| russisk projekt | |
|---|---|
| Genre | social annonce |
| Manuskriptforfatter | |
| Producent | |
| Komponist | Vladimir Vladimirovich Davydenko |
| Land | |
| Sprog | Russisk |
| Produktion | |
| Executive producer | Denis Evgenievich Evstigneev |
| Producent | |
| Operatør | |
| Studie | Første kanal |
| Udsende | |
| TV kanal | Offentlig russisk tv |
| Videoformat | 4:3 |
"Russian Project" - en serie af reklamer , som er den første sociale reklame , der er oprettet på Ruslands territorium siden USSR's død . Serien bestod af to sæsoner og inkluderede enogtyve videoer med en længde fra 1 til 3 minutter. Videoerne fra den første sæson blev vist på TV-kanalen ORT fra 1. april 1995 til 1996, den anden - fra 1996 til 1. marts 1997.
Projektproducent - Konstantin Ernst ; instruktør - Denis Evstigneev ; manuskriptforfatter - Pyotr Lutsik .
Korte videoer viste scener fra almindelige russiske borgeres liv med problemer, der var typiske for 1990'erne , de samme som ægte russeres . Sådanne simple følelser som venskab, standhaftighed, udholdenhed, kærlighed blev demonstreret. Problemerne med mangel på penge blev berørt (en video med arbejderne på Goznak-fabrikken), krigen i Tjetjenien (en video i BMP og en vintervideo med jernbanearbejdere), alkoholisme (videoerne på hospitalet "To be" fortsat” og “Tid til at samle sten”), sammenhængen mellem generationerne (en veteran i metroen, trolleybus). Ud over individuelle videoer var der også en såkaldt samling, hvor der blev vist rammer, der viste den optimistiske afslutning på nogle historier - tilbagevenden af en søn fra hæren, et møde med astronauter i Moskva, et bryllup efter eksamen, chauffør, der vender hjem, og så videre.
Afgangsbal i 1995 i gymnasiet. Efter eksamen går en forelsket fyr ( N. Tatarenkov ) og en pige ( M. Anikanova ) rundt i byen om natten og er vidne til et skænderi mellem et ægtepar ( A. Zbruev , A. Vertinskaya ), hvorefter manden sparker sin kone ud af bilen og går i vrede. Pigen vil gerne give kvinden en hat smidt ud af bilen, men hun sætter smilende hatten på pigens hoved og går [1] .
Tro på dig selvVideoen er baseret på minderne om Alla Pugacheva .
Omkring 1971 eller 1972 . Den håbefulde sangerinde Alla Pugacheva ( K. Orbakaite ) optræder ved sin første solokoncert, og efter den slutter, græder hun backstage. Impresarioen ( V. Dolinsky ) overbeviser hende om, at hun snart vil blive berømt, men Alla tror ikke på dette og råber til sin datter ( Nikita Presnyakov ), som græder her: "Kriska, vær stille!"
En skarp ændring i planen: begyndelsen af 1990'erne optræder et ungt hold på sommerscenen. Blandt publikum er den allerede succesrige Diva.
Den sidste kommentar fra Alla Pugacheva: "Du skal bare tro på dig selv, og alt vil fungere" [2] .
Vær glad, PashkaGoznak - medarbejder Pashka ( L. Kuravlyov ) [3] , der fløjter en sang, går langs korridoren. Tingene går ikke godt i dag - på grund af en lejefejl blev der kun trykt 18 milliarder rubler, mens en kollega "tjente" 170 milliarder. Frustreret skal Pashka til korundervisningen, men efter lidt overtalelse fra sine kammerater ( A. Vedenkin , V. Garkalin ) indvilliger han i at gå og drikke øl [4] .
Gud velsigne digVarm sommer. To kvindelige rejsende ( R. Markova , N. Mordyukova ) i orange veste går langs skinnerne med forhammere, passer på deres tilstand og tilstopper de krykker , der falder ud . Heltinden Mordyukova viser åbenlyst modvilje mod sin kollega, diskuterer hendes personlige liv i hårde ord og kalder hende flere gange for et fjols. Den anden, ude af stand til at modstå det varme vejr og fornærmelser, besvimer, hvorpå den første reagerer skarpt: "Kom nu, rejs dig! Er du forvirret, eller hvad? Hvorfor har jeg brug for dig så død? Kom op!
Da hun kommer til, begynder kvinden at græde. Til sidst trækker begge, omfavnede efter alle oplevelserne, sangen "Kosaken gik til et fremmed land" [5] .
