Tegnsprog

Tegnsprog er et selvstændigt sprog, der består af fagter , som hver især er lavet af hænder i kombination med ansigtsudtryk , form eller bevægelse af mund og læber, og også i kombination med kroppens position. Disse sprog bruges hovedsageligt i døve og hørehæmmede kulturer med henblik på kommunikation . Brugen af tegnsprog af personer uden høretab er sekundær, men ret almindelig: Der er ofte behov for at kommunikere med personer med hørehandicap, der er tegnsprogsbrugere.

En af de store misforståelser om tegnsprog er, at de på en eller anden måde er afhængige af eller afledt af talte (lyd- og skrevne) sprog, at disse sprog er opfundet af tilhørere, men det er ikke tilfældet. Daktylering af bogstaver tages også ofte for tegnsprog (faktisk bruges det i tegnsprog hovedsageligt til at udtale egennavne, geografiske navne, såvel som specifikke termer taget fra verbale sprog), kalktegnstale [1 ] eller tegnartikulation , der bruges af hørende mennesker til overførsel af information ved gestus er grammatisk identisk med verbalt sprog. Faktisk er tegnsprog næsten fuldstændig uafhængige af verbale sprog, og de fortsætter med at udvikle sig: nye gestus dukker op, gamle dør ud - og oftest har det lidt at gøre med udviklingen af verbale sprog. Antallet af tegnsprog i et land er ikke relateret til antallet af talte sprog. Selv i et enkelt land med flere talte sprog kan der være et enkelt fælles tegnsprog, og i nogle lande, selv med et enkelt talt sprog, kan flere tegnsprog eksistere side om side.

Brugen af bevægelser i stedet for stemmekommunikation kan være at foretrække i mange situationer, hvor det enten er umuligt eller vanskeligt at kommunikere information med stemmen. Det er dog ikke muligt at kalde sådanne systemer af gestus dannede tegnsprog på grund af deres primitivitet. I mangel af muligheden for at bruge talesprog begynder en person instinktivt at bruge fagter.

Udseende historie

Naturligvis, i de samfund, hvor der var hørende tegnsprog, brugte nogle få døve dem og berigede dem kreativt. Sådanne funktionelt udviklede og leksikalsk rige varianter viste sig imidlertid at være kortvarige, deres brug gik ikke ud over den snævre kommunikationskreds af døve. Talrige døvesamfund, der er i stand til at opretholde et funktionelt rigt sprog og overføre det til nye medlemmer, er et sent fænomen, der opstår med høj befolkningstæthed i byområder. Der er dog undtagelser ( landsbyens tegnsprog ): for eksempel har Urubu- stammen , der bor i små bosættelser i det nordøstlige Brasilien , et ekstremt stort antal døve - én ud af femoghalvfjerds; det er ikke overraskende, at der her har udviklet sig et udviklet tegnsprog, brugt af døve, men kendt af alle medlemmer af stammen.

I Europa, med stigningen i befolkningens mobilitet i moderne tid , begyndte fælles nationale sprog at tage form i store områder i hele stater. I en vis forstand fandt en parallel proces sted i tilfælde af tegnsprog. Den vigtigste drivkraft for udviklingen og spredningen af tegnsprog på hele staters territorium var fremkomsten i slutningen af det 18. århundrede. uddannelses- og uddannelsescentre for børn med hørehandicap: i Frankrig - under ledelse af Abbé Charles Michel de l'Epe , i Tyskland - under ledelse af Samuel Geinicke . Døvelærernes hovedopgave var at sætte børn i stand til at mestre de respektive sprogs skriftlige form; De naturlige tegnsprog, der udviklede sig i døves nationale samfund, blev grundlaget for sprogundervisning, men på grundlag heraf begyndte de kunstigt at skabe en tegnfortolkning af de franske (og tyske) sprog. På grund af de store uoverensstemmelser i strukturen af lyd og tegnsprog måtte ordbogen suppleres med nogle særlige, såkaldte metodiske bevægelser, som ikke er nødvendige i naturlige tegnsprog (for at angive præpositioner, grammatisk køn mv.). ).

Amslen

I midten af det 18. århundrede kom den døve fransklærer Laurent Clerc [ på opfordring fra en af de amerikanske byer for at skabe den første døveskole i USA . Laurent Clerc selv, som tilhænger af tegnmetoden Abbé de l'Epée, påvirkede spredningen af tegnsprog i USA, hvilket forklarer ligheden mellem amerikanske og franske tegnsprog.

Idéerne fra Laurent Clerk blev udviklet af Thomas Gallaudet - en pioner inden for amerikansk døvepædagogik - teorien og praksis for at undervise døve.

Succesen med de franske og tyske døveskoler førte til udbredelsen af sådanne institutioner i andre lande, og enten blev kun døvepædagogiske ideer lånt (som det skete i England), eller hele metoden, inklusive tegnsproget selv. Den første sådan skole i USA åbnede i 1817 i Hartford ( Conneticut ); arbejdet efter den franske metode. Som et resultat har amerikansk tegnsprog -Amslen (ASL) flere ligheder med fransk ( LSF ) og har lidt at gøre med britisk tegnsprog (BSL).

Gallaudets metoder til at undervise døve blev videreført. I 1973 blev det første universitet for døve organiseret i Washington, opkaldt efter videnskabsmanden Gallaudet University , som underviser døve studerende fra forskellige lande.

Tegnsprog i Rusland

Den første døvepædagogiske skole i Rusland åbnede i 1806 i Pavlovsk ; som i USA arbejdede hun efter den franske metode. Som et resultat var russisk tegnsprog relateret til Amerikas tegnsprog. I Moskva åbnede en døvepædagogisk skole i 1860. Den fungerede efter den tyske metode. Ekkoer af kampen mellem disse to metoder mærkes stadig i russisk døvepædagogik.

I republikkerne i det tidligere USSR blev russisk tegnsprog distribueret centralt gennem oprettelsen af skoler og institutioner for døve. Tilsyneladende er fænomenet med udbredelsen af et enkelt tegnsprog på det tidligere Sovjetunionens . I oktober 2020 dukkede oplysninger op om udviklingen af det bashkiriske tegnsprog. [2] [3]

Gestuno

I 1951 dukkede World Federation of the Deaf (WFD, World Federation of the Deaf) op, det var da, at deltagerne i den første verdenskongres for døve besluttede at standardisere kommunikationssproget ved internationale arrangementer. Behovet for en sådan form for "gestural esperanto " skyldes det faktum, at socialrådgivere og offentlige personer blandt døve deltager i arbejdet med kongresser, konferencer, symposier om problemerne med døvhed sammen med laryngologer, audiologer, psykologer, lærere, ingeniører og andre specialister.

På vegne af WFG's Bureau udviklede en ekspertgruppe, hvori en sovjetisk repræsentant også deltog, baseret på de almindelige talebevægelser fra døve fra forskellige lande (lignende bevægelser fra forskellige lande i Europa blev valgt eller fastsat ) en fælles internationalt tegnsprog over et kvart århundrede. I 1973 udgav World Federation of the Deaf en forenklet tegnsprogsordbog.

Ved VII verdenskongres om døvhedsproblemer i Washington i 1975 blev International Sign Speech (English International Sign, IS) vedtaget og godkendt (sammen med engelsk og fransk, de officielle sprog i World Federation of Deaf) - en international skiltesystem, der bruges af døve til at lette kommunikationen med døve fra andre lande, såvel som ved internationale begivenheder, arrangementer i World Federation of the Deaf, Deaflympic og Paralympic Games .

Tegnsprogs lingvistik

Generelle karakteristika

Fra et sprogligt synspunkt er tegnsprog lige så rige og komplekse som ethvert talesprog på trods af den generelle holdning[ hvem? ] til dem som "falske" sprog. Professionelle lingvister har udført forskning, hvor det blev konstateret, at tegnsprog har alle de komponenter, der karakteriserer dem som fuldgyldige sprog.

Bevægelser er konventionelt skematiske, nogle gange opfundet i farten, har ikke nødvendigvis en visuel forbindelse med det udpegede ord (det vil sige, ligesom almindelige sprog, de er neonomatopeiske ). Det er heller ikke visuelle fortolkninger af almindelige sprog; de har deres egen grammatik, kan bruges til at diskutere en lang række emner: fra enkel og konkret til sublim eller abstrakt.

Tegnsprogs ord består ligesom almindelige sprogs ord af elementære, meningsløse komponenter - hirem (en analogi i almindelige sprog er fonemer ). En gestus kan bestå af 5 elementer kombineret til HOLME akronymet.

De fleste tegnsprog er kendetegnet ved den hyppige brug af klassificeringsanordninger , en høj grad af bøjning og en syntaks , der understreger den faktiske opdeling af sætningen . Tegnsprogenes unikke egenskaber stammer fra bevægelsers evne til at antage forskellige betydninger afhængigt af mange parametre, der passeres på samme tid, i modsætning til konventionelle sprog, hvor alt dette næsten altid sker sekventielt.

Studiehistorie

Indtil første halvdel af det 20. århundrede forblev den grammatiske struktur af "rigtige" tegnsprog fuldstændig ubeskrevet. Interessen for det sproglige studie af tegnsprog opstod i 1960'erne i USA . En af dens første forskere var professor William Stokey , og hans bog The Structure of Sign Language, udgivet i 1960, blev et pionerarbejde på dette område.

Siden da har hørende og døve sprogforskere fra forskellige lande bevist gyldigheden af tegnsprog som et sprogligt system med dets egne morfologiske og syntaktiske træk, der adskiller sig fra lydsprog. Efter offentliggørelsen af dette arbejde begyndte forskerne at vise en teoretisk og praktisk interesse for døves tegnsprog, hvilket især er blevet intensiveret i det sidste årti på grund af udbredelsen af ideerne om "politisk korrekthed" og storstilethed. indsats for fuldt ud at integrere mennesker med fysiske handicap i samfundet.

