Okada, Eiji

Eiji Okada (岡田 英次 Okada Eiji , 13. juni 1920 , Choshi , Chiba-præfekturet , Japan – 14. september 1995 , Tokyo ) er en japansk teater- og filmskuespiller. Han var en af ​​de første japanske skuespillere i efterkrigsgenerationen, der opnåede international berømmelse med sine roller i film som Hiroshima My Love af den franske New Wave-instruktør Alain Resnais ( 1959 ) og Woman in the Sands af den japanske New Wave-instruktør Hiroshi Teshigahara ( 1964 ) [1] [2] .

Biografi

Studerede på Økonomiafdelingen ved Keio University [3] . Under Anden Verdenskrig tjente han som officer i den kejserlige hær. I det svære efterkrigsår arbejdede han som gadesælger (eller, som de hedder i Japan, tekiya) og minearbejder. Senere viste han interesse for skuespil og var fra 1946 til 1954 skuespiller i teatertruppen Tomoyoshi Murayamas Shinkyo Geki-dan Group, samarbejdede efterfølgende med teatertrupperne Geki-dan Seinen Haiyu-Klub, Gendaiijin Gekijo og Gekidan Geki-kukan Kakuteru-Grup [3] .

Han fik sin debut i biografen og spillede en lille rolle i filmen instrueret af Minoru Shibuya "Faces of Flowers" ( 1949 ). Han spillede sin første bemærkelsesværdige rolle et år senere, hvor han på skærmen legemliggjorde rollen som en ærlig og intelligent studerende Saburo i den romantiske antikrigsfilm When We Meet Again , instrueret af instruktøren Tadashi Imai . Scenen fra filmen, hvor karakteren Eiji Okada kysser skuespillerinden Yoshiko Kugi gennem glasset , fik berømmelse som et af efterkrigstidens japanske films symboler [4] . Denne film blev tildelt de mest prestigefyldte filmpriser i Japan - Blue Ribbon , Kinema Junpo og Mainichi . I denne periode sluttede Eiji Okada sig til den venstreorienterede uafhængige bevægelse og dens repræsentanter i form af Tadashi Imai , Satsuo Yamamoto og Hideo Sekigawa , i hvis film han dengang spillede. Med Tadashi Imai spillede han hovedrollen i Lily Monument ( 1953 ), There Is a Spring ( 1955 ) og i A Tale of Pure Love ( 1957 ) og andre film. Hideo Sekigawa spillede roller i flere film, men hans rolle som Kitagawa i den berømte antikrigsfilm Hiroshima (1953) var især bemærkelsesværdig. Og Satsuo Yamamoto inviterede skuespilleren til at spille i to militærdramaer, han havde iscenesat: i " Zone of the Void " ( 1952 ) og i filmen " I slutningen af ​​dagen " ( 1954 ). Et af de bedste værker af skuespilleren i denne periode var den lille rolle som Shinjiro i familiedramaet instrueret af Mikio Naruse " Mother " (1952) [5] .

Ikke bundet af en langsigtet kontrakt med et filmselskab, optrådte Eiji Okada i forskellige studiesteder, som oftest optrådte i film fra den uafhængige bevægelse i 1950'erne .

Okada opnåede international berømmelse ved at spille rollen som hovedpersonen (han har ikke et navn) i filmen Hiroshima, my love (1959), instrueret af den franske instruktør Alain Resnais. Dette eksistentielle drama om kærlighed mellem en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt var en stor succes blandt seere og kritikere, som roste skuespilleren for hans dygtighed [6] . Takket være denne film, som blev vist vidt omkring i verden, henledte den populære amerikanske filmskuespiller Marlon Brando opmærksomheden på den japanske skuespiller og inviterede [1] [2] [7] til at arbejde sammen i Hollywood . Deres fælles optræden i det politiske drama The Ugly American ( 1963 , instr. George Englund) var dog ikke helt vellykket. Filmen viste sig at være for pessimistisk og ikke spændende for mainstream-publikummet, og var sandsynligvis den eneste Hollywood-oplevelse i Okadas karriere.

Også i 1963 henledte Okada opmærksomheden på sig selv ved at spille hovedrollen som ægtemanden til skuespillerinden Sachiko Hidari i filmen " Hun og ham ", instrueret af en af ​​repræsentanterne for den nye bølge af japansk film i 1960'erne , Susumu Hani .

Han opnåede stor succes, idet han spillede titelrollen i Hiroshi Teshigaharas eksistentielle lignelse The Woman in the Sands (1964, baseret på romanen af ​​Kabo Abe ). Okada spillede rollen som en entomolog, der farede vild i de øde klitter og blev fanget af en enke, der blev tvunget til at bo i en sandkasse. Som et resultat af frugtesløse forsøg på at komme ud af hulen, må helten blive hos kvinden for at lyse op i hendes ensomhed. Denne art-house film blev nomineret i 1965 til Oscar-prisen " Oscar " i kategorien "Bedste fremmedsprogede film".

