En pioners død

En pioners død
Genre	digt
Forfatter	Eduard Bagritsky
Originalsprog	Russisk
skrivedato	april-august 1932 [1]
Dato for første udgivelse	Krasnaya nov , 1932, nr. 10
Teksten til værket i Wikisource

"The Death of a Pioneer"  er et socialistisk realistisk digt af den sovjetiske digter Eduard Bagritsky , skrevet i 1932 . Først udgivet i bladet " Krasnaya nov " i 1932 i oktobernummeret (nr. 10) [1] , i anledning af 15-året for oktoberrevolutionen [2] . Den blev inkluderet i digterens tredje livstidssamling, "Den sidste nat", bestående af tre digte - "Den sidste nat", "Forstadens mand" og faktisk "En pioners død" [3 ] .

Plottet er baseret på en reel kendsgerning - døden af ​​den 13-årige datter af ejeren af ​​huset (hvor digteren boede i Kuntsevo), Valya Dyko.

I 1960 fik en gade i Kuntsevo (tidligere Monastyrskaya, dengang Pionerskaya) navnet Bagritsky Street .

"The Death of a Pioneer" er det eneste værk fra hele Eduard Bagritskys værk, som var inkluderet i den obligatoriske skolepensum for russisk litteratur i Sovjetunionen . Fra 2010'erne er det ikke længere i den russiske skolepensum, men er ikke desto mindre kendt den dag i dag.

Epigraf

Epigrafen er Bagritskys kvad om slutningen af ​​forårets tordenvejr.

Plot

Plottet er baseret på virkelige begivenheder.

Pionerpigen Valya dør af skarlagensfeber på hospitalet. En mor sidder ved siden af ​​hende, som forsøger at overtale hende til at holde fast, og i sin uskyld bringer hende et dåbskors . Så fortæller moderen sin datter , hvor slemt det nu er uden hende derhjemme, og deler sine drømme om sin fremtid, udelukkende om dette i det materielle aspekt [ 4 :] Sådan snak om materielle ting og et muligt fremtidigt ægteskab kan hverken fange en døende pige eller give hende livsvilje: Hun har helt andre tanker. Desuden kan hun ikke give det sidste håb til hende og korset. Hun forestiller sig marcherende pionerafdelinger i de nærgående tordenskyer, og hornlydene i tordenerne; det røde banner rejst på en bakke drømmer . Ved at give en hilsen med den sidste bevægelse af sin hånd dør hun (samtidig med afslutningen af ​​tordenvejret).

Sang

Et fragment af digtet fra ordene " Vi blev ført af ungdom på sabelkampagne " til ordene " For en ny ungdom at rejse sig fra knoglerne " (inklusive) kaldes "sang" (dette er forfatterens navn, som har kommer i standardbrug) [3] . Sangens tekst er talt på vegne af dem, der gav deres liv for revolutionen .

Dette fragment blev ofte citeret ved pioner- og Komsomol-stævner, fremført og sat til musik adskilt fra resten af ​​digtet (se afsnittet " Forestillinger ").

Oprettelseshistorie

Prototypen på pioneren Valentina var Valentina Dyko , datter af Bagritskys lejlighedsejere, fra hvem han lejede et værelse i Kuntsevo fra 1920 til 1932. Efterfølgende blev pigens far, Mikhail Eliseevich Dyko, sendt til Kolyma, hvor han blev skudt i april 1938 på " Serpantinka " sammen med sin bror [5] . Valya Dyko døde på Kuntsevo børnehospitalet af skarlagensfeber i 1930, i en alder af tretten [6] . I en samtale med Pionerskaya Pravda detkors sagde Bagritsky senere, at moderen virkelig bragte pigen et kors før hendes død, og Valya gav virkelig en hilsen , før hun døde [7] [8] . Han besluttede at skabe et posthumt digt dedikeret til Valya, der genfortæller en række omstændigheder lånt fra livet, men også forsyner værket med en betydelig del af fiktionen.

