle tungevridere og udtaler ordene korrekt (" The Rain in Spain "). En glad Eliza er ude af stand til at gå i seng, de vågnede piger er ikke i stand til at lokke hende ( " Jeg kunne have danset hele natten "). Higgins og Pickering ønsker at konsolidere deres succes og tage pigen med til de kongelige racer i Ascot, Berkshire ("Ascot Gavotte "), hvor de dog tillader hende at holde en samtale med udenforstående kun om to emner - "vejret" og sundhed” . Mrs. Higgins ( Gladys Cooper ), Henrys mor, til hvis loge han bragte Eliza, er utilfreds med hendes søns udseende. Pigen møder fru Einsfield-Hill ( Isobel Elsom ) og hendes unge søn Freddie ( Jeremy Brett ), som straks lægger mærke til hende. Perfekt udtale og manerer hjælper ikke - Eliza blev undervist i "hvordan" hun skulle tale, men mistede af syne "hvad" hun skulle sige. Dette indebærer en diskussion af tantens død og faderens cockney -drikning på gadeplan . Og i begejstringen for Eliza, der lidenskabeligt roder efter Dover-hesten, som hun har satset på, flygter hun fra podiet: "Flyt din fede røv!" [2] Higgins, der er skeptisk over for det høje samfunds love, kan næsten ikke skjule et grin. På trods af hans mors utilfredshed med Eliza, hvis plads er "på færgen over Den Engelske Kanal ", forsvarer Higgins sin uddannelse. Freddie, fortryllet af Eliza, kommer til huset med blomster om aftenen (" On the Street Where You Live ").

Pause

Under hensyntagen til fejlene i den første test er Higgins opmærksom på Elizas opdragelse. Det er tid til ambassadens reception. Eliza kommer ud som en mystisk dame og danser endda med den transsylvanske prins Gregor (" Transylvanian March "). Trods Higgins' anstrengelser er Elise nødt til at tale med Zoltan Karpathy ( Theodore Bikel ) [3] , der opsnappede pigen midt i dansen - en ungarsk fonetikekspert, der engang studerede med en professor og også ved, hvordan man bestemmer folks fødesteder vha. øre (for eksempel afslørede han en græsk ambassadør, der angiveligt ikke kunne engelsk og viste sig at være søn af en urmager fra Yorkshire ). Efter en kort samtale med Eliza, som er fortsat med at danse med sin nye partner (" Embassy Waltz "), hævder han autoritativt, at hun dog uden tvivl er en kongefamilie, at dømme efter det engelske sprogs renhed og korrekthed , hun er næsten helt sikkert en udlænding, højst sandsynligt en ungarsk. Rygtet, der fejede gennem balsalen, når Higgins, som brød ud i ukontrollabel latter - han havde altid en lav mening om "sin bedste elev." Eliza fortsætter i mellemtiden med at danse med en ny partner (" Embassy Waltz ").

Husets beboere fejrer en triumf (" Du gjorde det "). Efter al sin indsats håber Eliza på Higgins' ros. Interessen for hendes træning betyder dog ikke, at han bekymrer sig om hendes fremtid. Efter at have kastet en skandale, tager pigen ud af asken ringen præsenteret af Higgins, smidt ind i pejsen og truer igen professoren (" Bare du venter "). På dette tidspunkt nærmer den forelskede Freddie Eynsford-Hill sig igen huset (" On the Street Where You Live "). Pigen pakker sammen og går, ledsaget af en fan (" Vis mig "). På pladsen køber Eliza blomster af en kvinde, hun ser sig selv i (" Wouldn't It Be Loverly "). Hun vender tilbage til sit gamle hjem i Covent Garden , men indser, at hun ikke længere passer ind i den gamle verden. Hun møder sin far, som blev testamenteret en stor formue på £ 4.000 om året af "Higgins' værker" af Ezra Wallingford, en forkæmper for moral, og nu er Doolittle tvunget til at leve for pludselig dukkede fattige slægtninge og gifter sig med Elizas stedmor. Alfred klager over, at Higgins har ødelagt hans liv, da han nu er bundet på hænder og fødder af "middelklassemoralen", hvorefter han holder en fest i baren inden morgenægteskabet (" Få mig til kirken til tiden "). Om morgenen opdager Higgins, at Eliza er forsvundet, oberst Pickering ringer til Scotland Yard og derefter en bekendt på indenrigsministeriet, som han ikke har set i 30 år, og tager dertil. Professoren beklager kvinders adfærd (" En hymne til ham (hvorfor kan en kvinde ikke være mere som en mand? ").