For første gang blev tegnsprogets morfologi beskrevet af William Stokey i hans bog fra 1960 The Structure of Sign Language. Ifølge Stokey består enhver gestus af dette sprog (funktionelt tæt på et morfem - den mindste signifikante enhed af lydsprog) af hirem (fra græsk χείρ - hånd), opdelt i tre klasser - faner angiver det sted, hvor gestussen udføres , deses angiver konfigurationen af hånden, og tegn - på arten af bevægelsen. Hiremer er funktionelt ækvivalente med fonemer , men i modsætning til fonemer, der stiller op i et morfem i en lineær sekvens, er en chireme af hver af de tre klasser samtidigt til stede i en morfem gestus. Det samlede antal hirem kan sammenlignes med antallet af fonemer i talte sprog - i ASL (American Sign Language) er der 12 faner, 19 dez og 24 sigs, i svensk tegnsprog, henholdsvis 18, 22 og 24, i det døvesprog i det sydlige Frankrig - 16, 17 og 20 osv. Stokey udviklede et system til optagelse af gestus for ASL som en sekvens af taba, deza og hvidfisk - TD'er. Mere komplekse bevægelser er mulige: TDD'er (to deses, to hænder er involveret), TDss (to hvidfisk, to bevægelser udføres) osv. Lignende undersøgelser er blevet udført for russisk tegnsprog [4] [5] .

De døve tegnsprog selv får deres egne navne for første gang: døves modersmål i USA hedder Amslen (en forkortelse for American Sign LANguage, "American Sign Language") og tegnformen for standard Engelsk kaldes normalt Siglish (fra SIGned EngLISH eller Manually Coded English - " gestikuleret engelsk). Snart begyndte tegnsprogs struktur at blive studeret i mange videnskabelige centre i Amerika, Vesteuropa og resten af verden. Efter Stokeys vurdering var Amslen "et eksotisk sprog, og i nogle henseender så langt væk fra amerikansk engelsktalende som proto-papuansk."

Funktioner af tegnsprog

Specificitet

Mens ordet er karakteriseret ved generalisering , er gestus specifik . Fraværet i gestus af en bred generalisering, begrænset af afbildningen af et tegn på handlingens objekt og karakter, fremgår af det faktum, at der for eksempel ikke er nogen enkelt gestus til at formidle sådanne ord som stort (stort hus) , stor hund, store penge, stor person) og gå , der betegner bevægelse , bevægelse, afgang, offensiv (en person går, soldater går, foråret kommer, et tog kommer, isen kommer, et brev kommer, penge kommer). Ord af denne art vises ved forskellige bevægelser, der specifikt og præcist formidler et tegn, bevægelse osv. I modsætning til et ord, der navngiver et objekt (nominativ funktion), skildrer en gestus . Hvis elementerne i ordet (lyde og bogstaver) ikke afhænger af objektets materielle egenskaber, så formidler håndens bevægelse et tegn på objektet eller handlingen - derfor er gestus altid figurative. For eksempel, når man viser en gestus, tegner hændernes hus, som det var, et tag, en bog åbner siderne, kærlighed påføres hjertet, at få venner er foldet til et håndtryk.

Da navnet på en ting ikke har noget at gøre med dens natur, kan vi ikke forklare, hvordan ikke-afledte ord opstod, sige hvorfor et bord kaldes et bord, en dag er en dag, brød er brød. Men oprindelsen af håndtegn i langt de fleste tilfælde kan let spores. Selv de mest obskure gestus med hensyn til etymologi kan spores tilbage til deres oprindelige design, selvom det som regel slettes over tid, bliver skematisk, mere konventionelt.

Billedmateriale

Billederne af en gestus bidrager til dens nemmere memorering, lette opfattelse, hvilket gør gestuskommunikation generelt forståelig for døve. Hvis vi for eksempel slet ikke er fortrolige med det finske sprog, så betyder ordene minä, pelätä, kauas (jeg, bange, langt væk) ingenting og er svære at huske. Men bevægelserne, der betegner disse ord, er forståelige og absorberes hurtigt.

Synkretisme og sønderdeling

Tegnsprog er udover konkrethed og figurativitet også præget af andre ejendommelige træk. Så talebevægelser har egenskaben synkretisme , fusion i overførsel af begreber, der er angivet med forskellige ord, men relateret til den generelle kategori af fænomener, handlinger, objekter . For eksempel er begreberne "ild / bål" eller "teater / forestilling, repræsenterer" ikke differentieret i starten, ligesom karakteren, værktøjet og handlingsprocessen (" tømrer / høvl / høvl"), handling og dens resultat, handlingsprodukt ("tegne / billede"; "mælk / mælk") osv. For at skelne mellem lignende, nære eller synonyme begreber introduceres betegnelsen af yderligere funktioner ("billede" = "tegn" + "ramme"), og ordet er artikuleret med læber .