Denne hændelse plaget mig i to år. Og så skrev jeg "En pioners død" i form af et eventyr. Jeg forestillede mig klart, at det skulle skrives så enkelt som muligt for at fortælle, hvorfor Valya er mig kær.

- Afskrift af Bagritskys samtale med Pionerskaya Pravda detkors [7]

Valentina Dykos mor læste digtet i manuskript og var utilfreds med, at hendes datters død blev afbildet forkert. Bagritsky benægtede ikke dette og svarede, at "kunstneren har ret til fiktion" [9] .

Valya Dyko optræder også i digtet "The Man of the Suburb" (se afsnittet " Relaterede værker ")

En anden prototype til digtet var Vera Selivanova, en tolv-årig bondepige fra landsbyen Pikozero i det nordlige territorium . I sommeren 1929, under en jagtekspedition, stoppede Bagritsky og hans venner for at overnatte hos Selivanovs og hørte, hvordan Veras mor overtalte sin døende datter til at kysse ikonet, men pigen nægtede. Vera døde et par timer senere. Ifølge øjenvidnet E. Tverdov chokerede denne sag dybt Bagritsky [1] [10] [11] .

Relaterede værker

E. G. Bagritsky, digt "The Man of the Suburb", 1932

"The Man of the Suburb"  er det forrige digt fra samme samling af Bagritsky, "Last Night". Dette digt beskriver Dyko-familiens liv og liv, snarere i et kritisk aspekt (deres rolige familiestruktur og hverdagsliv, der er travlt med rutinemæssig husholdning, er i modsætning til tendenserne i den kommende nye tid, og datteren nævnt i digtet optræder på siden af ​​"tiden"). Bagritsky påpegede selv forbindelsen mellem digtene i en samtale med Pionerskaya Pravdas dødskorres og tilføjede samtidig, at forskellene i datterens og faderens synspunkter netop var i det virkelige liv, i prototyper (i en nøddeskal: rutinen monoton levevis beskrevet i digtet, digteren selv formuleret som "små-ejendomssyn") [7] .

N. M. Oleinikov, digt "Karas", 1927

I slutningen af ​​det tyvende århundrede opstod der en strid i litteraturen om sammenhængen mellem digtet "En pioners død" og digtet "Karas", skrevet fem år tidligere (i 1927 ) af digteren N. M. Oleinikov [12] . Mange henledte opmærksomheden på ligheden mellem metrikker og tilnavne, der optræder i nøgleøjeblikke [2] .

Hypotesen om, at "Karas" var en direkte parodi, var ret almindelig, men Elena Mikhailik , der analyserer dette spørgsmål i detaljer, peger på dets fiasko.

Den første omtale af "Karas" fandt åbenbart sted i december 1931 - dette digt som et eksempel på "fuldstændig kreativ udmattelse" i poesi blev kritiseret af Nikolai Aseev ved den poetiske diskussion af Den All-Russiske Union af Sovjetiske Forfattere , Aseevs tale blev senere offentliggjort i magasinet Krasnaya Nov. Derudover blev en gruppe sovjetiske forfattere tilhørende OBERIU (Association of Real Art) kort før denne tale arresteret med ordlyden "sabotage inden for børnelitteratur", og denne sag var kendt af hele forfatterverdenen. Herfra konkluderer Elena Mikhailik, at Bagritsky ikke kunne have været uvidende om "Karas" på tidspunktet for skrivningen af ​​"Death of a Pioneer", og bevidst introducerede elementer af et navneopråb med "Karas" [2] .

Elena Mikhailiks version af årsagerne, der fik Bagritsky til at inkludere et navneopråb i værket - en naturlig modsætning mellem motiverne bag Bagritskys poesi og medlemmer af OBERIU . Bagritsky ønskede en transformation af verden, en fuldstændig nytænkning, nye idealer og en afvigelse fra den gamle og kedelige orden, og fra dette synspunkt var den sovjetiske ideologi tæt på ham (for flere detaljer, se Mikhailiks kommentarer i afsnittet " Analyse af digtet "). OBERIU's digtere, herunder Oleinikov, opfattede verden som apoteosen af ​​ubehaget ved at være, og de var temmelig ligeglade med nye ændringer, idet de anså dem for ude af stand til at ryste tilværelsens absurditet. Derfor, understreger Mikhailik, var Bagritskys bevidste mål en polemik med OBERIU's filosofi [2] :

Ligesom genren og billedsproget i Bagritskys digt er et fremskridt på kristendommens territorium, konfiskationen af ​​den "nye jord" og "nye himmel" til fordel for revolutionen, så er dens meter og ordforråd - og måske plottet - invadere Oberiutternes private verden og erstatte den forsvarsløse og fuldstændig borgerlige (ved uret!) et væsen, en "lille fisk", bogstaveligt talt opslugt af en grusom verden, "ungdom", der meningsfuldt og glædeligt ofrer sig selv for et stort mål - og sin egen fortsættelse gennem tiderne.

- Elena Mikhailik , artikel "Crucian through the eyes of a fish farmer", "New Literary Review", 2007 [2]

Analyse af digtet

Som regel skelnes følgende hovedtanker fra forfatteren, der er til stede i værket, under analysen:

• den uundgåelige forældelse af den gamle verden og dens udskiftning med en ny, ændringen i værdier sammen med generationsskiftet (forbindelsen med "Man of the Suburb" styrker denne vægt) [2] [3] [7 ] [13] [14] [15] ;
• forherligelse af en pige på baggrund af en tragedie - død som følge af en sygdom er praktisk talt ophøjet til samme rang som en heroisk død, vægten lægges ikke på dødens omstændigheder, men på personens karakter, på hans humør i denne situation [2] [16]

Sammen med disse (de mest almindelige) er der ofte andre kommentarer til digtet.

Sovjettid

• V. M. Maksimov, i artiklen "Literary Kuntsevo", offentliggjort i avisen " Stalinskoye Slovo " i 1954, på 20-årsdagen for Bagritskys død, bemærker præcis det punkt, som opmærksomheden oftest fokuseres på - sejren for den "nye" over "gammel" på baggrund af de "gamle"s stædige modstand mod det "nye" i "Forstadens mand". På trods af den paradoksale karakter af et sådant øjeblik, selv i Valis død, lykkes nye værdier, hvilket indikerer det uundgåelige i begyndelsen af ​​en ny verden [7] .
• Svetlana Kovalenko , i forordet til bogen af ​​E. Bagritsky "Digte og digte" (1964), anser alle tre digte i den sidste livstidssamling, inklusive "Sidste nat", for at være relativt beslægtede. Disse tre digte er tilsammen "en lyrisk-filosofisk forståelse af den menneskelige eksistens grundlæggende problemer" , hvor spørgsmål om en ny socialistisk moral rejses. Hun henleder opmærksomheden på den universelle skala, der viser sig fra digt til digt, og taler om den hurtige transformation og omformning af verden, som simpelthen er forpligtet til radikalt at ændre sig på dette stadium, henleder opmærksomheden på de tilsvarende, globale, epitet: "Verden, der omringede os" ("Den sidste nat"); "Verdens støv er dækket af vandrestøvler" ("The Man of the Suburb"); "Tiden" selv , som kom til at forkynde den gamle verdens ende i "Forstadens Mand"; "En verden åben for vindens raseri" ("Death of a Pioneer"). Forbindelsen af ​​de næste to digte med "Den sidste nat", et digt om begyndelsen af ​​Første Verdenskrig , ser Kovalenko i samme tema den komplekse genfødselsproces af både den gamle verden og sjælene hos de mennesker, der bebor den ; og hun anser selve tilstedeværelsen af ​​en frygtelig broderkrig for at være et objekt for den gamle verdens egenskaber [3] .

