České Budějovice

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. april 2022; checks kræver 6 redigeringer .
lovpligtig by
České Budějovice
tjekkisk Česke Budějovice
Flag Våbenskjold
48°58′29″ N. sh. 14°28′29″ Ø e.
Land
kant Sydbøhmen
Areal České Budějovice
primator Jiri Svoboda
Historie og geografi
Grundlagt 1265
Første omtale 1265 [2]
Tidligere navne Budweiss
Firkant
  • 55,604617 km² [3]
Centerhøjde 381 m
Tidszone UTC+1:00 , sommer UTC+2:00
Befolkning
Befolkning
Massefylde 1698,83 personer/km²
Digitale ID'er
Postnummer 37001 og 37002
bilkode C
Andet
Kort over České Budějovice-området
c-budejovice.cz (engelsk) (tjekkisk) (tysk)
   
 Mediefiler på Wikimedia Commons

České Budějovice ( tjekkisk České Budějovice , IPA  ( tjekkisk ) : [ˈtʃɛskɛː ˈbudʲɛjovɪtsɛ] ; tysk Böhmisch  Budweis ; transskription i formen České Budějovice er også tilladt i den sydlige by BudČut er også tilladt i den sydlige by, er også tilladt i den sydlige by. republikken ) udvidede beføjelser , det administrative centrum for den sydbøhmiske region og České Budějovice - regionen .

Beliggende ved sammenløbet af Vltava og Malshe-floderne . Befolkning - 95.245 ( 2004 ).

Byens historie

Byen Budějovice blev grundlagt i 1265 af den tjekkiske konge Premysl Ottokar II ( tjekkiske Přemysl Otakar II ). Byen byggede og udviklede sig hurtigt økonomisk på grund af dens status som kongeby og dens beliggenhed i krydsfeltet mellem handelsruter. For at styrke byens indbyggeres loyalitet til kongemagten blev Budějovice udstyret med forskellige privilegier af kongen.

I slutningen af ​​XIII - begyndelsen af ​​XIV århundrede blev 2 katolske kirker opført i byen, og selve byen var omgivet af en fæstningsmur. I løbet af det næste 15. århundrede var Budějovice, hvor den katolske kirkes positioner var stærke, en højborg for kampen mod hussitterne . Byen havde 4.000 indbyggere og var en af ​​de største og vigtigste byer i det tjekkiske kongerige.

I det 16. århundrede oplevede byen et stærkt økonomisk opsving, primært forbundet med udvinding af sølv , samt med udviklingen af ​​fiskeri og salthandel. Opførelsen af ​​bygninger i Budějovice i denne periode er underlagt renæssancearkitekturens kanoner . I 1569 blev der grundlagt en mønt i Budějovice , hvor der blev præget mønter fra sølv udvundet i nærheden af ​​byen.

Trediveårskrigen forårsagede ikke stor skade på byen, men i juli 1641 var der en større brand, der ødelagde mere end halvdelen af ​​husene. Restaureringen af ​​byen varede flere årtier. Baroktiden ændrede markant byens udseende, i denne periode blev der bygget en række religiøse genstande, samt Samson-fontænen på den centrale plads, som er et af byens symboler.

I 1700-tallet bidrog grundlæggelsen af ​​et latinsk gymnasium, et byteater og et filosofisk institut til væksten af ​​byens kulturelle betydning. Under kejser Joseph II blev bispedømmet Budweiser grundlagt i 1785 .

I det 19. århundrede påvirkede teknologiske fremskridt mange aspekter af bylivet. Hestejernbanen , bygget mellem 1825 og 1832 og forbinder České Budějovice med Linz , var den første sådanne struktur i Europa. I samme periode udviklede handelsskibsfarten sig på Vltava-floden. Udviklingen af ​​transport er tæt forbundet med væksten i industri og handel. I 1847 flyttede firmaet Hardtmut (producent af papirvarer under mærket Koch-i-noor) fra Wien produktionen af ​​blyanter og keramik til Budějovice, i forbindelse med hvilken den første store fabrik dukkede op i byen. I 1895 blev det tjekkiske Joint Stock Brewery, nu kendt som Budweiser Budvar -bryggeriet, grundlagt .

Indtil slutningen af ​​det 19. århundrede var befolkningen i byen og de omkringliggende landsbyer hovedsageligt tyskere, men efterhånden begyndte den tjekkiske befolkning at dominere. Men indtil 1918 var byens borgmestre tyskere. I 1945, efter Anden Verdenskrigs afslutning, blev Budweiser-tyskerne deporteret til Vesttyskland og Østrig.

I det 20. århundrede blev České Budějovice Sydbøhmens økonomiske og kulturelle hovedstad. Siden 1991 har University of South Bohemia været i drift i České Budějovice, og siden 2000 har administrationen af ​​den sydbøhmiske region i Tjekkiet været placeret i byen.