Vi elsker dig1995 Type A undergrundsvogn . En ældre mand ( Z. Gerdt ) står lænet op ad bildøren og ser eftertænksomt gennem glasset ind i tunnelens mørke - han husker [6] .
Erindring 1. 1940'erne , den samme metrovogn, passagerernes glade ansigter, melodien fra sejrssangen " Fra Moskva til Brest " høres. En ung soldat på krykker og en ung kvinde ( K. Kachalina ) står nær døren og ser smilende på hinanden. Helten vender sig mod døren, ånder på glasset og skriver med fingeren: "Jeg elsker dig 1945."
Erindring 2. 1968 . Type D metrovogn . Nogen læser litteratur . Kameraet stopper på en pige, der sidder og græder. Hovedpersonen er den samme militærmand, nu en midaldrende mand, der lægger en teaterdukke på sin hånd, henvender sig til pigen: "Græd ikke! Jeg elsker dig!". Og toget på dette tidspunkt ankommer til stationen " Elektrozavodskaya ".
1995 igen. Den ældre mand fortsætter med at stirre ind i tunnelens mørke. Pludselig, på glasset, dugget op af hans ånde, dukker de ord, han engang skrev - "Jeg elsker dig 1945". Han rækker hånden op og retter "1945" til "1995".
Husk kæreRøde Plads . Post nummer 1 . Vagtvagten står ubevægelig ( A. Kravchenko ). Overfor ham, bag hegnet - en flok tilskuere, der venter på det kimrende ur . Blandt mængden er en kvinde med et provinsielt udseende, mor til en vagtpost ( N. Usatova ). Hun fortæller højt om landsbyens nyheder, om vejret, om kartofler, siger, at hun bragte ham marmelade. Da han så, at sønnen ikke reagerer, klager han højlydt: "Han hører ikke!". En af dem, der står i nærheden ( I. Zolotovitsky ) vender sig mod vagtposten: "Dima, vink i det mindste med hånden til sin mor!". Dette opkald bliver opfanget af andre mennesker, herunder udenlandske turister. Vagtvagten græder - kampen med ønsket om at vinke til mor er i konflikt med vagtpostens pligt - at stå stille. Publikum synger: "Dima, vink til mor!" Til sidst smiler Dima og vifter først frygtsomt og derefter uden tøven med hånden. Publikum klapper. Et kimrende ur høres, hvilket får Dima til igen at acceptere ubevægelighed [7] .
Sæt realistiske målEn studerende fra det medicinske institut ( E. Stychkin ) går ned ad korridoren og kommer til døren, gennem hvilken kvindestemmer høres - studerende fejrer nogens fødselsdag og taler om deres drømme (bl.a. N. Grishaeva , N. Antonova ). Bag døren på dette tidspunkt giver eleven afskedsord til en hvid rotte ved navn Sklifosovsky og kaster hende ind i rummet. Ved synet af en rotte stikker pigerne skrigende væk, og studenterne fester ved en forladt fest og roser rotten for et veludført arbejde: "Pop, pop, Sklifosofsky! Fortjent ..." [8] .
Dette er min byI morgentusmørket kører en helt tom SVARZ trolleybus langs de centrale gader i Moskva - i 90'erne var den allerede taget af ruterne. En ældre chauffør ( O. Efremov ) bebuder samvittighedsfuldt et stop i en tom salon: "" Sivtsev vrazhek ", den næste er" Prechistenka "". Ved næste stop stiger en pige på rulleskøjter ud af den nærliggende indgang, og uden at stige ind i trolleybussen klamrer hun sig til trappen på bagvæggen med en paraply. Sammen rider de. Pigen løsner trolleybussen nær Moscow State University . Chaufføren, som sikkert har opdraget pigen mere end én gang på denne måde, tuder, pigen vinker tilbage til ham [9] .