Amorf

En væsentlig forskel mellem gestus og mimik tale er dens amorfehed . En talegest indeholder et begreb, men udtrykker ikke formen for tal, køn, kasus, stemning, spænding og aspekt. Den agrammatiske karakter af ansigtsudtryk kommer tydeligst til udtryk i den gestus-mimiske tale fra dem, der er døve og ikke taler ordsproget. I dette primære tegnsystem, fra et meget begrænset antal bevægelser, dannes deres simple kombinationer af agglutination ("limning") i en bestemt rækkefølge:

karakter, emne - handling (jeg - arbejde),
handling - benægtelse (ønsker - nej),
emne - kvalitet, tilstand (barn - syg, hård)

osv. I et sådant "naturligt ansigtsudtryk" vil den verbale besked: " Jeg var ikke på arbejde i dag, fordi barnet var alvorligt syg " blive udtrykt ved følgende sæt af gestus: " Jeg - arbejder - i dag - vær - nej - hvorfor - barnet er sygt - hårdt . På en bestemt måde, ved at indføre yderligere bevægelser, overføres kategorier af tid og tal, for eksempel: " Snart får jeg ferie = jeg - ferie - snart - får - jeg vil " eller " Jeg har venner = jeg - har - en ven - meget ".

Rumlig grammatik og samtidighed

Den væsentligste forskel mellem strukturen af et tegnsprog og et lydsprog er, at dets struktur tillader, at flere informationsstrømme kan transmitteres parallelt (synkron struktur af sproget). Så for eksempel kan indholdet "et kæmpe objekt bevæger sig over en bro" formidles med en enkelt gestus, mens lydsprog fungerer sekventielt (det vil sige, at information transmitteres sekventielt, den ene besked efter den anden).

Et udsagn på tegnsprog indeholder sammen med en gestikulerende komponent også en ikke-manuel komponent (brug af blik, ansigtsudtryk, hoved- og kropsbevægelser). Disse værktøjer fungerer på samme måde som lydsprogs intonation og bruges også til at udtrykke deixis (peger på nogle objekter), negation, faktisk artikulation, forskellige typer spørgsmål, korrelation af forskellige syntaktiske komponenter i en sætning osv. Gestiktekst, i modsætning til lyd, ikke-lineær. Grammatisk information overføres som regel samtidigt med leksikalsk information; en gestus i færd med udførelse gennemgår en eller anden modulation (hånden bevæger sig jævnt, intermitterende eller accelereret, i et lodret eller vandret plan, ændrer retning, den samme gestus udføres med to hænder osv.). I tegnsprogssyntaksen bruges rummets tredimensionalitet primært til lokalisering: gestikulatoren "placerer" deltagerne i situationen på bestemte punkter i rummet, og i fremtiden modificeres stedet for artikulation af prædikater forudsigeligt afhængigt af lokaliseringen af subjekt og objekt.

Klassifikation

Tegnsprog kan klassificeres efter forskellige parametre. Ifølge hovedkontingenten af mennesker, der bruger dem, kan de opdeles i hørendes sprog og døves sprog; fra et funktionelt synspunkt - til hjælpe- og hovedsprog. Ifølge graden af autonomi fra talte sprog danner de en flerdimensionel skala; i den ene ende af det er sprog, hvis struktur på ingen måde er forbundet med talte sprog, og i den anden ende er dem, der udelukkende er baseret på en form for talesprog og i det væsentlige ligesom trykt tekst blot er en omkodning af talesprog. I henhold til deres kommunikative evner kan tegnsprog klassificeres afhængigt af graden af deres egnethed til lydsprog: nogle minder om de enkleste pidgins og er beregnet til elementær kommunikation om meget begrænsede emner (for eksempel det professionelle "sprog" for kommunikation af riggere på afstand, hvis ordforråd er reduceret til flere dusin bevægelser såsom lane ("ned, sænke") og vira ("op, hæve"), andre er på ingen måde ringere end naturlige lydsprog. Døves tegnsprog hører til sidstnævnte type: deres kommunikationsevner er kun begrænset af udviklingsniveauet i de respektive samfund, og på nuværende tidspunkt i udviklede lande er de meget udbredt i systemet med sekundær og nogle gange højere uddannelse (f. ved Gallaudet University i Washington, ved Novosibirsk State Technical University), i medierne (på tv), og i de senere år er de med succes blevet brugt i diskussionen af komplekse sproglige problemer på nationale og internationale konferencer om tegnkommunikation.

Tilhørernes tegnsprog er næsten altid af hjælpekarakter og bruges sammen med de lyde. De beskrives ekstremt overfladisk, selvom de i den nyere fortid i mange samfund var meget veludviklede og blev brugt til rituel stilhed, til kommunikation på betydelig afstand, når det var nødvendigt at bevare stilheden under jagt og i lignende situationer. Graden af deres autonomi fra de talte sprog og rækken af udtryksmuligheder afhang i høj grad af deres plads i de respektive folkeslags kultur. Sandsynligvis de mest udviklede tegnsprog eksisterede blandt aboriginerne i Australien. Her blev unge mænd, der gennemgik et måneder langt indvielsesritual, betragtet som rituelt døde og blev tvunget til at kommunikere med fagter; Enker kunde ogsaa sædvanligvis ikke bruge Talesprog under hele Sørgetiden, der varede indtil et Aar eller mere; de samme sprog blev tyet til i andre bekvemme tilfælde. Alt dette betyder, at australske tegnsprog tillod ret universel kommunikation. Graden af deres afhængighed af talte sprog er uklar: på den ene side er det kendt, at de blev brugt i kommunikationen af repræsentanter for forskellige stammer, der ikke kendte hinandens sprog, på den anden side er der klare indikationer af en sammenhæng mellem lydens ordforråd og tegnsprog. For eksempel på Walpiri-sproget betyder wanta "sol" og wantawanta er en art af myre; på denne stammes tegnsprog dannes gestus for denne art af myre ved at gentage gestus "sol".

