Volochytnaya-sange ( russiske Lalynka, påskesange , Belor. Valakobny- sange, velic, Valachennya , Valachedny, Lalynki, Walom, Raleshny , Raletsavalny [ 1 koleda;] cyklus af slaviske lykønsknings- og majestætiske sange, der slæber de tidlige ledsagere. påskedage . _ Ud over Hviderusland er de også kendt i det område, der engang var en del af Storhertugdømmet Litauen - i Pskov- og Smolensk-regionerne, såvel som i Nizhny Novgorod, Ryazan, Yaroslavl [2] og delvist i Kaluga, Oryol, Belgorod [3] regioner i Rusland; i Podlasie (Polen) og på territoriet i den tidligere Vilna-region (Litauen). dragsange er forbundet med gamle skikke til ære for naturens forårsgenoplivning [4] . Ifølge hovedfunktion, form, figursystem og motiver ligger de tæt på julesange [5] . Separate påskebypass-ceremonier med sang af forårssalmer er optaget i Tjekkiet.
Ligesom julesange , havre , vinmarker , har dragsange en tredelt struktur: en ret detaljeret begyndelse, der indeholder en appel til ejerne med en anmodning om at give dem lov til at "synge en sang", "juble huset" eller en beskrivelse af hvordan lokkevandrerne leder efter mesterens gård; hoveddelen af sangen er af majestætisk og velvillig natur; den endelige formel er en anmodning om at give og et udtryk for taknemmelighed for gaven [6] . Afhængigt af hvem sangen er dedikeret til (ejeren og værtinden eller deres børn), er de generelle økonomiske og ægteskabelige gode ønsker forskellige [5] . Territorialt er dragging-sange afgrænset fra julesange hovedsageligt ud fra princippet om gensidig udelukkelse: hvor dragging er udbredt, er caroling svagt manifesteret eller helt fraværende [7] .
I russisk folklore, med en vis bevarelse af motiver, er begrebet "drag-sange" praktisk talt forsvundet, men "vyunish-sange" er opstået , også opført i foråret, men kun for nygifte. De repræsenterer en relativt sen formation, der opstod på et andet ødelagt rituelt grundlag [8] .
Musikologer vendte sig først til studiet af drag-sange i 1970'erne og 1990'erne. Værkerne af V. I. Elatov, I. I. Zemtsovsky, Z. Ya. Mozheiko, S. I. Mytko, I. S. Polsky, L. S. Mukharinskaya og T. S. Yakimenko og andre er viet til dem. Prioritet i studiet af denne genre tilhører hviderussiske etnomusikologer [9] . Men indtil nu kan mange spørgsmål om deres typologi og geografi ikke anses for løst [10] .
Begyndelsen af slæbende sange gør det ofte klart, at slæberne er hellige gæster fra en anden verden . Således er motivet for den "lange vej" lavet af dolkene repræsenteret af en række forskellige bevægelsesverber ("gik", "vandrede-utugt", "vandrede", "løb", "flød", "slæbte", “forskudt-dinglet” osv.). P.); en historie om en svær sti ("vi gik gennem marken, gik gennem skoven", "lad os gå, lad os gå langs stien, vidt og bredt", "de gik langs den dyre revne", "vejen fra under mørk skov”); overvinde vandlinjen, mudder, krydse broen ("en bred mark, gennem en dyb mora gik grisene", "i den mørke nat og gennem det snavsede mudder slæbte de og pissede sig"). Nogle gange nævnes det, at de gik om natten, langvejs fra, i vådt tøj og i slidte sko ("de gik ikke en dag eller to, ikke to nætter", "de trampede deres støvler, de trampede panden"). De krævede at "lægge broer" som betingelse for at besøge mesterens gård, hvilket kommer til udtryk både i hviderussiske julesange og i dragsange: "Lav murværk, græd ved hytten" [11] .
Sangenes plotsammensætning, der stort set falder sammen med det ukrainsk-hviderussiske julesangrepertoire, indeholder typiske majestætiske og velønskede motiver: forherligelse af ejerens og elskerindens dyre tøj, deres rige gårdhave, et vidunderligt hus omgivet af en jerntyn, ønsker familiens trivsel, et fantastisk afkom af husdyr, en rigelig høst på marken.