Samtidig, understreger Kovalenko, er digteren selv på forandringens side - det er ikke tilfældigt, at han fortæller om Den sidste nat i første person, og i Tiden finder en lighed med ham selv i Forstadens mand [3] . I "The Death of a Pioneer" afsløres det "romantiske billede af udødelig ungdom" , hvor Valentina er legemliggjort. Kovalenko bemærker, at det romantiske motiv for generationens ungdom og ungdom, der symboliserer revolutionen og den nye, fremvoksende verden, er karakteristisk for den modne Bagritskys og andre digtere, hans samtidiges poesi [3] . Mange mennesker har lignende betegnelser:

Og dette stabile billede blev et af de definerende i det poetiske system af sovjetisk romantisk poesi. For Majakovskij er det "menneskelighedens kilde", "et teenageland", "verdens ungdom", for Vladimir Litovsky er det "evig ungdom", "klodens ungdom", "ungdom for de uhørte". af verden", for Mikhail Svetlov er det den udødelige "militære ungdom".

- S.A. Kovalenko , forord til bogen af ​​E. Bagritsky "Poems and Poems", 1964 [3]

Postsovjetiske periode

I 1990'erne og 2000'erne havde tendenserne i analysen af ​​digtet et nyt fællestræk - kritikere gjorde opmærksom på den formelle strukturelle lighed mellem digtets plot og det traditionelle kristenliv , det vil sige den simple udskiftning af gammel kristendom. værdier med en ny ideologi, men uden at ændre selve de aksiologiske principper. (Se analysen af ​​Sergei Stratanovsky, Tatyana Artemyeva, Elena Mikhailik) [2] [14] [17] .

• T. V. Artemyeva i artiklen "Den russiske sjæls gåde, eller har vi brug for en evig nål til Primus?" (1998) bemærker, at der i russisk litteratur er en tendens til at tildele ideologi til et døende barn, hvilket i høj grad øger indvirkningen på læseren og negerer den mulige kritiske opfattelse af disse ideer. Det centrale sted er ikke sorgen over tabet, men det faktum, at barnet ikke dør forgæves. Hun drager en parallel mellem "En pioners død" og A. S. Shishkovs digt "Det døende barn" (1810), skrevet mere end 120 år før hende . Artemyeva gør opmærksom på den ekstraordinære lighed og næsten fuldstændige sammenfald af plottet og den ideologiske komponent i de to værker (den eneste forskel er, hvilke doktriner der blev sunget af digterne - Liza, heltinden i Shishkovs digt, bebrejder kærligt den grædende mor for en mangel på tro, og før sin død korser hun sig med korsets tegn ). Artemyeva betragter værkerne skrevet helt uafhængigt, og ligheden er utilsigtet, et stærkt situationsmæssigt sammenfald taler om nøjagtig den samme teknik [17] :

Gensidigt ubetinget, adskilt af mere end et århundrede, fokuseret på direkte modsatte verdensbilleder, ligner de (digtene) overraskende hinanden. I begge tilfælde laver den døende pige en vis hellig gestus og gør derved de voksnes utilstrækkelige overbevisning til skamme: pioneren Valya afviser korset og giver en pionerhilsen, og "lille Liza" laver korsets tegn og bebrejder sin mor for ufuldkommen tro . Den "revolutionære" digter Bagritsky og den "konservative", endda "reaktionære" (efter hans samtidiges vurdering) Shishkov skaber fuldstændig identiske billeder.

- T. V. Artemyeva , figurer af Thanatos : kunsten at dø. Sammenfatning af artikler. "Den russiske sjæls gåde, eller har vi brug for en evig Primus-nål?" [17]

• I den bio-bibliografiske ordbog "Russisk litteratur i det XX århundrede. Prosaforfattere, digtere, dramatikere" (2005) gives der ligesom Kovalenko en mening om sammenhængen mellem alle tre digte i samlingen, og opmærksomheden henledes på dødstemaet, som optræder ret symbolsk i alle tre digte: en klar fremstilling af døden i slutningen af ​​"Den sidste nat" (selvom den delvist selvbiografiske fortæller forbliver i live på historiens tidspunkt); en forstadsmands død (ikke fysisk død, men det uundgåelige tilbagetog i fortiden i en lille verden af ​​forstæderne - en af ​​de sidste højborge i den gamle verden - Forfærdelig ... den sidste nat ... af en forstadsmand ..., da ikke blot tiden, der bryder ind i hans hus med dårligt vejr, griber til våben mod hans egen datter ); og Valentinas fysiske død, som ikke desto mindre i netop denne død vinder sin lille sejr, selv mens hun dør, bekræfter nye idealer over hele verden [16] .