Til sidst opdager professoren ved et uheld pigen fra sin mor, som er meget utilfreds med sin søns opførsel, og forsøger at overtale hende til at vende tilbage. Under et skænderi med en nylig studerende er professor Higgins rasende over Elizas planer om at gifte sig med Freddy og blive Carpathys assistent, men anerkender hendes uafhængige natur ("Uden dig"). Eliza går og siger, at de aldrig vil mødes igen. Efter en samtale med sin mor, hvor Higgins siger, at han ikke har brug for Eliza eller nogen anden, går han hjem og hævder stædigt, at pigen vil kravle tilbage til ham, men på vej hjem kommer han til den foruroligende erkendelse, at pigen, bliver en vigtig del af hans liv, vil han ikke se igen, og han er så "vant til hendes ansigt" (" 've Grown Accustomed to Her Face "). Higgins kommer ind på kontoret og afspiller en optagelse af Elizas stemme, der blev lavet under hendes første besøg. Eliza dukker op ved døren, slukker grammofonen og siger med sin gamle cockney accent : "Jeg vaskede mine hænder og ansigt, før jeg kom hertil." Higgins, der sidder på sin stol, ser først overrasket ud og derefter glad ud og siger: "Eliza... Hvor fanden er mine hjemmesko?" (altså dem som den hysteriske pige kastede efter ham aftenen før), hvorefter han trækker hatten over øjnene. Eliza ser på den imponerende siddende professor og smiler.

Filmen afsluttes med en orkesterkomposition.

Cast

Liste over numre

Filmens musikalske partitur blev leveret af The Warner Bros. Studieorkester instrueret af André Previn [4] .

Ingen. NavnEksekutør Varighed
en. " Overture"  3:27
2. Hvorfor kan englænderne ikke ? »Rex Harrison 2:36
3. " Ville det ikke være dejligt "Marnie Nixon 4:23
fire. " En almindelig mand "Rex Harrison 4:45
5. " Med lidt held "Stanley Holloway 4:08
6. " Bare du vent "Audrey Hepburn og Marni Nixon 3:00
7. " Tjenerekor "Mona Washburn 1:24
otte. " Regnen i Spanien "Rex Harrison, Wilfrid Hyde-White, Marni Nixon 2:49
9. " Jeg kunne have danset hele natten "Marni Nixon, Mona Washburn 3:56
ti. "Ascot Gavotte "kor 3:09
elleve. " På gaden hvor du bor "Bill Shirley 2:58
12. " Pause "  4:08
13. Transylvanske marts _  1:00
fjorten. " Ambassadevals "  2:46
femten. " Du gjorde det "Rex Harrison, Wilfrid Hyde-White, Mona Washburn, kor 4:39
16. " Vis mig "Marni Nixon og Bill Shirley 2:08
17. " Få mig til kirken til tiden "Stanley Holloway 3:20
atten. " En hymne til ham (hvorfor kan en kvinde ikke være mere som en mand?) "Rex Harrison, Wilfrid Hyde-White, kor 3:15
19. " Uden dig "Rex Harrison, Marni Nixon 2:05
tyve. " Har vænnet sig til hendes ansigt "Rex Harrison 5:26

Produktion

Musiknumre

Med undtagelse af " With a Little Bit of Luck " har alle musiknumre i filmen deres eget soundtrack. Derudover er Dolittles sang, selvom det er det tredje musicalnummer i musicalen , fremført i filmen som den fjerde (ouverturen er taget i betragtning). I første omgang var musiknummeret delt i to dele. Første del lyder efter Eliza giver "far en halv krone", anden del - umiddelbart efter at Alfred finder ud af, at hans datter nu bor hos professor Higgins. I filmen spilles hele sangen i én scene, umiddelbart efter " An Ordinary Man " af Rex Harrison . Men også her er sangen også opdelt i to dele ved dialog (Dolittles samtale med Elizas nye elskerinde i rummet).

