Skotter wha hae

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 18. september 2015; kontroller kræver 87 redigeringer .
skotter wha hae
Genre digt
Forfatter Robert Burns
Originalsprog skotsk
Dato for første udgivelse 1793

Scots Wha Hae ( engelsk  skotsk, Who Have ; gælisk Brosnachadh Bhruis ) er en patriotisk skotsk sang skrevet på skotsk skotsk . Har tjent som Skotlands uofficielle hymne i århundreder . Siden 2006 er den blevet erstattet af kompositionerne " Scotland the Brave " og " Flower of Scotland ".

Teksten til sangen blev skrevet i 1793 af Robert Burns i form af en tale holdt af den skotske konge Robert I the Bruce til hans hær før slaget ved Bannockburn i 1314, hvor Skotland sikrede genoprettelsen af ​​sin uafhængighed fra kongeriget. af England. Selvom teksterne er Burns's, er de baseret på den skotske folkemelodi Hey Tuttie Tatie , som siges at være blevet spillet af kong Bruces tropper i slaget ved Bannockburn og af den fransk-skotske hær ved belejringen af ​​Orleans . Selvom sangen er baseret på begivenhederne i det middelalderlige slag ved Bannockburn, menes sangen at være skrevet under indflydelse af de radikale ideer, der herskede i Skotland efter den franske revolution. [en]

Det er hymnen for Scottish National Party . Den synges ved afslutningen af ​​hver årlige nationale konference.

Tekst

original tekst 'Skotter, wha hae wi' Wallace blødte, Scots wham Bruce har aften ledet Velkommen til din blodige seng, Eller taæ Sejr. engelsk oversættelse 'Skotter, der har blødt sammen med Wallace, Skotter, som Bruce ofte har ledet, Velkommen til din blodige seng Eller til sejr. Skotsk-gælisk oversættelse Fheachd Alba, thug le Wallas buaidh, 'S trick for Bhrus bha 'n cogadh cruaidh, Failte dhuibh gu fois na h-uaigh, Ingen gu buaidh er sìth.
'Nu er dagen, og nu er klokken: Se fronten af ​​kampen lour, Se tilgang stolte Edwards magt - Kæder og slaveri. 'Nu er dagen, og nu er timen: Se fronten af ​​slaget lavere (truer), Se tilgang stolte Edwards magt - Kæder og slaveri. Seo an latha - an uair seo tha, Feuch fo'n cruaidh a-nuas mar sgàil, Feachd na h-uaill for Ionbhar dàn', Dhanamh thrillean dinn.
'Hvad vil være en forræderskvinde? Hvad vil fylde en kujons grav? Hvad er det for at være slave? Lad ham vende om og flygte. 'Hvem vil være en forræderskvinde? Hvem skal fylde en kujons grav? Hvem er så dårlig som at være slave? - Lad ham vende om og flygte. Cò 'na shloightear, feallta, fuar? Cò 'na ghealtar dh'iarradh uaigh? Cò 'na thràill for shail luchd-fuath? Clis bi bhuam fhir-chlith.
'Hva, for Skotlands konge og lov, frihedens sværd vil stærkt trække, Freeman stand, eller Freeman fa', Lad ham blive hos mig. 'Hvem for Skotlands konge og lov frihedens sværd vil stærkt trække, Freeman stand eller freeman fall Lad ham følge mig. Cò às leth a Thìr, 'sa Còir Thairrneas staillinn chruaidh 'na dhòrn? Buaidh an aird, no bàs le glòir! Lean a dheòin do Rìgh.
'Ved undertrykkelsens ve og smerter Ved dine sønner i servile lænker! Vi vil dræne vores kæreste årer, Men de skal være frie. 'Ved undertrykkelsens ve og smerter, Ved dine sønner i servile lænker Vi vil dræne vores kæreste årer Men de skal være frie. Air ar bruid fo shluagh neo-chaomh, Air bhur n-àl an sàs san daors', Traighidh sinn ar fuil er en raon, Bheir sinn saors' d'ar linn.
»Læg de stolte usurpere ned Tyranner falder i enhver fjende Friheden er i hvert slag! - Lad os gøre eller dee. »Læg de stolte usurpere ned Tyranner falder i enhver fjende Friheden er i hvert slag, Lad os gøre eller dø!' Sìos na coimhich bhorb gur bas! Sreath gun ìochd - gach ceann thig 'bhàin, Saorsa thig an lorg gach stràic. Buaidh no bàs man till.

Noter

  1. ↑ (dødt link)  

Links

 Poesi af Robert Burns
  • Comin' Thro' the Rye (1782)
  • John Barleycorn (1782)
  • Adresse til Deil (1785)
  • Epitafium for James Smith (1785)
  • Halloween (1785)
  • Holy Willies Prayer (1785)
  • Til en mus (1785)
  • The Kilmarnock bind (1786)
  • Til en lus (1786)
  • To a Mountain Daisy (1786)
  • Slaget ved Sherramuir (1787)
  • The Birks of Aberfeldy (1787)
  • Auld Lang Syne (1788)
  • Tam o' Shanter (1790)
  • Ae Fond Kiss (1791)
  • Sweet Afton (1791)
  • Slavens klagesang (1792)
  • Åh, fløjt og jeg kommer til dig, min knægt (1793)
  • Scots Wha Hae (1793)
  • En rød, rød rose (1794)
  • Er der for ærlig fattigdom (1795)
  • O var du i kauldsprængningen (1796)
 Britiske patriotiske sange
* Cornwall er en del af England