Velikopoliane | |
---|---|
Moderne selvnavn | wielkopolania |
genbosættelse | Storpolen |
Sprog | polsk sprog |
Religion | katolikker |
Inkluderet i | polske folk |
etniske grupper | Babimost - Medzyzhetsky Wielkopolyans , Dombruvtsy , Bambry , Biskupyans , Borovyatsy , Velensky Mazury , Dobzhynyatsy , Kalishans , Kuyavyans , Lubavyatsy , Paluchans , Poznantsy , Pozhechans , Khazamotyats , Chelm Toy |
Oprindelse | enge mv. |
Wielkopolyanie ( polsk wielkopolanie ) - befolkningen i den polske historiske region i Storpolen , som er præget af fælles dialekt, kulturelle, hverdagslige og andre træk. Wielkopolyanerne udgør en af de vigtigste polske etnografiske grupper sammen med malopolyanerne , lenchitsanerne , sieradzierne , schleserne , Mazovshanerne og pommernerne [5] [6] .
Tidligere blev op til tredive forskellige lokale sub-etniske og etnografiske grupper af både polsk og ikke-polsk oprindelse skelnet blandt velikopolyanerne i henhold til visse etno-kulturelle træk , nogle af disse grupper bevarer en bevidsthed om deres fælles lighed og isolation fra vigtigste etniske række af polakker til nutiden [7] [8] .
Det historiske område i Storpolen dækker de områder, der var beboet i antikken af Lechit-stammen af polanerne . Navnet "glade" blev første gang nævnt i den bayerske geograf fra det 9. århundrede, og navnet "Storpolen" ( polsk Wielkopolska , latin Polonia Maior ) optræder i historiske dokumenter fra 1257. Dannelsen af originaliteten af sproget og kulturen i Storpolen fandt sted under indflydelse af sådanne faktorer som den politiske isolation af regionen fra andre polske lande, geografisk placering, naturlige træk, befolkningsvandring, nærhed til de tyske stater osv. Isolationen af Storpolen udviklede sig inden for de feudale grænser for det storpolske fyrstendømme , inden for Commonwealths administrative grænser , samt i 1815-1914 inden for grænserne til Preussen (senere forenede Tyskland ). Tysk indflydelse i regionen har været manifesteret i lang tid - tysk ekspansion begyndte i det 13. århundrede med erobringen af slaviske lande, der støder op til Storpolen af Brandenburg og genbosættelse af tyske kolonister til storpolske lande [9] .
Wielkopolska og dens individuelle regioner er kendetegnet, primært i landdistrikterne, af fælles traditioner, fælles træk ved festlige ritualer, træk ved boligtypen og planlægning af godser, køkkenets generelle originalitet og andre lignende etnografiske træk [10] [11 ] . Også Wielkopolska-folket er forenet af sprogets ejendommeligheder, i deres tale er i en eller anden grad træk ved Wielkopolska-dialekten bevaret [12] .
Op til tredive forskellige sub -etnografiske og etnografiske grupper blev traditionelt skelnet på Storpolens territorium . En del af dem var den oprindelige befolkning i regionen, den anden var efterkommere af polske bosættere fra andre dele af Polen, primært fra Schlesien , den tredje del var repræsenteret af efterkommere af andre folk, der adopterede det polske sprog og kultur efter genbosættelse til Storpolen var blandt disse grupper efterkommere af tyske kolonister ( Bambergianere , Hannoveranere), bosættere fra litauiske og russiske lande ("tatarer"), fra Holland ( Olendry ), fra Rumænien ("rumænere"). da Lemkos og ukrainere genbosatte sig som en del af Vistula-aktionen . Nogle af disse grupper er opløst i den fælles polske etniske række, nogle fortsætter med at bevare sub-etnisk selvbevidsthed og visse kulturelle og sproglige træk [8] .
Følgende sub-etnografiske og etnografiske grupper af Velikopolyans skelnes [7] [8] [13] :
Jan Stanisław Bysłon delte Wielkopolska i to grupper: egentlige Wielkopolska og Kuyavian. Som en del af Velikopolian-gruppen bemærkede han Poznań, det nordlige Velikopolian, Kalishans, Kraintsy , beboere i skovområder (Velno Mazurs og skovbrugere) og efterkommere af immigranter fra andre lande (skovbrugere eller khazaker, khvalimianere, bambergianere). Som en del af Kuyavia bemærkede han kun én såkaldt skovgruppe af Borovyak [15] .
I moderne Wielkopolska, blandt en lille gruppe af lokale beboere, er processen med dannelse af Wielkopolska etnisk identitet bemærket . Dette afspejles især i resultaterne af den polske folketælling i 2011 . Ifølge denne folketælling identificerede nogle indbyggere i Polen deres nationalitet som Wielkopolska. Ud af de 1515 polske statsborgere, der angav deres tilhørsforhold til Wielkopolska, navngav 468 personer Wielkopolska identitet først, 1047 personer - næst. 380 personer, der identificerede sig selv som Wielkopolska, nævnte kun én etnisk identitet, 1135 personer angav en anden etnicitet ud over Wielkopolska, og 1109 andre end Wielkopolska nævnte polsk nationalitet [16] .
Wielkopolyanerne som en etnografisk gruppe af polakker blev kendetegnet af forskere fra den polske etno allerede ved begyndelsen af det 19.- 20 . århundrede ;
Etnografiske og subetniske grupper af polakker og kashubianere | |||
---|---|---|---|
Velikopoliane |
| ||
Malopolyanye |
| ||
Lenchitsaner og Seradzians |
| ||
Schlesere |
| ||
Mazowshan | |||
Pomeranians |
|