Etymologi

Faktisk er tegnsprog næsten fuldstændig uafhængige af talte sprog og går deres egen udviklingsvej. Tegnsprog adskiller sig geografisk og ikke kun: lande med samme lydsprog kan have to forskellige tegnsprog; omvendt kan et fælles tegnsprog være til stede i et område, der har mange talte sprog.

Et eksempel er, at amerikansk tegnsprog (ASL) har flere ligheder med fransk ( LSF ) og har lidt at gøre med britisk tegnsprog (BSL), selvom de deler det samme talesprog - engelsk . En lignende situation eksisterer i Europa: på trods af det almindelige lydsprog i Tyskland og Østrig ( tysk ), er østrigsk tegnsprog ( tysk: Österreichische Gebärdensprache, ÖGS ) og tysk tegnsprog (tysk: Deutsche Gebärdensprache, DGS) to beslægtede sprog (desuden er der flere DGS-dialekter i det relativt lille Tyskland ). I Sydafrika , hvor der er 11 forskellige officielle sprog, er der kun ét tegnsprog [6] .

Typologi

Den sproglige typologi af et sprog er oftest forbundet med strukturen af ord, forskellige morfologiske klasser af deres orddannelse. Den største forskel på tegnsprog er dog forskellen i ordrækkefølge. Tegnsprog, på grund af manglen på sådanne ting som præpositioner, suffikser og så videre, skal have en mere stram sætningsstruktur for at undgå misforståelser. For eksempel er ÖGS en Subject-Object-Verb-type, mens ASL er en Subject-Verb-Object-type. Kommunikation med lydanalogen fra tegnsprogslandet er muligvis ikke altid fraværende.

Brentari klassificerer tegnsprog som en hel gruppe præget af monosyllabisme og polymorfi . Det betyder, at flere morfemer kan udtrykkes med en enkelt tegnstavelse, for eksempel kan verbet "at tale" indeholde oplysninger om, hvem der sagde noget og til hvem. For tegnsprog er det afgørende, at kommunikationshastigheden i det er sammenlignelig med den tilsvarende hastighed for talte sprog. På trods af at det tager mere tid at vise en gestus end at udtale et ord, er deres hastigheder omtrent den samme inden for samme sætning. .

Tegnsprog og sporingstale

Tegnsprogets plads i det moderne samfund

Fordeling

Statslige institutioner for hørehæmmede

Hørehæmmede har næsten samme række sociale muligheder som hørehæmmede:

På statsniveau er der mange skoler, børnehaver, sjældnere - institutter, der specialiserer sig i undervisning af hørehæmmede - på disse steder foregår kommunikation og uddannelse næsten udelukkende på SL.
Hørehæmmedes rettigheder og SLs status forsvares af forskellige nationale og regionale organisationer.
Der er organiseret interessegrupper for døve, hvor hørehæmmede dyrker hobbyer sammen: de synger, spiller fodbold, ser undertekstede film.
Der er mange kurser, for det meste gratis, for folk, der ønsker at lære SL: folk, der for nylig har mistet deres hørelse, forældre til døve børn osv.
I nogle lande er der under de vigtigste tv-shows (især nyheder) en simultanoversættelse af oversættelsen, men i øjeblikket er de fleste tv-kanaler skiftet til undertekstnings- og tickerformatet.
Der bliver gjort meget for at hjælpe døve med at lære SL af lyd tale: tv-programmer med tegnsprogsoversættelse, særlige tegnordbøger.

Tegnsprog blandt tilhørere

I nogle lande (såsom USA og Canada ) er tegnsprog også populære blandt folk, der ikke har høreproblemer. Således viste en undersøgelse af tilmelding til fremmedsprogskurser ved amerikanske colleges og universiteter, udført i 2002, for ASL en mere end firedobling i populariteten af sådanne kurser i 1998 - til omkring 61.000 studerende . Over hele verden vokser populariteten af tegnsprog gradvist, men i Rusland i løbet af de sidste 10 år er situationen ikke blevet forbedret, og sammenlignet med sovjettiden er den endda blevet værre.

Brug af bevægelser af tilhørere

Tegnsprog bruges også af ikke-hørende mennesker, da gestus er en væsentlig komponent i talte sprog, nogle mennesker bruger fagter, selv mens de taler i telefon. Derfor kan brugen af gestus i stedet for stemmekommunikation være at foretrække i mange situationer, hvor det enten er umuligt eller svært at formidle information med stemmen. Sådanne systemer af gestus kan dog ikke kaldes modne tegnsprog på grund af deres primitivitet.