I samme 1964 spillede Eiji Okada interessante roller i film af de kendte instruktører Keisuke Kinoshita (" Luften af ​​Røgelse ") og Masahiro Shinoda (" Mord "). Selvom skuespilleren i de efterfølgende år medvirkede i mange flere film og arbejdede med store mestre inden for filminstruktion, koncentrerede han sig i sin senere periode af sin kreative karriere mere om arbejde i teatret. Sammen med sin kone, skuespillerinden Aiko Wada , grundlagde han en teatertrup [7] , hvor han tiltrak unge håbefulde skuespillere [8] .

Han døde i 1995 i en alder af 75 af hjertesvigt . Efter skuespillerens vilje var hans begravelse strengt privat [8] , som kun blev overværet af pårørende til den afdøde.

Filmografi

Kommentarer

1. ↑ Filmen har været vist i sovjetisk distribution siden 5. august 1957, r / y 1112/57 (dubbet på M. Gorky biografstationen, 1957) - udgivet: New Films magazine for film distribution workers, 1957. Udgave Figur 3: Foreløbig udgivelsesplan for nye spillefilm i 3. kvartal 1957.
2. ↑ Filmen har været vist i det sovjetiske billetkontor siden 1966, r / y Goskino USSR nr. 1345/65 (indtil 1. januar 1973) - udgivet: "Kommenteret katalog over film af den nuværende fond: Del III. Udenlandske spillefilm", M.: "Kunst" -1968, S. 119.
3. ↑ I det sovjetiske billetkontor blev filmen vist fra september 1966 under titlen "Five Underground", r / a Goskino USSR nr. 2055/66 (indtil 1. marts 1971) - udgivet: "Kommenteret katalog over film af den nuværende fond: Del III. Udenlandske spillefilm, Moskva: Kunst -1968, s. 131-132.
4. ↑ I det sovjetiske billetkontor blev filmen vist fra januar 1967 under titlen "Genius of Judo", r / hos USSR State Film Agency nr. 2243/66 (indtil 1. oktober 1973) - udgivet: "Kommenteret katalog over film af den nuværende fond: Del III. Udenlandske spillefilm”, M.: “Kunst” -1968, S. 29-30.
5. ↑ Filmen blev vist i det sovjetiske billetkontor fra august 1977, r / y Goskino USSR nr. 2162/77 (indtil 16. maj 1984) - udgivet: "Kommenteret katalog over film af den nuværende fond: Udenlandske spillefilm", V. / O Soyuzinformkino Ch. eks. filmproduktion og filmdistribution Goskino USSR, M.-1980, s. 149.
6. ↑ Filmen blev vist i det sovjetiske billetkontor fra marts 1981, r / y Goskino USSR nr. 2215/80 (indtil 20. juni 1987) - udgivet: "Kommenteret katalog over film udgivet i 1981. V / O Soyuzinformkino, Goskino USSR , M.-1982, s. 112.
7. ↑ Filmen har været vist i sovjetisk distribution siden februar 1982, r / y Goskino USSR nr. 1902981 - udgivet: "Kommenteret katalog over film udgivet i 1982. V / O Soyuzinformkino", Goskino USSR, M.-1983, s. 89 .

Noter

1. ↑ 1 2 Eiji Okada Arkiveret 3. marts 2017 på Wayback Machine på hjemmesiden Rotten Tomatoes 
2. ↑ 1 2 Eiji Okada Biografi Arkiveret 3. marts 2017 på Wayback Machine på webstedet Fandango 
3. ↑ 1 2 Vinson, James : Skuespillere og skuespillerinder. (Den internationale ordbog over film og filmskabere, Band 3). St. James Press, Chicago ua 1992, ISBN 1-55862-039-7 , S. 755-756.
4. ↑ (japansk)岡田英次Arkiveret 3. januar 2017 på Wayback Machine på hjemmesiden Nihon.Eigajiten 
5. ↑ Shipman , David . NEKROLOGER: Eiji Okada Arkiveret 4. januar 2017 på Wayback Machine på The Independent-webstedet (9. oktober 1995) 
6. ↑ Weiler, AH : Hiroshima, Mon Amour : Fransk-japansk film åbner på Fine Arts. New York Times. (17. maj 1960) . 
7. ↑ 1 2 Eiji Okada, 75, japansk medstjerne i 'Hiroshima, Mon Amour' Arkiveret 3. marts 2017 på The New York Times Wayback Machine  
8. ↑ 1 2 (spansk) NECROLÓGICAS: Eiji Okada, skuespiller japonés Arkiveret 3. marts 2017 på El Pais Wayback Machine (5. oktober 1995) 
9. ↑ Eiji Okada (1920-1995) Arkiveret 19. december 2016 på Wayback Machine på IMDb.com 
10. ↑ 岡田英次 Arkiveret 23. september 2016 på Wayback Machine på JMDb.com (japansk filmdatabase)  (japansk)
11. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Liste over udenlandske film ved USSR billetkontoret  

Links

• Eiji Okada  i Internet Movie Database