Specifikt for dragsange er plottet af, hvordan alle helgenerne samles i et telt (kirke, i ejerens gård, i Guds himmel osv.) og beslutter sig for, i hvilken rækkefølge de skal følge hinanden til kristne helligdage, og hvilke bondebekymringer, de skal have. svarer til:
Hellige Alyaksei coxi cheshyts,
Hellige velsignelser af velsignelser,
Hellige varbіch varba sogne,
Ren chatsver byg er plantet ... [12]
En variation af dette plot er sange, der beskriver, hvordan Gud, efter at have samlet alle helgenerne, opdagede fraværet af en eller flere af dem (normalt Yuri , Mikola , Ilya eller Peter ), som på det tidspunkt hjælper en person i hans husstand:
Jeg er pa li khadziў,
Folk er zhyta radziў,
Og pa sadze khadziў,
Folk er bee pladziў,
Jeg er pa cribs khadziў,
Folk er tynde plaziў,
jeg er pa khatakh khadziў,
Folk er sunde dzyaliў [11] .
Ligesom julesange er drag-sange henvendt til unge primært baseret på motiverne af bryllupsforherligelser .
Et obligatorisk strukturelt element i træksangen er omkvædet, som gentages efter hver sanglinje. Den mest populære refrænform, tematisk forbundet med påsken: "Christ Vascres, Guds søn!" eller "Kristus er dig for hele verden!" Andre refræner er også kendt: "Foråret er rødt over hele verden!", "Grøn yavar, grøn!", "Ja, vin, vin er grøn!" og andre. I det ekstreme nordvestlige Hviderusland, i Pskov og nogle andre regioner, viser et særligt omkvæd sig at være typisk for drag-sange: "Lolam!", "Hey, lolam!", "Lalim-lalym!", "Åh lola!" osv. Selve sangene i disse områder kaldes "Lalyn", og deres optrædende hedder "Lalynschiki" [11] .
I Porech-distriktet i Smolensk-provinsen begyndte "slæbernes gang" i påsken. "På samme dag for Kristi opstandelse, fra den meget tidlige morgen, samles mænd, drenge og børn i separate partier, begynder at gå i rækkefølge fra det ene hus til det andet, står i det forreste hjørne, synger sange, for hvilke det er sædvanligt at give sangere, og til sidst, dåb, lykønskning glædelig ferie til ejeren og hele hans familie.
Ingen larm, ingen torden!
Kristus er opstanden! Søn af Gud!
(Kor efter hver linje)
Skuffer larmer!
Og til hvis hof, til de rige -
Til de rige - til Nikolaev (ejerens navn).
Værtinde, vor far!
Åbn vinduet, se lidt!
Hvad sker der i dit hus?!
Midt i Gaarden, mod Vinduet af en Emhætte,
Der staar en Kirke med glødende Voks.
Og i den kirke alle helligdage -
Alle helgener, årlige,
Fra år til år besøger de én gang, de ærer
Kristus!
Den første helligdag er Yegory ;
Den anden ferie er St. Mykola ,
den tredje helligdag er den velsignede mor !
Værtinde, vor far,
hvem har du ikke hjemme?! Ilya og Peter
er ikke hjemme :
Ilya og Peter er på en åben mark,
De går langs gårdene - de vil føde at leve: Han
går derhen, sår, derfra går han, tryller;
Han slagter én gang - han trykker på skæret, Han
slagter to gange - han sætter en bedstemor,
Han slagter tre - han sætter en runddans.
En bedstemor fra en bedstemor er halvanden hæl,
En bunke fra en bunke er en og en halv fod, En runddans fra en runddans er
halvanden oversættelse [13] .