På trods af at Valentinas død sidestilles med en heroisk, er der en del retorik i digtet, som er karakteristisk for 1930'ernes poesi generelt. Der kan ikke være nogen entydig opfattelse af problemkomplekset i digtet - især forfatteren, selv om han glorificerer borgerkrigens helte i "sangen" , men samtidig leder efter en undskyldning for denne krig, ser han det i de efterfølgende generationers fremtidige lykke [16] .

• Sergei Stratanovsky skriver i artiklen "Returning to Bagritsky" ( Zvezda magazine, 2007), at "The Death of a Pioneer" er et værk om betydningen af ​​døden, og set fra dette synspunkt på linje med sådanne værker. af Bagritsky som "En samtale med et Komsomol-medlem Dementiev" og "TVS". Sorte billeder i tordenskyer er en indikation af, at vejen til "lys" (det vil sige en lykkelig fremtid) går gennem "mørke" (det vil sige lidelse), som kan generaliseres til hele revolutionens vej [14] :

... det ligner et ordsprog, der minder om det, som Majakovskij lavede : "Kammerat Lenin, helvedes arbejde vil jeg blive gjort og bliver allerede gjort . " Men hvis Majakovskij virkelig ikke forstod, hvad han skrev, så er Bagritskij ikke en smutter. Han er sikker på, at vejen til lyset går gennem tordnende mørke... ...vejen til kommunisme går gennem kampen mod kaos

- Sergey Stratanovsky , "Returning to Bagritsky", Zvezda magazine , 2007 [14] Valentinas liv var ikke forgæves, fordi hun var involveret i "en eller anden stor betydning" , og nu kan hun ikke længere ændre ham. Stratanovsky nævner også ligheden mellem denne "store mening" og det religiøse verdensbillede. Stratanovsky henleder også læserens opmærksomhed på det faktum, at Bagritsky led af astma , efter at have flyttet til Moskva i 1925 udviklede denne sygdom sig mere og mere. Derfor var dødstemaet ikke fremmed for ham, og han måtte ufrivilligt udstyre alle værker om døden med selvstændige erfaringer [14] .

• Elena Mikhailik i artiklen "Karas gennem øjnene af en fiskefarmer" ( New Literary Review magazine, 2007), sammen med søgningen efter årsagerne til analogier fra sammenligningen af ​​"The Death of a Pioneer" og Oleinikovs "Karas" ( se afsnittet " Relaterede værker "), analyserer selve digtet i detaljer. Det første, hun gør opmærksom på, er, at digtets genre er karakteriseret som liv , og handlingen minder paradoksalt nok strukturelt om den kristne types liv. Men samtidig er troskabsideologien i kristendommen ikke bare lånt, men selve konfrontationen mellem en kristen og en hedning er omvendt – nu overtager kristendommen hedenskabets plads, og den må vige for et endnu nyere og mere korrekt verdensbillede. Fra dette synspunkt "udforsker Bagritsky kristendommens territorium": "Opgaven var ... dannelsen af ​​et nyt religiøst rum, hvor den nye verdens gud ... er den" levende gud ", og tidligere gud er afgudsdyrkernes gud, en dæmon . ” Den mest karakteristiske accent er, at forfatteren, ved at opgive ideen om en kristen opstandelse, stadig introducerer opstandelsens og transsubstantiationens mirakler i digtet (først nu er de på en eller anden måde, men ikke helt specificeret, udført uden Guds hjælp) . Mikhailik understreger, at i sovjetisk litteratur fra 1930'erne-1940'erne var en sådan ekspropriation af kristne mirakler af sovjetisk ideologi ret almindelig [2] .