Her er nogle eksempler på sådanne tilfælde:

Hvis det er nødvendigt at opretholde tavshed: i teatret, ved en koncert, ved optagelsen af en film, ved en eksamen, ved en forelæsning, ved et møde eller møde, for ikke at forstyrre taleren og for ikke at distrahere andre deltagere , på jagt, rekognoscering, baghold;
Kommuniker om nødvendigt under stærk støj : i et metalpresseri, i et maskinrum, på en byggeplads, ved siden af en flok får, på et slagteri, på et marked, på et diskotek, på et stadion, med støj fra helikoptere, flyvemaskiner, på slagmarken, til lyden af skud og granater, med et stort antal højttalere, overdøvende stemmetale, ved siden af et vandfald, under en voldsom storm på havet osv.
Hvis der er en lang afstand eller en lydbarriere mellem dem, der kommunikerer: at give betingede signaler til lokomotivføreren, kranføreren , flypiloten, når man taxerer, sende beskeder fra kysten eller skib til skib med et semafor-alfabet , sende beskeder til en atlet under en forestilling, en fodboldspiller på banen, en jæger.
Med utilstrækkelig viden eller endda fuldstændig uvidenhed om samtalepartnernes lydsprog: billeder og intuitiv forståelse af bevægelser hjælper kommunikationen.

Udover tegn- og talesprog kan andre kommunikationsmidler også bruges til kommunikation . Hørehæmmede er disponerede for at bruge tegnsprog til at kommunikere. Brugen af tegnsprog af mennesker uden høretab er sekundær.

Tegnsprog i moderne kultur

Verdensbiografens historie begyndte med stumfilm, hvor lyde ikke spillede en særlig rolle, og det meste af den opfattede information, med undtagelse af små tekstindlæg, gik gennem skuespillernes ansigtsudtryk og bevægelser.

I Rusland er der et filmselskab "Kovcheg", som optager og distribuerer film, musikvideoer og andre videoprodukter på russisk tegnsprog [7] .

Der er også mange skønlitterære værker, hvor emnet høretab er blevet berørt :

Children of a Lesser God (1986)
Mr. Holland's Opus (1995)
De døves land (1998)
Dead span (2004)
Dust (2005)
Danser (2000)
Beyond Silence (film) (1996)
To (1965)
De blev blandet sammen på hospitalet (2011)
Læs mine læber (Sur mes lèvres) (2001)
Big Top Show (2012)
Stamme (2014)
Voice Shape (2016)
Skam Frankrig (2018)
Sound of Metal (2019)
CODA: Child of Deaf Parents (2021)

En lang række lydsange er oversat til tegnsprog, så hørehæmmede kan mærke sangen, rytmen, ordene, betydningen af sangen. For eksempel blev dette gjort med den russiske hymne [1] Arkivkopi af 9. april 2016 på Wayback Machine , med Fort Minor- sangen : "Where'd You Go" [2] eller Christina Aguilera: "Beautiful" [3 ] . Også Viktor Tsois sang: " Vi venter på forandring " [4] Arkiveret 24. december 2018 på Wayback Machine .

Dyretegnsprog

Tegnsprogsforskningens popularitet har ført til en ny og helt uventet anvendelse. Adskillige eksperimenter er blevet lavet tidligere for at lære naturlige talesprog til aber, men de stødte ind i anatomiske forhindringer; og konklusionen om primaters manglende evne til at tilegne sig menneskeligt sprog virkede urokkelig. Det hele ændrede sig i 1966, da Allen og Beatrice Gardner besluttede at lære chimpansen Washoe grundlæggende Amslen. Senere blev eksperimenter med at lære chimpanser (mindre ofte gorillaer) til Amslen gentaget mange gange. Det viste sig, at nogle aber ikke kun med succes kan mestre op til flere hundrede konceptuelle bevægelser, men også opfinde deres egne tegn (Washoe kom for eksempel med "skjul"-gesten); de klassificerer lærte begreber på en fuldstændig menneskelig måde ( Chimpansen Lucy kombinerede de fire citrusfrugter, hun kendte til, i kategorien "lugt-frugt", vandmelonen blev kaldt "drik-frugt"; tegnet "frugt" blev specifikt anvendt på frugter , og grøntsager tilhørte kategorien fødevarer); og endda i stand til metafor (Washoe, vred på ledsageren, der ignorerede hendes anmodninger om at give hende en drink eller lade hende ud af buret, begyndte at kalde ham dirty Jack, på trods af at den "beskidte" gestus kun var kendt af hende i den bogstavelige betydning af "beskidt"). Efter at have lært tegnsprog, tyer aber villigt til det ved enhver lejlighed; i de eksperimenter, hvor mere end ét dyr var involveret, blev kendsgerningerne om gestuskommunikation af aber med hinanden også noteret.

