Anglo-Saxon Chronicle

The Anglo-Saxon Chronicle [1]  er den ældste krønike i England , der dækker perioden fra de tidlige saksiske bosættere i 495 til 1154 . Dets kompilering begyndte i slutningen af ​​det niende århundrede under kong Alfred , på grundlag af Bede den Æres historie , såvel som overlevende fragmenter af Mercian og Wessex krøniker og mundtlig tradition. Ni manuskripter af krøniken overlever, skrevet på angelsaksisk og delvist på latin .

Den tidlige del af krøniken før 731 trækker hovedsageligt på Bedes skrifter, men indeholder mange tilføjelser vedrørende det sydlige Englands (især Wessex ) historie. I præsentationen af ​​begivenheder op til 891 konvergerer alle krøniker med hinanden, hvilket antyder en enkelt kilde samlet på oldengelsk under kong Alfreds regeringstid. Der er endda en teori om, at Alfred selv var forfatter til denne del af krøniken, men på nuværende tidspunkt afvist. Efter 891 begynder forskellige versioner af krøniken at adskille sig fra hinanden. Korte optegnelser af krønikerne bliver efterhånden længere og suppleres med indskudte noveller . Af særlig interesse er oplysninger om begivenhederne i det 9. - 11. århundrede , hvortil krønikerne ofte er den eneste kilde. Uoverensstemmelserne mellem manuskripterne er ret betydelige, men det drejer sig primært om den senere periode. De fleste engelske oversættelser er fokuseret på den konsoliderede version.

Chronicle varianter

Krønikernes manuskripter blev tildelt bogstaver i det latinske alfabet for at lette referencen.

  1. Manuskript A ("The Parker Chronicle"; Corpus Christi College , Cambridge, Manuskript 173). Hovedkilden til information om begivenheder op til 924 . Senere perioder op til 1070 afspejles med væsentlige udeladelser. Den tidlige del af manuskriptet blev skrevet i Winchester under kong Alfreds regeringstid (ca. 900 ), den senere del i Canterbury . Manuskriptet slutter med en krønike over ærkebiskop Lanfrancs gerninger , som er en af ​​hovedkilderne til problemet med omorganiseringen af ​​den engelske kirke efter den normanniske erobring . Det originale manuskript A blev næsten fuldstændig ødelagt af brand i 1731 . Også kendt som "Parker Chronicle" efter ærkebiskoppen af ​​Canterbury Matthew Parker , hvis bibliotek den var en del af.
  2. Manuskript B ("First Abingdon Chronicle"; British Museum, London, Tiberius-manuskript A vi). Den første del, op til 977, er skrevet af én forfatter omkring 1000 , resten bragt frem til 1066  af flere krønikeskrivere fra midten af ​​det 11. århundrede . For begivenheder før 977 er manuskripter B og C uafhængige kopier af en tabt kronik produceret efter al sandsynlighed i Abingdon .
  3. Manuskript C ("Second Abingdon Chronicle"; British Museum, London, Manuscript Tiberius B i). Ligesom manuskript B er manuskriptets beretning om begivenheder før 977 en kopi af en tabt kronik skrevet i Abingdon . Anden del af manuskript C er også skrevet i Abingdon. Af særlig interesse er materialet om Æthelred II 's regeringstid , for hvis historie manuskriptet er hovedkilden.
  4. Manuskript D ("Chronicle of Worcester"; British Museum, London, Manuscript Tiberius B iv). Den blev skabt relativt sent: De allerførste dele blev skrevet tidligst i 1050 , mens hoveddelen blev skrevet i begyndelsen af ​​det 12. århundrede . Manuskriptets særlige interesse for begivenheder, der berører Skotland , tyder på, at denne krønike blev skabt ved den skotske konges hof, selvom annalerne fra Worcester eller Evesham klostre tilsyneladende tjente som grundlag for den. De senere dele af manuskriptet kan være skrevet af nogen tæt på ærkebiskop Eldred af York . Betydningen af ​​manuskript D ligger primært i dets materiale om historien om anglo-skotske forhold under Edward Bekenderens regeringstid , samt om den normanniske erobring .
  5. Manuskript E ("Peterborough Chronicle"; Bodleian Library, Oxford, Manuscript Laud 636). Den tidlige del (før 1121 ) blev skabt af én forfatter, de senere (bragt til 1154 ) af flere forskellige krønikeskrivere fra Peterborough Abbey . Indeholder mange lokale fakta. I sin første del er manuskriptet afhængigt af den samme kilde, som forfatteren til manuskript D brugte, og i en afspejling af senere begivenheder (fra 1023 til 1066 ) på den tabte krønike fra klosteret St. Augustine i Canterbury . Manuskript E er især værdifuldt for information om de normanniske kongers regeringstid og Vilhelm Erobrerens personlighed .
  6. Manuskript F ("Bilingual Chronicle of Canterbury"; British Museum, London, MS. Domitian A viii). Det adskiller sig ved, at det er skrevet på to sprog - gammelengelsk og latin . Manuskriptet blev skabt i St. Augustine's Abbey , Canterbury omkring 1100 . Krønike bragt op til 1058 . Manuskript F, ligesom manuskript E, synes at have været baseret på en tidligere krønike fra St. Augustine's Abbey, nu tabt. Fra et historisk synspunkt er manuskript F det mindst værdifulde af alle de andre komplette versioner af den angelsaksiske krønike.
  7. Manuskript G ("Bomuldsfragment A"; British Museum, London, Otho-manuskript B xi, 2). Det er et fragment af hovedmanuskriptet til A.
  8. Manuskript H ("Bomuldsfragment H"; British Museum, London, Domitian-manuskript A xi).
  9. Manuskript I ("Chronicle of the Easter Table"; British Museum, London, Caligula A xv manuskript).

Publikationer

Russisksprogede publikationer og forskning

Noter

  1. ↑ "Anglo-Saxon Chronicle"  // A - Spørgsmål. - M  .: Great Russian Encyclopedia, 2005. - S. 698. - ( Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / chefredaktør Yu. S. Osipov  ; 2004-2017, v. 1). — ISBN 5-85270-329-X .
  2. ↑ Indeks til Rolls Series . Kompileret af Steven H Silver.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger