Trines
Trigona [1] ( lat. Trigona ) er en slægt af bier fra stammen Meliponini af familien Apidae .
Fordeling
Syd- og Sydøstasien . Australien . Neotropiske områder: Argentina ( Misiones ), Belize , Bolivia [2] , Brasilien [3] , Venezuela [4] , Guyana [5] , Guatemala [6] , Honduras [7] , Colombia [8] , Costa Rica [9] , Cuba , Mexico [10] , Nicaragua [11] , Panama [12] , Paraguay [13] , Peru [14] , El Salvador , Surinam [15] , Trinidad og Tobago , Fransk Guyana [16] , Ecuador [17] [ 18] .
Beskrivelse
Mellemstore bier, der ikke bruger deres stinger , når de forsvarer sig. Selvom deres brod er bevaret, men i en stærkt reduceret form. For at forsvare deres reder bruger disse bier deres overkæbebid (mandibler) eller udskillelse af afskrækkende væsker [18] [19] .
Arterne Trigona hypogea , Trigona crassipes og Trigona necrophaga bruger ådsler fra hvirveldyr til at fodre deres larver [20] . Ifølge sammensætningen af tarmmikrofloraen er disse bier tæt på gribbehøge, gribbe, hyæner og andre ådselædere. Carnobakterier, lactobaciller og acidophilus-mikrober, der lever i tarmene, nedbryder ikke kun dødt væv, men beskytter også biernes krop mod farlige bakterier og toksiner, der ophobes i ådslerne, de spiser. Overfloden af acidophilus-bakterier tyder på, at et surt miljø i tarmen er vigtigt for nekrofage biers ernæring og sundhed, som det er blevet fundet hos andre ådselædere. Fakultative nekrofager bier har et mere forskelligartet mikrobiom end obligatoriske bestøvere [21] .
Fraværet af en kurv på bagbenet og et fald i de gigantiske setae på labiale palper, ådsler af arbejdere, fraværet af lagret pollen i rederne og det fuldstændige fravær af pollenkorn i larveprodukter viser obligatorisk nekrofagi i alle tre af disse brodløse sociale bier af slægten Trigona [22] [23] [24 ]. ] [25] .
De forsvarer sig med mandible stik , og ikke med en brod , som er stærkt reduceret i dem (brodløse bier).
Kromosomsættet er 2n = 34 (hunner) og n = 17 (mænd) [26] .
Klassifikation
Omkring 150 arter er kendt.
- Trigona albipennis Almeida, 1992
- Trigona amalthea Olivier, 1789
- Trigona amazonensis Ducke, 1916
- Trigona armata Magretti, 1895
- Trigona branneri Cockerell , 1912
- Trigona braueri Friese, 1900
- Trigona chanchamayoensis Schwarz, 1948
- Trigona cilipes Fabricius , 1804
- Trigona corvina Cockerell, 1913
- Trigona crassipes Fabricius, 1793
- Trigona dallatorreana Friese , 1900
- Trigona dimidiata Smith, 1854
- Trigona ferricauda Cockerell, 1917
- Trigona fulviventris Guérin-Méneville, 1845
- Trigona fuscipennis Friese, 1900
- Trigona guianae Cockerell, 1912
- Trigona hyalinata Lepeletier, 1836
- Trigona hypogea
- Trigona hypogea robustior Schwarz, 1948
- Trigona hypogea hypogea Silvestri, 1902
- Trigona lacteipennis Friese, 1900
- Trigona muzoensis Schwarz, 1948
- Trigona necrophaga Camargo & Roubik, 1991
- Trigona nigerrima Cresson, 1878
- Trigona pallens Fabricius, 1798
- Trigona pampana
- Trigona pellucida
- Trigona permodica Almeida, 1992
- Trigona recursa Smith, 1863
- Trigona sesquipedalis Almeida, 1985
- Trigona silvestriana Vachal, 1908
- Trigona spinipes Fabricius, 1793
- Trigona truculenta Almeida, 1985
- Trigona venezuelana
- Trigona williana Friese, 1900
- Andre typer
Der er 11 underslægter, nogle gange betragtet som uafhængige slægter:
Noter
- ↑ Striganova B. R. , Zakharov A. A. Femsproget ordbog over dyrenavne: Insekter (latin-russisk-engelsk-tysk-fransk) / . - M. : RUSSO, 2000. - S. 306. - 1060 eksemplarer. — ISBN 5-88721-162-8 .
- ↑ Katalog over bier (Hymenoptera, Apoidea) i den neotropiske region: Arkiveret 9. oktober 2010 på Wayback Machine Trigona i Bolivia findes i provinserne Cochabamba, El Beni, La Paz, Pando, Potosí, Santa Cruz.
- ↑ Ibid: Arkiveret 9. oktober 2010 på Wayback Machine i Brasilien markeret i staterne: Acre, Alagoas, Amapá, Amazonas, Bahia, Ceará, Distrito Federal, Espírito Santo, Goiás, Maranhão, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Minas Gerais, Paraná, Paraíba, Pará, Pernambuco, Piauí, Rio Grande do Norte, Rio Grande do Sul, Rio de Janeiro, Rondônia, Roraima, Santa Catarina, Sergipe, São Paulo, Tocantins.
- ↑ Ibid: i Guatemala findes de i provinserne Amazonas, Aragua, Barinas, Bolívar, Distrito Federal, Guárico, Monagas, Yaracuy.