Den anden (i rækkefølge efter opførelse) instrumental "Busker Sequence", umiddelbart efter ouverturen, blev udelukket fra filmen. Dette er musicalens eneste musiknummer, der er udeladt fra filmen. En del af sangen kan høres i begyndelsen af ​​filmen, når Eliza løber over vejen i regnen.

Stort set alle sangene i filmen svarer til musicalens musicalnumre; dog er der i nogle kompositioner bemærkninger til de fremførte tekster, hvilket er typisk for filmversioner af Broadway-musicals. For eksempel fra Dolittles sang " With a Little Bit of Luck ", på grund af længde og intervaller, smides verset " Han har ikke en Tuppence i lommen " ud, fremført af Doolittle sammen med koret.

Dele af " You Did It " blev oprindeligt skrevet til en Broadway-musical, men Harrison , der hadede teksterne, nægtede at fremføre dem. Ikke desto mindre insisterede Cukor på den fulde version af sangen. Som et resultat bliver den oprindeligt udeladte lyriske del af sangen spillet til akkompagnement af et kor af tjenere, der råber " BRAVO " tre gange og fortsætter nummeret med sangen " Congratulations, Professor Higgins ".

Dubbing vokal

Før og under optagelserne studerede Audrey Hepburn med en vokalcoach og skulle optræde med musiknumre i filmen på egen hånd. Hun nåede at optage adskillige backing tracks (Would't It Be Loverly [5] og Show Me [6] ), som blev spillet på settet under optagelserne af disse scener. På det tidspunkt havde producer Jack Warner dog endelig besluttet at erstatte Hepburns smukke, men begrænsede stemme med en professionel sopran og inviteret Marnie Nixon, som med succes havde døbt Deborah Carr i filmatiseringen af ​​musicalen The King and I (1956) og Natalie Træ i West Sides historie " (1961). Hepburns sang blev kun brugt én gang i "Just You Wait Henry Higgins"-scenen, men også her høres Nixons stemme, når der kræves høje toner i midten af ​​delen. I 1994 afslørede en omfattende restaurering af de originale 30 års jubilæumsnegativer, som var blevet stærkt beskadiget af jordskælvet i Los Angeles, der ramte filmarkiverne, optagelser af flere af Hepburns originale vokalnumre, som blev udgivet på DVD og Blu-ray. Efterfølgende blev demo-optagelser fra prøverne med Audrey Hepburn også offentliggjort. Akkompagneret af klaver fremførte skuespillerinden arierne Just You Wait [7] , I Could Have Dance All Night [8] og Withough You [9] som forberedelse til indspilningen med orkestret, som tilsyneladende ikke fandt sted.

Jeremy Brett , der spillede Freddie , led også af producentens beslutning om at dubbe musiknumre. I modsætning til Hepburn, der ikke var uddannet til at synge professionelt, havde Brett en veltrænet tenorstemme og sang i Charles Zwars musical Marigold, som dog ikke fik succes på Londons Savoy Theatre i 1959 [10] . Måske fik denne fiasko (Brett blev kritiseret blandt andet for sin manglende vokale evner) Jack Warner til idéen om at invitere Bill Shirley til at indspille den berømte arie " On The Street Where You Live " i stedet for Brett. Et par år senere vendte Brett tilbage til at synge i BBC-tv-produktionen af ​​Lehárs The Merry Widow (1968) [11] og optrådte også som gæst i et afsnit af Twiggy Show (1975) på BBC, hvor han sang tre vokale numre, herunder blandt andet fra The Merry Widow [12] .

Rex Harrison nægtede næsten øjeblikkeligt at forudindspille musiknumrene og forklarede, at han udførte sine recitativer forskelligt hver gang og ikke ville være i stand til præcist at ramme artikulationen under optagelserne. Instruktøren besluttede, at Harrison ville fremføre hans numre live (André Previn indspillede kun den del af orkestret, en slags "backing track", der var inkluderet på siden). Lydteknikerens assistenter gemte en af ​​de første radiomikrofoner under skuespillerens slips , som er synlig i et af afsnittene (når Harrison kommer ned af trapperne i "I'm An Ordinary Man"-scenen). Ud over den lave lydkvalitet skabte mikrofonen mange andre tekniske vanskeligheder: den fangede interferens, statiske, tilstødende radiofrekvenser og slukkede uventet, så optagelsen måtte afbrydes.