Dette er mit landUdsigt fra rummet: stationen " Mir " mod jordens baggrund . To kosmonauter ( N. Mikhalkov , V. Mashkov ) inde på stationen ser ned på Jorden gennem koøjet og leger " by ". Jorden passerer langsomt under dem. Kosmonauter udtaler navnene på russiske byer: "Moskva" - " Arkhangelsk " - " Kostanay " - " Yoshkar-Ola ". Den ældste griner: "Hvor er det her? Noget, jeg ikke kender sådan en by!", Hvortil den yngre påpeger for ham placeringen af den ("på højre bred af Volga , overfor Cheboksary ") og nævner, at hans bror bor der. Spillet fortsætter: " Narym " - "Moskva". Den ældste bemærker igen med et grin: "Moskva har allerede været!" og foreslår " Samara " - varianten . Den yngre indvendte: "Så det er på C?", hvortil den ældre kosmonaut hinter til ham: "Ja, vi flyver over Samara," og tilføjer: "Og i Samara, de smukkeste piger." Den anden svarer: "De smukkeste piger i Novgorod ". “Nej, de smukkeste piger i Samara! Og haverne - ved du, hvilke haver der er i Samara? Og min mor bor der. Endnu et syn på Jorden fra rummet. En stemme høres over radioen: ""Først"! "Den første"! Dette er "Jorden". Kan du høre mig? Hvorfor blev forbindelsen afbrudt? Velkommen!" Den ældste svarer: "Dette er den "Første". Vi har det godt. Lad os komme i gang", hvorefter spillet fortsætter [10] ...
Vi lykkesMark, mejetærskere høster korn. En storm kommer. GAZ -chaufføren ( E. Sidikhin ), der kørte op efter korn, spørger mejetærskeren ( N. Olyalin ), om vi kan rense den inden regnen. Mejetærskeren tvivler først, men så siger han, at vi måske fjerner den. Så giver mejetærskeren chaufføren en hare , som han nærmest knuste med en mejetærsker, og tilbyder at give den til chaufførens datter. Chaufføren er på vej hjem fra marken. En hare sidder stille på sædet ved siden af ham, et fotografi af hans datter er fastgjort til panelet. Chaufføren tænker sig lidt om og siger så bekræftende højt: "Nej, vi fjerner det!" [11] .
ForsamlingUdviklingen af nogle tidligere plots er vist: smilende kosmonauter i kredsløb ( N. Mikhalkov , V. Mashkov ), brylluppet af tidligere skolebørn, vagtposten, der vendte hjem ( A. Kravchenko ) møder sin mor ( N. Usatova ), GAZ chauffør ( E. Sidikhin ) kommer hjem og rækker haren til sin datter, trolleybuschaufføren ( O. Efremov ) smiler venligt, smarte kvinder ( R. Markova , N. Mordyukova ) kører på en jernbanevogn og synger en sang, astronauterne rapporter til Jorden, at alt er i orden [12] .
Vinter, mark, alt er dækket af sne. Fire mænd, blandt dem en GAZ-chauffør (E. Sidikhin) og en mejetærsker ( N. Olyalin ) sidder i nærheden af en bygning, der ligner en korntørrer, og de diskuterer, hvad de skal gøre. Tilsyneladende har de ventet på nogen i lang tid, og mens de ventede, har de lavet alle mulige sager om. Fem snescootere dukker op bag en bakke. Glade mænd kører en ZIL -bil gennem sneen. Efter at have overhalet snescooterne, foretager bilen med acceleration et hop over en høj, umiddelbart hvorefter den falder i sneen. En af mændene ( A Buldakov ) klatrer op i en snedrive og beder folk på snescootere om at hjælpe med at trække lastbilen. Det sidste billede viser moderne snescootere, der trækker en gammel ZIL fra en snedrive [13] .
Hjem er bedreKasakhstan , steppe, vinter. Der er en jurte, sangen "Samara-town" udført af Rosa Baglanova høres i radioen . Pludselig falder nedstigningskapslen og rammer mirakuløst ikke yurten og bundne heste. En ældre hyrde ( B. Beishenaliev ) med en pistol går for at se, hvad der skete. Gennem koøjet ser han astronauterne. Så viser de jurten indenfor, astronauterne sidder på et hæderssted og spiser pilaf. En smart klædt pige og en lille dreng sidder ved siden af ejeren. Ejeren spørger, om der var astronauter på Månen , den seniorastronaut svarer, at det var de ikke. Den gamle mand fortæller sin historie om en mislykket tur til regionscentret og stiller et retorisk spørgsmål : "Er det bedre derhjemme?". Astronauterne er enige med ham: "Det er altid bedre derhjemme." I dette øjeblik opdager søgeekspeditionen nedstigningskapslen [14] .
FortsættesÆldre patienter ( O. Efremov , O. Tabakov , L. Durov , V. Kikabidze ) sidder i vindueskarmene i det gamle hospital. Tabakovs og Durovs helte skændes om, hvordan man bruger vodka korrekt [15] . Helten fra Efremov blander sig i samtalen og deler sin ambivalente holdning til vodka. Om morgenen, når du er døende, og du ikke kan se på "hende", er det lige meget, hvad og hvordan du drikker, så du skal drikke alt: "Du skal tage det og drikke det. Og igen trækker du vejret! Du lever!". På baggrund af Efremov, der udtaler åbenbaringen, bliver Kikabidze, tavs gennem hele videoen , døbt [16] .