Transport

Byen České Budejovice ligger i krydset mellem transportakserne Prag  - Linz og Wien  - České Budejovice - Pilsen . Fra nord til syd går motorvejen R3/E55 gennem byen og forbinder den tjekkiske hovedstad Prag med byen Linz i Øvre Østrig . En anden væsentlig færdselsåre løber fra vest til øst og forbinder Wien med byen Pilsen (motorvej R20/E49 ). Ud over motorveje er begge disse retninger også forbundet med jernbanelinjer. I begyndelsen af ​​2006 blev den tidligere militære flyveplads i Planen (Planá) i den sydvestlige udkant af České Budějovice overført til byen til civilt brug. I henhold til det eksisterende udviklingsprojekt vil den internationale lufthavn České Budějovice blive skabt på basis af denne flyveplads, der er i stand til at modtage Boeing 737 og Airbus 318 -fly og betjene cirka 600.000 passagerer årligt.

Bytransport er repræsenteret af busser og trolleybusser.

Sport

Der er en professionel hockeyklub Mountfield České Budějovice i byen . Klubbens stadion er Budvar Arena.

Der er også en fodboldklub Dinamo České Budějovice . Klubbens stadion er Střelecký ostrov.

Seværdigheder

I České Budějovice er der South Bohemian Opera and Ballet Theatre, en moderne koncertsal, South Bohemia Museum, Motorcykelmuseet og Energimuseet. Ikke langt fra byen er der et nygotisk slot, populært blandt turister, Gluboka nad Vltavou .

Byen nævnes i romanen af ​​Yaroslav Hasek " Den gode soldat Schweiks eventyr under verdenskrigen " som stedet for den marcherende bataljon, hvortil romanhelten ikke gik den korteste vej.

Blandt æresborgerne i byen indtil 2017  var Joseph Stalin [6] . Den 15. maj 2017 blev Stalin sammen med Klement Gottwald frataget denne titel.

Befolkning

År befolkning
1869 19 232 [7]
1880 26 039 [7]
1890 32 134 [7]
1900 45 524 [7]
1910 54 786 [7]
1921 57 557 [7]
1930 43 788 [otte]
År befolkning
1950 55 709 [7]
1961 64 785 [otte]
1970 76 699 [7]
1980 90 415 [otte]
1991 97 243 [7]
2001 97 339 [7]
2014 93 253 [9]
År befolkning
2016 93 513 [ti]
2017 93 470 [elleve]
2018 93 863 [12]
2019 94 014 [13]
2020 94 463 [fjorten]
2021 94 229 [femten]
2022 93 426 [fire]

Bemærkelsesværdige indfødte

Tvillingbyer

Noter

  1. archINFORM  (tysk) - 1994.
  2. Jakl L. Jak stará jsou česká města? Legende en kendsgerning.  (tjekkisk) // iDNES.cz - 2011.
  3. ↑ Det Tjekkiske Statistiske Kontor Malý lexikon obcí České republiky - 2017 - Det Tjekkiske Statistiske Kontor , 2017.
  4. 1 2 Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1. 1. 2022  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2022.
  5. Sydtjekkiet. České-Budějovice, 2002. s.9. ISBN 80-86141-71-3
  6. APN-NN :: Kontekst :: 04-06-2007 :: Hitler, Stalin og vanskeligheder med historien (utilgængeligt link) . Hentet 26. februar 2010. Arkiveret fra originalen 20. april 2013. 
  7. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Historický lexikon obcí České republiky – 1869–2011  (tjekkisk) – ČSÚ , 2015.
  8. 1 2 3 Historicý lexikon obcí České republiky 1869–2005  (tjekkisk) : 1. díl / ed. J. Růžková , J. Škrabal - ČSÚ , 2006. - 759 s. — ISBN 978-80-250-1310-6
  9. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2014  (tjekkisk) - Praha : 2014.
  10. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2016  (tjekkisk) - Praha : 2016.
  11. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2017  (tjekkisk) - Praha : 2017. - ISBN 978-80-250-2770-7
  12. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2018  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2018. - ISBN 978-80-250-2843-8
  13. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2019  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2019. - ISBN 978-80-250-2914-5
  14. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2020  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2020.
  15. Český statistický úřad Počet obyvatel v obcích - k 1.1.2021  (tjekkisk) - Praha : ČSÚ , 2021.
  16. https://www.linz.at/politik/6393.php
  17. Arseniev P. Den tjekkiske by Ceske Budejovice blev den femte udenlandske tvilling af Orel // Rossiyskaya Gazeta - Rusland : 2012. - ISSN 1606-5484 ; 1560-0823

Links