Sideshow

En af de få forskelle mellem filmen og musicalen er mellemspillet (pause mellem akter). I stykket finder mellemspillet sted umiddelbart efter balscenen på ambassaden, hvor Eliza danser med Karpati. I filmen lige før boldscenen.

Kunstværk

Filmen er designet af Cecil Beaton , der vandt en Oscar for sit arbejde . Ved udformningen af ​​maleriets hovedmiljø (biblioteket i Henry Higgins' hjem) blev Beaton inspireret af værelserne på Château de Grousset , beliggende i Montfort-l'Amaury i Frankrig , og kunstnerisk indrettet af dets ejer, Carlos de Beistegui .

Beaton og instruktøren George Cukor var mangeårige venner, og Beaton fik fuldstændig kreativ frihed. Men under det besværlige arbejde med filmen stødte Cukor ofte sammen med Beaton og fjernede ham i sidste ende effektivt fra arbejde. Beatons navn var allerede blevet krediteret og indgået kontrakt, så Cukor henvendte sig til sin nære ven og kunstassistent Gene Allen for at overtage Beatons plads og afslutte sættet

Copyright uoverensstemmelser

CBS -chef William S. Paley , der sponsorerede produktionen af ​​den originale Broadway-musical i bytte for musikophavsret ( Columbia Records ), indvilligede i at sælge dem til Warner bros. i februar 1962 for en dengang hidtil usete sum på 5 millioner dollars på betingelse af, at rettighederne til filmen overgår til CBS syv år efter dens udgivelse [13] .

Filmen blev første gang udgivet på VHS til hjemmevisning af MGM / CBS i 1981 og genudgivet af CBS/Fox Video i 1984, 1986, 1991, 1994 og 1996.

I 1971 var Warner Bros. , filmens oprindelige copyright-indehaver, returnerede alle copyrights til musikken og overførte rettighederne til billedet til CBS . Fra 1998-2008 udgav Warner Home Video filmen på DVD på vegne af CBS Home Video mens tv-rettighederne var ejet af CBS Television Distribution Rettighederne til den teatralske version af stykket er i øjeblikket tildelt Hollywood Classics på vegne af Paramount Pictures og CBS .

I 2001 blev filmen udgivet for sidste gang på VHS-kassetter. Den 6. oktober 2009 udgav Paramount Pictures filmen på DVD [14] .

Blu-ray

Den 15. november 2011 udgav Paramount Pictures en Blu-Ray-version af filmen [15] .

Priser og nomineringer

Oscar -pris _
1. Bedste skuespillerinde , Rex Harrison
2. Bedste kunstnere , Gene Allen , Cecil Beaton , George James Hopkins
3. Bedste kinematografi , Harry Stradling
4. Bedste kostumer , Cecil Beaton
5. Bedste instruktør , George Cukor
6. Bedste musik , André Previn
7. Bedste film , Jack Warner
8. Bedste lyd , George Groves
Golden Globe Award
1. Bedste film – musical/komedie
2. Bedste skuespillerinde - Musical/komedie , Rex Harrison
3. Bedste instruktør , George Cukor
BAFTA -prisen
1. Bedste tilpasning af en original kilde , George Cukor

Priser

Nomineringer

Audrey Hepburn, på trods af sin enorme succes i rollen som Eliza Doolittle , modtog ikke kun en Oscar for denne rolle , men blev ikke engang nomineret til den.

American Film Academy anså det for ekstremt uretfærdigt, at instruktøren, der havde brug for aristokrati og sofistikeret skønhed i nærbilleder, nægtede at medvirke i en film med et så forudsigeligt Oscar-vindende potentiale Julie Andrews , der strålede i mange år som Eliza på scenen i en Broadway produktion. Som et resultat blev statuetten for den bedste kvindelige rolle i 1965 trodsigt tildelt J. Andrews - for titelrollen i filmen " Mary Poppins ".

Priser

anerkendelse fra American Film Institute

Genindspilninger

Tegnefilm

I 1995 tilbød 20th Century Fox Don Bluth og Gary Goldman ledere af Fox Animation Studios animationsdivision valget mellem at lave en animeret genindspilning af My Fair Lady og 1956 's Anastasia . Bluth og Goldman valgte at arbejde på Anastasia [16] .