Tid til at samle stenPatienter ( O. Efremov , O. Tabakov , L. Durov , V. Kikabidze ) fortsætter med at diskutere kulturen med at drikke alkohol. Tabakovs og Durovs helte skændes stadig, men nu om øl. Helten Kikabidze bliver fornærmet over, at han ikke er inviteret til samtalen, og forsøger at bevise, at vin ikke er værre: "Vin er luft, ild og kvinder!". En læge ( G. Volchek ) dukker op ved ordet om kvinder , det er tydeligt på hende, at hun kender dem alle godt, og de er behagelige for hende, men så tager hun et strengt blik og sender "drengene" fra den "tredje". urologi” til test. Den sidste ramme - "drengene" er fjernet langs korridoren til bravourmusikken fra "Ride of the Valkyries " af Richard Wagner [17] .
Mor, græd ikkeEt ægtepar ( E. Safonova , A. Feklistov ) kommer for at hente deres adoptivdatter fra børnehjemmet . På en cafe , hvor de senere ringer ind, henvender pigen sig til sin plejemor og giver hende i et anfald af taknemmelighed en "gylden" ring lavet af tråd, der er gemt på hendes bryst. Mor lægger den på sin finger og græder. Pigen forbarmer sig over hende, moderen krammer sin datter og smiler, hvorefter faren krammer begge dele [18] .
Vi huskerIgen en ældre mand ( Z. Gerdt ) i metroen. På Pushkinskaya -stationen ser han et orkester af ældre mennesker spille Farvel til Slaven . Han husker, hvordan han i krigsårene forlod hospitalet til fronten til denne sang, og hvordan en ung sygeplejerske ( K. Kachalina ) indhentede ham for at sige farvel og muligvis reddede hans liv på hospitalet [19] .
Gem og gemKvindelige rejsende ( R. Markova , N. Mordyukova ) går langs jernbanen fra butikken og diskuterer husstandsmedlemmer, især Rimma Markovas heltinde beklager, at hendes ven frarådte hende at købe halva til Fedor Andreevich. Hun opmuntrer hende bevidst, siger, at bønderne ikke behøver at hengive sig til deres luner, men de skal piskes med et bælte eller brændenælder. Passerende tog med soldater. Ved synet af dem får kvinder med det samme ondt af deres mænd. Det bliver tydeligt, at de talte om børnebørn [20] .
Jeg kommer tilbage, morEn soldat, en tidligere vagtpost fra Kreml ( A. Kravchenko ), kæmper i Tjetjenien og forbereder sit første slag. Kommandanten ( V. Gostyukhin ) opmuntrer ham: "Og du råber, det bliver lettere." Kommandoen er givet: "Forbered dig på at angribe." Besætningen på BMP går ind i slaget [21] .
Jeg elskerKoncert for DDT -gruppen. Yuri Shevchuk fremfører sangen Far, Far Away. Blandt tilskuerne er døvstumme fyr og pige, der bekender deres kærlighed til hinanden [22] .
Byg-2Udviklingen af nogle tidligere plots er vist: forældre går med deres adoptivdatter, mænd kører på snescooter over marken, kvindelige rejsende vasker deres barnebarn, krigere i BMP hviler efter slaget, og den tidligere Kreml-vagtpost jubler op rekrutten (dette er en ung mand fra det allerførste plot "Pas på kærligheden" - N. Tatarenkov ), astronauter bydes højtideligt velkommen i Moskva (helten N. Mikhalkov bliver mødt af sin kone og datter, i rollen som hvilken Nadya Mikhalkova og T. Mikhalkova medvirkede ). Samtidig ses almindelige mennesker også gå ned ad gaden [23] .
Catch sætninger fra videoer inkluderet i folklore:
Parodier af "Russian Project" blev vist i tv-programmerne " Gentleman Show ", " Once a Week " (i begge programmer blev parodier udgivet under navnet "Novorussian Project") og " Gorodok " ("Rent russisk projekt") . Dette efternavn (udtales med en karakteristisk " ny russisk " intonation) trådte ind i folklore, ligesom navnet "Konstantin Yoprst", der optrådte i parodien (en hentydning til Konstantin Ernst ).