Hamavy [1] ( lat. Chamavi [1] fra det gamle germanske *heim* hus , hjemland , beslægtet moderne engelsk hjem og tyske Heimat ) er en gammel germansk stamme , der tilhørte Istevon- gruppen (ifølge Grimm snarere Iskevonerne [2] ).
Til at begynde med boede hamaverne på højre bred af den nedre Rhin , overfor Züdersee (Flevus), som i moderne geografi svarer til de centrale og sydøstlige dele af Holland [3] . I 55 f.Kr. kom Usipeterne , Tencterne og Tubanterne til dette område , og derefter flyttede Hamaverne, tilsyneladende mod øst, ind i landet, som dengang delvist var besat af Brukterne . Da, efter Sigambriens nederlag af Tiberius , rejste tenktere, uzipetter og tubanter til deres øde land, ønskede hamaverne at vende tilbage til stedet for deres tidligere bosættelse, men romerne tillod dem ikke at gøre dette og sørgede for de øde lande til brug for deres soldater .
Tacitus , i "Tyskland", placerer Chamavs nær tencteri, i det land, der engang var besat af Bructieri. De sidstnævnte, som Tacitus troede, blev fordrevet og næsten fuldstændigt udryddet af deres naboer (hvilket ikke var sandt). I det andet århundrede e.Kr. indtog de igen deres tidligere pladser mellem floderne Ems og IJssel , som senere bar navnet " Hamavernes land " ( Hamavia ). Derfra invaderede de Gallien . Kejser Julian drev Chamav'erne ud, der invaderede Gallien, og tvang dem til at vende tilbage over Rhinen. Derefter blev Hamaverne en del af Unionen af Ripuariske Franker , men beholdt til en vis grad isolationen, hvilket blandt andet kom til udtryk i, at de havde en særlig Hamav-lov i deres land (Chamaland) ( Hamavskaya Pravda [4] ).
germanske stammer | |
---|---|
|
Franks | ||
---|---|---|
Stammer | ||
Høvdinge og konger | ||
Stat og Lov | ||
Samfund | ||
Sprog og kultur | ||
|