Den anden vigtige pointe, som Mikhailik bemærker, er modstanden af ​​det nye væsen, den nye verden og hverdagen, privatlivet, som viser sig at være næsten en stærkere fjende af kommunismen end den kristne tradition. Moderens ord om "husholdning" og "god", designet til at bringe Valentina tilbage til livet, er magtesløse, fordi den livsplan, der er bygget på disse hjørnesten, i virkeligheden er en modsætning til hendes drøm. Afvisningen af ​​komfort og hverdagsliv er et af ledemotiverne i Bagritskys (og mange andre sovjetiske digtere) generelle værker. For dem blev hverdagen opfattet som en systematisk ødelæggelse af individualitet, som skulle bekæmpes for enhver pris. Mikhailik understreger: Borgerkrigens hensigtsmæssighed , set fra dette synspunkt, er ikke bare en skala med argumenter for og imod, det er en alvorlig uundgåelighed, for uden ændringer, døden af ​​"den faktiske menneskelige eksistens", ifølge Bagritsky, er praktisk talt uundgåelig [2] .

Valentina fra "Death of a Pioneer" var næsten legemliggørelsen af ​​den animerede unge verdens sejr over den gamles inerte stof. I The Man of the Suburb er "datteren i det kantede pionerslips" den befuldmægtigede repræsentant for det nye, ubehagelige væsen. Selve hendes tilstedeværelse indefra afbryder det småborgerlige liv for en forstadsbeboer, som er hadet af forfatteren.

- Elena Mikhailik , artikel "Crucian through the eyes of a fish farmer", "New Literary Review", 2007 [2] Glorificeringen af ​​billedet af Valentina er ikke tilfældig - det er et forsøg på at idealisere virkeligheden, at erstatte OBERIU- digternes grimme, grusomme og "ikke meget beboelige" verden (som de hovedsageligt beskrev med ironisk hån) med tillid til det dybe. betydningen af ​​alt, hvad der sker, i betydningen af ​​enhver person, der ikke har mistet deres individualitet i hverdagens travlhed [2] :

Ligesom Oleinikovs karakterer er Valentina i "En pioners død" også et lille væsen, knust af grusom magt uden grund eller mening. Men ved at introducere det mirakuløse kors i plottet, afvisningen af ​​det, Valentinas sidste ed til trompeterne og tordenen, former Bagritsky ideologisk universet, giver det mening og forvandler døden fra skarlagensfeber til død for kommunismens sag.

- Elena Mikhailik , artikel "Crucian through the eyes of a fish farmer", " New Literary Review ", 2007 [2]

• Lev Anninsky i bogen "The Red Age. Tiden og dens digtere ”(2009), i kapitlet om Bagritsky, bemærker i digtet tilstedeværelsen af ​​tegn, symboler, som Bagritsky går fra værk til værk - trompeter, et rødt banner , og det tredje, fanget præcist i dette digt, er hilsen . Desuden er omtalen af ​​piber i Bagritskys digte, påpeger han, næsten altid ledsaget af en dobbeltbetydning - dette er ikke kun et signal om en ændring af epoker og generationer ( "Over den kaotiske afmagt i den gamle verden, døv, døv , sindssyg - en trompetstemme suser" ), men også signalet er stort set tvetydigt, bærende følelser ( "i overtonerne af denne melodi ... den indledende ekstase kompliceres af vag angst" ), i tilfældet "Death of a Pioneer", det "hyl", som trompeterne "hæver", samtidig med betydningen af ​​den kaldende stemme, kan ikke indeholde toner af tragedie [8] .