Tosprogethed af døve

Udviklingen af døvepædagogikken bidrog til fremkomsten og væksten af døvesamfund, intensiveringen af deres kontakter og derved spredningen og ensretningen af døves nye og udviklende spontane indfødte tegnsprog. På den anden side blev der praktiseret alvorlig diskrimination mod sådanne sprog i døve pædagogiske institutioner. Lærere udviklede en stærk fordom mod dem: det blev antaget, at disse sprog var ufuldkomne og skulle udryddes, da deres brug hindrer den aktive assimilering af tegn og lyd manifestationer af "normale" sprog. Sådanne forsøg var dømt til at mislykkes, da den specifikke struktur af tegnsprog er ideelt tilpasset til at efterligne-gesturiske udtryk. Som et resultat heraf blev uddannede døve i alle lande tosprogede: i uformel kommunikation i uformelle omgivelser brugte de deres modersmål, og i officielle samtaler, gudstjeneste, foredrag, uddannelsesprocessen osv. brugte de en kombination af gestus og fingeraftryk (funktionelle ord og morfemer er fingeraftryk , hvoraf analoger er fraværende på døves modersmål), så tæt som muligt på den skrevne form af det nationale litterære sprog.

Statsanerkendelse

Tegnsprog (SL) er ikke universelt. Det forekommer naturligt i forskellige lokalsamfund og ændrer sig gradvist over tid. Tegnsprog består af forskellige tegnsystemer, der direkte kombinerer døves sprog og gestus, der bruges i samfundet som helhed. De konstante ændringer, der finder sted i dette sprog, fører til oversættelsesvanskeligheder. På grund af manglen på et klart system i tegnsprog, er det meget svært for tilhørere at lære det, hvilket fører til et fald i antallet af tegnsprogstolke. Det kræver mange kræfter og penge at lære tegnsprog og strukturere det. Der er allerede gjort meget inden for tegnsprogsudvikling i nogle europæiske lande såvel som i USA og Canada: for eksempel med hensyn til status for tegnsprog i stater. På webstedet for European Union of Deaf fremhæves tre eksisterende statusser for tegnsprog: anerkendt på forfatningsniveau ( Island , Finland , Østrig , Tjekkiet , Slovakiet , Spanien ), anerkendt på nationalt plan ( Storbritannien , Italien , Frankrig , Grækenland , Tyskland , Sverige , Norge ), slet ikke anerkendt ( Polen , Rumænien , Bulgarien ). I Island [8] og New Zealand har tegnsprog status som statssprog, og i Portugal er det et officielt sprog.

Specialister på dette område, tegnsprogstolke, tegnsprogslærere og defektologer kæmper for at ændre dette sprogs status, vedtage det på forfatningsniveau, så det bliver et officielt sprog, ligesom talt russisk , hvilket vil føre til en stigning i betalingen for tegnsprogstolke, studiet af tegnsprog og uddannelse af kvalificerede specialister, obligatorisk undertekstning af tv og meget mere. Ændring af status for tegnsprog vil sætte døve i stand til at lære og arbejde på lige fod med deres hørende jævnaldrende.

Den nuværende status for russisk tegnsprog er som følger:

I forvejen er tegnsprogsoversættelsestjenester inkluderet i den føderale liste over rehabiliteringsforanstaltninger.
Siden 1. januar 2013 er status som russisk tegnsprog blevet anerkendt som det officielle statssprog i Rusland. Føderal lov 181 "om social beskyttelse af handicappede i Den Russiske Føderation", artikel 14 nævner, at russisk tegnsprog anerkendes som kommunikationssproget i nærvær af høre- og (eller) talehandicap, herunder inden for oral brug af statssproget i Den Russiske Føderation.

I Rusland er der flere problemer relateret til studiet og brugen af tegnsprog og citeret af Rukhledev Valery Nikitich, præsident for All-Russian Society of the Deaf [9] :

Der er ingen enkelt etableret metode til at lære russisk tegnsprog. Uddannelsen af tegnsprogstolke foregår efter et gammelt, veletableret program, mens nogle fagter for længst har været ude af brug, har ændret betydning eller form, så der er små vanskeligheder i samspillet mellem døve og tegnsprogstolke - tolke kan ikke forstå, hvad døve forbrugere siger til dem. Lignende forekommer i forskellige regioner i Den Russiske Føderation. For eksempel er bevægelser i Rostov-regionen lidt forskellige fra Moskva-regionen.
Udviklingen af systemet for tegnsprogsoversættelsestjenester hæmmes betydeligt af manglen på et tilstrækkeligt antal tolke. Indtil 1990 blev systemet med døve fagforeninger betjent af 5,5 tusinde oversættere, hvoraf 1 tusind arbejdede i vores organisations system. På nuværende tidspunkt, takket være det føderale målprogram "Social støtte til handicappede", har vi formået at holde oversættere på niveau med 800 personer. Men manglen på oversættere er stadig på niveau med omkring 5 tusinde mennesker.
I øjeblikket[ hvornår? ] i Den Russiske Føderation udføres uddannelsen af tegnsprogstolke med udstedelse af et statsligt eksamensbevis på det interregionale center for rehabilitering af personer med høreproblemer i Roszdrav i Skt. Petersborg og Novosibirsk State Technical University. Det er umuligt at eliminere den eksisterende mangel på tegnsprogstolke i et land som Rusland, der kun har to uddannelsesbaser, især da det er nødvendigt at uddanne specialister til fjerne regioner.

