Kroater i Vojvodina

Kroaterne i Vojvodina ( serbisk Hrvati u Vojvodini , kroatiske Hrvati u Vojvodini ) er et stort nationalt mindretal og den fjerdestørste etniske gruppe i den autonome region efter serbere , ungarere og slovakker . Ifølge 2011-folketællingen var antallet af kroater i Vojvodina 47.033 mennesker eller 2,43% af befolkningen i Vojvodina. Kroaterne er officielt anerkendt som en national minoritet, det kroatiske sprog er et af de seks officielle sprog i Vojvodina, deres rettigheder inden for uddannelse, kultur og information er officielt beskyttet. De fleste af kroaterne i Vojvodina er romersk-katolske . Vojvodina er også hjemsted for Bunev- og Shok -samfundene , som har en vag national selvdefinition. Nogle af dem betragter sig selv som en del af den kroatiske ethnos, og nogle betragter sig selv som en uafhængig ethnos.

Historie

I det 15. århundrede boede kroater hovedsageligt i regionen Srem . De udgjorde flertallet i 76 af de 801 landsbyer, der eksisterede på det nuværende Vojvodinas område [1] . De fleste af de kroater, der boede i Vojvodina, var Šokci . I løbet af det 17. århundrede begyndte Buneviterne at flytte fra Dalmatien til Vojvodina . Ifølge nogle teorier kan Shokierne være efterkommere af den middelalderlige slaviske befolkning i Vojvodina, hvor deres forfædre levede fra det 7. århundrede. Ifølge andre meninger talte middelalderslaverne i Vojvodina hovedsageligt den ikaviske dialekt af den shtokaviske dialekt , som i dag er mere forbundet med standard kroatisk .

Ifølge data fra 1851 var befolkningen i Voivodeship Serbien og Banat of Temesvár , den historiske provins, der var forløberen for nutidens Vojvodina, "blandt andre" etniske grupper, 62.936 indbyggere registreret som "Bunevtsy og Šoktsy" og Šoktsy. kroater [2] . Efterfølgende befolkningsvurderinger i det 19. århundrede, som blev udført i det østrig-ungarske imperium, betragtede Bunevtsy og Shocks som separate etniske grupper fra kroaterne [3] .

Folketællingen i det østrig-ungarske imperium i 1910 viste store forskelle mellem dem, der betragtede sig selv som Bunevtsy og Shocks, og dem, der betragtede sig selv som kroater. Ifølge folketællingen i byen Subotica var der kun 39 borgere, der betragtede kroatisk som deres modersmål, mens 33.390 borgere blev opført som talere af "andre sprog" (de fleste af dem erklærede Bunevski som deres modersmål) [4] . I byen Sombor erklærede 83 indbyggere kroatisk som deres modersmål, og 6.289 indbyggere blev opført som talere af "andre sprog" (for det meste Bunev).

Ifølge folketællingen fra 1910 i Srem , som dengang var en del af kongeriget Kroatien og Slavonien , dannede kroater et relativt eller absolut flertal i Gibarac (843 kroater eller 86,46% af den samlede befolkning), Kukuevtsi (1.775 eller 77,61%), Novi -Slankamen (2450 eller 59,22%), Petrovaradin (3266 eller 57,02%), Stari-Slankamen (466 eller 48,19%) og Morovic (966 eller 41,67%) [5] .

I 1925 organiserede repræsentanter for Bunev- og Shok-folket i Subotica en fejring af 1000-året for grundlæggelsen af ​​Kongeriget Kroatien , tidsmæssigt til at falde sammen med det faktum, at Tomislav I i 925 blev den første konge af Kongeriget Kroatien. På pladsen opkaldt efter kong Tomislav i Subotica blev der opsat en mindeplade med inskriptionen "Mindeplade for Kongeriget Kroatiens årtusinde 925-1925. Installeret af Bunev-kroaterne" [6] . Udover Subotica blev mindeplader til ære for Tomislav I også rejst i Sremski Karlovci og Petrovaradin .