Anninsky fortolker "The Man of the Suburb" og hans forbindelse med "The Death of a Pioneer" lidt anderledes - han mener, at digteren i sine modne år genovervejer essensen, og den realisme, der resulterer i værket, er en hyldest til denne nytænkning ; Jernbanearbejderen er ikke en antagonist af den "nye verden", men hans ganske almindelige helt, og digteren selv modsætter sig ikke ham, men prøver på sit væsen på sig selv: "Han er afskrevet fra Kuntsev-jernbanearbejderen, ... ... men digteren passerer dette mellemvæsen gennem sin sjæl. Han ser sig selv, hvor han ikke kunne have forestillet sig, da han fløj under det røde banner, eller, da denne race i stigende grad blev gentænket, på røret af historiens lokomotiv, nu befinder han sig på sidelinjen . "The Death of a Pioneer" i denne henseende er noget foruroliget af digterens stemning i den lokale periode (de sidste år af hans liv og arbejde), pro-ideologiske følelser genopstår i den igen, Anninsky betragter det endda som det eneste værk for denne periode, der tilfredsstiller den sovjetiske ideologi godt [8] :

I skyerne, der efterhånden samler sig over hovedet på ham i begyndelsen af ​​1930'erne, er det Death of a Pioneer, der giver det sidste lys, som selv de mest årvågne kritikere ikke rækker hånden op.

- Lev Anninsky , bogen "Den røde tidsalder. Epoken og dens digtere”, kapitel om Bagritsky [8]

• Oleg Lekmanov og Mikhail Sverdlov ser digtet som en magisk besværgelse, og Bagritsky som kandidat til rollen som præst og mystag i den sovjetiske kult [18] .

Metrisk

Digtet er skrevet i tre-fods chorea , mens typerne af slutninger af kvad veksler i en fri rækkefølge - ZHMZHM DDMM og DMDM​ bruges (bogstaverne M, Zh og D betyder henholdsvis maskuline, feminine og daktyliske slutninger). Den indsatte sang består udelukkende af daktyliske og maskuline slutninger [12] .

Forestillinger

Citation

• Lyde i filmene " Wild Dog Dingo " (1962); << Ungdommen drev os >> (1986); " Ulykke - datter af en politimand " (1989); " Madblok " (2021).
• Lyder i Konstantin Bogomolovs skuespil "The Year I Wasn't Born" baseret på Viktor Rozovs stykke "Capercaillie's Nest", Oleg Tabakov Teater , 2012 [19] .

Sange

• En indsat sang fra digtet blev sat til musik af Vladimir Yurovsky (sangen "Youth Led Us"). [20] Der er også sangen "Youth" af Mark Minkov [21] .
• Boris Kravchenkos kor "Molodist" blev skrevet til ordene i sangen fra digtet - det sidste nummer af den femstemmige korcyklus "Odes of the Revolution" for uledsaget blandet kor [22] .
• Metrikken for sangen fra digtet tjente også som model for flere kendte sovjetiske sangtekster, såsom for eksempel " The Song of Shchors " af Mikhail Golodny ("En afdeling gik langs kysten, gik langvejs fra" ) [12] .
• Ordene i sangen "Youth is alive" af Vladimir Burdin, en af ​​grundlæggerne af gruppen " Semantic Hallucinations ", gentager teksten til digtet.
• Det russiske gotiske metalband Sopor inkluderede sangen på et fragment af digtet i albummet "Phlogiston Theory" i 2006 (i albummet er sangen opført under navnet "Pionerka" [23] [24]