Optagesystemer til tegnsprog

For at skrive tegnsprog er gestus opdelt i flere komponenter ( hirem ), og hele ordet skrives som en helhed, der består af disse dele. Sådanne systemer forsøger også at tage højde for grammatik - måder at forbinde gestus til meningsfulde udsagn. På Wiktionary-projektet er der et stort antal ord skrevet i en lignende notation , udviklet til amerikansk SL .

Lingvister var de første til at tage sig af registreringssystemet for tegnsprog. En af de første til at foreslå et sådant system var W. Stokey - senere blev det kaldt Stokey-notationen . I øjeblikket er der andre systemer til at skelne og registrere tegnsprog, herunder SignWriting - der primært bruges til amerikansk tegnsprog , Libras - til spansk tegnsprog, Hamburg Notation System (HamNoSys) og en række andre.

I øjeblikket genkendes optagelse af bevægelser på video (ofte fra flere forskellige positioner) og yderligere transskription af disse videoer i specielle programmer, såsom ELAN , hvor du kan overlejre forskellige lag på video, som et mere passende system til optagelse af bevægelser. På denne måde opnås et komplekst system til registrering og genkendelse, der er passende til tegnsprog.

Tegnsprogsoptagelsessystemer har ikke fået meget distribution. De bruges til at lære tegnsprog, mens medlemmer af døvesamfundene ikke selv bruger dem.

Til computere blev der udviklet en skrifttype baseret på fingeraftryk, hvor hvert bogstav har sin egen fingeraftryksbevægelse.

Se også

European Union of the Deaf (European Union of the Deaf)
Alrussisk døvesamfund
Døves internationale dag

Litteratur

Geilman IF Specifikke kommunikationsmidler for døve. Daktylologi og ansigtsudtryk , kap. 1-4 [Ordbog]. L., 1975-1979
Belikov V. I. Gesture kommunikationssystemer (gennemgang). - I bogen: Semiotics and Informatics, vol. 20. M., 1983
Zaitseva GL Metoder til at studere systemet for gestuskommunikation af døve . - Defektologi, 1987, nr. 1

Noter

↑ Kapitel 2. Hvordan de døves tegnkommunikationssystem fungerer. Sproglig analyse - Zaitseva G. L. Gestiktale. Daktylologi: Proc. til stud. højere lærebog virksomheder . Dato for adgang: 14. januar 2015. Arkiveret fra originalen 15. januar 2015. (ubestemt)
↑ https://bash.news/news/134479-v-ufe-razrabotali-bashkirskiy-zhestovyy-alfavit Arkiveret 16. november 2021 på Wayback Machine Information fra Bash.News- portalen
↑ https://bashdaktil.ru/ Arkiveret 16. november 2021 på Wayback Machine National Inclusive Education Portal
↑ Et forsøg på at skabe en notation for den russiske ZL - Zaitseva G. L. Dactylology. Gestiktale: Lærebog for universiteter. - M .: Uddannelse, 1991.
↑ Voskresensky A. L. Computerbank med gestustale. // Computerlingvistik og intelligente teknologier: Tr. International Conference Dialogue'2003 (Protvino, 11.-16. juni 2003) / Udg. I.M. Kobozeva, N.I. Laufer, V.P. Selegeya. - M .: Nauka, 2003. - S. 688-691. - Her, for at beskrive gestus for hver af hænderne, bruges sekvenser af hirem, hvis antal er bestemt af antallet af nøglepositioner, hvori retningen af håndbevægelsen ændres. Hirema indeholder tab (positionskoordinater i forhold til skærmens oprindelse) og dez (navnet på standardbørstekonfigurationen og data om dens faktiske position - rotationsvinkler i forhold til standardpositionen). Hastigheden og arten af gestus (sig) er ikke eksplicit registreret. Karakteren af udførelsen indstilles ved hjælp af et jævnt flow fra den forrige misinformation til den næste. Udførelseshastigheden for hvert hirem er lig med forholdet mellem gestusens varighed og antallet af hirem (beregnet separat for hver hånd). Hirema-sæt til hver af hænderne udføres samtidigt.
↑ Sandt nok i to versioner, da der lige fra begyndelsen var to institutter til at undervise i JL.
↑ Online shopping for døve: stadig langt fra service Arkiveret 4. januar 2014 på Wayback Machine - 22. februar 2010
↑ Islandsk tegnsprog bliver officielt . Hentet 8. juni 2012. Arkiveret fra originalen 18. juli 2012. (ubestemt)
↑ Udskrift af Råd for handicappede møde arkiveret 11. januar 2012 på Wayback Machine

Filmografi

"Forsigtig med alt. World of the Deaf "( eng. C'est pas sorcier. The World of the Deaf ) er en populærvidenskabelig film lavet i 1994.

Ordbøger og encyklopædier

I bibliografiske kataloger
BNF : 11932219x GND : 4129609-6 J9U : 987007543872305171 LCCN : sh85122390 NDL : 00571306 NKC : ph116781