Mulig genindspilning

For første gang blev en genindspilning af billedet rapporteret tilbage i juni 2008. Det blev antaget, at Colin Firth ville optræde på skærmen i rollen som Higgins , og Keira Knightley ville spille rollen som Eliza [17] , den forventede udgivelse af filmen blev angivet i 2010 [18] . Emma Thompson påtog sig ifølge de samme oplysninger at skrive manuskriptet [19] . Blandt kandidaterne til rollen som Higgins var også George Clooney og Brad Pitt [20] .

I marts 2010 fremkom oplysninger om, at en genindspilning instrueret af Joe Wright og med Carey Mulligan i hovedrollen var planlagt til udgivelse i 2012 [21] .

Noter

  1. ↑ I stykket udtaler Higgins: "Giv mig tre måneders tid, og jeg vil sørge for, at denne pige ved enhver ambassademodtagelse med succes vil blive en hertuginde. Desuden vil hun være i stand til at gøre hvor som helst som stuepige eller ekspedient, og dette kræver som bekendt endnu større perfektion af tale. Det er den slags service, jeg yder til vores nyfundne millionærer. Og med de penge, jeg tjener, laver jeg videnskabeligt arbejde inden for fonetik og lidt poesi i Miltonsk stil.
  2. ↑ "Flyt din blomstrende bue!" imdb.comquotes . Dato for adgang: 30. september 2014. Arkiveret fra originalen 9. april 2015.
  3. ↑ Der er ingen sådan karakter i Bernard Shaws skuespil. Den blev introduceret af forfatterne i hendes første filmatisering i 1938 (under navnet Nepommuk).
  4. ↑ My Fair Lady på amazon.com . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 28. juni 2022.
  5. ↑ Ville det ikke være Loverly- My Fair Lady - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2016.
  6. ↑ Audrey Hepburns Show Me from My Fair Lady - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016.
  7. ↑ Just You Wait - Audrey Hepburns egen stemme - My Fair Lady - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 19. maj 2018.
  8. ↑ My Fair Lady - Jeg kunne have danset hele natten - Audrey Hepburns egen stemme - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 9. november 2017.
  9. ↑ Uden dig - Audrey Hepburns egen stemme - My Fair Lady - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2016.
  10. ↑ Jeremy Brett Information :: Arkiv - Stage (downlink) . Hentet 1. maj 2013. Arkiveret fra originalen 10. maj 2013. 
  11. ↑ Jeremy Brett Information :: Arkiv - Film (downlink) . Hentet 1. maj 2013. Arkiveret fra originalen 10. maj 2013. 
  12. ↑ Jeremy Brett og Twiggy - YouTube . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 26. juli 2018.
  13. ↑ Metz, Robert (21. juli 1975). "The Biggest Man in Broadcasting" (side 48-50) New York Magazine , Vol. 8, #29.
  14. ↑ Amazon.com: My Fair Lady . Hentet 30. september 2017. Arkiveret fra originalen 28. juni 2022.
  15. ↑ My Fair Lady og Little Big Man på vej til Blu-ray (opdateret)
  16. ↑ 1997 Indenlandske brutto . Hentet 20. februar 2012. Arkiveret fra originalen 16. december 2008.
  17. ↑ Simon Reynolds , " Knightley i samtaler for 'My Fair Lady' Arkiveret 3. juli 2009 på Wayback Machine ," Digital Spy (6. juni 2008).
  18. ↑ Keira Knightley er My Fair Lady - ComingSoon.net . Dato for adgang: 20. februar 2012. Arkiveret fra originalen 20. januar 2012.
  19. ↑ Simon Reynolds, " Emma Thompson til at skrive 'My Fair Lady' Arkiveret 11. marts 2009 på Wayback Machine ," Digital Spy (17. juli 2008).
  20. ↑ Thadian News, 25. september 2008 . Hentet 20. februar 2012. Arkiveret fra originalen 25. januar 2012.
  21. ↑ Men alligevel kom billedet aldrig frem. IMDb > My Fair Lady (2012) Arkiveret 26. marts 2010 på Wayback Machine

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
 Film af George Cukor
 BAFTA-prisen for bedste film
Bedste film
Bedste
britiske film