- ↑ Ibid: i Guyana findes de i provinserne Barima-Waini, Cuyuni-Mazaruni, Demerara-Mahaica, Mahaica-Berbice, Potaro-Siparuni, Upper Demerara-Berbice, Upper Takutu-Upper Essequibo.
- ↑ Ibid: i Guatemala findes de i provinserne Alta Verapaz, Chimaltenango, Chiquimula, Escuintla, Guatemala, Izabal, Quezaltenango, Retalhuleu, Santa Rosa, Suchitepéquez, Zacapa.
- ↑ Ibid: Atlántida, Choluteca, Colón, Cortés, Francisco Morazán, Olancho, Valle, Yoro mødes i Honduras.
- ↑ Ibid: i Colombia, fundet i provinserne Amazonas, Antioquia, Bolívar, Boyaca, Caquetá, Cauca, Chocó, Cundinamarca, Córdoba, Guainía, Guaviare, Magdalena, Meta, Santander, Sucre, Tolima, Valle del Cauca, Vaupés, Vichada .
- ↑ Ibid: i Costa Rica findes de i provinserne Alajuela, Cartago, Guanacaste, Heredia, Limón, Puntarenas, San José.
- ↑ Ibid: fundet i Mexico i staterne: Campeche, Chiapas, Colima, Distrito Federal, Guerrero, Jalisco, Michoacán de Ocampo, Nayarit, Oaxaca, Puebla, Quintana Roo, Tabasco, Veracruz-Llave, Yucatán.
- ↑ Ibid: i Nicaragua findes de i provinserne Atlántico Sur, Carazo, Chinandega, Chontales, Managua.
- ↑ Ibid: fundet i Panama i provinserne Bocas del Toro, Chiriquí, Coclé, Colón, Darién, Herrera, Los Santos, Panama, San Blas, Veraguas.
- ↑ Ibid: i Paraguay findes de i provinserne Alto Paraná, Caaguazú, Caazapá, Central, Itapúa, Misiones, Neembucú.
- ↑ Ibid: i Peru findes de i provinserne Amazonas, Ayacucho, Cajamarca, Huánuco, Junín, La Libertad, Lima, Loreto, Madre de Dios, Pasco, San Martín, Ucayali.
- ↑ Ibid: i Surinam findes de i provinserne Brokopondo, Marowijne, Para, Saramacca, Wanica.
- ↑ Ibid: i Fransk Guyana findes de i provinserne Cayenne, Kourou, Sinnamary.
- ↑ Ibid: fundet i Ecuador i provinserne Azuay, Cañar, Chimborazo, El Oro, Esmeraldas, Guayas, Loja, Manabi, Morona Santiago, Napo, Pastaza, Pichincha, Sucumbíos
- ↑ 1 2 Michener, Charles D. Verdens bier. - 1. udgave. - Baltimore, Maryland: Johns Hopkins University Press, 2000. - 913 s. — ISBN 0-80818-6133-0 .
- ↑ Richard Jones. Stingless Bees: A Historical Perspective // Pot-Pollen. En arv fra brodløse bier / Patricia Vit, Silvia RM Pedro, David W. Roubik, redaktører. - Springer Science New York, 2013. - S. 219-227. — 697 s. - ISBN 978-1-4614-4960-7 . - doi : 10.1007/978-1-4614-4960-7 . Arkiveret 20. juli 2018 på Wayback Machine Googlebooks Arkiveret 10. juni 2016 på Wayback Machine
- ↑ Radchenko V. G., Yu. A. Pesenko. Biernes biologi (Hymenoptera, Apoidea). - Sankt Petersborg. : Zoologisk Institut for Det Russiske Videnskabsakademi , 1994. - 350 s. - 600 eksemplarer.
- ↑ Laura L. Figueroa, Jessica J. Maccaro, Erin Krichilsky, Douglas Yanega og Quinn S. McFrederick. (2021). Hvorfor spiste bien kyllingen? Symbiont-gevinst, -tab og -retention i gribbebi-mikrobiomet. mikrobiel økologi. 23. november 2021 https://doi.org/10.1128/mBio.02317-21
- ↑ Camargo J, Roubik DW. 1991. Systematik og bionomik af de apoid obligate nekrofager - Trigona-hypogea- gruppen (Hymenoptera, Apidae, Meliponinae). Biological Journal of the Linnean Society 44:13–39. https://doi.org/10.1111/j.1095-8312.1991.tb00604.x
- ↑ Noll FB, Zucchi R, Jorge JA, Mateus S. 1996. Fødeindsamling og modning hos den nekrofage stikløse bi, Trigona hypogea (Hymenoptera: Meliponinae). Journal of the Kansas Entomological Society 69:287-293. https://www.jstor.org/stable/25085725 Arkiveret 24. november 2021 på Wayback Machine
- ↑ Gilliam M, Buchmann S, Lorenz B, Roubik DW. 1985. Mikrobiologi af larvebestemmelserne hos den stikløse bi, Trigona hypogea , en obligat nekrofage. Biotropica 17:28-31. https://doi.org/10.2307/2388374
- ↑ Trigona necrophaga Camargo & Roubik, 1991 . Hentet 24. november 2021. Arkiveret fra originalen 24. november 2021. (ubestemt)
- ↑ Trigona-arten, (stikkløse bier). Deres rulle i højere plantebestøvning. Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine ( Åbnet 15. januar 2012)
Litteratur
Links