I det 20. århundrede, da det religiøse tegn blev hovedopdelingen mellem de folk, der taler sprogene i det serbokroatiske kontinuum , betragter flertallet af Shokierne og en del af Bunevtsy sig for at være den kroatiske etniske gruppe.

I 1990'erne, under krigen i Kroatien, organiserede repræsentanter for det serbiske radikale parti sig og deltog i udvisningen af ​​kroater fra mange byer og landsbyer i Vojvodina. Formanden for det serbiske radikale parti, Vojislav Seselj , var mistænkt for at deltage i disse begivenheder [7] . Ifølge forskellige skøn varierede antallet af kroater, der forlod Vojvodina under disse begivenheder, fra 20.000 til 40.000 indbyggere [8] .

Sprog

I hele byen Subotica siden 1993 har kroatisk været det officielle sprog [9] . Forsamlingen af ​​samfundet Sremska Mitrovica i slutningen af ​​2005, og derefter samfundet Apatin i 2006, anerkendte også kroatisk som officiel.

I 2009, ved statutten for den autonome provins Vojvodina, blev det kroatiske sprog baseret på det latinske skrift introduceret som et af de seks officielle sprog i organer og organisationer i den autonome region Vojvodina. Siden efteråret 2009 er det kroatiske sprog med elementer af national kultur blevet undervist i folkeskoler på steder, hvor den kroatiske befolkning er tæt befolket [10] . Fra 2009 begyndte Radio Sombor at udsende et ugentligt program på kroatisk kaldet "The Voice of the Croats" [11] .

Bebyggelsesnummer og område

Omkring to tredjedele af alle kroater i Vojvodina er af Bunev- eller Shock-oprindelse. I Jugoslavien indtil 1991 blev Bunevtsy og Shoktsy regnet som kroater, siden 1991 tælles de hver for sig. Antallet af kroater fra 1495 til 2011 inden for grænserne af moderne Vojvodina er som følger (indtil 1991 blev Bunevtsy og Shoktsy betragtet som kroater):

Del efter amt

I folketællingen 2011 var kroaterne repræsenteret som følger i amterne i den selvstyrende region Vojvodina:

Se også

• kroatere
• kroater i Serbien
• Befolkning af Vojvodina

Noter

1. ↑ Károly Kocsis, Saša Kicošev: Ændrede etniske mønstre på det nuværende territorium Vojvodina
2. ↑ Dr. Dušan J. Popović, Srbi u Vojvodini, knjiga 3, Novi Sad, 1990.
3. ↑ Juraj Lončarević: Hrvati u Mađarskoj i Trianonski ugovor, Školske novine, Zagreb, 1993, ISBN 953-160-004-X
4. ↑ Hjemmeside for - www.talmamedia.com (downlink) . Hentet 20. februar 2016. Arkiveret fra originalen 16. december 2012. (ubestemt) 
5. ↑ A magyar szent korona országainak 1910. évi népszámlálása; Budapest 1912
6. ↑ Mario Bara: Hrvatska seljačka stranka u narodnom preporodu bačkih Hrvata (Det kroatiske bondeparti i Bačka-kroaternes nationale bevægelse), s. 63
7. ↑ Vojislav Seselj anklageskrift
8. ↑ Hrvatska nacionalna manjina u Srbiji Arkiveret 11. marts 2009.
9. ↑ Hrvatsko nacionalno vijeće u Republici Srbiji Arkiveret 17. marts 2012 på Wayback Machine Službena uporaba hrvatskog jezika
10. ↑ Radio Subotica (utilgængeligt link) . Hentet 20. februar 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. (ubestemt) 
11. ↑ Radio Subotica, uredništvo na hrvatskom jeziku Arkiveret 10. marts 2016 på Wayback Machine Ivana Petrekanić Sič: Hoće li i kada Radio Sombor nastaviti s emitiranjem programa?, 3. ožujka 2011., preuzel 8.201ujka.
12. ↑ 1 2 Republikken Serbiens statistiske kontor, befolkningstælling 2002 Arkiveret fra originalen den 24. april 2011.