Noter

1. ↑ 1 2 3 Eduard Bagritsky. En pioners død . Digt .  — Poesi om borgerkrigen 1918-1920. Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Elena Mikhailik. Karper gennem øjnene på en dambruger . Tidsskrift " Ny litterær anmeldelse ". - nr. 87 (2007). Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
3. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Bagritsky Eduard. Forord // Digte og digte / Samling, forord, noter, udarbejdelse af tekster af S. A. Kovalenko . - 2. - Leningrad: Sovjetisk forfatter. Leningrad afdeling, 1964. - (digterens bibliotek. Stor serie).
4. ↑ Kritikere mener ofte, at digteren i dette tilfælde bevidst overdriver så meget som muligt for at opnå kunstnerisk opposition (se afsnittet "Analyse af digtet")
5. ↑ Alexander Biryukov . "Nord. Kærlighed. arbejde" .
6. ↑ I 1920'erne og 1930'erne var børnedødeligheden af ​​skarlagensfeber ret høj.
7. ↑ 1 2 3 4 5 V. M. Maksimov. Litterær Kuntsevo . Avis "Stalins ord". - nr. 27 (5302) (28. februar 1954). — Kuntsevo i russiske forfatteres og digteres arbejde. Hentet: 27. september 2012. (ubestemt)
8. ↑ 1 2 3 4 Anninsky L. A. 2. Kobberrør // Eduard Bagritsky. Og trompeten sang... // Red Age. Tiden og dens digtere / Kochetov V.P. - Moskva: PROZAiK, 2009. - T. 1. - 806 s. - 3000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-91631-016-0 .
9. ↑ Poluboyarov M.S. Fire af Moskva-kornet . Eduard Bagritsky (2001, 2006) .  — Kapitler fra en uudgivet bog om Kuntsevo og hovedstadens vestlige distrikt. Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
10. ↑ Litterært kort over Arkhangelsk-regionen . Eduard Georgievich Bagritsky . Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
11. ↑ Tverdov E. E. Bagritsky: Samtidens erindringer // Ved de blå søer. - M. , 1973.
12. ↑ 1 2 3 Omri Ronen. X3 DMDM . Zvezda magasin . - 2005. - Nr. 3 (marts 2005). Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
13. ↑ Khoziev S.I. Russiske forfattere og digtere. Kort biografisk ordbog . - Moskva: Ripol Classic, 2000. - 576 s. — (Korte biografiske ordbøger). — 10.000 eksemplarer.  — ISBN 5-7905-0426-4 .
14. ↑ 1 2 3 4 5 Sergei Stratanovsky. Tilbage til Bagritsky . Zvezda magasin nr. 2, 2007 (2007). Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
15. ↑ Eduard BAGRITSKY (1895-1934) (2011). Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
16. ↑ 1 2 3 Russisk litteratur fra det XX århundrede. Prosaforfattere, digtere, dramatikere. Bio-bibliografisk ordbog . - Moskva: OLMA-PRESS Invest, 2005. - T. 1. - S. 147-151. — 733 s. - 5000 eksemplarer.  — ISBN 5-94848-211-1 .
17. ↑ 1 2 3 T. V. Artemyeva. A. V. Demicheva, M. S. Uvarova: Den russiske sjæls gåde, eller har vi brug for en evig nål til Primus? . St. Petersburg: St. Petersburg State University Publishing House (1998). Hentet: 25. september 2012. (ubestemt)
18. ↑ Lekmanov O., Sverdlov M. For hvem døde Valentina? // Ny verden. 2017. Nr. 6. - http://www.nm1925.ru/Archive/Journal6_2017_6/Content/Publication6_6654/Default.aspx
19. ↑ Larina Ksenia, "Moskvas ekko", - især for De nye tider. Rypered. Ny forestilling "Snuskasser" . De nye tider. Ny tid. nr. 20 (248) (11. juni 2012). Vi blev ledet af ungdommen. Instruktør Konstantin Bogomolov leder efter skjulte betydninger i sovjetiske helligdomme. Hentet 25. september 2012. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. (ubestemt)
20. ↑ a-pesni Embedsmand om det civile. Vi var drevet af ungdommen . Hentet 25. september 2012. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. (ubestemt)
21. ↑ Mark Minkov på webstedet "The Red Book of the Russian Variety Art"
22. ↑ Kravchenko, Boris Petrovich - Odes of the Revolution: Kor (blandet komposition) uden akkompagnement.
23. ↑ SOPOR-diskografi (ikke tilgængeligt link) . Hentet 27. september 2012. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. (ubestemt) 
24. ↑ YouTube - SOPOR - Death of a Pioneer . (ubestemt)