I den samme Smolensk-region i det 19. århundrede var der særlige navne til at trække sange til værter og unge piger. Igennem Bright Week går unge fyre rundt i landsbyerne og synger de såkaldte "kurales" ved hvert hus under vinduet, som hver ejer, som de synger til, kalder ham ved navn, giver dem bacon, æg, tærte og penge. Her er for eksempel en af disse "kurales"-sange fra Smolensk volochebnikov:
Ah, de gik, skufferne passerede.
Kristus er opstanden, Guds søn!
(Kor efter hvert vers)
Ana gik, passerede, trak.
Træk, våd.
Ana prøvede for den domstol, til Ivanov.
Er du hjemme, er Pan Ivan selv hjemme?
Han er ikke hjemme, men tog til hovedstaden.
Sobolevs hat knækker hans hoved.
Læderbæltet knækker midten.
Kunnya pelsfrakke slår på hælene.
Du giver os, sult os ikke!
Et par æg pr. yasminka.
Et stykke svinefedt på en klat.
Slutningen af kagen til en snack [5] .
I nogle huse, hvor der er unge piger, der blev gift, "Pavu" - en sang dedikeret til kærlighed, matchmaking og ægteskab:
Pava fløj tidligt;
Forinden rejste Pigen sig,
Ja, hun samlede Fjer,
Krænkede dem i en Krans, Sæt dem
paa Hovedet,
Klæd en ung Mand,
Giv et Øre! [fjorten]
Efter at have ønsket en rig høst i denne form, henvendte griserne sig selv til en anmodning om gaver og fremhævede de personer, der spillede en særlig rolle i omvejene: mindesmærket (sanger, anstifter), bøffel og hamster (den, der bærer posen ) med gaver).
Værtinde, vor fader,
beordre ikke at pine, beordre at give!
Vores gaver er ikke store:
De giver ikke en rubel - en halv rubel,
Og selv den gyldne Hryvnia ,
Til begyndelsen - ti,
Hvem synger efter ham - fem æg hver,
Og en bøffel - en si ærter,
En hamster - et stykke bacon,
Et stykke svinefedt - til at smøre støvler
,
For at vi ikke trampede, vi var ikke bange for snavs,
Hvis du ikke vil give - gå en tur med os, gå
med os - drille den hunde,
Og hvor vi ikke krydser, sætter vi dig der [13] .
I slutningen af sangen nævnes dragernes særlige status som "utilhørte gasser", "sjælden", "ikke-kedelige", der kun kommer en gang om året ("en gang om året"); Der bliver bedt om at give dem en "pose æg", " hvid ost ", " vodka " osv. Hvis ejeren nægtede at give gaver, eller gaverne var sparsomme, kunne griserne sende alvorlige trusler til ejerne: "Men don 't give æggene - fårene dør, du vil gå til Hvis du knækker en mark, hvis du knækker en plov, hvis du kommer tilbage fra marken, vil du miste din kone” [11] .
Et eksempel på en af de smukkeste drag-sange:
|
Godaften |
Oversættelse fra hviderussisk. [16] |
Med hensyn til indhold og rytme hører ukrainsk ryndzivka ( ukrainsk rindzivki ) af Yavorivka til drag-sange og er tæt på julesange , hvor juleomkvædet er erstattet af påsken: Men Kristus er opstanden, men han er i sandhed opstanden [17] .
I Podlasie (en region i Polen, der grænser op til Hviderusland), blev sangene fra påskens bypass-ritual kaldt konopelki ( polsk konopielka ), og de blev fremført af kompagnier, normalt ugifte fyre. Disse sange begyndte med ordene "lille, tynd hamp" ( polsk mała, cienka konopielka ) og det gentagne omkvæd "Hey lol, hey, vin, ja vin er grøn" ( polsk Hej łołem, hej, wino, da wino zielone ) eller "Grøn, platan, eg" ( polsk Zieleń, jawor, dąbrowa ). Der var mange lokale muligheder, men de indeholdt altid ønsker om sundhed, velstand, frugtbarhed i husholdningen, kærlighed og det hurtige ægteskab med ejerens datter. Sangene blev sunget til akkompagnement af mundharmonika , violin og mundharmonika .
| Rituel poesi af slaverne | |
|---|---|
| |